Bille - på Ellingaard Gods

Sagnet vil føre Bille - Slægten tilbage til Kong Frodes Tid, men Historien kan næppe .nok følge med til det 13, Aarh,; endda bliver Slægten en af de ældste, som den er en af de berømteste danske Adelsslægter. Sit Navn har den med høist ubetydelige Ændringer, der mest skyldes Tidernes forskjællige Bogstavbrug, ført lige tilbage til sin allerførste historiske Optræden ku.. ganske enkelte af dens, Medlemmer have ikke g;iort Brug af det, og to vides at have ført det som Fornavn.
Saa fast var det groet til Slægten alt i det 15. Aarh;, at Hr, Steen.. Basse's bekjendte Forsøg paa at forevige sit Slægtsnavn ved at paanødt en Linie af Bille-Slægten det strandede, uagtet slige Navneoptagelser ellers i andre Slægter vare meget almindelige, og uagtet Hr.Steen støttede sit Forsøg ved en ualmindelig rig Gave i Jordegods. Fik Basse-Navnet ikke Indpas i Slægten, saa kom derimod Hr, Steens Fornavn ved den Leilighed ind i Billerne som trolig have bevaret det lige til vore Dage.
Maaske Bille-Navnet her i Danmark ikke oprindelig var et Slægtnavn, men kun et personligt Tilnavn, der' nærmest var knyttet fil Fornavnet B e n t, paa lignende Maade som adskillige andre gamle Adelsnavne, f. ex. Lunge-Navnet til Oluf, Dyre-Navnet til Bo o,s.v., hvilke Tilnavne først senere overførtes til Familiemedlemmer med andre Fornavne og saaledes bleve virkelige Slægtnave, For Bille'rnes Vedkommende er dette dog sket meget tidlig, thi alt Slutningen af det 14. Aarh, træffe vi ogsaa Bille-Navnet knyttet fil Fornavnene Jep og Niels,
Slægtvaabnet, det af Rødt og Hvidt delt og tre gange tværdelte Skjold, er ført ufor'andret siden Midten af det 14. Aarh. Et endnu ældre Bille- Vaaben haves, nemlig fra 1316, men i det gjentages Tvær'delingen flre gange, og saaledes føt'es Vaabnet
Schlesien af Familierne Eberbach og de i det 16. Aarh. ud- døde Bielde'r. der altsaa syne. at have fælles Herkomst med BilIe'rne, hvad enten denne skal søge. i Schlesien eller - som rimeligere .synes i Danmark.
Hjelmtegnet var oprindelig kun to .om Skjoldet malede Veselhorn. der imidlertid alt i det 15. Aarh. prydedes med fire Paafuglefjer paa hvert Horn og en Paafuglefjer imellem Hornene. I Segl fra Begyndelsen af det følgende Aarhundrede ses første Gang denSkjoldet holdende Vildmand, .sm igjennem de følgende Aarhundrede.. hyppigere og hyppigere forekommer og nu har en blivende Plads ved Slægtvaabnets høire Side.
Ogsaa den legitimerede Linie af SIægte.. fik ,ved sin Optagelse I Adelstanden 3 Mai 1679 Ret til at før.e BilIe- Vaabnet i dets daværende fuldstændige Skikkelse, altsaa Skjoldholderen indbefattet.
Kun denne Linie føre.. nu Navn og Vaaben uforandret. Den endnu blomstrende Gren af Hovedslægten knyttede alt 12 Jan. 1787 og 7 Mart. 1788 den da uddøde gamle Brahe - Slægt. Navn og Vaaben til .sit eget, og ved dens Optagelse i Grevestanden
9 Maj 1798 forøgede. dette Dobbelt- Vaaben , der anbragtes i et kronet Hjerteskjold, med et fIrdelt Hovedskjold, lIvi. 1. og 4. Felt vlse Rantzau'ernes, 2. og 3. Raben'ernes adelige Skjoldemmærker, og over dette Skjold tre kronede Hjelme, 1. med en kronet sort Ørn, holdende en Guld-Ring i Næbet"), 2. med BilIe-Hjelmtegnet og 3. med to skiftevis af sort og Sølv delte Veselhorn, hvert besat med tre Paafuglefjer og en Paafuglefjer i Midten.""), samt endelig ved Tilføjelsen af endnu en Vild- mand som Skjoldholder ved Skjoldet. venstre Side.
Slægtens nuværende Hoved har desuden, efter at han havde arvet det friiherrelige Selbyske Forlods, ved Patent af 28 Juni 1873 optaget det adelige Selbyske Navn og Vaaben .nemlig I Hjerleskjoldets Plads et delt Mldterskjold med Brahe- og Selby-
Slægt-Vaabnet, og derpaa et Hjerteskjold med Bille-Vaabnet; , midterste Hjelm viser det .Selby'ske" """) istedetfor det .Raben'ke" Hjelmtegn.

