Denne udgave af Niels Blok i Rold og hans nærmeste slægt
Af: Af AAGE BRASK 1947
Er kopiret og tilpasset min slægt samt andre små tilføjelser,

Slægtsbog
NIELS BLOCH i ROLD
OG
HANS NÆRMESTE SLÆGT

En gammel jysk Selvejerslægt og Herredsfogedslægt
Af AAGE BRASK 1947

Denne Slægtsbog er Kopieret og der er udført tilføjelser dertil, så den er tilpasset vor slægt. For at den er lettere at læse, da er der på side 2 lavet en oversigt over de første 12 nummererede Generationer Jeg håber denne Slægtsbog vil være til glæde for vore efterkommere.

Jens Ejgild Caspersen 2002

Efterkommere af: Niels Bloch i Rold

1 Niels Bloch i Rold fødtca.1500. Hustru Ukendt
2 Morten Nielsen Bloch født den 14 mar 1610 gift med Lisbeth Pedersdatter den 20 feb 1643
3 Henrik Mortensen Bloch gift med Karen Jensdatter
4 Jens Henriksen Bloch gift med Inger Madsdatter
5 Mads Jensen Bloch født1 dec 1677 den 29 feb 1719 gift med Kirsten Jensdatter
6 Jens Madsen født1703 gift med 2 dec 1731 med Anne Gregersdatter født1706 død 17 jun 1746
7 Mads Jensen født 27 jul 1732 død 29 jan 1809 gift med10 aug 1779 Karen Lauritsdatter Haubroe født1738 død 27 sep 1818
8 Ingvor Madsen født 22 jun 1780 død 23 maj 1861 gift med Dorethe Christensdatter Gjelstrup født1788 død 7 nov 1858
9 Mads Christian Ingvordsen født 10 sep 1824 død 24 maj 1905 gift 17 maj 1861 med Maren Sørensdatter Bejlegaard født1 aug 1839 død 16 mar 1927
10 Dorthea Marie Ingvordsen fød t1 jan 1862 død 18 aug 1944 gift med 23 dec 1886 Jens Peter Caspersen født1 sep 1856 død 16 mar 1921
11 Casper Christian Caspersen fød t7 maj 1887 gift med Annine Peterson født 9 aug 1887
12.: Jens Ejgild Caspersen født 14 juli 1915 goft 17 nov. 1940 med Ellen Margrethe Johansen født 30okt.1919 død 24 jan.1974
12.: Agda Cathrine Marie Caspersen født19 jan 1917 gift 26 feb 1944 med Harald Nørgaard Andersen født7 dec 1913 død 18 jul 1981
12.: Margit Caspersen født: 8 febr.1920 gift 30 jan. 1943 med Poul Nørgaard Andersen født 22 febr.1915 død 16 aug.1987
12.: Marie Caspersen født 6 dec.1928 gift 10 nov.1951 med Gunnar Bang Østergaard født 7 marts 1930 død 15 nov.2000

HERREDSFOGED Niels Bloch i Rold
Kun kort Tid efter at være nævnt som sidste Mand blandt Tingmændene er Niels Bloch blevet Herredsfoged i sit Herred og angives bosat i Rold.
Første Gang vi træffer paa ham efter hans Udnævnelse, er i 1533, da der under 4. Januar gives Niels Blaack, Herredsfoged i Hyndstteherred, Livsbrev paa Broen udenfor Hobro, saaledes at han skal holde den i Stand paa egen Bekostning, uden at maatte bruge af Kronens Skove dertil, men til Gengæld maa nyde al tilligende Rettighed imod at yde Hr. Erik Banner, eller hvem der maatte have Hindsted Herred i Pant eller Forlening, 4 Pd. Korn). Der tales her ikke om Stedsmaal af dette Fæsteforhold, Kornet var den aarlige Afgift, der skulde erlægges. En Bro kunde paa den Tid være en god Indtægtskilde, vi skal senere faa at se, at der ved Ledighed var Liebhavere nok til denne Bro.
Kort Tid derefter kommer Niels Bloch ud i vanskelige Forhold, Skipper Clements Fejden deler den nordjydske Befolkning i 2- skarpt adskilte Grupper. Naturligst skulde han vel følge Skipper Clement og dennes Tilhængere, men helt sikker er hans Tilknytning til dem dog nok ikke; som en klog, ret fremtrædende Mand, som en Retsbetjent, der har opnaaet Gunstbevisning af Frederik I, har han maaske været betænkelig ved at lade sig rive med af Folkestemningen: Hvorledes han end personlig har stillet sig til Bevægelsen, har han imidlertid sammen med saa mange andre paa Egnen lidt den Skæbne i det efterfølgende Opgør at miste Ejendomsretten til sit Bøndergods.
Men Niels Bloch var ikke den Mand, der satte sig hen med Hænderne i Skødet og kun klagede sin Nød. Sammen med en Søren Ørn - maaske en Svoger - havde han været Ejer af en Gaard i Hørby, " Vestergaard", hvori Søren Øm og en Niels Andersen boede, medens hans formentlige Fader Peder Bloch var Ejer af en anden Bondegaard i Hørby, som han selv beboede, samt af en Gaard i Tobberup og Halvparten af en anden Gaard i denne By. Men først i 1543 opnaaede de sammen med flere andre Selvejere paa Egnen at faa truffet en Ordning med Kongen om deres Bøndergods, hvorefter de skulde have det lige saa frit som forud før Fejden. De er nu sikkert ikke kommet gratis til at faa Ejendomsretten igen. I de paagældende kgl. Breve hedder det, at de har ladet handle med os (Kongen) om deres Bøndergods og om en bestemt, ligeledes i Hørby beliggende Gaard, ved vi fra anden Kilde, at der for Genkøbet maatte erlægges 41 Daler, ( I Pd. Rug eller Byg = 2 Tdr.; I Pd. Havre = 4 Tdr. ) hvilket Beløb forøvrigt her angives at være oppebaaret af Niels Bloch paa Kongens Vegne. I det hele taget kan der ikke paa noget Punkt ses at være sket Afbræk i hans Anseelse som Følge af de særlige Forhold ved Skipper Clements Fejden.
Senere opstod der imidlertid Tvivl om Omfanget af Ejernes Rettigheder til de genkøbte Gaarde. Ifølge kgl. Breve af 12/12 1559 til 3 Landsdommere samt til Niels Bloch skulde de 3 førstnævnte afsige Dom i Anledning af, at nogle af Kronens Bønder i Hindsted Herred, der har igenkøbt deres Bøndergaarde af Chr. III, skulde ville tilholde sig mere Ret end deres Købebrev udviser, baade udi Skove og anden Del, og saaledes ikke vil betale Oldengæld af deres Svin Og mange Aar senere - i 1636 - har Lensmanden paa Aalborghus, Gunde Lange til Breining, forsøgt at faa de omhandlede Gaardes Ejere og en Del andre Selvejere kendt pligtige at gøre Ægt og Arbejde med Vedagen og andet til Aalborg Slot. Det har sikkert været ham en Tom i øjet, at han ikke kunde disponere over dem som over de andre Bønder under Kronen, Selvejeme var i det hele taget ude for stærke Angreb paa deres Rettigheder. Blandt dem, der var indstævnet under den derved opstaaede Retssag, var Borgmester Lauritz Nielsen og Raadmand Søren Bloch i Hobro - sidstnævnte sandsynligvis Sønnesøn af Niels Bloch - Herredsfogden i Hindsted Herred Jens Sørensen Bloch, sikker Sønnesøn af Niels Bloch , med sin Søster Kirsten, der var Enke efter en Selvejer Anders Thomsen i Klejtrup, og formentlig flere Slægtninge af Bloch'eme, og disse gode Jyder maatte selvfølgelig modsætte sig ethvert Forsøg paa at beskære deres gamle Selvejerrettigheder. Under Retssagen for Hindsted Herred mødte Raadmand Søren Bloch for de paagældende og fremlagde de kgl. Breve af 1543, hvori Kongen bekræftede de trufne Overens- kornster, og hvori det hed, at de "skulde have, nyde, bruge og beholde fom. Bondegaard og Gods med dens rette Ejendom og , Tilliggende som før og for saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som deraf gjordes og gaves før sidst forleden Fejde".
Endvidere forelagdes Fr. III' s Stadfæstelse og Dom af 20/6 1572, der godkendte et af Niels Bloch , Mikkel BIoch i Hørby og fl. a. udstedt Pergamentsbrev, hvorefter Ane Simonsdatter i Døstrup til sin "Svoger", d. v. s. Sønnedatters Mand Christen Nielsen i Møldrop solgte den af hende og en anden beboede Gaard i Døstrup, som hun havde arvet efter sine Forældre, og som var igenkøbt af Kongl. Majestæt, og paa hvilken Christen Nielsen havde begæret Forfølgning til Laas (Ejendomsdom). Efter at disse Be- visligheder var fremlagt, og det var oplyst, at sædvanlige Ægter, som de "af Arilds Tid haver gjort, var de offerbedig at gøre, som de her til da haver", samt at alle Gaardene laa langt fra Aalborg Slot - havde 12 stærke Mils Vej frem og tilbage dertil - ses der ikke at være sket mere i Sagen, saa Lensmanden har vel opgivet sit Krav.
Vi træffer i det hele ret hyppigt paa Niels BIoch.'s Navn, idet der kendes en Del Tingsvidner fra Hindsted Herred fra hans Tid, og der er udstedt flere kongelige Breve til eller om ham. Det er ham, der som Foged har med Udfærdigelsen af de tidligere nævnte 2 Pergamentsbreve af 1554 og 1555 at gøre; de angaar henholdsvis Grænsen mellem Hørby Mark og Øls, Hannerup og Røgdrup Marker, samt Skellet mellem Hindsted og Onsild Herreder.
I 1560 gives der ham Brev - underskrevet af Kongen selv - paa den Kronen tilhørende Gaard i Rold, som beboes af ham, "udi hanns Liffstid oc saa lennge hand leffuer" Han skal svare sædvanlig Afgift og holde Gaarden i god Hævd og ikke forhugge Skoven samt være Lensmanden paa Aalborghus paa Kongens Vegne lydig. Han har dog - som sædvanligt for Herredsfogder - været fri for Landgildeydelser i sin Embedstid; i Lensjordebogen for Aaret 1562 har vi Oplysning om Ydelserne af Gaarden, de er kun 1 Fjerding Smør, 1 Svin og 12 Heste grij (Gæsteri), og det tilføjes "thenne gord haffr niells block quit medenn hannd er herisfogidt).
Før eller senere maa Niels Bloch være blevet Ejer - helt eller delvist - af den saakaldte Neder Hodal-s (Houdals) Mølle ved Hobro. I 1646 blev i Retten fremlagt et Skøde af 23/2 1597 udstedt af en formentlig Svigersøn af Niels Bloch , Selgen Christensen i Ferslev, paa sin Hustrus Vegne paa en Andel i nævnte Mølle, som hun havde arvet efter sI. Niels Bloch i Rold.
Vi kan ikke bevise det, men det maa være utvivlsomt, at Niels Bloch har haft meget andet Jordegods under sig end det her nævnte og den tidligere omhandlede Andel i " Vestergaard" i Hørby. Vi kan saaledes sikkert roligt gaa ud fra, at han før eller senere har haft større eller mindre Rettigheder i Ejen- domme i Hørby og i Tobberup, hvor baade den gamle Peder Bloch og senere mange af Niels Bloch 's Efterkommere havde Selvejergods, ligesom der er stor Sandsynlighed for, at han har haft Rettigheder i Valsgaard Sogn og i Gaarde i Døstrup.
I 1564 udgik der kgl. Brev til Rigens Kansler Anthoni Bryske og Niels Bloch om at hjælpe - saa meget som Ret er - den rige Hr. Jørgen Lykke til Overgaard, Lensmand paa Mariager Kloster, der agter at forfølge en Sag mod Fru Agathe Pogwisch vedrørende det saakaldte Louenkær mellem Visborggaard og Havnø, en Lokalitet der gennem Tiderne har givet Retsvæsenet meget at bestille. I Forbindelse hermed staar sikkert, at der i 1560 af Viborg Landsting var blevet stadfæste't en af Niels Bloch afsagt Dom vedrørende Louenkær, hvori han ikke vilde tilkende Hr. Jørgen Lykke noget Enemærke. Lensmanden har sikkert herefter ikke set videre mildt til Herredsfogden, som jo ikke hørte under hans Forlening, det synes, som om han i 1571 har søgt at ramme ham ved en Paastand om, at han aldrig havde betalt Skat i 30 Vintre.
Medens vi i første Halvdel af det 17. Aarhundrede ser flere Bloch'er - i hvert Fald 3 af forskellige Linier bærende For navnet Jens - anvende Segl med Gengivelse af 3 Agern eller muligvis 3 Blomster (Tulipaner) finder vi intetsomhelst Tegn paa, at Niels Bloch har benyttet et Segl med et saadant eller lignende Vaabenmærke. Vi er nok i Besiddelse af en Del Dokumenter, der er forsynet med hans Segl - særlig i Anders Eriksen "' Banners Privatarkiv i Rigsarkivet -, men der kan ikke være
nogen Tvivl om, at det ikke indeholder nogen heraldisk Figur, men alene et Bomærke under Forbogstaverne N. B.
I sin ca. 40 aarige Gerning har Niels Bloch hyppigt haft Besøg af Landets Konger og fremtrædende Mænd, saaledes af Chr. III i 15461). Rold var fra gammel Tid et Sted af Betydning, en værdifuld Ejendom paa Valdemar Sejrs Tid, da tilhørende Kongen, senere Erik Plovpennings Døtre og under Dronning Margrethe igen kommet ind under Kronen, igennem umindelige Tider et Knudepunkt for Trafiken nordpaa til Aalborg. Vi hører da ogsaa i 1592, at en senere Beboer af Niels BIoch.s Gaard i Rold og antagelig hans Svigersøn, Christen Kjeldsen, fik Frihed for Landgildeydelser, fordi Gaarden laa paa alfar Vej, og han besværedes stærkt af Gæsteri.
Vi ved ikke ganske bestemt, hvornaar Niels Bloch er død, han viser sig ret hyppigt paa Viborg Landsting i 1672, og den 10/9 1573 optræder Niels Bloch i Rold paa Hindsted Herreds Ting, medens en Mand fra Stenstrup betegnes som "den Tid Tinghører", saa det kan kun være kort før 29/4 1574, da Kongen udsteder Forleningsbrev til Borgmester og Raad i Hobro paa det Brokorn til Broen udenfor Hobro, som afdøde Her!!! Niels Black - i Overskriften Her Niels Balck - hidtil har oppe- baaret, mod straks at svare 20 gode "færdige " Øksne i Indfæstning og paa egen Bekostning istandsætte Broen paa nærmere angivet Maade.
Der er over Niels Blocks Liv og Levned - saavidt vi da kender det - et ægte patriarkalsk Skær. Med sin Hustru Kirsten Jensdatter, som iøvrigt angives at have været Søster til Biskop Jens Pedersen Skjelderup, der antagelig var født i paa 14, der vist næsten alle opnaaede at blev voksne. Personalhistorikeren og Samleren Oluf Hermansen Nysted, Degn, Klokker og Bedemand i Hobro, har nogle Oplysninger om Niels Bloch og hans Børni), blandt hvilke Teologen, Magister Jens Nielsen Bloch i Viborg er den mest fremtrædende, men som vist alle kom godt i Vej, om ikke paa anden Maade saa ved gode Giftermaal; det er sikkert i stort Omfang den dygtige og verdenskyndige Fader, der har sørget for Sønnernes og Døtrenes Opdragelse og Anbringelse. Det er i god Pagt med den patriarkalske Stemning over hans Forhold, at hans Embedsstilling efterhaanden blev besat ikke alene af en Søn, men ogsaa af en Sønnesøn og en Sønnesønssøn, saaledes at han og hans Afkom tilsammen røgtede den i over 150 Aar.
I sine Optegnelser om Slægten tager Nysted Hr. Jens Nielsen Bloch som Udgangspunkt, hvad enten det er, fordi han maaske er den ældste, eller fordi han er anset for at være den betydeligste af Søskendekuldet. Nu maa man ikke stole altfor stærkt paa Nysteds Nøjagtighed, men da der ikke synes at foreligge tilstrækkeligt Materiale til at afgøre de enkelte Børns Alder i Forhold til hinanden, er det formentlig rettest at begynde med Hr. Jens og derpaa tage de andre Børn i Overensstemmelse med Nysteds Opstilling, der lyder saaledes:

I .: Jens Nielsen Bloch
II .:Troels Nielsen Bloch i Rold,
III .Søren Nielsen Bloch i Stor Arden, Herredsfoged i Hindsted Herred I676
IV. Sidsel Nielsdatter Bloch hafde Christen (aaben Plads til Efternavn) i Wegergaard,
V.: Morten Nielsen Bloch i Torrup (Aarup ),
VI Morten Nielsen Bloch i Røckendall,
VII Michell Nielsen Bloch i Gunnerup,
VIII Søren Nielsen Bloch i Hørby,
IX (Fornavn ej angivet) Nielsen Bloch i Steenstrop,
X . Peder Nielsen Bloch , i Gersholm
XI :Jens Nielsen BIoch."
XII Mette Nielsdatter Bloch , anden Gang har været gift med en Christen Kjeldsen
XIII.: Dorothe Nielsdatter Bloch, gift med en Selvejerbonde Selgen Christensen i Ferslev i Fleskum Herred.

Mette Der er af flere Grunde Sandsynlighed for, at denne Datter, der tilhørte en af Egnens kendte Slægter, var Delefoged, boede i Niels Bioch .'s gamle Gaard i Rold samt betegnes som Svoger til en af dennes Sønner. Endvidere synes der at være tilstrækkeligt Grundlag for i Børnerækken at optage en Datter Dette skulde herefter give 13 Børn, men vi maa i det hele være forberedt paa Unøjagtigheder og usikre Punkter m. H. t. den af Nysted givne Oversigt, hvilket vil blive nærmere belyst i det følgende og i og for sig ikke er videre mærkeligt, eftersom de paagældende alle forlængst laa i Graven, da Nysted skrev sine Optegnelser, han døde i 1740. . Børne = I - XIII.