") Saaledes beskrives Hjelmtegnet udtrykkelig i Patentet, men Guld-Ringen i Næbet taler Imod, at fuglen er en Ørn, og bestyrker den nærliggende Formodning om, at Hjelmtegnet skal forestille Slægten Rabens, der er en kronet Ravn holdende en Guld-Rlng.
"") Formentlig sigtende til Brahe'rnes Hjelmtegn. I Patentet forudsættes, at Hjelmen over Skjoldet. høire Hjørne og ikke den midterste er den fornemste, men endda er Hjelmenes. Rækkefølge heraldisk set urigtig, den burde have været.: 1, Bille, 2 Brahe, 3. Raben.
***) Hermed maa sikkert menes det friherrelige Selby'ske Hjelmtegn, .altsaa et Saracenerhoved over en guld- og sortflettet Pude over en friherrelig kronet Hjelm, men i Vaabentegningen i det Grevelige Bille - Brahe - Selby'oke Patent har tegneren paa egen Haand forandret den fri- herrelige Krone til en grevelig og flyttet Puden ned under Kronen. Da diooe Forandringer ikke ere hjemlede i Patentets 'Text, er der ikke taget Hensyn til dem i den Hosstaaende Afbildning. Helst burde Puden helt have været udeladt, da Hjelmen i sin Tid blev kronet.

Bille-Navnet og Vaabnet er derimod ved kongl. Resolution af 10 Febr, 1883 blevet overført til en med den besvogret Linie af den grevelige Slægt Ahlefeldt-Laurvigen,
Den første Mand af Navnet Bille, som kjendes historisk, er Hr. Jakob Bille, som 1246 var nærværende i Slangerup med Kongen og flere, da Saxe Torbernsen gav Gods til Esrom Kloster, Samtidig levede Hr. Thorkil Bille, gift med Benedikte Christiernsdatter, hvis Søn Niels Thorkilsen, Kannik i Lund, nævnes 1267, da han som tilhænger af Kongen i dennes Strid med Erkebispen blev lyst i Ban af den pavelige Legat, 1269, da han indsattes till Exekutor af Erkedegnen Erlands Testamente, og 1274, da han i Avignon testamenterede Gods til Lund Domkirke for Sjælemesser for sine Forældre, sine Morbrødre Tyge og Ebbe Christiernsen og sine Søstre Margrethe, Cecilie og Johanne; han + 17 Aug. 1275 som Subdiakon i Lund. Kort efter nævnes Jon Bille, Kannik i Lund og Roskilde, hvem Domprovsten i Lund Thrugot (Pust) i sit Testa. mente 1289 kalde,' sin "nepos". Han døde 12 Mai 1303 og er 'Mulig identisk med "Johannes dictus Byllæ", som 1301 var Præst i Søborg, 1357 nævnes "Paulus Bylle, laicus dioececis Roskildensis". 1364 forekommer en "dominus Johannes billæ" Provst i Falster (Rigsarkivet, Sjælland og Møen129), men om ham som om alle. de førnævnte Personer gjælder det, at der Intetsomhelst lader sig oplyse om deres Slæqtskabsforhold, hverken indbyrdes eller. til den egenlige Bille - Slægt,
Deres Vaaben kjendes ikke, og hvorlidt man her kan bygge paa Navnet, om man i det Hele taget kunde gjøre det, hvor Talen var om det 14-15, Aarh., viser følqende Exempel. I Ribe Stiftskistes Diplomer nævnes 1406 en Mand af det mærkelige Navn "billæ clawæs"; saaledes er det tydelig stavet i Brevet; han nævnes efter Væbnerne og var altsaa ufri, men fører dog adeligt Vaaben, nemlig et Skjold med en femoddet Stjerne og Omskriften "S! CLA VS. PETRIS" Trods sit Tilnavn hører han altsaa ikke til Bille Slægten, men dette Tilnavn synes da heller ikke at være Andet end en Skrivefeil, thi i to andre Breve fra 1391 og 1411 kaldes han "Lillæ clawæs"; i det første af disse henregnes han til Væbnerne, i det sidste derimod ikke, men her er hans Segl bevaret, og det er ganske samme Signet, som er brugt under Brevet af 1406. Maaske det ikke hænger bedre sammen med Bille Navnet hos adskillige af de ovennævnte Personer, men det lod sig ogsaa tænke, at deres rette Navn var Bild eller Bildt, og dette er formodenlig Tilfældet med den Hr.Nlels Bille, Ridder, som 1807 pantsatte en Gaard i Kalby i Hammer Herred til Klostret i Næstved, thi han er næppe noqen anden end den velkjendte Drot H,Niels Olufsen Bild. I .Bille Ættens Historie" antages denne Ridder. Niels Bille 1307 at være hele Bille - Slægtens Stamfader., skjønt den Omstændighed, at ingen af hans foreglvne Sønner fører Navnet Bille som fåst Slægtnavn, taler imod, at deres Fader har ført dette Navn. Sikkert er det, at den nedennævnte Bent Bille 1316 var. en Bille, thi han føre,. Billerrnes Vaaben, og det samme gjælder ,' Brødrene Jon og Esbern Nielsen, der 1355 havde arvet ham, Ihl ogsaa de føre Bille- Vaabnet. Da de have havt en Broder Oluf og der 1316-17 i begge de af Bent Bille medbeseglede Vidne,' umldde!bar.t efter ham nævnes en .Nieholaus Jønsson" og atter i det første Vidne staar, efter denne en "Olavus Nlelæsson" og en .Johanne. Nlclæsson" , er det ikke usandsynligt, at Bent Bille og Niels Jensen var Brødre (jvf'.. Hr. Jacob Olsen og Hr. Oluf Lunge) og Oluf og Johannes Nielsen den sidstes Sønner. Stamtavlen begynder da:
Jon Sønner: .,..
A. Bent Bille, var 1316 og 1317 Medudsteder af Vidner fra Sjællands Landsthing, fik 1346 2 Gaarde i østrup (Arts H.) i Pant af Hr. Saxe Pedersen, hvilke Gaarde Jon og Esbem Nielsen (Bille) 1355 solgte til Kongen. Da han saaledes sagtens er bleven arvet af disse to Brødre, har han vel næppe selv efterladt sig Afkom Ellers kunde man have været tilbøielig til at anse ham for Morfader til den Bent (Nielsen) Bille, som ved Aar 1400 var Borgermester i Roskilde og førte de Falkendal-Mule'rs korslagte Ørnekløer, men formodenlig var denne paa anden Vis beslægtet med og opkaldt efter ham.
B. Niels Jonsen, nævnes Sammen med Bille Bent 1316 og 1317. Sønner:
1.0luf Nielsen, nævnes 1316 sammen med Faderen, beseglede 1329 til Vitterlighed med Gregers Pedersen (Hak), da denne pantsatte sit Gods i Svallerup i Arts Herred til Mads Jakobsen Taa (Rigsarkivet, Ringsted H. 116).
Datter: Hælenburg Olufs datter, gav 1374 sin nedennævnte Farbroder (patruus) og Formynder Esbern Nielsen Fuld magt at tilskjøde Jakob Halvegge hendes Gods i Førsløv og førte da Billernes Vaaben i sit Segl.
2.Johannes Nielsen, nævnes, som oven anført, 1316.
3.Jon Nielsen af Solbjerg (Løve H.), kjøbte 1348 tilligemed sin Broder Esbern Gods i Dønnevælde af Niels Byrgesen (Holbro H.) beseglede 1355 til Vitterlighed med nævnte sin Broder og solgte s. A, Gods i Arts Herred til Kongen, beseglede 1356 til Vitterlighed med Jens Andersen af Solbjerg, under hvilket Brev hans Segl endnu hænger, levede 1370; g. .l' m. N. N. Pedersdatter Lykke (?), 2' m. Christine Pedersdatter til Bjergbygaard (Tusse H.) (hvis Vaaben var en med to Sparrer belagt Skraabjelke), solgte 1380 som Enke Gods i Saltofte og Egby til sin Søn Peder Lykke (hun g. 2' m. Mogens Johansen, efter hvem hun kaldes Enke 1381, da hun gav Henneke Moltke Fuldmagt til at indløse Bjergbygaard fra Bent Biug (Svenska Riksarkivets Pergamentsbref No. 1606 jvfr. 1783)..