HERREDSFOGED NIELS BLOCHS BØRN OG DERES LINIER

I.: MAGISTER JENS NIELSEN BLOCH
Denne maa uden Tvivl regnes for at være den af Søskende- kuldet, der er kommet længst frem i Verden - ja forøvrigt ogsaa videst omkring i Verden. I 1559 kom han som Student til København og tager her Baccalaurgraden; 1561 nævnes han som studerende i Wittenberg. Da Rørdam i sit Værk om
" Københavns Universitets Historie oplyser, at Jens Bloch, som han ganske vist ligesom Wiberg i sin Præstehistorie - angiver at være Søn af Herredsfoged Niels Bloch i Rinds Herred, i 1563 var Professor pædagogicus i København, maa det siges at være en stærk Overdrivelse, naar det af Wiberg meldes, at han havde været udenlands i 15 Aar. Rørdam knytter til det anførte Bemærkningen om, at Jens BIoch.'s Moder var Søster til Biskop Jens Pedersen Skjelderup, men dette Familieskab kommer ogsaa frem i en af Imm. Barfoed nærmere belyst Affære med en uordineret Præst, der ved falske Erklæringer fra, Jens BIoch.'s Svigersøn, Ærkedegnen Dr. med. Johs. Paludan, samt formentlige Svoger, Kanniken Peder Jensen Høg, begge i Viborg, søger at bevise, at et med Biskop Skjelderups Navn underskrevet Ordinationsbrev virkelig er udfærdiget af denne. Senere fremskaffes et ægte Brev af 5/10 1591 fra de 2 Mænd, hvorved det bekræftes, at der forelaa Falskneri, og dette Brev angives skrevet af "voris Drengh Niels Block".
Ret længe har Jens Bloch dog vist ikke været i København, idet han i 1564 bliver forlenet med et af Kannikedømmerne til Viborg Domkirke, kaldet Huorum Præbende, og i de efterfølgende Aar hører vi altid om ham med Viborg som Hjemsted. - I sin Egenskab af Kannik maa han have haft særlig Forbindelse med Læsø, der dengang hørte under Viborg Bispedømme, i hvert Fald nævnes det i 1568, at han optræder paa Kapitlets Vegne angaaende en Tønde, som efter Fr. II's Befaling i 1560 skulde udlægges ved Trindelen for de Søfarendes Skyld, men som han ved sit Besøg der havde fundet ufærdig paa Land, og en Skov paa Øen skal af hans gode Ven Magister Morten Hvas i Viborg være opkaldt efter Jens Bloch med Navnet Blockholt.
I Henhold til en Opfordring fra Biskop Peder Hegelund i Ribe om at give ham Oplysninger vedrørende Hans Tavsens Ophold i Viborg, har Mag. Jens Bloch i et Brev paa Latin 19/6 1576 gengivet en ham af ovennævnte Morten Hvas meddelt mundtlig Beretning, som forekom ham at være den sandeste Efterretning om Hans Tavsens Færd i Byen, og som ogsaa nu regnes for at være den paalideligste Kilde til Kundskab herom").
I 1571 faar Magister Jens det Hverv at optræde paa samtlige vibergensiske Prælaters Vegne, idet han sendes til København for at forhøre om, hvorvidt der
efter Superintendenten Kjeld Juels Død maa ske Valg efter Kirkens Ordinans.
Jens Bloch , der var Sognepræst ved Domkirken og havde Bopæl i Mogensgade 7 blev ikke nogen gammel Mand, sikkert kun 40-45 Aar gl., den 21. elI. 22. Oktober 1580 afgik han ved Døden - ifølge en Aarbogsoptegnelse af en grasserende Pestfeher - og allerede den paafølgende 3. Novbr. udstedes der nyt Forleningsbrev i. H. t. det ved hans Død ledigtblevne Kannikedømme).
Medens man efter det iøvrigt foreliggende at dømme maa faa det Indtryk, at Jens Bloch var en anset og samvittighedsfuld Kirkens Mand, som maatte have en god Karriere for sig, hvis han ikke var død saa ung, forefindes der en enkelt Underretning, der kunde give Anledning til Tvivl m. H. t. hans Paalidelighed i Pengesager. 13 Aar efter hans Død meldes det, at der af Lensmanden, Bispen og Kapitlet er fundet Indvendinger at fremføre mod Hr. Morten Hvas' og Mag. Jens BIoch.'s Regnskaber for Hospitalet i Viborg, for hvilket han formentlig var Forstander allerede før 1568, og at der blev opfordret til ny Gennemgang af Regnskaberne og til at kræve rigtig Besked, hvis nøje Kvittancer ikke forelagdes. Om Resultatet af denne noget sildige Revision ses der ikke at foreligge Underretning.
Jens Bloch var gift med Anna Høg, Datter af Raadmand Jens Høg i Viborg, og skal have haft 7 Børn. Hun satte i levende Live et Gravmindesmærke over Manden, sig selv og Børnene i Domkirkens søndre KapeI. Nysted har paa en lille Lap Papir opført Navnene paa 5 Døtre i ret god Overensstemmelse med Oplysningerne i Wibergs Præstehistorie og nævner dem i følgende Orden: Cidsel, Inger, Dorothe, Marie og Karen, men A 1-5. han anfører ikke noget om eventuelle Sønner; der er dog som nedenfor omtalt Mulighed for, at en Lauritz Bloch i Viborg har A 6? været Søn af Magister Jens. - Ret naturligt blev alle 5 Døtre godt akademisk gift, og 4- af dem fik deres Hjem i Fødebyen, hvor de sammen med deres Mænd sikkert har dannet en indflydelsesrig Klan, der synes ogsaa at foreligge Tegn paa, at denne har afgivet et Rygstød for andre af Slægten ved dens Forbindelse med Domkapitlets Jordegods.
I-A 1. CIDSEL JENSDATTER BLOCH eller Cecilie Bloch, som hun ogsaa kaldes, blev gift med Dr. med. . Johannes eller Hans Paludan, Ærkedegn ved Viborg Kapitel, ttidligere Dronning Dorotheas Livlæge. Han, der vistnok stammede fra Flandern, havde først været gift med Hedevig von Bruchhofen, der døde 1584, blev 77 Aar gl. og døde selv 1615 efter at have været gift i 27 Aar med Cidsel, som saaledes maa være blevet gift o. I 588. De havde en Datter Hedevig, der døde i 1592 som spædt Barn).
I-A 2. INGER JENSDATTER BLOCH ægtede først - i 1599 - Magister Jens Pedersen af den kendte vibergensiske Prælatslægt, der mente at tilhøre den adelige Familie Løvenbalk. Til deres Bryllup havde Brudgommens Fader, Peder Thøgersen, der med stor Samstemmighed var blevet kaaret til Biskop ved Valget i 1571, og hvis Enke ægtede den tidligere nævnte Mag. Morten Hvas, skrevet et ",Epithalamium", der blev trykt..I dette Ægteskab havde Inger Bloch efter Nysted en Søn Jens, der antog Moderens Efternavn, blev Præst og Provst i Borup ved Randers og Stamfader til en Slægt Bloch, , samt en Datter Maren, der var gift med 2 Præster i Jelling, først med Hr. Søren Stefansen Virst (Verst), som blev sat i Fængsel af Tyskerne under Kejserfejden og "der han af Fjendens Trusler blev forfærdet" dræbte sig selv med en Kniv. Wiberg har ikke noget om, at Præsten dræbte sig selv, men oplyser, at han ved et i en udhulet Stok anbragt Brev vilde give Indberetning om Fjendernes Forehavender, men, da Listen blev opdaget, kastedes i et haardt Fængsel, hvor han døde. Efter samme Kilde blev hans Legeme nu mishandlet og hængt op i Skægget til Advarsel, men Hustruen lod det nedtage og begrave.
Ogsaa Marens anden Mand Hr. Jørgen Pedersen Lemvig skulde blive indblandet i Krigsforhold, men han slap heldigere fra det. Da Svenskerne i 1657 stod ved Kolding, bad Jelling Bymænd - forsamlede i Kirken - ham om at skaffe dem Salvegarde (Beskyttelsesvagt); han drog saa ind til Kolding og vendte tilbage "med Kongebreve paa Tryk og flere Salvegarder." Mag. Jens Pedersen døde vist i 1609; forinden Ægteskabet med Inger Bloch havde han været gift med Anna Thøgersdatter, en Præstedatter fra Randers, og der skal i dette Ægteskab have været 2. Sønner, hvoraf den ene var Peder Jensen Wiborg, Sognepræst til Børglum og Fureby. Denne maa igen have haft en af Wiberg ukendt Søn og Præst Hr. Jens Pedersen Bloch, som har stærk Tilknytning til en Række Medlemmer af vor Slægt og ganske optræder, som om han tilhørte den, han kalder saaledes Herredsfogden Morten Kjærulf, gift med en Anne Bloch, for sin Svoger og Hustruen for sin Frænke og laaner Penge af Anne BI.'s Fader, Herredsfoged Jens Sørensen Bloch i Arden. Med mindre han paa anden ukendt Maade skulde have Adkomst til Navnet, giver han et udmærket Eksempel paa, I. hvilken Grad Slægtens Navn har virket tillokkende. Der synes ikke at have været andet Grundlag for Antagelsen af Navnet, end at hans Farfader havde Mag. Jens Bloch blandt sine Forgængere i Sognepræsteembedet ved Viborg Domkirke, og at Mag.Jens' Datter var hans Faders Stedmoder. Derimod vilde den gode Forbindelse med Herredsfoged Jens Sørensen BIoch.'s Slægt være vel 'begrundet, hvis man antager, at sidstnævntes Hustru Karen Jensdatter var en Søster til Hr. Peder Jensen Wiborg; herfor taler ogsaa et andet senere omtalt. Forhold. Skønt denne . Hr. J ens Pedersen Bloch saaledes i og for Sig maa anses for Slægten Bloch uvedkommende, skal det dog her lige yderligere oplyses, at han i nogen Tid har vikarieret i Kjettrup for Hr. Kjeld Sørensen, som ved sit andet Ægteskab var kommet i Forbindelse I. med Bloch'er, samt at han sandsynligvis er død der i Begyndelsen af 1658, idet der holdtes Registreringsforretning over hans ringe Løsøre den 20/1 dette Aar, Andendagen efter hans Begravelse, medens det insolvente Bo - han havde mange Kreditorer blandt Medlemmer af den Blochske Familie - først behandledes i 1663.
Inger Bloch blev senere gift med Dr. med. Peder Iversen, Kantor og Kannik i Viborg, som havde været 14 Aar i Udlandet, og hvis første Hustru, der var Datter af den nævnte Biskop Peder Thøgersen, døde i 1610. Da Inger Bloch skal være død ca. 1613, har dette Ægteskab kun været af kort Varighed.
I 1612 er Hr. Peder Iversen indblandet i en Retssag, hvorunder 4 Borgere i Viborg protesterede imod en af en Peder Pallisen og en Niels Bloch - uden Tvivl den foran omtalte Skriverdreng - afgivet skriftlig Erklæring om, at de 4 skulde have samtykket Hr. Peder Iversen "at komme til Thostrup og dets tilliggende Ejendom " . Han maa dog have faaet Fodfæste i Ejendommen (formentlig Tostrup i Rinds Herred), for i 1616 har han ladet en Borger i Viborg Vold oversværge for nogle Egetræer, denne skulde have hugget i Hr. Peders Skov i Tostrup. Om hans Ret skyldtes Tilknytningen til Domkapitlet eller Forbindelsen med Bloch' eme, er ikke ganske klart; da der tales om Samfrændebrev paa Ejendommen, og de to Erklæringsudstedere dels er en Bloch, der dog ikke kan være Søn af Mag. Jens Bloch , idet det anføres under Sagen, at han havde Ophold hjemme hos sin Fader, dels en Mand, der havde Bopæl hos Selgen Christensen i Ferslev, som maa antages gift med en Datter af gamle Niels Bloch i Rold, synes det sidste naturligst. - Peder Iversen døde den 25/11 1629
I-A 3. DOROTHE JENSDATTER BLOCH blev gift med Magister Peder Rimboltsen eller Rimbert, Sognepræst til Sortebrødre Kirke i Viborg. Efter Mandens Død i 1612 lod hun sætte et Gravminde over ham og hans første Hustru i Domkirkens søndre Kapel. I 1616 lod Dorothe Blochsdatter i Viborg en Mand sagsøge i Anledning af, at der var hugget i Knækkeborg Skov (ved Hald Sø), og at et øg var gaaet i en Brønd; under denne Sag, der blev afvist af formelle Grunde, optræder Lauritz Block, Borger i Viborg, for hende. Der har sikkert været et større Bo efter Ægteparret; Registreringen i 1618 gav da ogsaa Aarsag til en Retssag, hvorunder det Bloch. oplystes, at der i Ægteskabet var 3 Børn, Rimbolt, Ane og Kirsten, at Raadmand Jens Pedersen Bering var gift med en Halvsøster til dem, samt at Dorothe BI.och's Farbroder Peder Bloch i Ger- holm havde været hendes Lavværge, og at ingen - der vederhæftig var - var nærmere i Byrd til at forestaa Værgemaalet for Børnene. Ogsaa ved denne Lejlighed er Lauritz Blochtil Stede, saa han maa uden Tvivl tilhøre Familien; det vilde være naturligt at betragte ham som Broder til Dorothe og hen des Søstre, men i saa Fald kan han ikke vel have været fuldt "vedet;hæftig", siden han ikke gik forud for Peder Bloch i Gerholm som Formynderemne.
Dorothe Jensdatter døde selv den 14/7 1618 og skal være begravet sammen med sine 3 Børn.

I-A 4. MARIE JENSDATTER BLOCH ægtede Magister Peder Erichsen Steen, Sognepræst til Graabrødre Kirke i Viborg. Han skal være død 12/7 1602 og hun 13/2 1600; hendes Moder satte et Gravmæle over dem i Domkirken.
I-A 5 KAREN JENSDATTER BLOCH.
Om hende siger Nysted, at hun havde Hr. Laust Mikkelsen i Nibe, men at hun døde, da hun skulde gøre Barsel. Som anført af Postmester C. Klitgaard i Nibe Bys Historie synes det vanskeligt at faa Karen Bloch indføjet i Hr. Lausts ægteskabelige Liv, men efter Nysteds Oplysning har de sikkert ogsaa kun været gift i kortere Tid.

II. TROELS BLOCH
Som Nr.II blandt Mag. Jens Nielsens BLOCH 's Søskende nævner Nysted Troels Bloch uden nærmere identificerende Betegnelse.
Det er sikkert ham, der i et Tingsvidne af Juleaftensdag 1583 anføres som Trouels Bloch i Rold). Senere træffer vi paa. en Trougels Bloch.. i Vesbæk, som under 11/2 1591 fik kgl. Stadfæstelse paa Fæste for Livstid af Kirkens halve Part af Komtienden i Vorde Sogn imod Ydelse af 4 Skpr. Byg og 4 Skpr. Rug til Kirken. - Selvom Vesbæk er beliggende i Nørlyng Herred - ret langt fra Hindsted H. - er der dog nogenlunde Sandsynlighed for, at det er den samme Mand, der nu har Bopæl her. Men hvis det er ham, er han nok senere vendt tilbage til den hjemlige Egn, thi en Trogels Bloch anføres fra ca. 1621 som beboende et Gadehus i Torup i Rold Sogn. Han er dog sikkert død før ca. 1630, da det oplyses, at Peder Sørensen har erlagt 1 Rdlr. som Stedsmaal af et øde Gadehus, som Troels Bloch paaboede. Ganske vist findes hans Navn endnu nogle Aar opført i Lenets Jordebøger, men det maa dog vist være en urigtig Notering paa Grundlag af ældre Jordebøger.
Gaar man ud fra, at den omhandlede Troels Bloch er Søn af Niels Bloch i Rold, kan man ikke vel sætte ham som den næstældste af de 14 Børn, men han maa snarere antages at være en af de yngste.

III. HERREDSFOGED SØREN NIELSEN BLOCH
For denne Søn af Niels Bloch gælder det samme, som maatte fremsættes som en Mulighed for Troels BIoch.'s Vedk., at han sandsynligvis hører hjemme paa en anden, lavere Plads i Børnerækken, idet han fungerede i sit Embede til omkring 1620 og i hvert Fald først er død noget efter dette Aar.
Man har ikke tidligere med Vished turdet anføre Niels Bloch i Rold som Fader til denne Søren Bloch., men efter Nysteds Oplysninger sammenholdt med den Omstændighed, at jeg paa et Tingsvidne af 29/4 1619 har fundet Søren BIoch.'s Segl, hvori der tydeligt er anført S. N. B., der kun kan læses som Søren Nielsen Bloch.), kan der ikke være Grund til at tvivle om, at han er Niels BIoch.'s Søn.
Saafremt det ikke er ham, men en Broder eller Onkel til Niels Bloch. , som i 1562 sammen med Søren Ørn havde en Gaard i Hørby, træffer vi først paa hans Navn i 1575, altsaa ikke ret længe efter Faderens Død, idet han paa denne Tid nævnes som Tinghører til Hindsted Herreds Ting. Han angives hverken at bo i Rold eller i Hørby, men hører allerede da hjemme i Store-Arden, hvor han sikkert har haft Bopæl til sin Død.
Naar vi spørger, hvorfor han har sit Hjem netop her, hvor Slægten ikke før synes at have haft nogen Repræsentant, er det sikkert naturligst at gaa ud fra, at han har ægtet den tidligere Beboers Datter eller Enke. I Jordebogen for 1562 for Aalborghus Len finder vi en Gaard i Arden, hvoraf der svares de samme Ydelser som senere af Søren BIoch.'s Gaard, bortset fra, at Ledingsydeisen nu anføres som 8 Sk. i Stedet for tidligere 6 Sk., og det er herefter sandsynligt, at Søren Bloch var gift med Datteren af eller Enken efter den i 1562 nævnte Beboer Jens Dall. Næste Gang vi hører noget om ham, er han fast placeret i det Embede, han sad inde med i mere end 40 Aar, indtil antagelig hans Driftighed og Dygtighed i Forbindelse med Begærlighed efter denne Verdens Gods samt maaske Hævdelse af gamle Rettigheder bragte ham i en uheldig Situation. Under 12. Novbr. 1577 opnaar "Søffren Block i Store Erden" Herreds- foged i Hindsted H. kongeligt Brev paa indtil videre at maatte være fri for Landgilde, Ægt og Arbejde og al anden Tynge af sin Gaard. Herredsfogedstillingen er saaledes faldet paa hans Part af Arven efter Faderen, medens Gaarden i Rold antagelig er gaaet til en Svigersøn, Christen Kjeldsen.
Men Søren Bloch kunde ikke nøjes med sin Gaard og sit Embede; naar der var Mulighed for paa passende Maade at faa Virksomheden udvidet, har han ikke holdt sig tilbage. Efter ~Faderens Død havde Borgmester og Raad i Hobro jo faaet Broen ved Byen i Forlening, og den var sikkert paa paabuden Maade blevet istandsat med gode, stærke Bulfjælsrækker langs Siderne og Pæle og Stenbro ved begge Ender, altsaa en virkelig effektiv Brobygning. Senere har Søren Bloch imidlertid faaet at vide, at den pligtige Afgift af Broen, 4 Pd. Kom om Aaret, ikke svaret; der er derfor rørte Vande at fiske i, og han har i
saa henvendt sig til Lensmanden Bjørn Andersen til Stenalt for at opnaa at faa Forleningen overført til sig. Af et kgl. Brev af 3/9 1583 fremgaar det dog, at han ikke fik noget ud af sine' Anstrengelser, Kongen nærer Betænkelighed ved at ophæve Forleningen, da der er svaret en hel Hob Øksne i Stedsmaal, og samme Dag udgaar der Rykkerskrivelse med Advarsel til Borgmester og Raad i Hobro. Da Søren Bloch ikke havde Held med sig m. H. t. Broen, søgte han Erstatning andetsteds, og 18/6 1584 opnaar han, der udmærket ved, at man sjældent faar noget ved at holde sig pænt tilbage, Forleningsbrev paa Rold Mølle uden Afgiff). Denne Mølle, der er nedbrændt og ikke helt genopført, skal han gøre færdig og siden holde i Stand. I hvert Fald fra ca. 1600 ses Søren Bloch at svare Afgift 2 Sko Leding af en Ejendom, der kaldes Bodal (Buodal) og undertiden Bolet i Valsgaard Sogn. Det maa være den samme Ejendom, der i 1670 betegnes som en Bolig i Bodals Krog, hvorom det da vidnes af Folk, der kunde huske 60 Aar tilbage, at den altid haver tilhørt Søren BIoch.'s Søn Jens og hans Forfædre som Selvejergods. I 1605 er han opført som Fæster af Kongetienden af Døstrup Sogn mod en aarlig Ydelse af 21/2 Pd. Rug, 21/2 Pd. Byg og 1 ørte (20 Skp.) Havre; Tienderne var iøvrigt paa denne Tid for Størstedelen bortfæstet til Adelspersoner.
Omtrent paa samme Tid bliver en Gaard i Arden, der tilforn var beboet af Christen Jensen og har staaet øde i nogle Aar, bevilget ham i Fæste, "thi ingen vilde have den"; han faar den da ogsaa til nedsat Afgift - og har den formentlig i Fæste i godt en halv Snes Aar, hvorefter han afgiver den - maaske tvunget til at gaa frivilligt med - som vi nærmere skal se i det følgende.
Han maa derhos ligesom Faderen have haft nogen Ret i Neder Hodals Mølle ved Hobro, hvilket fremgaar af en senere omtalt Proces mellem nogle af hans Slægtninge.
Endelig kan der ikke godt være Tvivl om, at han ogsaa har haft Anparter i Ejendomme i Stambyen Hørby.
Om Søren BI.'s Virksomhed som Herredsfoged har vi egentlig ret fyldige Vidnesbyrd, mange Tingsvidner fra hans Tid er bevaret i Original eller Afskrift, og vi kender ogsaa noget til hans Domsafsigelser. I et Tingsvidne af 1578 har vi hans egenhændige Underskrift, den vidner om en god Uddannelse og Skrivefærdighed. I 1580 stadfæster Landstinget en af ham afsagt Dom, hvorved en Fæstebonde, som fraflytter sin Gaard til Mikkelsdag, den 29. Septbr., medens Philippi-Jacobi Dag, " den I. Maj, dog ellers var almindelig Fardag, frifandtes for at udrede Gæsteriydelse. Søren Bloch havde paaberaabt sig Skik og Brug i Herredet, og hans Synspunkt blev godkendt.
Senere er han med i en meget ubehagelig Sag. En Mand var , paa Hindsted Herreds Ting blevet dømt og hængt for at have stjaalet en Sæk med Mel og ført den til Volstrup Mølle. Aaret efter optoges imidlertid et Tingsvidne ved Visborg Birk, hvorved det sandsynliggjordes, at den paagældende var uskyldig, og nogen Forhindring, da det ikke var vidnet før Aaret efter Dommen; man maa haabe, at Søren Bloch havde en god Samvittighed. Igen i 1590 blev en af ham afsagt Dom bifaldet af Landstinget. Ligesom Faderen maa han gaa imod Hr. Jørgen Lykkes Interesser. Han havde fradømt denne et Engstykke paa Budslet , i Als Mark, hvilken Dom ligeledes fandt Naade ved Landstingeti). Ogsaa i sin Egenskab af Dommer skulde. Søren Bloch faa me.d Broen ved Hobro at gøre. Da Bymændene l Astrup, som tldligere havde ydet Brokorn til .Niels Bloch.,. nu nægtede at betale, havde Søren Bloch dømt dem pligtIge dertil, uanset at Astrup laa 2 store Mil derfra i et andet Herred, Syssel og Stift, og der var 3 Broer i Astrup Sogn at vedligeholde. Under 14/6 1593 afsagde Kongen og Rigsraadet Dom i Sagen og erkendte heri, at Søren Bloch ikke kunde have dømt anderledes end sket, men da, der ikke i det sidste Forleningsbrev var lagt Forpligtelse paa Bønderne i hele Hindsted Herred, men kun meldtes om Egnens skulde de Astrup Mænd dog fritages for Ydelser, med mindre
Brevet til Niels Bloch kom til Stede, og Astrup Bønder var særlig nævnt deri}.
I det hele taget synes Søren :Bloch at være kommet godt fra sin Dommervirksomhed, og da han ogsaa efter sine Ejendomme og Rettigheder at dømme burde sidde godt i det, skulde man tro, at han kunde komme i Graven som en af alle æret og anset Olding, men saadan gik det imidlertid ikke. Pengebegærligheden - maaske i Forbindelse med Ønsket om at hævde særlige Rettigheder - bragte ham ud i et Uføre, som han ikke synes at kunne være kommet ud af ved egen Hjælp. Om dette Forhold findes nogle Oplysninger i Aalborghus Lensregnskaber for 1616-19, hvori der under Sagefald er optaget det forholdsvis store Beløb 100 Daler som af tinget for Søren Bloch af hans Svoger Christen Kjeldsen i Rold og hans Søn Jens Bloch for hans Forseelse med at tage fremmede Svin paa Olden i en af kgl. Majestæts Skove ved Arden. Endvidere tilpligtedes Søren Bloch at betale Oldengælden for de paagældende Svin, hvilken efter en af Jens Bloch underskrevet Fortegnelse beløb sig til 15 DIr. 18 Sko - I denne Fortegnelse, der er dateret I. Marts 1617, anføres, at det drejede sig om Skovsparter, som laa til Søren Bloch.'s Gaard, det kan derfor ogsaa tænkes, at hans Forseelse i nogen Grad bundede i Misforstaaelse m. H. t. hans Rettigheder, men hans Stilling synes i hvert Fald svækket ved Hændelsen. Den er maaske Anledningen til, at Brugen af den tidligere omtalte øde Gaard i Arden overgaar fra ham til andre. Han har dog ikke omgaaende maattet opgive Bestillingen som Herredsfoged, i 1619 var for Landstinget indbragt en af hans Søn "i Dommers Sted" afsagt Dom , og Søren Bloch blev da indstævnet som svoren Dommer, ligesom der Aaret efter af Landstinget blev hjemvist en af ham som Foged afsagt Dom, men Sønnen har dog sikkert tildels overtaget Gerningen, samtidig med at han fik Faderens Forhold ordnet.
I Oldenregistret for 1621 giver Søren Bloch.'s Svin paa Olden igen Anledning til Omtale, men han forskaanes for Betaling af Oldenpenge, da det drejede sig om hans egen Gaards Opfødning, og han havde kgl. Majestæts Brev paa Gaardens Frihed. Her oplyses iøvrigt, at de til Gaarden liggende 2 Skove, Vesterskoven og Ilseholt, var takseret til 10 Svins Olden. Og formentlig kort Tid derefter - vel sagtens baade begrundet i hans Alder og i hans " Uheld" - oplader han den af ham beboede Gaard til den omtalte Søn Jens, hos hvem Forældrene skal have Ophold for deres Levetid. Stedsmaalet af Gaarden
opføres med 24 Rdl., saa det har været anset for en ret værdifuld Ejendom. Samtidig anføres, at Jens Bloch ogsaa har betalt Stedsmaal af Kongens Part af Døstrup Sogns Korntiende med. 7½ DIr. 11/2 Ort. I Jordebogen for 1621/22 staar Jens Bloch da ogsaa opført for Gaarden i Store-Arden, men Faderen endnu for Rold Mølle, og denne Notering fortsættes i Jordebøgerne helt til 1645/46 undtagen i 1624/25, da Jens Bloch staar noteret for den. Søren Bloch maa dog nu forlængst være død; naar han stadig i nogen Tid anføres som Fæster, er det maaske, fordi han i sin Tid havde faaet Forleningsbrev paa Møllen fri for Afgift, og man gerne vilde bevare denne Rettighed for Familien som Helhed, men fra 1632 gælder dette Synspunkt dog ikke, idet Møllen da lov- formeligt blev tillagt Jens Bloch., saa herefter er det blot gammel Slendrian, der gør mg gældende. I det hele taget maa det altid tages i Betragtning, at Lensjordebøgerne førtes temmelig uordentligt, saaledes at de enkelte Aars Noteringer om Fæstere m. m. altid bør behandles med Skepsis.
Der ses ikke at foreligge Oplysning om, hvem Søren Bloch var gift med - efter Navngivningen i Efterslægten er det dog sandsynligt, at Hustruen hed Anne -, men vi er i hvert Fald bekendt med 3 af hans Børn og har formentlig ogsaa tilstrækkeligt Grundlag til at kunne gaa ud fra, at han ikke havde andre Børn, der har efterladt Afkom. Disse Børn var den tidligere omtalte Søn Jens og Døtrene Kirsten og Ane eller Anne. Af disse er antagelig Kirsten den ældste, medens vi ikke synes at have fyldestgørende Materiale til at afgøre, hvem der kom- mer efter hende i Alder. Vi kan derfor tage Døtrene først og begynder saa med