Billeslægten består af flere Linier og denne del af Slægten Kaldes Allinge Linien
Anetavlen begyndende med:

Proband
1.: Christine Birgitte Bille til Ellinggaard, Lengsholm. Vraa og Elkjær (Horns H,). f.9 Juni 1707
1709 indskr. i Roskilde Kloster, + 25 April 1767; g. 24 Juli 1788 m. Schack Vittinghof Greve Holck, f. 10 Dec.; 1701 + 26 Jan. 1776. .
søn: Burchart Georg greve af Holck
Forældre
ANE NR. 2
Jørgen Bille til Jungergaard), Heiselt (Dronninglund H.), Ellinggaard (Horns H.) og Aas (Børglum H.), 1689 Lærling i Søetaten, 1693 Løjtnant, tjente 1697-99 udenlands, Kaptajnløjtnant, 1699 Kaptajn i Søetaten .' og Chef for Lærlingekorpset, 1708 Kommandør kaptajn, afsk. s. A., 1704 Justitsraad, var 1726 Etatsraad, blev 1783 Konferensraad ved Kong Christian VI' Besøg paa Ellinggaard, 1786 Stiftamtmand i Aalborg og Amtmand over Aalborg, Børglum og Skivehus Amter, f s. A.;
g. 22 Jan. 1704 paa Vraa m.
ANE Nr. 3
Ide Rodsteen Frederiksdatter til Lengsholm (Horns H.), Vraa (Kjær H.) etc, f. 12 Marts 1675 +17 Dec. 1725, begge begr. i Aistrup Kirke. Døtre: F'rederikke Christine, + ung.
Christine Birgitte til Ellinggaard, Lengsholm. Vraa og Elkjær (Horns H,). f.9 Juni 1707

Bedsteforældre
ANE Nr.4
Steen Bille til Jungergaard og Grønkjær, gik 1667-63 i Herlufsholm Skole, 1684 Kancelliraad; g. m.
ANE NR.5
Mette Sehested Axelsdatter, t 1739 paa Holmegaard.
Børn:
1.: Hans Bille, 1691 Fænrik ved Prins Frederiks Reg.,
1692 Sekondløjtnant, gik 1696 i fransk Tjeneste, 1699 Kaptain ved jydske Reg. til Fods, 1704 ved Fodgarden, faldt 10 Marts 1710 ved Helsingborg.
2.: A x e l B i Il e , gik 1688-91 i Herlufsholm Skole, Fænrik,
tjente i 4 Kampagner i Brabant, 1698 Sekondløjtnant reforme' ved Marinereg., 1699 Sekondløjtnant, 1701 Premierløjtnant, 1706 Kaptajnløjtnant, s. A. karakt.
Kaptajn, 1709 Kompagnichef, + 1710, før 24 Juli, paa Flaaden.
3.; Jørgen Bille til Jullgergaard), Heiselt (Dronning- lund H.),