III-A1.:KIRSTEN SØRENS DATTER BLOCH Om hende ved vi, at hun var gift med en Selvejer Anders Thomsen i Klejtrup i Rinds Herred, og at hun i dette Ægteskab havde i hvert Fald 7 Børn. Manden møder vi allerede i 16181), da han har en Retssag for Viborg Landsting mod en kendt Borger i Hobro, Christen Lauritzen (Schielderup), der uden at tage Hensyn til, at han den 5/1 1616 af Anders Thomsen, der da sad paa Ovegaard, vel som Forpagter eller Foged, havde laant 400 Enkende Daler a 6 % p. a. mod Pant i en Gaard i Hobro, havde givet Skøde paa denne Ejendom til sin Dattersøn, unge Christen Schielderup. Anders Thomsen fik Skødet kendt magtesløst. Da Klejtrupgaard hørte under Viborg Domkapitel, er det muligt, at det er Slægtens Forbindelser indenfor Kapitlet, der har bevirket, at han er kommet til at sidde paa denne Gaard. I 1619 beskyldes han af Fru Dorthe Munk paa en Tjeners Vegne for at have begaaet Uret overfor dennes Hustru ved at fratage hende Gods og Varer uden at have Foged og Vurderingsmænd med sig. Anders Thomsen erklærer at have leveret Breve til Vurderingsmænd og Jens Bloch (hans Svoger) i Fogdens Sted, men Sagen blev fra Landstinget henvist til Værneting, og saa ses der ikke at foreligge mere om den. - Den 9/8 1621 har han en ubehagelig Oplevelse paa et Besøg i Viborg; han har deltaget i et "Parlament" (eller Perlament) uden for Byen, hvor det er gaaet lidt haardere til end ved de fleste af vore Dages Parlamentsforhandlinger. Han har selv derunder paadraget sig stor Skade, uden at denne nærmere beskrives, men bagefter blev han sagsøgt af en af Deltagerne dels for "Stymperdom" - Senen paa den venstre Haand var hugget over - og Badskærløn, hvilket dog blev erstattet af en anden Mand i Klejtrup, dels for Skade bagpaa en Trøje. Anders Thomsen, der benægtede at have hugget Manden bagpaa, blev frifundet, da der ikke forelaa Bevisligheder.
Han er sikkert død ret ung og var da ikke længere i Live, da Lensmanden Gunde Lange i 1636 indledede den tidligere ommeldte, formentlig mislykkede Aktion mod flere Selvejer- bønder paa Egnen, hvoriblandt Kirsten Sørensdatter. Og Aaret efter stod hendes Broder J ens Bloch paa Hindsted Herreds Ting
og skødede paa hendes og Børnenes Vegne til hendes Svoger ;,. Hr. Chresten Clemmesen i Kieldorf i Viborg en Bondegaard , i Stubberup i Ove Sogn saa vidt og bredt og med tilhørende ; Stykker Jord i Thingelund, som sI. afgangne Anders Thomsen " havde købt af sI. Morten Bloch i Aarup i Han Herred - uden
Tvivl en af Niels Bloch 's Sønner}. Vi fa ar her Oplysning om ,Børnenes Navne, der var: Thomas, Søren, Christen, Søren, Maren, Inger og Ane. Igen i 1642 tager J ens Bloch sig af Søsteren og hendes Børn, idet han paa deres Vegne søger Ærl. og Velb. Niels Krag i Ølsgaard for 10 SIdIr., som Anders Thomsen en Gang havde : været saa letsindig at laane denne fattige Adelsmand, der
tidligere havde siddet paa Trinderup. Samme Aar ses 2 af Sønnerne og Svigersønnen Christen Christensen at have givet fuld; Afkald (Kvittering) overfor Jens Bloch for Arv efter Anders Thomsen Endnu i 1666 har Familien antagelig været i Besiddelse af Arvegods fra Bloch'erne, Christen Christensen og Søren Ander- : sen i Klejtrupgaard, Søren Andersen i Hærup og Christen
Andersen sælger da et Stykke øde Jord i Hørby til Sognepræsten i denne By. Og endelig kan vi fra et Skifte i 1695 efter en Søsterdatter af Kirsten Sørensdatter hente nogle Oplysninger om Klejtrup-Familien paa dette Tidspunkt. Kirsten Sørensdatter selv var da - selvfølgelig - død og borte, og af hendes Børn levede kun Søren Andersen i Hærup, medens de andre Børn var døde og kun 2 efterlod Afkom, nemlig Søren Andersen Blok den ældre i Hvam, der havde Sønnerne Børge og Anders Sørensen i Hvam, og Datteren Anne Andersdatter, der havde været gift med den ovennævnte Christen Christensen i Klejstrup Og. havde efterladt baade Børn og Børnebørn

III-A2.:ANNE SØRENSDATTER BLOCH Medens Søsteren Kirsten blev gift med en Selvejerbonde, fik . Anne en Præsternand, Hr. Chresten Clemrnesen Kieldorf til Sortebrødre Kirke i Viborg. Det er meget muligt, at hendes Mand var fra hendes Hjemegn, fra Kjelstrup i Hindsted Herred eller fra Klejtrup, da Slægtsforbindelser synes at knytte ham til Egnen ved Hobro. I 1632. og 1633 .optræder en Niels Clemmesen Skomager i Viborg paa Hindsted Herreds Ting idet han først giver Kvittering for Hustruen Mette Christensdatters Arv efter hendes Fader Christen Jensen i Hannerupgaard i Stenild Sogn og senere bortsælger en Del af Arven, 1/4 af Hannerupgaard og af Hannerup Mølle. I det foran omtalte Skifte fra 1695 - efter Anne Bloch og Hr. Chrestens Datter - træffer vi blandt Arvingerne igen paa en Niels Clemmesen Skomager i Viborg, det kan dog ikke godt være den samme Mand, men sidstnævnte er maaske Sønnesøn af den førstnævnte, der sandsynligvis var Præstens Broder.
Hr. Chresten, der efter en Del Retssager at dømme har været Hospitalsforstander i Viborg ligesom Mag. Jens Bloch gjorde sit til at holde fast ved Bloch slægtens Jordegods, som tidligere anført erhvervede han en Gaard i Stubberup, som hans Svoger Anders Thomsen i Klejtrup havde købt af Morten Bloch i Aarup; om denne Gaard, der var Selvejergods, hedder det i 1638, at den er ),foruden \ Hus eller Bygning slet øde siden Fjendernes Tid". - Efter at Hr. Chresten var faldet bort i 1641, kom Anne Sørens datter ud for en Aktion m. H. t. en anden Del af Slægtsgodset. I 1646 bliver hun for Hindsted Herreds Ting sagsøgt af Christen Bloch, Borger og Byfoged i Hobro - en Fætter til hende - som mener at have Rettigheder i Neder Hodals Mølle i Henhold til det tidligere nævnte Skøde af 2.3/2. 1597, hvorved Selgen Christensen i Ferslev til sin Hustrus kære Broder Peder Bloch i Gerholm (Hellum Herred) - Christen Blochs Fader - havde solgt Andele i Møllen, dels 1/5 Skp. Mel, som han paa sin Hustru Dorothe's Vegne havde arvet efter sI. Niels Bloch i Rold, dels 5 Skp. Mel, som han havde købt af en sI. Lars Olsen i Ferslevj. Til Bestyrkelse af sin Ret foreviste han en Fuldmagt fra sin Broder Peder Pedersen Bloch i Gerholm paa egne og Brodersøns Peder Fesendsen Bloch 's Vegne. For Anne Bloch møder Broderen Jens, der henviser til, at Møllen havde fulgt hans Fader og dennes Børn i rolig Hævd fast mere end 20 Aar. Ved Dommen tilkendes Anne og hendes Børn Retten til Møllen, idet der henvises til, at den ved Søren Bloch 's Død var med i Søskendeskiftet og derved tilfaldt Hr. Chresten og Hustru. I god Samklang med Anne BIoch.'s Rettigheder m. H. t. Møllen staar det ogsaa, at hendes Mand i 1640 anlagde Sag for Mølleren i Hodals Mølle - altsaa
optraadte som hans Husbond - imod en Mand i Hobro, der havde beskyldt Mølleren for at have stjaalet Korn, samt at da der i 1642 er Registrering efter en Enke i Møllen, angives hun at være Anne Blochsdatter i Viborg skyldig 7 Sldlr.
Anne Bloch skal være død i 1663. Der lever ikke Descendenter efter hende, thi Skiftet i 1695 efter hendes Datter, der ogsaa fik Fornavnet Anne samt brugte Bloch som Efternavn, og som var gift med Hr. Niels Jensen Vinter, Sognekapellan ved Viborg Domkirke, gaar hele Arven til Søskendebørn og deres Descendenter. Dette Skifte giver iøvrigt mange gode Oplysninger om hendes Slægt.
:Ægteparret har ogsaa været i Besiddelse af de ovennævnte fra Bloch'erne stammende Ejendomme, som ved et Skøde tIl Anne Christensdatter i 1663 udvidedes med et Stykke Jord i HodaI, samt af en Gaard i Viborg ved Kirkestræde, som Hustruen havde arvet efter sine Forældre. Gaarden i Stubberup blev dog solgt, medens de begge levede; i 1689 tinglæstes ved Landstinget et Skøde fra Hr. Gude Hansen Vogelius paa en ,halv øde Gaard i Stubberup, m. H. t. hvilken han havde tilforhandlet sig Herligheden af den hæderlige Matrone Anne Bloch , Hæderlige Hr. Niels Vinters. Hodals Mølle gik ved Hr Niels' Død ud af Bloch'ernes Eje, idet den arvedes af hans Søsterdatter Elisabeth Hansdatter.

III-A3.: HERREDSFOGED JENS SØRENSEN BLOCH At Søren Nielsen Blochs eneste kendte Søn har faaet Fornavnet Jens stemmer godt med Antagelsen af, at hans Fader som Følge af en ægteskabelig Forbindelse kom til at sidde inde med den Gaard i Arden, som tidligere var beboet af Jens Dall, særlig maaske hvis man antager, at han har giftet sig med dennes Enke, da i saa Tilfælde den førstefødte Søn efter Opkaldelsesreglerne skulde have den afdøde Ægtefælles Fornavn.
Vi har nu igen en fremtrædende Repræsentant for Bloch'ernes dygtige Slægt. Han fortsætter Linien med at samle paa Gods og Guld, og ligesom Faderen passer han Tinget i mere end en Menneskealder. Han er sikkert en kraftig Personlighed, der ikke undgaar nu og da at støde sammen med andre, men alt ialt synes han at være kommet godt igennem Livets Storme.
Vi har under Skildringen af Faderens Levned set, at Jens Bloch overtog Gaarden i Arden og Fæstet af Døstrup Sogns Kongetiende, men naturligvis kunde han ikke lade det blive derved, og fra 1625 opføres han ogsaa som Fæster af Hørby Sogns Kirketiende. M. H. t. denne Tiende har han vist haft nogen Uoverensstemmelse med Tiendeyderne, i Juni 1647 udsteder Bymændene imidlertid et Brev om, at de er blevet enige med ham om Tienden.
Han har ogsaa erhvervet sig en Selvejergaard i Stubberup i Ove Sogn, i 1626 opføres under jordegne Bønder i Herredet Chresten Gundersen i Stubberup, som Jens Bloch haver købt. M. H. t. Rold Mølle fik han som tidligere nævnt samme Ret som Faderen, og det gik til paa følgende Maade. Jens Bloch har i et Andragende til Kongen berettet, at hans Far havde Møllen frit for sin Bestilling og ansøgt om ogsaa at faa den i Forlening. Der udgaar derfor i August 1631 Befaling til Lensmanden Otto Skeel om at undersøge, om der ikke er saa meget til Bestillingen, at Jens Bloch kan hjælpe sig uden Møllen). Jens Bloch har sikkert staaet sig godt med Lensmanden, for ved aabent Brev af 25. Juni det følgende Aar gives der ham Ret til indtil videre at bruge Møllen kvit og frit, da den "i langsommelig Tid har fulgt hans Formænd", og der kun er "ganske ringe Avl og Brug" til hans egen Gaard i Arden. Lensmanden har jo nok overdrevet, thi vel var der jo gaaet henved 5 o Aar, siden F aderen fik Møllen i Forlening, men der ses ikke at foreligge noget om, at hans Forgængere har haft Retten. Men Jens Bloch havde nu faaet Ret til Møllen, og i 1635 ser vi ham da ogsaa optræde som Sagsøger overfor en Møller for Stedsmaal af Rold Mølle.
Men vi har flere Vidnesbyrd om Jens BIoch's udstrakte Interessesfære. At han har Rettigheder ved Hodals Mølle fremgaar af, at Mølleren der i 1633 lovede at betale ham I Rdl. i aarlig Leje af et Stykke Jord i Hodal op til Hostrup Mark, 154 Favne langt og 45 Favne bredt, altsaa ca. 1½ Td. Land. I Tobberup har han ogsaa Ejendom; i 1634 sagsøger han en Kvinde der for 13 DIr. 2 Sko skyldig Landgilde. Ligeledes hører Bodals Krog ham til, han optræder i 1635 i Retten for sin derboende Tjener, d. v. s. Fæster. Og samme Aar afholdes der Syn over hans Skovpart i Bodal, hvorefter der her kan fødes 60 Svin i Oldenaar. Senere sker der dog vist Afgang i hans Gods der, han lovbyder saaledes i 1643 sin Anpart i den Bolig i Bodals Krog, Just Jensen paaboerI 1636 forbyder han Kørsel over sin Tjeners Enge ved Døstrup, saa der har han ogsaa haft Rettigheder?).
Man maa herefter have Lov til at regne med, at han paa denne Tid har siddet særdeles godt i det. Nogle Aar senere overgaar der ham imidlertid et Uheld, af en Art, der i hine Dage kunde virke som en fuldstændig Katastrofe for den, det kom til at gaa ud over. Den 26. September 1639 fik han paa Hindsted Herreds Ting et fuldt Stokkenævn af 24 Dannemænd om,at der den 8. Maj s. A. i stærk Storm og Tørke var kommet Ild i Gaarden, hvorved den fuldstændig afbrændtes, saa der ikke bleveen Stolpe igen. Han var derved geraadet i stor Elendighed og "kunde aldrig komme til Rette uden Guds, Øvrigheds og Godtfolks Hjælp". Denne Bistand maa han have opnaaet, for der er ingen Tvivl om, at han virkelig paany kom i gode Omstændigheder, men han har heller ikke hørt til dem, der let giver op. I Februar 1641 indgiver Jens Bloch til det danske Kancelli en antagelig egenhændig skrevet Begæring om at maatte faa Kopi af Forleningsbrevet paa Rold Mølle og ansøger samtidig under Henvisning til, at alle hans kongelige og andre Breve er brændt, om at maatte beholde "det arme ringe Bonde- godt jeg har, saavelsom den Gaard jeg iboer" som tilforn og for "Ilding og Ved" at maatte forskaanet, eftersom samme Gaard ligger paa
Hans Majestæts Alfarvej ved Hobro, og han altid kører lange Rejser mellem Aarhus og Aalborg og har 6 Mil til Slottet (Aalborghus). Det er sikkert igen selvejerrettigheder, der søges hævdet. paa Ansøgningen er skrevet: "Jens Bloch bevilget det første (Kopi af Brevet paa Møllen), det andet ikke"
Atter i 1642 benytter han Ildebranden som Paaskud til at Isøge at opnaa noget, idet han beder om, at Gaarden Thoruphede i Rold Sogn med 1 Gadehus, som beboes af en "gammel udlevet Kvinde" maa blive givet ham i Fæste, for at han desbedre kan komme paa Fode igen. Efter at der er indhentet Erklæring fra Lensmanden, bliver hans Ansøgning bevilget, dog saaledes at Retten til Gaarden først træder i Kraft, naar den gamle Kvinde "ved Døden afgaar, eller om han hende forinden godvilligen kan udminde". Han kom dog vist først i Besiddels e af Gaarden omkring 1651, da der er opført et Beløb af 30 Rdl. som Fæstepenge af denne forholdsvis betydelige Ejendom.
Ogsaa i Stambyen Hørby har han fast Ejendom, under 6/4 1640 er der saaledes af ham udstedt et Fæstebrev paa den halve Vestergaard der, som sal. Lauritz Nielsen, Borgmester i Hobro, havde i Brug, med 9 Favne Jord af al Hørby Mark, og den 22. Maj 1649 et tilsvarende for en anden Halvgaard i Hørby, medens han i 1646 indkræver Stedsmaal af det halve røde Hus i Hørby . Men Ejendomsfortegnelse fra 1651 i Viborg Bispearkiv sammenholdt med andre Dokumenter fremgaar det da ogsaa, at han paa den Tid var Ejer af 2 Helgaarde i Hørby.
Hvor meget af Jordegodset han har købt, og hvor meget der er Slægtsarv, har vi ikke nærmere Oversigt over, men en Del er da erhvervet af ham, der tales i Skiftet efter ham om Enkens Part i "alt det Købegods den sal. Mand havde sig tilforhandlet og købt"
Men Jens Bloch er nu ogsaa blevet en virkelig velhavende Mand, da der i 1652 skal skaffes Penge til Frederiksodde Fæstning, og han dertil skal skatte af de Penge, han havde paa Rente, ses det, at han er opført som den næsthøjeste Skatteyder paa den kun 7 uadelige Personer i Lenet omfattende Liste, og at han havde 1800 Rdl. udestaaende, et efter Tidens Forhold stort Beløb. Det bemærkes herved, at en Afgift af Hobro Bro Ca.1634 kunde erlægges enten med 4 Øksne eller 24 Rdlr, saaledes at en Rigsdaler dengang havde større Købekraft end en 100 Kroneseddel nu omstunder,
Flere Gange ser vi ham indstævne Debitorer i al Almindelighed uden Angivelse af Navne, saaledes i 1653 Skyldnere i Hørby, Tobberup, Hodals Mølle, Hegedal, Kjelstrup, Mundstrup, Rostrup, Stenstrup, Lundgaard, Hostrup, Lille Arden og Store Arden "saa mange som er fom. Jens Bloch skyldig"; i nogen Grad er Gældsgrundlaget dog nok de Tienderettigheder han havde i Fæste. Og det er ikke alene Bønder, der er i Gæld til ham, en Ejendom i Hobro er pantsat til ham , og i 1667 gør Sønnen Herredsfoged Søren Bloch Udlæg hos den haardt trængte . Peder Seefeld til Havnø, hvorunder det oplyses, at Grundlaget for Udlæget delvis bestod af en i 1652 til Jens Bloch udstedt Obligation paa 200 SIdr, ligesom vi ser Enken og flere af Børnene overfor Adelspersoner have Krav, som sandsynligvis har sin Oprindelse i Gældsposter til Jens Bloch
Hvad hans Embedsgerning og Forhold til Egnens Folk angaar, synes det ikke altid at være gaaet lige glat for ham. I Dommersædet maa han vist være begyndt at tage Plads nogenlunde fra det Tidspunkt, da Faderens Anseelse fik et Knæk; det hedder da ogsaa i en Vidneførsel fra 1632, at han havde været Herredsfoged i 14 Aars Tid. Dette er dog en mild Overdrivelse; som tidligere anført var der i 1619 en Sag for Landstinget, som paa Hindsted Herreds Ting var behandlet af Jens Bloch. i Dommers Sted, og hvori ogsaa Faderen var indstævnet for at stande til Rette som svoren Dommer. Jens Bloch var iøvrigt ikke heldig med denne Sag, der var anlagt af Lensmanden paa Dronningborg Eske Brocks Fuldmægtig mod Anders Lauritzen paa Volstrup angaaende Tienden af en Ejendom i Snæbum i Onsild Herred. Anders Lauritzen havde ikke givet eller ladet give Møde for Herredstinget, men Jens Bloch havde vist af Hen-
syn til ham kun afsagt en "uendelig" Dom i Sagen. Landstinget nævner ikke Søren Bloch i sin Domsafgørelse, men eragtede, at J ens Bloch havde forset sig ved Sagens Behandling, hvorfor han blev dømt til at betale Eske Brock billig Kost og Tæring. I 1623 sagsøger Jens Bloch en Mand i Hørby "for Ulyd i Ret- ten, Skælden og mange slemme Skældsord". Det maa altsaa knibe for ham med at holde Rettens Værdighed uforkrænket, men den paagældende Urostifter var nu vist ogsaa en typisk Kværulant med Masser af Retssager.
Den ovennævnte Vidneførsel af 1632 melder iøvrigt, at Jens Bloch spurgte først 24 Domsmænd og siden de menige Herredsmænd om, hvorledes han havde handlet med Lov og Ret i den Tid, han havde været Herredsfoged, hvortil de svarede, at ingen vidste ham noget enten paa Rettens Vegne eller i andre Maader at beskylde andet end det, som godt var, og at han havde handlet mod enhver efter Lov og Ret, den Fattige saa vel som den Rige. Den Omstændighed, at han har fundet det nødvendigt at faa dette Tingsvidne optaget, kan nok tages som Tegn paa, at han igen paa en eller anden Maade har haft Vanskeligheder. I 1633 er han Deltager i et Optrin paa Arden Gade, som synes foranlediget ved, at hans Folk den 17. Maj vilde tage noget "Døy" (Dynd) af en Pyt kaldet "Søllen"; nogle Mænd kom til med draget Værge, og da Jens Bloch saa viste sig med et Spyd, hentede en af de andre en Langbøsse og truede med at ville skyde ham}. Flere Gange maa han føre Sag mod nogle af Egnens Folk, der har handlet imod hans Ønske og Vilje, en Gang mod nogle, fordi de ikke mødte og "fest dennom udi Rougtued", hvortil de var udmeldt af Sandemænd, senere mod andre, der mod hans Vilje har "volddrevet" hans Enge. I 1639 lader han tilføre Tingbogen, at han paa sin rette Tingvej er blevet "uførmet og overskældet", saa han ikke kunde forrette Tinget, før han faar talt med sin Husbond og Lensmand Gunde Lange, og da han nu tillige var stævnet til Landstinget, bad han Niels Lauritzen i Tofte, kgl. Majestæts Delefoged i Herredet om at ville "sidde Tinget" i hans Fraværelse, hvilket Niels Lauritzen lovede. At J ens Bloch har været en meget optaget Mand, der sommetider maatte lade Embedet gaa i anden Række, faar vi ogsaa senere et Bevis paa, idet han i 1646 lader tinglæse et Brev, hvorefter Gunde Lange forordner en Niels Christensen i Døstrup til, da Jens Bloch ofte er optaget ved Rejser til Landstinget eller af sine egne Sager, i hans Fraværelse at "beside" Tinget. Ikke faa af hans Domme ses at være appelleret til Landstinget, og i en forholdsvis stor Del Sager synes han at være blevet desavoueret, i eet Tilfælde blev han samtidig dømt til at betale 10 Rdl
Til Trods for, at han efterhaanden maa være kommet pænt op i Alderen, kunde han dog stadig ikke være sikker paa Ro og Fred under Tingets Varetagelse, i 1647 maa han indstævne en Mand, der tillagdes Efternavnet Voldemar eller Valdemar, for Ulyd, han gjorde ham her i Dag paa Tinget med Skælden og Overraaben, saa han ingen Lyd kunde faa for ham paa Tinget. Samme Aar fører han Sag i Anledning af, at der er blevet hugget i hans Skovspart i Bodals Krog. I mangfoldige Tingsvidner ses J ens Bloch . at have benyttet Seglet med 3 Agern eller Blomster , hvilket Mærke skulde blive anvendt saavel af hans Linie, som af en Familie Bloch i Han Herred, som maa høre til Hindsted-Slægten, og af en i Helsingør bosat Bloch, som maa antages at tilhøre en tredie Linie, og som maaske er den, der først er begyndt at bruge dette Seglmærke. Et tilsvarende Segl er dog ogsaa benyttet af en Herredsfoged i Slet Herred, Mads Nielsen, der formentlig ikke havde anden Forbindelse med Blochslægten, end at en Datter af ham maa antages at være blevet gift med en Bloch og det uden Tvivl efter, at han var begyndt at benytte Agern - Mærket. Det er iøvrigt ganske interessant at se, at der i 1648 (Trap V 683) er benyttet et Segl for Hindsted Herred, hvori Jens Bioch .s Forbogstaver I. B. er anbragt i Skjoldet over Herredets Vaabenmærke, et Træ; dette, at en Herredsfoged har sine Ini- tialer indsat i Herredsvaabnet, hører formentlig til Sjældenhederne og synes næsten at give Udtryk for den Opfattelse hos Fogden: "Herredet, det er mig..
Jens Bloch var gift med en Karen Jensdatter, hvis mulige Slægtsnavn ikke ses angivet nogetsteds; som Følge af, at Præsten Jens Bloch. i Borup optraadte som Lavværge for hende paa Skiftet efter Manden, er det blevet antaget, at han var hendes Broder). Han er dog sikkert ikke hendes Helbroder - saa skulde Jens Bloch. have været gift med en Kusine - og som foran anført nævner
Nysted kun een Søster til Hr. Jens Bloch. og lader hende være gift med 2 Præster i Jelling. Derimod kunde det egentlig i flere Henseender passe godt, om hun var Datter af Hr. Jens Pedersen (Løvenbalk) i hans første Ægteskab med Anna Thøgersdatter fra Randers, Bl. a. vilde det give en udmærket Forkla- ring paa det ellers ret mærkelige Forhold, at Jens Bloch. overfor en Søren Jensen i København i sin Tid havde sagt god for 60 Rdl. til Hr. J ens Pedersens tidligere omtalte Sønnesøn J ens Pedersen Bloch., der uden videre Adkomst antog Slægtens Navn. Jens Bloch. døde i hvert Fald før 6. September 1654, da der holdtes Skifte efter ham, sikkert ogsaa før 15/6 s. A., da der kommer ny Tingskriver i Stedet for hans Søn Søren Bloch., der i nogle Aar havde beklædt dette Embede, efter den Tid optræder som Dommer og i Slutningen af Aaret kaldes Herredsfoged, og endelig antagelig ogsaa før 28/5 1654, da der udstedes Fæstebreve til Sønnen paa Kongetienden af Døstrup Sogn samt Hørby Kirketiende. Fra det ommeldte Skifte har vi en fuldstændig Oversigt over de efterlevende Børn, der foruden den ovennævnte Søn Søren Bloch var 7 Døtre, hvoraf Maren, var gift med Magister Peder Byrgesen, Sognepræst til Kongerslev, og Anne var gift med Herredsfogden i Kjær Herred, Morten Laursen Kjærulf i østerhalne, medens de andre Sidsel, Kirsten, Mette, Inger og Dorothe var ugifte. Af Børnene maa Anne antages at være født omkring 1620, Søren angives at være født 17/7 1621) og Maren omkring 1629; disse Børn vil blive omhandlet i Rækkefølge efter deres Alder, medens de paa Skiftets Tid ugifte Døtre - for hvilke der kun delvist foreligger Oplysninger til nærmere Bestemmelse af deres Fødselsaar - vil blive taget i den ovenfor angivne Orden.
Moderen Karen Jensdatter har sikkert straks afgivet Fogedgaarden i Store-Arden og taget Ophold paa Thoruphede, hvor hun levede en Del Aar i Enkestand, saaledes ses Søren Bloch. at være optraadt for hende paa Tinget den 28/6 1666, og hun angives da at have Bopæl paa Thoruphede. Denne Ejendom skiftede i øvrigt Herlighedsejer, medens hun boede der, idet Kronen ved Skøde af 18/9 1663 Bloch a. afhændede Gaarden med tilhørende Skov Thoruplund til den store Godssamler Mogens Frijs til Faurskov. Hartkornet ansattes til 7-1-0-1 og 22/5 DIr. og Værdien til 1101/2 Rdlr., medens Rold Mølle ved samme Salg sattes til 500 Rdlr.; Møller var dengang af forholdsvis større Betydning end nu. Ved Skiftet fik hun selvoverleveret de hende tilfaldne Værdier, saaledes at Hr. Jens Bloch. blev befriet for sit Værgemaal, men hele Familien synes i hendes Enkestand at have levet i Fællesskab m. H. t. dens faste Ejendomme, saaledes oplyser Søren Bloch. i en den 24. Juli 1662 dateret Indberetning om Jordegods, der omfatter godt 251/2 Td. Htk., at Ejendommene tilhørte ham samt hans Moder og Søskende uden Angivelse af i hvilket Forhold, de enkelte var berettigede.

III-A3a.:ANNE JENS DATTER BLOCH. Da Anne Bloch blev gift med en Mand af Slægten Kjærulf, der er saa veloplyst som nogen takket være de af Postmester C. Klitgaard foretagne dybtgaaende og interessante Undersøgelser, og Ægteparrets 2 efterlevende Sønner Lauritz og Anders
Kjærulf kom til at træde stærkt frem som Jordbesiddere og blev optaget i Adelsstanden, synes der ikke at være Anledning til her at fremkomme med en nærmere Beskrivelse af dette Ægtepars og Sønnernes Forhold. Der kan dog maaske være Grund til at fremhæve Forbindelsen mellem Anne .BIoch. og Herredsfoged i KJær Herred Morten Laursen KJærulf i Østerhalne som et udmærket Eksempel paa, hvorledes man da søgte at fremme Slægtens Medlemmers Tarv ved passende Giftermaal. Den svarer egentlig ret nøje til de Forbindelser, der gennem Tiderne er tilvejebragt mellem Prinser og Prinsesser af regerende Fyrstehuse. De 2 Familiers Stilling maa have passet fortrinligt til
hinanden, og man kan vel ogsaa sige, at der i deres øjne kom meget godt ud af Ægteskabet, der nok i stort Omfang har haft Ærgærrighed og Havesyge. som Grundlag, men som udmærket kan have haft en harmomsk Karakter. Det Afkom, der blev Resultatet deraf, synes med Modermælken at have indsuget og ved faderlig Paavirkning at have faaet udviklet Glæden ved . Besiddelse af Jordegods, Penge og Magt i Renkultur. Mange store Herregaarde og betydelige Pengesummer kom paa de ovennævnte Sønners Hænder - det er anført, at det ikke .altid var ved helt fIne Metoder, men det kan JO ogsaa være Misundelse - og Børn blev de ogsaa velsignet med i passende Grad, saa at man skulde have troet, at deres Slægtslinier vilde være godt sikrede for lange Tider, og hvordan gik det saa? I Løbet af forholdsvis ringe Tid faldt det hele sammen som et Korthus, alle Børnene døde smaa eller ret unge, og de Midler det havde krævet Generationers Arbejde og Udvikling at faa samlet, lykkedes det Børn og Svigerbørn næsten fuldstændig at faa spredt for alle Vinde; dog kom en mindre Del deraf det danske Samfund til Gode derved, at de ved en Sønnedatters Giftermaal med den lærde Bogsamler Henrik Hielmstierne var med til at danne Grundlaget for den betydningsfulde velgørende Institutlon "Den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse".
Brødrene Lauritz og Anders Kjærulf fremstilles ofte nærmest Som Blodsugere, hvor meget der er om det, er ikke nu let at afgøre. Vi kan som Eksempel nævne, at Jacob Andersen Bloch i Mariager i 1727 paa et Tidspunkt, da hans økonomiske Situation formentlig var ganske haabløs, blev sagsøgt af Fætteren Lauritz Kjærulf for et stort Beløb, godt 835 Rdl hvoraf over Halvdelen var Renter, idet den oprindelige Gæld ifølge Obligation udstedt 1707 var 410 Rdl., senere dog nedsat til 525 Rdl. Det kan jo synes hjerteløst af den rige Slægtning at kræve Skyldforholdet berigtiget, naar det gaar Skyldneren daarligt, men man kan ogsaa tænke sig, at Laanet, for hvilket der var givet Pant i Halvparten af et Skib, oprindelig var en Hjælpeaktion for at støtte Jacob Bloch i hans Næringsvej, og sige, at Lauritz Kjærulf var en meget lemfældig Kreditor, naar han lod Gælden staa i 20 Aar uden at faa Renter. Og endelig hvis Jacob Bloch alligevel skulde gaa bag ud af Dansen, kunde Kjærulf vel ogsaa lige saa godt faa sine Penge som de andre Kreditorer. Ligeledes kan Anders Kjærulfs Køb af en senere omtalt Fætter Jens Sørensen Blochs Gaard, Hvidbjerggaard, som Sælgeren dog blev boende paa, udmærket tænkes at være en Hjælpeaktion.
I det hele er der mange Tegn paa nær Forbindelse mellem de 2 Kjærulfer og Slægten Bloch. Lauritz Kjærulf. bliver i nogle Aar ved Retsmøder repræsenteret af Peder Jacobsen Bloch i Bælum (Solbjerg), en Datter af Fætteren Jens Andersen Bloch i Mariager var i 1731 i Huset hos Anders Kjærulf. paa Sødal, der i 1713 har en Tjener Søren Bloch , som jeg ikke ved, hvor hører hjemme, ,og Anders Kjærulf. havde ogsaa Penge udestaaende hos en Kusine Riborg Bloch .
Foruden de ovennævnte 2 Sønner havde Ægteparret Søren Bloch (Kjærulf), der var Forpagter paa Lindenborg, men som i 1690 blev dræbt under et Drikkegilde i Aalborg Anne Bloch har jo sikkert bragt Morten Kjærulf en god Medgift, omkring 1682/83 ses sidstnævnte at være opført som Ejer af en Ejendom i Hørby, det er uden Tvivl Arvegods fra Bloch'erne, og i 1703 nævnes hun som Ejer af Gods i Døstrup. Anne Bloch døde mellem 1714 og 1719 i Aalborg over 90 Aar gammel.