Oldeforældre
ANE Nr.8
Hans Bille til Jungergaard (Nørre H., Salling), kjøbt 1686, og Grønkjær (Fjends H.),
f. 8 Juli 1601 paa Billesholm , gik i fremmed Krigstjeneste, 1682 en kort Tid Kammerjunker, + 1672; g.1' 1Nov.1636 i Viborg m.
ANE Nr.9
Kirsten Lunge (Dyre) Jørgensdatter til Refskjærsgaard, f. 18 Juli 1608 + 10 Marts 1637, bisat 1 April i Viborg Domkirke; g 2' 1641 m. Beate Gøye Henriksdatter, + 1672.
Børn af 1. Ægteskab:
a) En dødfødt Datter 10 Marts .1687.
b)Kirstine f. 10 Marts 1637 paa J ungergaard, blev opdragen hos sin Mormoder Fru Sophie Brahe, + 26 Febr. 1704, begr. 4 Juni i Valløby Kirke; g. 16 Sept 1662 i Viborg m. Otte Skeel til Vallø, f. 8 J an. 1633 paa Holbækgaard, + 28 Marts 1696 i Kjøbenhavn, begr. 26 Juni i Valløby Kirke
af 2. Ægteskab:
Steen Bille til Jungergaard og Grønkjær, med flere.

Tipoldeforældre
ANE Nr.16
Steen Bille til BilIesholm, f. 10 Mai 1565 paa Visborg Slot, studerede 1588 i Basel, 1584 i Genf, 1586 i Padua og skal have besøgt det hellige Land, 1588-.95 Sekkretær i Kancelliet og benyttedes da gjentagende paa diplomatiske SendeIser, 1592 Lehnsmand paa Nunne KlosteT, 1596-1601 paa Tureby, 1601-18 over Trondhjem, Hlllrjtjdalen og J emteland, 1604 tillige oV!!r Romsdalen, men mistede sine Lehn for sit uheldige Forhold under Kalmarkrigen og maatte betale en stor Bøde, hvorved hans Kaar meget forringedes, var ellers Psalmedigter og en lærd Mand, der ejede en stor Bogsamling, t i Okt. 1629, Arvingerne gik fra Arv og Gjæld efter ham; g. 9 Okt. 1697 i Odense m.
ANE Nr.17
Rigborg Lindenov Hansdatter, f. 8 Dec. 1677 t 1633.
Børn:
I)Jens Bille til Billesholm og Aarup (Villands H.), hvortil han skrives 1631, f. 6 April 1699, studerede 1621 i Padua, 1622-29 Hofjunker, 1633 Kornet ved den
skaanske Fane, t ca. 1646; g. 1628 m. Sophie Thott
Tagesdatter til Næs', begr. i Dec. 1628.i Lund, siden forl. m. Inger Gøye, men t før Brylluppet.
Hans Bille til Jungergaard (Nørre H., Salling),

Tip Tipoldeforældre
ANE Nr.32
Jens Bille til Lyngsgaard og Vram (Luggude.H.), af. hvilke han oprettede Billesholm. Gamle Kjøgegaard (Ramsø H.) og Vreilev Kloster (Børglum H.), som han 1575 tilbyttede sig .af Kronen for AIlindemagle, f. 26 Jan. 1531 paa Varbjerg, 1555-59 Hofsinde, deltog i Ditmarskertoget, 1560-71 Lehnsmand paa Gulland, hvor han under Krigen gjorde god Tjeneste, + 28 April 1675 paa Billesholm, begr. i Vram Kirke;
g. 8 Dec. 1559 paa Nyborg m.
ANE Nr.33
Karen Rønnov Eilersdatter til Hvidkilde (Sunds H.),
+ 4 April 1392 paa Nakkebølle, begr. 9 Mai i Egense Kirke.