III-A3b.: HERREDSFOGED SØREN JENSEN BLOCH. Vi kommer nu til den 4. i Træk og ogsaa den sidste af Bloch'eme, der beklæder Herredsfogedposten i Hindsted Herred. Som tidligere nævnt var han først Tingskriver, men rykker ved Faderens Død op i Fogedsædet. Ligesom sine Forgængere synes han at have været ret dygtig til at passe sine økonomiske Forhold, maaske forholdsvis bedre end til at røgte sit Embede. Ved Omordningen af Retskredsene i 1687-88, da Hellum og Hindsted Herreder blev slaaet sammen, blev Herredsfogden i førstnævnte Herred Jens Nielsen Horsens som den "skikkeligste" og dygtigste beskikket til at varetage Embedet for det samlede Territorium.). Der gives dog ingen speciel Karakteristik af Søren Bloch saaledes som af flere vragede Retsbetjente, f. Eks. siges Nørlyng Herredsfoged foruden at være af mærkelig stor Malice og Vanvittighed ogsaa ganske udygtig og uvederhæftig, medens Herredsskriveren i Hindsted Herred betegnes som værende ganske udygtig og utjenlig. Maaske har det ogsaa været af Betydning, at J ens Nielsen Horsens var ca. 5 Aar yngre end sin Kollega, og at hans Herredsskriver fik et meget fint Skudsmaal. Men Søren Bloch havde nu ogsaa sine Besværligheder med at hævde Rettens Værdighed. I Decbr. 1659 har han Sag med en Mand, der offentligt for Retten skal have udtalt, at der var sket en anden Mand Uret.
Aaret efter gør en Mand "Ulyd" paa Tinget under Anbringende af, at Søren Bloch urigtigt havde betegnet Vestergaard i Hørby for 1 Gaard; Søren Bloch tager dette Angreb alvorligt og fremlægger et gammelt Skøde fra 1609 samt en Erklæring fra en tidligere Skriver om, at Vestergaard, der var beboet af 3 Mand, blev regnet for 1 Gaard. 3 Uger efter er der endnu en Mand, der hævder, at der ved Tinget hverken skete Lov eller Ret.
Ogsaa med Præsten i Rold Hr. Mads Johansen faar han Kvaler, i 1666 lader han optage et Tingsvidne til Dokumentation af, hvad Præsten har tilladt sig paa et Retsmøde). Det oplystes, at Hr. Mads kom og satte sig paa en af Tingstokkene, "som de 8 Mænd gemeenlig sidder paa, naar Retten holdes", og da skældte ud paa Søren Bloch , idet han udtalte, at "der huerchen schiede Loug eller Ret iche heller. thilstede nogen Loug eller Ret at schie". Søren Bloch har fornuftigvis villet ,føre Sagen til Bunds, og i Begyndelsen af 1667 er den kommet for Landstinget, hvor den gode Præsternand maatte krybe til Korset og erkende, at han ikke vidste andet om Herredsfogden "uden huis erligt er och bade fordi Sørenn Block om Forladelse om huis der kunde nogen Ord verre faldt, er det sched i ubetenchtsom Hastighedt", og "efter des Erklæring loede Søren Bloch dett der med forbliffue". Uoverensstemmelsen mellem Præsten og Fogden har sikkert bundet i et Pengemellemværende, kort Tid efter sagsøger Søren Bloch Hr. Mads for Gæld ifølge et Skadesløsbrev og faar ham da ogsaa dømt..
I 1674 er det galt igen med hans Anseelse, han optager da Tingsvidne i Anledning af, at en Niels Christensen havde "foragtet og udførmet ham".
Som Herredsfoged maa Søren Bloch i 1676 foretage Sequestration paa Havnø m. H. t. den afdøde Fru Margrethe Rosenkrantz, sal. Peder Seefelds efterladte Formue, indtil de kgl. Skatter blev betalt, men det synes, som om han ikke har tillagt denne Foranstaltning behørig Betydning, i hvert Fald føler Amtsskriveren sig foranlediget til at sende ham en Paamindelse derom med Anmodning om at indføre denne i Tingbogen og rette sig derefter. Der dukker nu flere Krav paa den afdøde Adelsdame frem, hvoraf nogle havde haft Forbindelse med Søren Bloch., saaledes et ifølge en til ham i 1674 udstedt Obligation for 40 SIdir. og en Regning fra hans Svoger Anders Jensen i Mariager for leverede Varer, Bloch bl.a. mange Poster Tobak og 1 Dusin Piber; alle Kravene er overdraget til en netop paa denne Tid ret hyppigt optrædende Herremand Jens Simonsen til Sødal
Hvad Jordegodset og de økonomiske Forhold angaar, synes Søren Bloch at have klaret sig rigtig godt, selvom han sikkert ikke har været en saa aktiv Natur som f. Eks. Faderen. Han boede hjemme, medens Faderen levede og havde "ingen Haandtering", men straks efter Faderens Død fæstede han Gaarden i Store-Arden, "hans Fader Jens Bloch fradøde og hans Moder for ham oplod, gav Penge 90 Dlr". (et stort Beløb), og Korntienden af Døstrup Sogn mod Stedsmaal 11 DIr., medens Moderen Karen Jensdatter i Thoruphede fæstede Komtienden af Arden Sogn mod Stedsmaal 4 DIr. samt et Gadehus i Thorup- hede for 2 Dlr.. Han lader ikke lang Tid gaa hen efter Faderens Død, før han gifter sig, i 1655 ægter han en Anne Ottesdatter, om hvis Herkomst jeg ingen Oplysninger har.
Søren Bloch stod naturligt nok i god Forbindelse med Store- Arden Kirke, han havde saaledes et denne tilhørende Engstykke i Fæste, hvorfor han gav 1 Mrk. 2 Sko om Aaret. Et andet Forhold lyder ret pudsigt i vore Øren, men har dengang været en ganske naturlig Ting. I henholdsvis 1592 og 1595 var der baade af en Christen Kjeldsen - vel sagtens gamle Niels BIoch.s Svigersøn - og Iver Juul til Kirken skænket "en udødelig Lefve-Koe", og disse Køer stod paa Leje hos Søren Bloch., der aarlig skulde give 2 Mrk. for hver. Levekøer og Levefaar som Betegnelser for Kirker skænkede Dyr var brugt flere Steder i Omegnen, saaledes i Skørping, Brøndum og Sdr. Kongerslev; de paagældende Dyr var dog disse Steder alle forsvundet i Tidernes Løb, men de havde ganske vist heller ikke faaet Betegnelsen "udødelig" hæftet paa sig.
.Som eneste Søn maatte Søren Bloch naturligvis hjælpe Moderen, ligesom han overtager Værgemaalet for 2 af Søstrene, Inger og Dorothe. M. H. t. disse 2 Søstre synes alt at være gaaet ret til, derimod skulde han faa Vrøvl med Arveforholdet til Søsteren Sidsel, der i hvert Fald i 1673 var gift med Raadmand, senere Byfoged i Mariager Anders' Christensen Skipper, som dette Aar kræver Søren Bloch for Hustruens Arv. Søren Bloch "formente" ikke at have sin Søsters fædrene Arvepart under Værgemaal og henviste til, at Svogeren Mester Peder Byrgesen paa Skiftet efter Faderen havde paataget sig Hvervet. Han fremlagde ogsaa Kopi af en Fuldmagt fra Peder Byrgesen til at inddrive en Fordring, som Sidsel havde arvet, paa Velb. Jørgen Seefeld til Visborggaard, i hvilket Dokument Hr. Peder betegnede sig selv som hendes Formynder. Efter Skifteforretningens Indhold, og da Peder Byrgesen hverken mødte eller lod møde for sig, skulde man have troet, at Sagen maatte ligge klar, og at han skulde staa til Regnskab for sit Formynderhverv , men saaledes gik det ikke, Søren Bloch blev dømt til at svare til Sidsels Arvepart ud fra Lovens Bestemmelser om, at Broder efter Faders Død er Smaabørns rette Værge.
Fra 1661 har vi en egenhændig Oplysning fra Søren Bloch om hans Gaard i Arden. Udsæden angives her at være 7 T dr. Rug, 4 Tdr. Byg og 12 Tdr. Havre, Høavlen sættes til 16 Læs, og der hører 2 Skovparter til, som altid skal have fulgt Gaarden, med Ildebrændsel og Olden til egne Svin. Erklæringen bærer Paategning: "til Halted Skov 60 Svin, Vesterskoven 20 Svin". I 1662 afgiver han som omtalt Oplysning om det Selvejergods, han ejede sammen med Moderen og Søstrene, det blev i Hartkorn til godt 25 1/2 Td., og der nævnes paa det 3 Fæstere i Hørby By og Sogn, 2 i Tobberup i samme Sogn, 3 i Døstrup By - formentlig paa een Helgaard - og 1 i Krogen i Valsgaard Sogn, antagelig det tidligere omtalte Bodals Krog, saa der var da noget tilbage af gamle Jens BIoch.'s Jordegods.), ligesom han vist har haft Brugen af Rold Mølle, den 30/8 1660 begærer han Synsmænd over Møllen. - Han har ogsaa Kontanter at raade over, i 1661 udsteder saaledes Adelsmændene Enevold og Peder Seefeld Obligationer til ham paa henholdsvis 2oo og 300 SIdl.; i 1666 bortsælger han et Gadehus i Bodals Krog for 60 Rdl.
I 1670 foretages der Skifteforretning i Søren Bloch og hans i 1668 afdøde første Hustru Anne Ottesdatters Bo. Formuen opgjordes da til et Beløb af 3650 SIdir. foruden I Gaard i Døstrup,3 Gaarde i Hørby samt z Gadehuse, hvoraf den ene Halvpart gik til Børnene og den anden til ham. Ifølge en Oversigt over Kobberskat 1674-76 maa han da ogsaa udrede denne Skat i 7. Klasse med 45 Rdl., medens Marie Grubbes anden Mand Palle Dyre slap med 301/2 Rdl., og der var Adelsmænd, som opførtes helt nede i 10. Klasse, hvor Taksten var 7 Rdl. 21/2 Ort. - I 1681 fik han af Fru Maren Brockenhuus, sal.
Oberstløjtnant Mædings, 'Skøde paa Herligheden af en Bondegaard i Døstrup. Antagelig har han haft Siem Kirketiende i Fæste, det oplyses i 1688, at Kirken blev repareret paa Søren BIoch.'s Bekostning, ligesom det er muligt, at han har haft Ejendom i Mariager, hvor han iøvrigt ofte maatte optræde som Værge for Søsterbørn, idet der i et Skøde af 1684 bruges en Stedsbetegnelse som "norden for Søren Blochis Lillies-Haufue".
Han synes at have sørget godt for sine mange Børns Opdragelse, den ene af Sønnerne fa ar Uddannelse til Præst, og i 1662 optræder paa Tinget en J ens Christensen, Skolemester til Søren Bloches i Arden. Han har sikkert ogsaa ført et selskabeligt Liv, den kendte Diplomat og Embedsmand Amtmand over
Aalborghus Amt Ove Juul til Willestrup noterer saaledes i sin Dagbog, at han den I2. Novbr. 1679 var i Arden til Søren Bloch.'s Søsters Bryllup. Ved Registreringen i Boet efter hans Svoger, Raadmand Anders Christensen Skipper i Mariager, forefandtes et stort Sølvbæger med Søren BIoch's og Hustrus Navnetræk, det har sandsynligvis været en Gave fra dette Ægtepar. Og han har sikkert klaret sig godt gennem Livet i økonomisk Henseende, i 1687 var han i hvert Fald saa velhavende, at han kunde laane Frederik Juul til Willestrup - Ove Juuls Søn - det forholdsvis store Beløb 900 Rdl.
Søren Bloch døde 21/6 1693, kun faa Aar efter at have maattet opgive Herredsfogedstillingen; hans 2. Hustru Birgitte Jensdatter Rink overlevede ham og nævnes i 1697, da hun udstedte et Skøde til sin sal. Mands Søstersøn, Lauritz Kjærulf til Viffertsholm. Hun skal i Store-Arden Kirke have ladet ophænge en Tavle - antagelig en Mindetavle over Ægtefællen - hvilken Tavle imidlertid nu er forsvundet.
I sit I. Ægteskab med Anne Ottesdatter havde Søren Bloch 8 Børn, der paa Skiftet anføres saaledes: Sønnerne Jens og Frederik samt Døtrene Kirsten, Ingeborg, Anne, Maren, Karen og Riborg, og som vi kan tage i den angivne Orden. I sit 2. Ægteskab havde han formentlig ikke Børn

III-A3-b1 JENS SØRENSEN BLOCH Den ældste Søn var naturligvis opkaldt efter Farfaderen, men han førte ikke Slægten frem i den samme Linie, som hans Forfædre havde gjort det, og han viste ikke større Selvstændighed i sin Livsførelse. Tidligt træffer vi paa ham, det maa nemlig være ham, der i Novbr. 1675 - højst 15 Aar gl. - optræder som en af de 8 Stokkemænd paa Hindsted Herreds Ting. Senere finder vi ham nævnt som Foged eller Fuldmægtig paa Højris paa Mors, og som tjenende der udsteder han I. Marts 1697 Skøde til Byfoged Lauritz Christensen Skipper i Hobro - Broder til Fasteren Sidseis Mand - paa en Gaard i Hørby, som han har arvet efter sine Forældre, og hvori hans Faster Maren Bloch var Parthaver for 1/2 Skovsvin. Ikke saa længe derefter ser han en Chance for at blive mere selvstændig, idet han i 1700 ægter Enken Unse Marie Hansdatter paa Hvidbjerggaard paa Mors. Men det synes ikke at være til synderlig Gavn og Fremgang for ham, for allerede 20/6 1701
ludsteder han Skøde paa Gaarden med godt 22 Tdr. Htk. til sin Fætter Anders Kjærulf. Hvad dette Salg egentlig betyder, er dog ikke saa klart,han bliver boende paa Gaarden, og efter 'i hans Hustruens Død sidder hendes Søn som Ejer af den. Ja, man kan næsten blive fristet til at tænke sig Muligheden af, at Anders Kjærulf under en vanskelig Situation for Fætteren har hjulpet denne til at kunne forblive boende paa Gaarden ved at overtage denne.
Jens Sørensen Bloch , der antages født ca. 1662, døde d. 23/11 1712. Da hans Søskende og Søskendes Børn optraadte som Arvinger paa Skiftet efter ham, kan han ikke have efterladt Børn.

III-A3b2.:FREDERIK (FRIDERICH) SØRENSEN BLOCH
Da denne Søn, der blev Præst for Ellidshøj og Svenstrup Menigheder, og hans Afkom findes nøje beskrevet i de tidligere omtalte Stamtavler, skønnes der ikke at være Anledning til at gøre denne Linie til Genstand for videre Omtale her. Kun bør det anføres, at Linien næsten udelukkende bestaar af Præster og andre Embedsmænd, hvoraf særlig kan fremhæves Biskop over Fyens Stift Tønne Bloch død 1803, Rektor ved Roskilde Katedralskole Etatsraad Søren Niclas Johan Bloch død 1862 og Rektor ved Metropolitanskolen Valdemar Antonius Bloch død 1907, jfr. nærmere Biografisk Leksikon.

KIRSTEN, INGEBORG, ANNE, MAREN, KAREN C 3-8 OG RIBORG BLOCH
Den førstnævnte Datter er formentlig identisk med den d. 17/4 1687 i Fladhede døde Kirsten Sørens datter Bloch , der var ,g. m. Forvalter ved Baroniet Rysensteen, Peder Mouridsen - Ingeborg ægtede Tolder i Thisted Peder Marcussen; de havde 2 Døtre samt Sønnen Hr. Jørgen Pedersen Friis til Helsinge- Valdby, der betegnes som "overmaade net, naturlig og utvungen dansk Poet" Paa det tidligere omhandlede Skifte i 1695 efter Anne Bloch , sal. Hr. Niels Vinters i Viborg, nævnes som Datter af Søren Bloch "Annichen", ugift; hun maa imidlertid senere være blevet gift, idet der paa et Skifte i 1709 efter Riborg BIoch.'s sidste Ægtemand, jfr. nedenfor, omtales en Egekiste, som skulde tilhøre Riborgs Søster Anne, sal. Mouritz Winters, og det anføres, at hun var død i Mariager. Hun kan ikke have efterladt Livsarvinger, da der ikke nævnes nogen paa Skiftet efter Broderen Jens Sørensen Bloch i 1712.
Fra sidstnævnte Skifte faar vi ogsaa den Oplysning om Maren Sørensdatter Bloch, at hun har været gift med Laurs Andersen, Forpagter paa Herpinggaard, at de begge er afgaaet ved Døden, og at de har efterladt en Søn Søren Laursen og 3 Døtre, Anne Kirstine, Birthe Kathrine og Margrethe, der alle havde Ophold hos Slægtninge, de 2 første hos Onklerne Frederik Bloch og den nu afdøde
Jens Bloch og sidstnævnte Datter, der benyttede Efternavnet Bloch, hos Herremanden paa Kjeldgaard Herlov Stiernholm, som var gift med en Datter af Rasmus Nielsen Overgaard og Margrethe Peders datter Bloch fra Kongerslev Præstegaard Datteren Karen maa formentlig være død i ret ung Alder, idet hendes Navn ikke nævnes paa noget af de ommeldte Skifter.
Riborg Bloch, der paa Skiftet efter Moderen i 1670 anføres sidst i Rækken, er dog ældre end flere af de andre Børn og angives af V. A. Bloch at være født ca. 1660 og gift 2 Gange, l. Gang med Kristen Holst, 2. Gang med Kristen Lauritzen Edtzen i Skørping. Efter forskellige andre Oplysninger har Riborg imidlertid før sidstnævnte Ægteskab været gift med en Christen Pedersen (Skipper); i Skifteforretningen fra 1695 kaldes hun Riborg Bloch , Christen Pedersens i Hørby, medens en Riborg Bloch , Christen Pedersen Skippers i Mariager, optræder i en i det følgende nærmere omhandlet Sag angaaende den Behandling, Herredsfoged Søren BIoch.'s Søster Sidsel var ude for fra sin 2. Mands Side). Der maa saaledes antagelig foreligge en Forveksling hos V. A. Bloch m. H. t. Ægtemand Nr. 1, eller ogsaa maa Riborg have været gift 3 Gange. Christen Pedersen Skipper var Søstersøn af Sidsel BIoch.'s 1. Mand, Byfoged Anders Christensen Skipper i Mariager, medens Kristen Lauritzen Edtzen tilhørte en tidligere ret ,fremtrædende Slægt paa Egnen, der i lang Tid sad paa Teglgaard i Hellum Herred; med ham havde hun en Søn Lauritz Kristensen Edtzen. Riborgs sidste Mand døde i 1709, medens hun selv endnu var i Live i 1713 da hun kvitterede for et Arvebeløb.

MAREN JENSDATTER BLOCH B 3 Hun maa antages født o. r629, og blev en Gang i 1640erne gift med Sognepræsten i Sdr. Kongerslev, Magister Peder Byr gesen, med hvem hun angives at have faaet 4 Sønner. Det er ikke umuligt, at dette er rigtigt nok, men voksne blev sikkert kun 2 Sønner og I Datter, der alle antog Moderens Efternavn. Sønnerne var Hr. Jens Pedersen Bloch , der overtog Faderens Pastorat efter ham, og Hr. Frederik Pedersen Bloch , der blev Præst i Hals, medens Datteren Margrethe Pedersdatter Bloch blev gift med en dygtig Landmand Rasmus Nielsen Overgaard, der efter at have været Forpagter paa Kongstedlund og Overgaard endte som Ejer af Quistrup med Ausumgaard. Bevis for, at Margrethe Pedersdatter Bloch , hvis Placering i Slægten oprindelig syntes meget vanskelig, hører hjemme her, 'forefindes i den ældste gejstlige Justitsprotokol for Hellum Herred under Omtale af Udbetaling af Arv efter Maren Jensdatter). Om Sønnerne og deres Descendens vil der blive givet nærmere Oplysinger under Tredie Afsnit. Nogle Steder angives Mag. Peder Byrgesens Hustru fejlagtigt at have været Præstedatter fra Borup i Stedet for Datter af Jens Bloch i Arden. - Hr. Peder antages i Almindelighed - efterhaanden med ret stor Overbevisning - at være Søn af Hr. Byrge Pedersen Spangaard i Farsø. Hvis der ikke foreligger noget Bevis derfor, vilde jeg anse det for urigtigt. I de første Aar han tilbragte i Kongerslev Præstegaard, bruger han - skønt Student fra Viborg - flere Gange Mariager som Kendingsnavn, og han synes ogsaa paa flere Punkter at have haft Tilknytning til denne By. Om- kring 1650 nævnes nogle Gange en Peder Byrgesen - ganske vist uden Tilføjelse af gejstlig Titel - som Grundejer i Mariager, medens Magister Peder Byrgesen senere er anført der som Ejer af en Gaard, som ikke synes at være af større Betydning, 1682 hedder det, at den er øde og ikke kan regnes for noget. Der har da ogsaa i Mariager været en Byfoged og Tolder Byrge Jensen, som udmærket kunde være hans Fader; Byrge Jensen døde d. 24/9 1631 og overlevedes af sin Hustru Bodil Povlsdatter, en Borgmesterdatter fra Byen, og
3 Børn Peder, Jens og Margrethe
Hr. Peder, der ogsaa blev Provst, var vist noget stridbar - han havde Bl a. en større Strid med Hr. Jens Jensen Arden, som en Tid betjente Komdrup Sogn for ham - og var ikke bange for sin Mund, han maatte saaledes i 1661 tage nogle mange Aar i Forvejen fremsatte fornærmende Bemærkninger i :sig igen-).
I Septbr. 1678 anfører han da ogsaa, at han, der er en skrøbelig emeritus, har været udsat for Forfølgelse til Ting samt Forfølgelse af den "umættelige" Amtsskriver; ak, ja, de Skatter!
Han døde i 1679, og godt et Aar efter blev Enken gift med en anden Præst, Hr. Bertel Andersen Skytte til Brøndum, Siem :og Torup, med hvem hun naturligt nok ikke fik Børn. Til gengæld havde de - Aaret før de blev gift - haft den Glæde
at faa et Par ud af Maren Bloch.'s Søn Hr. Jens Pedersen Bloch og Hr. Bertels Steddatter Margrethe Andersdatter Resen.
Hr. Bertel er meget højt oppe ved Giftermaalet med Maren l., han skriver selv i Kirkebogen for 1681: "6. Januar. Er i den hellige 3 foldigheds Navn mig trolovet den meget yndelig :og ærbare, dyderige Vidue (Enke) Maren Blok, sI. Mag. Peder Byrgissøns i Sønder Kongerslev. Gud være evindelig Ære for dennne ædle Perle og Gave. Gud velsigne begge vores Indgang og Udgang af det høje", og "Den 9de Februar Hr. Erik M. i Skørping kopuleret mig og min ovenbemeldte Kjæreste. O, Gud glve os megen Velsignelse og lad os to leve her tilsammen i Gudfrygtighed og Kjærlighed, at vi omsider maa leve tilsammlen i Himmerigs Glæde". Man fristes imidlertid stærkt til at Hr., at Hr. Bertels Opfattelse af Hustruen - som saa mange andre Ægtemænds - er undergaaet en Forandring ved nærmere Kendskab, i Kirkebogen er Ordene: "Gud være evindelig Ære for denne ædle Perle og Gave", meget omhyggeligt overstreget. Perlen har sandsynligvis vist sig at have sine Fejl og mangler.
Som foran berørt under Omtalen af hendes Brodersøn J ens Sørensen Bloch havde hun Andel i Slægtsgodset, idet hun havde i aarlig Ydelse af 1/2 Skovsvin fra en Gaard i Hørby, og hun er. vel den Maren Blochis, der omkring 1682-83 staar noteret for en Gaard i Tobberup. Under 11/3 1675 fik hun Fæstebrev paa Nør-Kongerslev Kirketiende, der den 16/9 1673 var blevet festet af Sønnen Jens Pedersen Bloch., men som denne havde opladt for Moderen.
Om Tidspunktet for Maren BIoch.'s Død findes der forskellige anglvelser, i Brøndum Kirkebog er anført dels en Tilføjelse i lndførslerne, at hun blev begravet 2/1 1703, 76 Aar gl., dels en Bemærkning om hendes Begravelse imellem en Række andre Notater fra 1705, for hvilke Datoangivelserne ikke kan læses. I Tillæget til Gjerdings Hellum Herreds Beskrivelse angives hendes Dødsdag at være 1/6 1705, hvilket stemmer udmærket med, at det i gejstlig Justitsprotokol for Hellum Herred oplyses, at Arven til hendes Børn faldt den 29/6 1705. Sønnen Frederik Pedersen BIoch.'s Arvepart 100 Rdl. blev Bl. a. fyldestgjort ved "3 Sølv Stobe a 1/2 Pot, med Knapper under til Fødder, hvilke hans sal. Moder fik af sal. Niels Juul paa Biørnholm". Værdien sattes til 10 Rdl. pr. Stk. Hun maa altsaa paa en eller anden Maade have haft Forbindelse med denne Adelsmand, der aldeles ikke forstod sig paa at omgaaes med Penge.