3 x Tipoldforældre
Allinde-Llnien. ANE Nr.64
Hr. Claus Bille. til Allinde, Lyngsgaard (Luggude H.), Raabelev (Villands H.), Vandaas (Ø.. Gynge H.), som han 1525 fik tilskjødet af Kronen, deltog 1520 i Toget til Sverig, i Upsalaforliget og laa i Slotslov paa Stockholm, blev s. A. Ridder, havde til 1527 Nederby Lehn og lik efter sin Fader Vesterstad Lebn, som han 1556 afstod til sin ældste Søn, 1528 Lehnsmand paa Bahus, norsk og dansk Rigsraad, sendtes .1536 til Norge til Forhandling med Erkebispen i Trondhjem, men blev fangen under det paafølgende Oprør, deltog 1539 i Udarbeidelsen af den norske Reces, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge; var paa Grund af sin Dygtighed og Rigdom en af sin Tids indflydelsesrigeste Mænd i Danmark og Norge, + 4 J an. 1568 paa Lyngsgaard; g. 31 J an. 1524 paa Lyngsgaard m..
ANE Nr.65
Lisbet Ulfstand Jensdatter, + 5 April 1540 paa Bahus, begge begr. i Vram Kirke.
Det originale Maleri til hans hosstaaende Portræt lindes paa Gaunø.

4 X Tipoldeforældre
ANE Nr.128
Hr. Steen Basse Bille til Allinde og Lyngsgaard, kaldtes i sine yngre Aar Steen Basse eller Basse Bille, senere kun Steen Bille, Skrev sig 1469 til Allinde, da han med sin Moder og sine Søskende afstod Abrahamstrup til Kongen, udkjøbte 1472 sin Broder Peder af Allinde, skrives 1476-77 til Krapperup (Luggude H.), var 1486 Ridder og deltog 1487 i Hyldingen, var 1489 Rigsraad og 1490 Lehnsmand paa Gladsaxe, Skiftede Aaret efter sammen med Broderen Bent med deres Svoger Oluf Stigsen, blev 1492 brugt paa en Sendelse til Gotland og var s. A. nærværende paa Skiftet efter Faderen, deltog 1496 og følgende Aar i Forhandlingerne med Sverig og var da Landsdommer i Skanne, var 1497 forlehnet med Vesterstad, som Sønnen Claus fik efter ham, skrev sig 1504 til Lyngsgaard, mistede Aaret efter Gladsaxe, deltog i de følgende Aar i de fleste Forhandlinger med Sverig, + 1519) g. . 1° m. Ellen Stigsdatter (Krognos) til Krapperup; 2' før 1490 m.
ANE Nr.129
Margrethe Rønnov Clausdatter.
Børn af 1. Ægteskab:
(l Laurids Bille,
(2 Christen Bille, + alle som smaa
(3 0Iuf Bille,
(4 Torkild Bille,
(5 Barbara, +.ugift.
(6 Magdalene, + ugift.
af 2. Ægteskab:
(7 Hr. Torbern Bille, Magister, var 1510 Kannik og siden Dekan i Lund, 1520 Sekretær, 1532 udvalgt Erkebiskop, fængslet 1536 med de øvrige Biskopper, løsladt det følgende Aar, 1537-53 Lehnsmand paa Bosø Klo8ter, 1537-41 forlehnet med Hørje, + 26 Dec. 1552.
(8 Hr. Claus Bille. Se Allinde Linien.
(9 Eiler Bille,
(10 Christoffer Bille, +unge.
( 11 Erik Bille)
( 12 Birgitte +21 juni 1553 g. m. Jens Thorbrnsen til Skarholt, +1530..
(13 Elline, + 19 Sept. 1559; g. m. MouridsSkave til Eskilstrup, + 1532, begr i SnesIev
Kirke.

5 x Tipoldforældre
ANE Nr. 640
Jon Nielsen af Solbjerg (Løve H) som omtalt i Indledningen af Billerne gift med:
ANE Nr.641
N. N. Pedersdatter Lykke (?),