4 SIDSEL JENS DATTER BLOCH Denne Datter, der først blev gift efter Faderens Død, fandt sig en Mand, der maa have passet udmærket ind i Familiekredsen. Det var Borger - fra 12/9 1671 Raadmand - i Mariager Anders Christensen Skipper, antagelig Søn af en Christen Skipper, der flere Gange nævnes blandt Byens Borgere og i 1633/34 betalte 8 Rdl. af et Stykke Jord ved Hobro), og hvis Enke Mette rangerede blandt de højest beskattede i Byen. Samtidig med, at Borgmester og Raad i Mariager blev afskaffet under 13/11 1682, udnævntes Anders Christensen Skipper til Byfoged, og han faar det Skudsmaal, at han var en dygtig og nidkær Embedsmand. Han nøjes dog ikke med sin Embedsgerning. 1679 erhverver han en Gaard Kaels i Ove Sogn og under 17/4 1683 fik han Eneret for Livstid til at holde en Pram til Overførsel af Brænde over Fjorden til Kalkovnene ved Mariager, ligesom han en Tid havde forpagtet Konsumptionsafgifterne i Mariager. Han døde 1684 i en forholdsvis ung Alder efterladende Hustru og Børn i ret gode Kaar. Der var stort Skifte efter ham, Jordegods, derunder Gaard og Huse m. v. i Mariager og I Bol i Bodals Krog, Skibsparter, meget Sølvtøj, Bl. a. 4 Sølvkander og I stort Bæger med Søren BIoch.'s og hans Kones navne paa, Obligationer fra flere, Bl. a. fra Fru Sophie Krabbe paa Trudsholm og Svigerinden Maren Bloch o. s. v., men ogsaa .forskellige Forpligtelser, saaledes overfor 2 Myndlinge, hans ;Søstersøn Christen Pedersen Skipper og Konens Søsterdatter Anne Margrethe Andersdatter). Udenfor Skiftet holdtes en øde Gaard i Hørby, som Sidsel Bloch havde arvet efter sin Fader. I sine Svogre Byfoged Lauritz Christensen Skipper i Hobro og .. Johan Christensen Skipper i Mariager havde Sidsel Bloch som Enke Støtte baade overfor de Vanskeligheder, der let kunde :fremkomme m. H. t. Bestyrelsen af hendes og Børnenes Formue, og overfor Besværligheder af mere personlig Art, som ogsaa skulde vise sig.
Mange vilde handle imod Eneretten til Sejlads med Træ over Fjorden, som hun kort efter Mandens Død fik fornyet i eget Navn. Ustandselig maatte Retten indblandes i hendes ForhoId baade m. H. t. Krav paa hendes Mand sammen med andre af Byens Raadmænd for Forvaltningen af offentlige Midler, Penge, som den tidligere Amtmand F. U. Schuldt var hende Skyldig, og Midlerne, der blev bestyret for Søsterdatteren, hvis Formynder, hendes Søstersøn Hr. J ens Pedersen Bloch., Kongerslev" vist var en ret vanskelig Person. Hun var dog nok ikke uden Ben i Næsen, og var sandsynligvis: selv ret godt med i Forholdene, saa hun i nogen Maade kunde handle paa egen Haand, i 1687 fik hun saaledes Fuldmagt af Fætteren Lauritz Kjærulf paa Viffertsholm til at optræde for ham i Retten, men hun lod dog give Møde ved Fuldmægtig Hun var heller ikke blødsøden af sig, da der en Gang var gaaet galt for en Pige, der havde tjent hos hende, afgav hun en Erklæring fuld af Vrede og Haan overfor Pigebamet.
Som et forholdsvis godt Parti og endnu i sine bedste Aar var det: naturligt, at hun endnu engang prøvede Ægteskabets Sødme- :, men det var ikke med Held og Lykke. Der foreligger ikke nærmere Oplysninger om den udkaarne, udover at han angives at være Fætter til hendes Svigerinde Maren Christensdatter, gift med Hr. Johan Christensen Skipper, og at han maa have været en yngre studeret Person med nogen Tilknytning til Norge, da han kaldes hæderlige og vellærde unge Mand Anders Sørensen Hiermind "aff Norge". Med hans økonomiske Forhold stod det ikke godt til, og hans Opførsel overfor Konen blev hurtigt daarlig. De blev trolovet den 13/5 og gift den 20. Septbr. 1688 og allerede Søndag den 24. Februar 1689 slog han hende saaledes, at hun var blaa under begge øjne, paa Kinden og i Panden og havde faaet et Hul over Næsen. Det gik saa haardt til, at en af Sidseis Døtre flere Gange løb ind til en Nabo og fortalte, at Stedfaderen vilde slaa hendes Moder ihjeld, Den paagældende tog imidlertid saa roligt paa Tingene, at han 3 Gange svarede, at det kom ikke ham ved, og først den 4. Gang gik han ind i deres Gaard; det er sandsynligt, at der tidligere havde været "Røg i Køkkenet", og at Naboen ikke havde videre tilovers for Sidsel Bloch, Paa samme Tid blev der rejst Sag mod den hæderlige og vellærde Herre for Vold og Ufred overfor et Ægtepar i Byen, hvoraf Manden dog erklærede, at han for sit Vedkommende havde forligt sig med Hiermind, men ikke paa Hustruens Vegne, og det anførtes endelig, at han for 8 Aar siden havde skamferet en Mands Ansigt med en Kniv. Hiermind synes ked af, at Familien nu vilde hjælpe Konen til at komme fra ham, han bryder med dragen Kaarde ind i et fremmed Hus, hvor Bl .a. Byfogden fra Hobro sad ved Middagsmaaltidet, og beklager sig over, at man havde røvet hans Kone fra ham, de maatte "lige saa gerne have taget mit Liv fra mig". Enden paa Sagen blev imidlertid, at han blev dømt til Bremerholm, og Sidsel Bloch henlevede derefter sit Liv i enlig Stand, indtil hun døde i 1726, 86 Aar og 5 Dage gl.
Ægteskabet med Anders Christensen Skipper var der 3 Sønner Jens Andersen) Bloch - Christen Andersen og Nicolai Andersen samt 3 Døtre Inger Bloch - Karen og Mette Andersdatter.
Jens Bloch der let forveksles med en senere omtalt Fætter Jens Andersen Bloch, drev den Næringsvej, der stemmer udmærket med det ham virkelig tilkommende Efternavn. Han maa være den vel fornemme unge Mand Jens Andersen Bloch barnefød af : høj fornemme Forældre, som den 14/2 1703 fik Borgerskab i Mariager og som vilde ernære sig ved Søen med sit havende Skiberum og Købmandsskab, men som formentlig omkom paa " en Langfart i 1711. Af Brødrene blev Christen Andersen, der brugte det fædrene Navn Skipper som Efternavn, Rektor i Hobro, men døde ugift og ret ung, der skiftedes efter ham i 1711, medens Nicolai sikkert er død ganske ung, han levede dog endnu i 1701; men ingen af Sønnerne efterlod sig formentlig Afkom.
Inger Bloch der var født 1672, blev 10/6 1704 gift med Hr. Henrik Galt, Kapellan i Mariager og Sognepræst til Vindblæs, der først havde været gift med Dorothe Winterberg, og hun blev begravet 1/3 1737 i et af hende erhvervet "Arve-Begravelses-Kapel", medens Manden var blevet begravet 27/4 1721 I Ægteskabet var der en den 20/3 1705 døbt Datter Dorothe Winterberg, som 19/3 1728 ægtede en David Johansen Abel i Mariager, med hvem hun Bl. a. havde en Datter Inger Bloch.
Mette holdt sig til Dommerstanden, idet hun giftede sig med Byfoged Christen Nielsen Hostrup i Hobro; hun døde i 1754, 79 Aar gl.
Karen blev 23/1 1705 gift med en Farver Hans Peitersen i Mariager, der ogsaa en Tid var Byfoged - fra 1718 til 1726 - men tog sin Afsked, formentlig paa Grund af Indtægternes Ringhed. Karen Andersdatter blev begravet 31/7 1733;
I Ægteskabet var der Bl.a. en Søn Jens Bloch, døbt 1/5 1718. ..

B 5 KIRSTEN JENSDATTER BLOCH Arven efter den rige Herredsfoged har sikkert ogsaa været medvirkende til denne Datters Ægteskab. Hun, der angives født 1630, blev gift med en verdenserfaren, initiativrig, begavet og veluddannet Kirkens Mand, Mathias Willumsen, født i Bleking - ligeledes i 1630 - som Søn af Landsdommer Willum Thomæsen. Efter at have deltaget i Forsvaret af København under Belejringen 1658-59 blev han i 1662 kaldet til Præst i Strandby, hvortil senere paa hans Foranledning blev knyttet Bjørnholm og Malle Sogne. Han gjorde meget for Præstegaarden Vadgaard, som han ombyggede og forsynede med en godt anlagt Have med Fiskedamme.
I Ægteskabet var der i hvert Fald 5 Børn; Efterkommere af Sønnerne tog Navnet Wassard, antagelig en forfransket Form for Vadgaard eller Vagaard. Der var gennem lange Tider udmærkede Forbindelser mellem Wassard' erne og deres Slægt paa mødrene Side - som i det hele taget i Almindelighed mellem de forskellige Grene af Niels Blochs Efterkommere; en Pante- forskrivning saa sent som i 1765 fra Sidsel Bloch' s Datterdatter- søn Jens Brask til Svenstrup Hovgaard til Kirsten Bloch' s Sønne- søn Christen Hansen Wassard og dennes Optræden Aaret efter som Lavværge for Jens Brask's Moder har sikkert den ret fjerne Slægtskabsforbindelse til Grundlag.
Da der i Jydske Samlinger 3-11-419 ff. er givet en fyldig Beskrivelse af Mathias Willurnsens Levned med nærmere Omtale af hans Børn - hvor det dog fejlagtigt anføres, at Hustruens Navn var Kirsten Kristensdatter Bloch- er der ikke An- ledning til her at komme ind derpaa. Medens Manden døde i 1708, levede Kirsten Bloch indtil 1714, da der afholdtes Skifte efter hande. Blandt Boets Værdier forefandtes en Sølvkande med Aarstallet 1667 og Navnet Albrecht Schade; denne var en Herredsfoged i Gislum Herred, som det gik galt, idet han blev afsat, fordi han tog Penge af Folk for Fritagelse for Kørsel i Anledning af Kongerejser. Nevøen Anders Kjærulf til Bjørnholm optraadte paa Skiftet som Befuldmægtiget for en af Kirsten Bloch' s Sønner-

METTE JENSDATTER BLOCH Hun fik sig som Søsteren Sidsel en Mand af det velhavende Borgerskab i Mariager, Raadmand Anders Jensen. Han er en Tid Byens rigeste Mand, der i 1676 ved en Skattetaksation til Krigsstyr ansættes til 600 Rdl., medens Svogeren Anders Christensen Skipper vurderedes til 200 Rdl. Han nævnes som Raadmand i 1662, men faar en ny Udnævnelse d. 10/9 1671. Han maa have været gift med Mette Bloch før Maj 1670, da han lader optage et Tingsvidne om, at den tidligere omtalte Bolig i Bodals Krog vides i 60 Aar at have tilhørt sal. J ens Bloch i Arden og
hans Forfædre som Selvejergods. Og maaske er det netop i Anledning af deres Giftermaal, at der af Mette Friis sal. Henrik Sandbergs til Bøgsted udstedes en i 1669 tinglæst Obligation til Morten Kjærulf for 300 Rdl., som hendes Mand skyldte dennes Myndling Mette Bloch fra Store-Arden. Han har sikkert drevet en vidtomspændende Købmandsforretning, hvori Hustruen ogsaa synes at have taget Del; den 6/4 1675 beder Fru Margrethe
Rosenkrantz paa Havnø - som iøvrigt et Sted kalder Anders Jensen for sin gode Ven - hende i et Brev om at sende sig 3 Skp. spansk Salt "Jeg skal med Taksigelse betale Eder igen"; det faldt forøvrigt svært at faa andet end Tak for Saltet.
Anders Jensen og Mette Bloch døde i forholdsvis ung Alder med kun 14 Dages Mellemrum, Hustruen den 25/10 1678 og Manden den 8/11 s. A.
Boet efter Anders Jensen var saa stort, og Mariagers andre Borgere saa daarligt stillede, at det paalagdes Lensmanden at forordne udenbys Værger for Børnene, 3 Sønner og 2 Døtre, da Borgmester og Raad i Byen havde indberettet, at der ikke fandtes vederhæftige Indbyggere i Mariager, som Formynderskabet kunde betroes; ved nærmere Eftertanke synes man imid- lertid at være blevet klar over, at Mariager dog ikke var saa ringe; medens Onklen Søren Bloch naturligt nok blev Værge for een af Sønnerne, var der i hvert Fald 3 af Byens Borgere, Borgmesteren og 2. Raadmænd, hvoraf den ene var Anders Christensen Skipper, der godtoges. Det var rigtig pæne Beløb, Anders Jensens Børn fik, Palle Dyre til Trinderup udstedte saaledes den 11/3 1682.
3 Obligationer paa ialt godt 1150Rdl. til de 3 Sønner.
Af Sønnerne maa den ældste antages at være Jens (Andersen) Gundersen, der efter den ved hans Død angivne Alder allerede skulde være født omkring 1660; han var vist opkaldt efter en Jens Gundesøn, der nævnes ret hyppigt i Hobro i første Halvdel af det 17 Aarhundrede og kunde være hans Farfar.
Jens Gundersen ses aldrig at have brugt Efternavnet Bloch, hvilket derimod blev tillagt hans Børn. Under Hensyn hertil vil der under Tredie Afsnit blive givet nogle Oplysninger om ham og hans Børn ligesom om hans Brødre, J ens Andersen Bloch og Jacob Andersen Bloch, der vist altid benyttede og betegnedes med Moderens Efternavn.
For Datteren Anne Margrethe Bloch var som tidligere anført først Anders Christensen Skipper og siden Hr. Jens Pedersen Bloch i Kongerslev Værge; hun blev gift med en MariagerBorger Peder Olufsen (Lund) og havde Bl a. en Datter Mette, der ogsaa antog Efternavnet Bloch og, efter at have været gift med en Tolder Lysholt i Grenaa, døde i Aalborg i 1784, 77 Aar gl.
. Den anden Datter Cathrine Andersdatter, der var født ca. 1677, kom i Huset hos Morten Kjærulf og Anne Bloch og blev den 10/5 1694 af Fætteren Hr. Frederik Sørensen Bloch viet til en Aalborg -Købmand Niels Nielsen Nysumj. Han solgte i 1704 et i Handest i Glenstrup Sogn beliggende Hus, der var tilfaldet hans Hustru og dennes Søster i Arv efter deres Forældre. Catrine Andersdatter blev begravet 7/7 1730
De 4 i Mariager boende Børn af Anders Jensen og Mette Bloch indtog i mange Aar sammen med deres Familier og Sidsel Blochs Børn en betydningsfuld Position i Byen. I meget nær Tilknytning til dem træffer vi ofte paa en samtidig, ret fremtrædende Borger Jens Andersen (Mariager). Han maa være den Jens
.Andersen, der efter at være blevet gift i Novbr. 1695 har det Uheld, at hans Førstefødte kom til Verden allerede i Marts 1696, hvilket medførte Krav paa Bøder fra Willestrup Gods og Mariagers Byfoged. Under Retssagen i Mariager anføres, at Jens Gundersen gav Møde paa sin Broder Jens Andersens Vegne), men vi finder aldrig denne nævnt som Arving efter Anders Jensen og Mette Bloch, Senere ser vi Jens Andersen angive sig som Broder til Præsten Henrik Galt, og dette Familieskab maa være rigtigt nok. Da der i 1721 optages Tingsvidne om Arvingerne efter Bloch. "den ædle højfornemme og vidtberejste Mand nu sI. Rasmus Christensen Abelin" i Bergen, af Holberg omtalt som "den store Voyageur og Philosophus Abelin" (P. T. 6-5-254), hedder det om dennes Søster Karen Christensdatter, at hun "blev befriet af ærlig og velbyrdig Folmer Galt, som avlede med hende en Søn Henrik Galt. . . Siden haver bemeldte Karen Christensdatter med en anden Mand avlet en Søn, navnlig forbemeldte Jens Andersen Mariager." Herefter maa Jens Andersen (Mariager) formentlig antages at være Frugten af en illegitim Forbindelse mellem Anders Jensen og Karen Christensdatter - sandsynligvis medens han var gift med Mette Bloch- en Forbindelse som Mette Bloch'.s Børn imidlertid ikke har set med onde øjne paa. Da Jens Andersens Søn Rasmus Abelin bliver døbt den 29/4 1711, bæres Barnet af Peder Olufsens Hustru og hendes 3 Brødre Jens Gundersen, Jens Andersen Bloch og Jacob Andersen Bloch er Faddere.

INGER JENSDATTER BLOCH Denne Datter maa allerede have været gift i 1663, da hendes Broder Søren Bloch i Arden æsker Afkald fra velfornemme Mand lfver Lauritzen, Forpagter paa Østergaard i Salling, paa Hustruens Vegne for Arv efter sal. Jens Bochl. Manden maa være død ret tidlig, for da Søren Bloch i 1676 igen optræder paa Familiens Vegne og søger en Mand i Østrup ifølge en Obligation til lfver Lauritzen i Elkjær, Foged paa Lerkenfeldt, bliver
Skyldneren dømt til at betale Ifver Lauritzens Arvinger). blandt Børnene maa uden Tvivl være en J ens Ifversen, der optræder i en Sag for Højesteret og betegnes som Herredsfoged ;Søren BI.'s Søstersøn, samt den Peder Ifversen Bloch, efter hvem ler i 1710 holdtes Skifte i Mariager. Paa dette Skifte bliver Skipper Jacob Andersen Bloch kaldt afdødes Fætter, og hans Broder Jens Gundersen er Værge for en 5 aarig Datter, Inger Pedlersdatter Bloch, som i 1731 er Enke efter Christen Pedersen Bødker, men senere gifter sig med Jens Thomassen Kudsk.
Hermed stemmer imidlertid mindre godt, at det paa oftnævnte Skifte efter Anne Bloch i 1695 anføres, at Inger Bloch, sal. Iver Laursens paa Hegnet havde en Søn Laurids Iversen, om skulde være blevet Sorenskriver i Norge, men om hvem man ikke vidste, om han var levende eller død, hvorfor hendes Lod indtil videre hensattes til Udlevering til ham, hvis han indfandt sig, og til Deling mellem hendes andre Arvinger, hvis han og hans Søskende bevistes at være døde uden at efterlade Børn. Det er dog nok Skiftet, der er vel daarligt funderet m. h.. t. Oplysninger om Arvingerne. - løvrigt var Laurids Iversen i Live paa det paagældende Tidspunkt, ja han døde først mange Aar senere i Mariager, hvortil han maa være søgt i Alderdom og "slet Tilstand" for at være nær ved Slægt og Venner, og hvor han blev begravet 3/7 1731. Han, der betegnes om forhen Lagmand i Norge, havde haft Ophold hos Niecen Inger Pedersdatter Bloch, og Slægtningene Jens Gundersen og David Johansen (Abel) frafaldt deres Krav paa den afdøde til fordel for hende, som fik hans ringe Efterladenskaber for Umage, mens han laa paa sin Sygeseng fra August 1730.

DOROTHE JENSDATTER BLOCH Herredsfoged Jens Blochs og Karen Jensdatters sidste Barn var Dorothe, med Hensyn til hvilken der foreligger nogen Mystik. Paa det oftnævnte Skifte fra 1695 efter Anne Christensdatter Bloch i Viborg opføres midt imellem de Arvinger, som uden l Tvivl er Børn eller Børnebørn af Herredsfoged Jens Bloch: salig Dorothe Blochis eneste Barn Karen Mørch, Henrik Koppis i Randers. Om disse Personer har jeg ikke andre Oplysninger.
I 1670'erne har vi imidlertid en Dorothe Bloch, der er gift med Lauritz Hansen Mørk i Nejst i Hørmested Sogn, uden Tvivl den samme Lauritz Hansen, der i 1675 og 1681 foretager Dispositioner med Hensyn til faste Ejendomme, som er tilfaldet hans Hustru som Arv efter en Datter af hendes Broder Borgmester Søren Bloch i Hobro. Denne Dorothe Bloch maa imidlertid være Datter af en Morten Mortensen Bloch, hvorom vi senere skal høre nærmere, men hun var ikke saa nær beslægtet med Præsteenken i Viborg, at hun eller hendes Børn kunde være blandt dennes Arvinger.
Der synes herefter at foreligge 2 Muligheder, enten maa Dorothe Jensdatter ogsaa have været gift med en Mørk og med lam have haft Datteren Karen, eller ogsaa maa en Datter af Dorothe Mortensdatter ved en Fejltagelse være blevet opført om Arving i 1695, hvilket i og for sig ikke er umuligt, da Arveforholdene ikke i det hele forelaa klart oplyste ved Skiftet.
1) Postmester C. Klitgaard, der i Vendsysselske Aarbøger 1946 S. 383 ff. har givet en Række Oplysninger om Dorothe Mortensdatter Bloch og hendes Mand, har paa Forespørgsel udtalt, at han ikke mener, at hun er Moder til Karen Mørch, Henrik Koppis.

iIV SIDSEL BLOCH
Efter nu at have beskæftiget os med de 3 Herredsfogder i Hindsted Herred, Søren Nielsen BLOCH , J ens Sørensen BLOCH og Søren J ensen BLOCH og deres nærmeste Slægt, gaar vi igen tilbage til Niels Bloch's Børn og maa da begynde med den Datter, om hvem det hos Nysted hedder: "Sidsel BLOCH hafde Christen. i Wegergaard", Nysted synes altsaa ikke at have kendt eller husket Mandens Efternavn, men vi har formentlig tilstrækkeligt Materiale til. at afgøre, hvem han var. I Skivum Sogn i Aars Herred ligger en Gaard, Veggergaard, der i ca. 100 Aar ejedes eller brugtes af en Lavadels- og Selvejerbondeslægt, der førte Navnet Ged, som hyppigt sad inde med Bestillingen som Herredsfoged, og hvoraf flere Medlemmer ogsaa anføres som boende i den i samme Sogn beliggende Gaard Sønderlund. En Søren Ged i Veggergaard, Herredsfoged i Aars Herred, indgaar i April 1573 Mageskifte med Kronen og faar en Gaard i Sognet kaldet Lynderup imod en jordegen Gaard i Sønderlyng Herred}, og kort Tid derefter under 25. Juni s. A. udstedes der Livsbrev for Christen Ged paa Veggergaard mod at svare sædvanlig Afgift deraf og være Lensmanden lydig. Søren Ged er vel Fader til Christen og til den Hr. Anders (Sørensen) Ged i Veggerby, som omkring 1586 havde den Sorg, at en Søn af ham blev slaaet ihjel. I 1582 faar Niels Jonsen (Viffert) til Torstedlund ved et Mageskifte med Kronen fat i baade Veggergaard og Sønderlund. Veggergaard, som beboedes af Søren Ged og Christen Ged, var en ret betydelig Ejendom, der hørte derunder 2 Fiskegaarde uden Afgift, Engstykker i Veggerby og Skivum Marker foruden Gaardens egen Mark, og paa dens Jord var 2 Broer, Halsrnandbro og Veggerbro, hvortil der var Ydelser af Brokorn, som Bonden maatte beholde for sin Umage med Vedligeholdeisen mod Afgift 5 Pd. Byg til Aalborghus. Til Sønderlund, der var beboet af Las Ged, og som angives at være Selvejergaard (jordegen Bondegaard) hørte en lille Mølle, et Engstykke i Blærekær og en Fjerding Jord over Skivum Mark. Det er formentlig de eneste Gange Christen Ged træder frem for os, medens unge Las Ged i Sønder lund angives i 1593 at have fæstet Skivum Sogns Kirketiende og Peder Ged i Lille Binderup omtales som Herredsfoged i Aars Herred i 1599, og der kunde derfor synes kun at foreligge et spinkelt Grundlag for at antage denne Christen for at være Sidsel Bloch's Ægtefælle.
Vi har imidlertid noget mere at bygge paa. I Regnskabsaaret 1619/20 er der af en Jens Christensen ydet Stedsmaal af en Helgaard i Rostrup, som hans Moder Sidsel Bloch. oplod for ham, og naar vi saa i et Regnskab for 1621/22 finder optaget Stedsmaal ydet af Niels Christensen i Arden for Fjerdeparten af den Gaard i Rostrup, Jens Ged ibor og for ham oplod , ja saa synes det berettiget at mene, at det er Niels Bloch's Datter og hendes Søn eller Sønner, der her omhandles. Muligvis er Christen Ged død fra hende, hvorefter hun er vendt tilbage til sin Hjemegn til noget af Slægtens Gods, eller de maaske allerede tid-
ligere har taget Ophold her. - I 1630 nævnes en Christen Ged i Rostrup, det er snarere Sidseis Sønnesøn end Mand og s. A. en Niels Ged i Reese (Redsø) i Valsgaard Sogn, der udmærket kan være identisk med den ovenfor anførte Niels Christensen. Endelig kan det anføres, at der i 1647 omtales en Christen Christensen Ged i Rostrup

V MORTEN BLOCH I AARUP.
Nysted har ganske vist paa dette Sted "MORTEN BLOCH i Torrup", men da vi kender en Mand af dette Navn i Aarup i Han Herred, om hvem det er overordentlig sandsynligt, at han hører til Hindsted- Slægten, har man sikkert Lov til at indsætte ham paa dette Sted og gaa ud fra, at Angivelsen" Torrup" har en Fejl- skrift, Fejlhøring eller Fejlhuskning til Grundlag. Forbindelsen med Slægten kommer ret tydeligt til Syne i det tidligere omtalte Forhold, at der i 1637 af en Sønnedatter af Niels Bloch og hendes Børn udstedes Skøde til hendes Svoger paa en i Stubberup i Hindsted Herred beliggende Gaard, som hendes Mand angives i sin Tid at have købt af sal. Morten Bloch i Aarup i Han Herred.
Slægten fra Aarup har været en særdeles vanskelig Linie at gennemgaa, fuld af Faldgruber, Fejlmuligheder og Usikkerheder, hist og her efterhaanden vel endog rigtig godt oplyst, men paa andre Punkter kommer man ud i Tomrum eller møder mærkeligt modsigende og modstridende Oplysninger, det har været som at arbejde sig igennem en Labyrint. Det gør det selvfølgelig heller ikke lettere, at der i lang Tid træffes en Del andre Bloch'er paa Egnen, som formentlig nedstammer fra en Præst i Lem Hr. Jens Mikkelsen Bloch., hvis Forhold til Hindsted Herreds Bloch'er ikke er klart oplyst.
Første Gang vi med Sikkerhed træffer paa nævnte Morten Bloch er i 1585, da Morthen Block i Aarup anføres som overværende Aflæggelse af Regnskabet for Kollerup Kirke, og i 1586 noteres han som den ene af Kirkeværgerne.
Om ham har vi flere Oplysninger og ved, at han i hvert Fald i de senere Aar var gift med en Lisbeth Pedersdatter. Men allerede i 1583 findes der paa Kirkeregnskabet under "Ordrup" opført en Morten Mortensen, ud for hvilken Anførsel der i Marginen senere - vistnok i 1632 - er vedtegnet
Lisbeth Pedersdatter. Er denne Morten Mortensen, nu identisk med Morten Bloch., saaledes at der skulde indskydes en Morten Bloch forud for den her om- handlede, eller er det en helt anden Person, der ogsaa havde Bopæl i Aarup? I 1591 og 1596 aflægger en "Bertel i Aarup" og i 1592, 1594 samt 1597 en Bertel Mortensen i Aarup Regnskab for Kirken, uden Tvivl een og samme Person, er det ogsaa en Bloch? Ved Regnskabsaflæggelserne i 1592 og 1594 anføres som overværende henholdsvis Morten Bloch Ridefoged over Han Herred og Herredsfoged i Han Herred Morten Bloch i Aarup.
Da vor Slægt imidlertid paa de Tider uhyre sjældent betegnes med Patronymikon uden Bloch navnet, er det dog vel tilladeligt at antage, at de 2 Morten sønner, Morten og Bertel er 2 Slægten uvedkommende Personer, som er bosiddende i en anden Gaard i Aarup. Det hedder da ogsaa i en Indberetning fra 1638 om Kollerup og Skræm Sogne: "Enestegaarde i Aarup, som er 2 Gaarde"
Et andet Forhold kunde imidlertid ogsaa bringe Forvirring med sig. En Morten Jensen i Aarup opføres som Kirkeværge fra 1623, indtil det i 1626 meldes, at hans Arvinger gjorde Regnskab for 1624. Hvis denne Morten Jensen var gift med en Datter af Morten Bloch., kunde hans Børn udmærket antage Navnet Bloch og forveksles med Morten BLOCH's Børn.
Naar Morten Bloch betegnes som Ridefoged, er der ikke Tvivl om, at det er i Relation til Gyldenstjernerne paa deres nærliggende Hovedsæde Aagaard, vi hører da ogsaa om et Brev af 7/10 1597 fra Knud Gyldenstjerne til sin Foged Morten BLOCH.
'Gaarden i Aarup, som nævnes i 1542, da Peder Speger fik Livsbrev paa "Oropgaardt", var kommet til den gamle Adelsslægt ved et Mageskifte med Kronen i 1579. Det anføres da, at Hovedlandgildet af den hidtil var ydet og stadig skulde ydes til Kollerup Kirke. Jeg har intetsteds fundet den betegnet som Selvejergaard; naar Familien Bloch her opføres som Selvejere, er det formentlig paa Grund af dens Ret til den i samme Sogn beliggende Bjerregaard. Morten Bloch forstod ogsaa at varetage sine egne Tarv, under 2/10 1594 blev der givet ham Livsbrev paa Kronens Part af Korntienden af Klim Sogn mod aarlig Ydelse 8 Pd. Byg og 1/2 Pd. Havre.
I en Del Aar optræder han som Værge for Kollerup Kirke - vistnok i Almindelighed som eneste Værge - og paadrager sig en betydelig Restance - saaledes for Aarene 1603-06 20 Tdr. Rug og 30 Tdr. Byg - og da han er død i 1610, bliver det paalagt de nye Kirkeværger at opkræve hos hans Efterladte, hvad der ifølge Regnskabet skulde være til Stede, med mindre det bevises at være kommet Kirken til Gavn og Nytte. At Morten Bloch er død i 1610, faar vi bekræftet derved, at der i Lens- regnskabet for 1610 /11 er anført: "Lisbeth Pedersdatter. sI. Mor ten Bloch udi Aarup hans Hustru til Stedsmaal af kgl. Maj. Anpart Korntiende af Klim Sogn 81/2 Dlr.", samt at Gravstenen over ham og Hustruen angiver hans Død til 14/3 1610
.(Uddrag af værket "De Danske Kirker " Thisted Amt Bind 1 side 107
I Kollerup Kirke i Skibet i Gulvet er nedfældet en Gravsten over Morten og Lisbet.. det er en kalksten 189 x 95 cm. Med fordybede versaler , i Hjørnerne cirkler med Evangelist figurer , langs stenens langsider en smal stribe med en hængesnor , Katoucheflige og Frugtklaser.
Teksten Lyder:
Marten Bloch i Aarup død 14 Marts 1610 " med sin kjære Hustru Lisbeth Pedersdatter død 20 Februar 1643 samt deris kjære børn " iøvrigt kender vi ikke meget til Morten Bloch., der godt kan være identisk med den Morten Bochl., der i Aarene 1583 og 1584 nævnes som Foged paa Overgaard i Gjerlev Herred, men derefter synes forsvundet fra Egnen, eller til hans Hustru, som efter Gravstenens Indskrift skal have overlevet ham i 33 Aar, idet hun angives død 20/2 1643. Imidlertid er der nogen Mystik m. H. t. hendes Levetid, da hun synes at optræde lang Tid efter sin officielle Dødsdag.
Vi træffer mange Gange paa hende i Lensregnskaberne - skiftevis betegnet som Lisbeth Pedersdatter og Morten Bloch.'s Hustru - dels som bosiddende i Aarup som Selvejer og Fæster af Klim Korntiende endnu 1667/68, dels fra 1625/26 til 1656/57 som Selvejer af Bjerregaard uden Angivelse af Bopæl. Da der bruges de samme Betegnelser - Lisbeth Pedersdatter og Morten BLOCH's Hustru - baade før og efter 1643, maa det vel være den samme, der tænkes paa, og Grunden til, at hendes Navn benyttes efter Døden i Lensregnskaberne, hvis Nøjagtighed iøvrigt ikke er stor, kan maaske formodes at være den, at Børnene har kunnet køre paa hendes Rettigheder m. H. t. Tienden uden at skulle erlægge Stedsmaal, saalænge der ikke foretoges endeligt Skifte.
Morten Bloch har siddet lunt inden Døre, selvom han vel ikke var rig, og Registreringsforretningen efter ham, som først foregik den 3/4 1621 i Overværelse af Enken og Sønnerne Søren og Morten, giver et godt Billede af, hvorledes der da kunde se ud i Stalde og Stuer hos mere fremtrædende Landboere.
Besætningen omfattede Bloch a. 7 Heste a 2-10 SIdl., 2 Føl a 5 SIdl., 7 Køer - I rød, 3 sorthjelmede og 3 sorte - og I Tyr a 5 SIdl., 4 Stude a ca. 5 SIdl., 9 Ungkreaturer a ca. 2 SIdl., 16 Faar a 1/2 Sldr. og 2 Bitræer a 2 SIdl., men i Forhold hertil var det store Værdier, der fandtes inden Døre. Der var saaledes foruden meget andet 3 Skabe a 12 SIdl., I Sejrværk 12 Sldl. og I Jernkakkelovn 16 SIdl., der ikke kan have været daarlige Ting, naar Heste kunde faas for ca. 7 Sldl. Endvidere var der flere Messingting, I Lysekrone med 6 Piber til 4 SId!. samt meget Husgeraad af forskelligt Metal.
Men naar vi saa kommer til Sølvtøjet, ja saa er det endnu større Værdier, der føres frem for os, 3 Kander til henholdsvis 34, 21 og 16 DIr., 3 Stobe tils. 251/2 DIr., I Kovse 51/2 DIr., I Brændevinskovse 2 DIr., 4 Skeer 51/2 DIr., I forgyldt Sølv- bælte 29 DIr., I andet Bælte 7 DIr., hvorhos der var I Portugaløse og I dobb. Rosenobel (Mønter) henhv. 18 og 7 DIr. samt en Guldring 8 DIr.
Og m. H. t. de anførte Værdier er der det særlige, at medens Han H. Tb. 25/5 1635.
Jeg er Postmester C. Klitgaard Tak skyldig, fordi han har gjort mig opmærksom paa denne Registreringsforretning, hvoraf et større Uddrag er offentliggjort af ham i Sprog og Kultur 1936 S. 47.
Løsøret i Almindelighed er ansat til Slettedaler, er Sølvtøjet vurderet i Enkende Daler a 61/2 Mark, saaledes at Beløbene derfor maa forhøjes med noget mere end det halve for at svare til Slettedaler; de 2001/2 DIr. for Sølvet svarede saaledes til ca. 325 Sldl..
laIt androg Boets Formue, hvorunder der ikke var medtaget fast Ejendom, ca. 900 SIdl., medens Gælden var ca. 625 SIdl., hvoraf Sønnen Søren havde 90 Sldl. til Gode. Boets Beholdning deltes med Halvdelen til Enken og Halvdelen til Børnene. Udenfor Registreringen var ogsaa Sengeklæder, Duge og Haand- klæder, hvoraf Lisbeth Pedersdatter forpligtede sig til at give hver af Pigerne saavelsom Karlene (Sønnerne) en beredt Seng saa god som 10 Sldl. samt hvert af Børnene I Dug og I Haandklæde til Værdi 4 SId!.. Lisbeth skulde svare til den ene Halvdel af Gælden og Børnene til den anden, og Formaalet med Læsningen af Registreringsforretningen - den skete først i 1635 - var vist at .faa frem, at de Børnene paahvilende Gældsposter var bragt ud af Verden. Situationen havde nemlig ændret sig ubehageligt for Lisbeth Pedersdatter, idet Krigsaarene 1627-29 med "Fjendens store Last og Overvold" samt Skaderne ved den ødelæggende Sandflugt havde berøvet hende Velstanden; hun var blevet saa forarmet, at hun ikke kunde betale Pengeskat til Martini 1633 af sin Selvejergaardj.
l 1638 hedder det videre om Sandflugten paa Bjerregaard: "Morten Blockis Høstru des Eidom ehr och udaff Sandflugt slet øde och forderffued, saa deraff ingen Schylde eller Afgifft kand udgiffues") og i 1646, at Morten BLOCH's Hustru af samme Grund ikke formaar at give mere end 2 Sldl. aarligt af Gaar- dens Landgilde.
Morten Bloch og Lisbeth Pedersdatter maa antages at have haft en Del Børn, som vi vist saa nogenlunde kan faa Rede paa, men det maa erkendes, at Sikkerhed for, at det Kuld, vi nærmere vil omtale i det følgende, er Søskende - endsige Helsøskende - ikke haves, der er Muligheder for Fejltagelser, Bloch a
fordi der var en Søn, der havde samme Fornavn som Faderen.og som havde flere Børn. Vi ved i hvert Fald, hvem der var ældste Søn af den omhandlede Søskendeflok), men m. H. t. de andre Børn er det svært at afgøre, i hvilken Rækkefølge de kommer. Kuldet bestaar antagelig af Sønnerne : Søren - Morten, - Jens og Henrik, en Datter, der var bosat i Bergen, en Datter Anne
samt en Datter, der var død før 1649.

BORGMESTER SØREN MORTENSEN BLOCH I HOBRO
Hvornaar han er født, ved vi ikke, derimod er vi bekendt med, at han døde i 1647. Han er en af Slægten s mere prominente Personer, optræder særdeles gerne paa Tinge, men er mere knyttet til Bylivet end de fleste andre af Familien. Fra første Gang vi støder paa ham, i 1625, er han bosat i Hobro, og 2 Aar efter er han saa vidt fremme, at han optræder for denne By Bl. andet Købstædernes Udsendinge til Stændermødet i København. I 1630 er han Raadmand og ses ogsaa en enkelt Gang da betegnet Borgmester, men samtidig varetager han
Ridefogedgerning for den rige Frantz Lykke til Kokkedal. Han er vel begyndt som Ridefoged, hvorved bemærkes, at der i Almindelighed ikke tillægges denne Bestilling den Betydning, den i Virkeligheden havde. Der var dermed forbundet et stort administrativt Arbejde, og Indehaverens sociale Stilling var ikke ringe, han var slet ikke en Slags bedre Slavepisker. Ikke alene skulde han varetage den hyppigt andetstedsboende Ejers Tarv overfor hans Bønder og andre, men ogsaa Fæsternes overfor Tredjemand. Gerningen kan formentlig nærmest sammenlignes med den senere af en Godsforvalter, der tillige var Sagfører, udøvede Virksomhed.
Senere har Sønnen Søren Bloch vel faaet Forbindelse med Hobro ved Giftermaal, forskellige Forhold kunde tyde paa, at hans Hustru, Maren Nielsdatter, var Datter af en af denne Bys fremtrædende Borgere Niels Lauritzen, og at han derfor var Svoger til sidstnævntes formentlige Sønner, Borgmester Lauritz Nielsen og Søren Nielsen, hvis Datter var gift med Herredsfoged Jens Andersen i Vester Thorup i Han Herred, med hvem Søren Bloch . havde megen Forbindelse. som stammende fra Aarup og som Ridefoged for Kokkedal har han i det hele meget at gøre paa Han Herreds Ting). Fra omkring 1641 afløses han dog som Ridefoged af en Mathias Ibsen, der sikkert er identisk med hans Svigersøn af samme Navn. Heroppe maa han tage sig af Broderen Morten BIoch.'s insolvente Dødsbo. Fra Han Herred har vi ogsaa et Vidnesbyrd om den Besværlighed han og hans Datter samt Svigersøn skulde faa af en Sag angaaende Værgemaal for en Søsterdatter, hvorom vi senere skal høre nærmere; under 23/11 1646 optages et Tingsvidne af 9 Mænd, der oplyser, at Søren Bloch ., Borgmester i Hobro, er født i Aarup og var Faderens ældste Søn.
I 1630/31 erlagde han og Borgmester Lauritz Nielsen Stedsmaal og betaler i en Række Aar 1 Rdl. aarlig i Fæste af et Stykke EndeIs Jord og et lille Skovskifte i SkelIerup Mark, kaldet Skovsgaard; det nævnes allerede 1612, og det danner Grundlaget for den nuværende Gaard Skovsgaard ved Hobro.
Den tidligere omtalte Bro ved Hobro var i 1608 - i meget brøstfældig Stand - Blevet tillagt Niels Bloch og formentlige Svigersøn Christen Kjeldsen i Rold og efter hans Død i 1631 overgaaet til Ridefoged Hans Jensen paa Aalborghus, som imidlertid Aaret efter oplod den for Mourids Lauritzen i Vive, men denne døde ret hurtigt. Søren Bloch der nu var Raadmand i Hobro, har naturligt nok haft Interesse for Broen, som baade hans Familie og hans Forgængere i Byens Styre havde haft i Fæste, og han overtog den da sammen med Lauritz Nielsen. I Stedsmaal maatte de erlægge 4 Øksne eller 24 Rdl. ligesom , deres 2 nærmeste Forgængere, hvilket dog var billigere end de 20 Øksne, som Blev betalt efter Niels BIoch.'s Død. I en Retssag fra 1657 faar vi Oplysning om, hvor stor Brokornsydelsen i Virkeligheden var, det anføres, at et kgl. Missive udførligt formelder, at alle i Herredet boende, som har Heste og Vogne, skal give 1 Skp. Byg .. Som tidl. Omtalt er Søren Bloch . Bl. andet de optrædende i den Retssag i 1636, hvorunder Bloch 'er m. fl. Ejendomsbesiddere paa Egnen protesterede imod en af Lensmanden hævdet Forpligtelse for dem til Ægt og Arbejde for genkøbt Selvejergods. Søren Bloch . var Ejer af Selvejergods i Hørby om ikke paa anden Maade saa ved Køb af en halv Bondegaard, som var tilfaldet Jens Andersen i V. Thorup som Arv til dennes Hustru . I 1639 indkøbte han yderligere af Jens Andersen en halv Bondegaard i GIerup. Han er sikkert en meget velhavende Mand, han har ofte Sager om Inddrivning af udestaaende Fordringer.

ANNE SØRENSDATTER BLOCH
Søren Bloch har sikkert kun haft eet Barn, der overlevede ham, ' Datteren Anne, der omkring 1648 - altsaa efter Faderens Død ,blev gift med den senere Borgmester Mathias Ibsen eller '" Hack, som uden Tvivl ogsaa efterfulgte Svigerfaderen i Ridefogedgerningen overfor Kokkedal. Mathias Ibsen vedligeholdt Slægtens Forbindelse med Hobro Bro, idet han i 1649 fik Sted- fæsteIsesbrev paa Brokomet. Han, der ogsaa havde varetaget Bestillingen som Tolder i Hobro , sad ikke mange Aar som Borgmester, idet hans Udnævnelse er dateret 7/5 16676), og han allerede døde i 1671. Under nævnte Dato blev der ogsaa meddelt Konfirmation paa en Forskrivelse, d. v. s. gensidigt Testamente, mellem ham og Hustruen, som angaves da at have været gift i 19 Aar), men som ikke havde Børn. Anne Bloch maa være død nogenlunde paa samme Tid som Manden; i Hobro Kirke blev der opsat et Epitafium over saavel Ægteparret som Hustruens Fader.
Ægtefællernes store Formue blev delt mellem deres Søskende og Søskendebørn og gav Anledning til vidtløftige Processer mellem Arvingerne. Testamentet vakte ogsaa Opsigt Bl. andet. Borgerne i Hobro, hvor Sognepræsten fra Prædikestolen havde oplæst et Testamente, indeholdende Bestemmelse om Gaver af Penge og Jordegods til Kirker og de Fattige, hvilken Disposition imidlertid ikke skulde være underskrevet af de afdøde eller
Arvingerne. - Kender vi vel ikke selve Skiftet, har vi dog paa anden Maade Oplysninger vedrørende flere af Arvelodderne, saaledes at vi kan se, at de havde Rettigheder i en Del Jordegods, Bl. a. Gaarde i Hobro, Hørby, Handest og Tobberup, jfr. herom nærmere i det følgende. Antagelig var der ogsaa Gods i Han Herred, for en Halvgaard i Vester Thorup angives Selvejerbondeskylden i 1662 at tilkomme Mathis Ibsen i Hobro.

MORTEN MORTENSEN BLOCH I KJETTRUPGAARD Denne døde ret ung og har ikke efterladt sig større Spor, vi kender ham kun som boende i Kjettrupgaard i Han H., hvor han sad i 1621, da vi første Gang træffer paa hans Navn i et Tingsvidne af 4/6 om Syn over ,>Homellkuler, Pielier, Abele, Pertrer och andre Ymper" og i 1623, da han nævnes Bl. andet de Selvejere, der har Tjenestedrenge. Her maa han ogsaa være død i Slutningen af 1629 eller Begyndelsen af 1630 i meget ringe Kaar; der foreligger ikke noget Grundlag for at tro, at Døden skyldtes Krigsforholdene, men disse har sikkert medvirket til den meget daarlige Økonomi. Den 12/2 1630 blev der holdt Skifte i Kjettrupgaard efter sal. Morten Bloch ., og det oplystes, at der da fandtes "nicht mier", end hvad der blev udlagt til Kreditorer, saa der ikke blev ringeste Arv til Børnene, hverken af Løsøre eller af Gaarden, men de maatte "alldiellis Blaatte der fra drage med stuor Armod och Nøgenheitt". Blandt Fordringshaverne var Farbroderen Søren Bloch i Hobro og Jens Andersen i V. Thorup.og ikke nok med at de stakkels Børn skulde staa uden Fader og uden Midler, de var eller Blev ogsaa moderløse, for den 31/5 s. A. stod en Udsending for Søren Bloch . paa Børnenes Vegne paa Han Herreds Ting og fragik paa deres Vegne al Arv og Gæld efter Morten BIoch.'s afgangne Hustru i Kjettrupgaard.
Moderens Navn anføres ikke ved disse Lejligheder, men det skal have været Maren Sørensdatter. Vi har heller ikke sikker Oversigt over, hvor mange Børn, der var paa Kjettrupgaard, men 2 Døtre, Anne og Dorothe, er dog ret sandsynlige, ligesom der kan antages at have været en Søn Morten.

ANNE MOR TENSDATTER BLOCH (DEN YNGRE)
Ved Undersøgelserne m. H. t. Slægtsgrenen fra Aarup har det givet en Del Vanskelighed, at der i mange Aar samtidig var bosat 2 Anne Bioch':er i Aarup, begge formentlig Døtre af Morten BIoch.'er. Undertiden sondrer man mellem dem ved at betegne den ene som "ung Anne" eller ved at kalde den ene >store" og den anden "liden Anne". De bliver ogsaa begge gift paa Egnen, og den ene forbliver i Aarup, medens den anden kommer til at sidde paa Slægtens anden Besiddelse, Bjerregaard.
F. s. v. angaar den ene af de 2 Anne'r, er der ikke Tvivlom, at hun er Datter af den gamle Morten Bloch i Aarup og bliver gift med en Christen Pedersen, som i en Del Aar har Bopæl i Aarup og varetager Ridefogedgerning for Aagaard; hun maa sikkert være den ældste af dem.
Den anden, "ung Anne", kan antages at høre til de ulykkelige Børn fra Kjettrupgaard og at være blevet opdraget hos Farmoderen Lisbeth Peders datter i Aarup, og det maa være hende, der i 1655 bliver trolovet til Peder Sørensen af Hingelberg og 7/5 s. A. viet til ham, som nu angives bosat i Bjerregaard. T 1699 dør Anne Mortensdatter Bloch . i Bjerregaard i en Alder af 86 Aar, saa gammel kan hun dog vist ikke have været, men man maa heller ikke stole altfor stærkt paa den Tids Aldersangivelser. Det falder ogsaa lidt svært at tro, at det er hendes Mand, der er den Peder Sørensen af Bjerregaard, som ifl. Kirkebogen har giftet sig i 1701, saa maa han i hvert Fald have været meget livslysten og yngre end sin første Kone.
I Ægteskabet med Peder Sørensen fik Anne Bloch . 2 Børn, en Datter Lisbeth, døbt i 1657 men allerede begravet 17/1 1658, 46 Dage gl., og en Søn Morten, som blev begravet den 9/2 1659, 8 Dage gl.

DOROTHE MORTENSDATTER BLOCH Hun skal først have været gift med en Villads Olufsen i Neest eller Nejst i Hørmested Sogn og derefter med en Lauritz Hansen (Mørk), der en Tid havde Bopæl samme Sted og senere blev Forpagter paa Aastrup..
Som Broderdatter af Borgmester Søren Bloch i Hobro var hun blandt Arvingerne efter dennes Datter Anne g. m. Borgmester Mathias Ibsen. Den gode Arvepart var sikkert paa sin Vis meget velkommen - i hvert Fald for Lauritz Hansens Kreditorer - men da han synes at have tilladt sig uberettigede Dispositioner over Arvemidlerne, bragte Pengene ham ikke alene Glæde, men ogsaa Sorger i Form af vidtløftige Processer. En af dem blev han dog forholdsvis uskyldig indblandet i, en Mand der havde tjent hos ham og derved faaet Penge tilgode, stjal i 1673 en Hest, som han fejlagtigt antog for Lauritz
Hansens som Arv fra Hobro, men som tilhørte en anden). I 1674 blev han beskyldt for at have handlet uredeligt overfor de andre Arvinger, dels ved at have opgravet skjulte Arvemidler, dels ved uberettiget at have foretaget Transporter m. H. t. Boet tilhørende Værdipapirer, han havde saaledes disponeret over en af Greve Mogens Frijs til Faurskov udstedt Obligation paa 410 Rdl. Det anføres, at han ved Landstinget skulde være blevet dømt fra sin Arvepart for ulovlig Omgang med Arven, og i 1675 nedlægger en Broder til Mathias Ibsen paa Tinge Forbud overfor ham mod at befatte sig med de Andele i Værdipapirer, der var tilfaldet ham i Arv paa hans Hustrus Vegne. En lille Bemærkning ved denne Lejlighed tyder ikke helt godt: "Hans Maj. har første Ret for Lauritz Hansens Voldsbøder"; noget fint Eksemplar af Menneskeheden synes han ikke at have været.
De faste Ejendomme er dog ikke gaaet hans Næse forbi. I 1675 udsteder han et Pantebrev til Raadmand Anders Jensen ,. for 90 Rdl. med Sikkerhed i den ham og Hustru Dorothe Bloch tilfaldne Arv efter sal. Anne Bloch . paa Anparter i Gaarde i Hørby - erhvervet af Mathias Ibsen fra Jørgen Lykke - og i en Gaard i Handest , og i 1681 giver han Lauritz Knudsen i Hobro Skøde paa 1/4 af Mathias Ibsens Gaard i Hobro, ogsaa Arv til Hustruen. Dorothe Bloch . formenes ikke at have haft Børn med sin sidste Ægtefælle, hvorimod hun med Villads Olufsen skal have haft flere Børn, hvoraf en Datter Lisbeth blev gift med Stedfaderens Broder, Oluf Hansen Mørk. De havde det Uheld, at det blev opdaget, at Lisbeth var blevet "besovet" inden Brylluppet, hvorfor der blev paalagt dem Lejermaalsbøder til Høgholt Gods, hvorunder Nejst hørte.

Uddrag fra
Fra Vendsyssel Årbog 1945 SLÆGTEN MØRK FRA SALTUM
side 383
Femte Slægtled. I Herredsfoged Hans Laursen MørksBørn
med Anne Christensdatter. (IV Slægtled 11.1.)

1. Lars Hansen Mørk. født o.1630,død efter1677.
Opholdt sig antagelig hjemme indtil 1654, da han ved Ægteskab med Villads Olufsens Enke i Nejst i Hørmested Sogn blev Fæster af denne store Gaard under Høgholt Gods, og her boede han til 1673, da han forpagtede Hovedgaarden Aastrup ved Hjørring af Jokum Fred. Pentz i 3 Aar fra 1. Maj at regne.
Han var gift med Dorte Mortensdatter Bloch, der som foran nævnt var Enke efter den ret velstaaende Villads Olufsen i Nejst, død 1653, og som var Datter af Ridefoged til Bratskov, Morten Mortensen Bloch død 1630, og Maren Sørensdatter. Hun var af -god" Familie, idet hendes Farfader
Morten Bloch (død 1619) var en fornem Selvejer i Aarup i Kollerup Sogn ( Han H.), og hendes Farbroder var Borgmester Søren Bloch i Hobro; en anden Farbroder Henrik Bloch var i mange Aar Ridefoged til Høgholt og boede i Volstrup i Hørmested Sogn, og endelig var hendes Søskendebarn Anne Sørensdatter Bloch, død 1672, gift med Borgmester Matias Ibsen Hack i Hobro, død 1671 Trods sin Hustrus fra sin første Mand arvede Midler og trods hendes Familieforbindelser synes Lars Mørk dog at have været daarligt stillet i økonomisk Henseende, hvilket vel ogsaa kan skyldes den 2'. Svenskekrig. 1663 laante han saaledes 50 Sldlr. af Forpagter paa Eskær, Ejer af Dal i Tolne, Rasmus Jørgensen, der 9. Sept. 1667 stævnede ham for Beløbet, og 2. Dec. s. Aar stævnedes han til Betaling af 51 Rdl. i Restance af Fæsteafgiften, 24 Daler i Obligation til Husbonden (Høgholt) og 98 Daler til Forvalter Laurs Madsen (Bugge) paa Høgholt, hvilket han dømtes til at betale 14. juni 1669 tiltaltes han for ulovlig Skovhugst og for Forsømmelse af sine Bygningers Vedligeholdelse. Der var paa Gaarden en stor Raaling og et lille Hus i Borggaarden samt et Herberghus, et lille Herberghus, et nordre stort Hus, det lange nordre Fæhus og det søndre Fæhus, den østre og den vestre Lade, et lille Hus og et Vognhus, saa der var ogsaa mange Bygninger at holde i Stand, og til Gaarden var en Have med Træer. Gaarden havde 1688 ca. 18 Tdr. Hk. Han afstod samme Aar den halve Gaard til en Rasmus Nielsen, hvilket næppe forbedrede hans Økonomi. 25. Maj 1674 blev han stævnet for 24 SIdir., som han skyldte afdøde Niels Eriksen i Aasen i Sindal Sogn efter Obligation af 1666.1. juni 1674 afhjemledes der Syn over Gaarden, hvis Huse da var noget forfaldne. Der omtales i Synet den Sjældenhed i disse Egne, at der var en Abildhave men Gederne havde gnavet Barken af Træerne. 1672 døde Borgmester Matias Hacks Enke Anne Sørensdatter Bloch i Hobro uden at efterlade sig Livsarvinger, og Lars Mørks Hustru var mellem hendes Arvinger. Det var et stort Bo, som blev behandlet af Skiftekommissarier, og Lars Mørk tog til Hobro for at varetage sin Hustrus Arveinteresser, og med ham fulgte hans Brødre Peder, Christen og jens.
I Hobro synes Lars Mørk og Brødre at have begaaet Misligheder overfor Boet, idet der ved Viborg Landsting blev fremlagt .haarde Vidner om-, at der var nedgravet Penge fra Boet, som han og flere havde opgravet og delt om Natten. Endvidere havde han af Skifteretten faaet udleveret en Obligation paa 1000 Rdl. til Opbevaring, hvilken Obligation Grev Mogens Frijs til Favrskov 1656 havde udstedt til Niels Winther i Randers, der havde transporteret den til Borgmester Matias Hack i Hobro. Lars Mørk blev voldsvoret ved Hobro Byting, og ved Viborg Landsting blev 6. Maj 1674 afsagt Dom, hvorefter han tilpligtedes at levere Brevene fra Matias Hacks Bo tilbage til Øvrigheden i Hobro, og kunde han ikke rense sig for Sigtelsen for Arvesvig, fradømtes han sin Arvepart. Lars Mørk stævnede derefter 15. Aug. 1674 den afdødes Broder Henrik Ibsen Hack af Sverige med flere af Arvingerne for førstkommende .Herredag-; d. v. s. Højesteret for at faa Landtingsdommen underkendt. Sagen synes imidlertid ikke at være behandlet af Højesteret 1674-1676, hvor den kun findes indført i Stævningsbogen 1675, men ikke i Domprotokollerne, og den maa vel være blevet forligt eller trukket tilbage. Imidlertid havde Lars Mørk fra 1. Maj 1673 forpagtet Hovedgaarden Aastrup af Jokum Fred. Pentz for 500 Rdl. aarlig,
og til Sikkerhed for Forpagtningen leverede han Pentz den Obligation paa 1000 Rdl., som han havde faaet til Opbevaring af Skiftekommissionen i Hobro. Da Lars Mørk blev dømt til at tilbagelevere Obligationen, som han havde givet Pentz i Pant, kom denne i Forlegenhed hos sine Kreditorer og lod derfor i April 1674 gøre Arrest i Mørks Korn og Besætning paa Aastrup, bl. a. i 34 Heste og 126 Kreaturer og krævede Forpagtningen ophævet fra 1. Maj 1674, og 27. April dømtes Lars Mørk fra Forpagtningen. Imidlertid var Obligationen 6. Okt. 1673 blevet op sagt til Indfrielse hos Grev Friis ved 2 Mænd, hvor til Greven intet sva- rede, men raabte til sine Folk, at de skulde prygle Mændene af Gaarden. Jokum Fred. Pentz' Hustru, Fru Kirsten Normand, var i Marts 1674 i Viborg i Terminsforretninger, og hun sagde, at Obligationen var tiltransporteret hendes Mand af Lars Mørk i Betaling for Forpagtningen; Henrik Ibsen Hack lod gøre Arrest i dens Paalydende, saa længe der var Proces om Boet. I September stævnede Henrik Hack derefter Pentz til Udlevering af Obligationen, hvad denne nægtede, og Herredsfogeden vilde ikke afsige Kendelse, før der var faldet Dom i den af Lars Mørk til Højesteret indankede Sag. Lars Hansens Hustru havde iøvrigt kun arvet ca. 283 Rdl. af Obligationens Paalydende 1000 Rdl., og dertil kom, at han havde indløst nogle Medarvinger, ( Matias Hacks 5 Broderbørn ), med godt 127 Rdl., saa den for ham havde en Værdi af 410 Rdl. 15. Juni fik Jokum Fred. Pentz Udlæg i Lars Mørks Bo for 370 Rdl. Lars Mørk havde iøvrigt selv været i Viborg i April 1674.
1) Om disse vidtløftige Processer, se Vennebjerg H. Tingb. 6. April,
27. April, 25. Maj. 1. Juni, 15. Juni. 22. Juni og 28. Sept. 1674. Lars Mørks udførlige Forpagtningskontrakt er tinglæst 27. April 1674.
Han var nu uden Erhverv, og fra 1. Maj 1674 til Maj 1676 boede han i Hjøring, hvor hans Fader betalte for Logement til ham og en Dreng samt to Heste og en Ko. Han var optaget af sine mange Processer. Da hans Fader var død 1676, fremkom han med Krav paa Betaling af de foran nævnte Beløb, som Faderen skyldte ham; men hans Moder fremkom med Modkrav for, hvad de havde betalt for ham, medens han boede i Hjørring, og Lars sagde derefter, at medens han var paa Aastrup havde Forældrene og de hjemmeværende Sønner faaet Sild, Hamp, Klæde, Skp, Smør, jern, Hør og Tobak hos ham, og da Brødrene var med ham i Hobro, havde han ogsaa betalt for dem.. 1676 fæstede han Agdrup i Taars Sogn (godt 6 Tdr. Hk.), og her boede han og hans Hustru 1677, da de 18. Marts stævnedes af Forpagter Nieis Christensen paa Nørre Elkær for Betaling for 5 3/8 Td. Rug, som 1670 var leveret til dem i Nejst; men 1683 var de borte fra Agdrup, og jeg har ikke senere truffet paa dem, med mindre det er den Lars Hansen som 1683 boede i Aarup i Vrejlev Sogn som Fæster under Asdal. De havde antagelig ingen Børn, men Dorte Bloch havde af sit første Ægteskab nogle Børn, af hvilke Lisbet Villadsdatter blev gift med hans Broder Oluf.
Slut. med W.Årbog

B 3 MORTEN MORTENSEN BLOCH Paa en Ejendom kaldet Liden (Lien) i Lerup Sogn i Han Herred har der været bosat en Niels Pedersen Roed, hvis Enke Enge Nielsdatter i 1650 gifter sig med en Morten Block. Vi finder nu flere Gange denne Mands Navn i Forbindelse med Liden, bl. a. modtager han den 12/5 1651 Afkald fra et af Børnene i Hustruens 1. Ægteskab, Niels Nielsen Roed. Sidste Gang vi hører om ham er i 1663, da Morten Bloch kræves for Fædrenearv til Stedbømene.
Det synes naturligst at opføre denne Morten Bloch som Søn af Morten Bloch i Kjettrupgaard, men det bør dog bemærkes, at der i Matrikulen 1664 er anført: Lien, 1 Gaard, Morten Nielsen, saa hvis det er den samme Mand, maa han høre hjemme andetsteds i Slægten.

A 3 JENS MORTENSEN BLOCH I LUND (SKAANE) Denne Bloch holdt sig ikke - som de fleste af Slægten - til de hjemlige Kødgryder, han gik over paa den anden Side af Sundet, men var der dog kun i den Tid, Skaane var dansk. Hvomaar han er kommet dertil, ved vi ikke, første Gang vi hører om ham, er han bosat i Lund. Han maa ikke forveksles med en anden tildels samtidig Jens Bl., der var bosat i Lund eller Lunde i Han Herred Det er formentlig rettest under Omtalen af ham at tage en langvarig Affære, som har Berøring med flere af Familien. Den begynder med, at Jens Bloch i Lund i Skaane under 15/4 1633 faar Bevilling til som Værge for en Datter af afdøde Anders Rasmussen, forrige Foged i Nordhan- delen i Norge, at overtage alle hendes Værdier, idet det dog fremhævedes, at han skulde handle som ret V ærge. Herved er en Mand i Bergen, Mourids Boested, imidlertid blevet Stærkt . udsat for at blive snydt. Han har haft Penge tilgode hos den afdøde Foged, men denne unddrog sig Betaling af Gælden ved ~ at rejse til Danmark og dø i Helsingør, og paa Boesteds Henvendeise udgaar der da 2 Aar efter, 3/5 1635, Befaling til Borgmestre og Raad i Lund til at hjælpe ham med at indkræve , hans Tilgodehavende hos J ens Boch., der nok har villet modtage Myndlingens Gods og Formue, men ikke har villet betale
Gæl- den. Borgmestre og Raad har ikke kunnet presse noget ud af Jens Boch., Mourids Boested maa igen gaa til Kongen og fremsætter nu - 19/5 1636 - Ønske om, at Jens Bloch skal komme til Bergen for at svare til Gælden, og Kongen sender ogsaa Brev til Lensmanden med Befaling i Overensstemmelse dermed. Saa gaar der lang Tid, uden at vi hører noget, og da Jens Bloch dør i 1644, synes man ikke at være kommet videre. Imidlertid er Myndlingen Margrethe Andersdatter, der har været Pige hos Ejeren af Møgelkjær Henrik Rantzaus Hustru, blevet gift med en stedlig Sognepræst, Hr. Hans Henriksen Blichfeldt til Raarup, og Henrik Rantzau tager nu pænt sine Præstefolks Parti og vil hjælpe dem til deres Ret. I et Brev af 3/11 1645 anfører han, at Præstekonens rette Værge var hendes ældste Morbroder, Borgmester Søren Bloch i Hobro, men at denne overlod sit Hverv til sin yngre Broder Jens Bloch., hvis Arvinger nu vil fragaa Arv og Gæld. Henrik Rantzau ønsker derfor Kongens Befaling til, at Søren Bloch skal svare til Forpligtelserne med Regres til Jens BIoch.'s Arvinger. Søren Bloch har ikke uden videre villet dække Gælden, og Hr. Hans maatte derfor gaa Rettens Vej. Imidlertid dør ogsaa Søren Bloch., og hans Enke Maren Nielsdatter og Datter Anne Sørensdatter med Ægtefælle Mathias Ibsen bliver den 24/1 1648 ved Hobro Byret dømt kvit for Præstens Tiltale at være af Søren BIoch.'s Slægtning, Byfoged Christen Bloch i Hobro. Landsretten hjemviste Sagen til fornyet Paadømmelse efter Fremskaffelse af Skiftebreve vedrørende Arvemidlerne efter Præstekonens Morfader, Mormoder og Morsøster, men frikendte Søren BIoch.'s Arvinger for at skulle svare til Arven, der sikkert væsentlig har bestaaet i Rettigheder i Morten Bloch.' og Hustrus efterladte Gods. Ved Herredagens Dom af 19/6 1649 udtaltes, at Landsdommen ikke havde kunnet afsige anden Dom, eftersom det ved kgl. Missive var tilladt Jens Bloch at faa udleveret Barnets Gods. Da det kgl. Brev imidlertid var erhvervet ved vrang Beretning fra J ens Bloch., og Søren Bloch var den ældste Broder, saa kunde sidstnævntes Arvinger ikke befries for Kravet, men skulde staa til Rette for Arven i den Udstrækning, den ikke kunde faaes dækket i Jens Bloch.'s Bol
Nu kommer saa Mathias Ibsens Tur til at tage fat. Først ansøger han d.19/6 1649 om Befaling til Lunds Borgmestre og Raad om øjeblikkelig Registrering af Jens Bloch.'s Formue - hvilket maa være bevilget, for bag paa hans Ansøgning staar "Klart" - og derefter den 5/7 s. A., da der i Boet befindes at være nogenlunde Middel til Dækning af Arven, om at maatte udtage af Boet, saavidt det kan tilstrække. Resten maa saa fremskaffes af hans eget Bo og hos hans Svigermoder - "som er en fattig, hjælpeløs og raadløs Enke". I 1653 er der igen en Retssag for Herredagen foranlediget af Arvesagen; en i Svenstrup i Froste Herred boende Jacob Møller, der var Skyldner til Maren sI. Jens Bloch.'s ifl. en Obligation, stor 400 Rdl., Rest- købesum for Jens Blochis Hovedgaard i Lund, hvilken Obligation hun maa have afleveret til Mathias Ibsen, hvorefter der er givet denne Indvisning i Gaarden, beklagede sig over, at Gaarden, som var beliggende paa en belejlig Plads op til Adelgade, nu kun var blevet ansat til 300 Dir.
Jens Bloch efterlod sig sikkert ikke Børn.

HENRIK MORTENSEN BLOCH
Det er et uroligt Hovede, vi nu skal høre lidt om, en Mand som sikkert har haft gode Chancer for at kunne klare sig gennem Livet, men som der ikke synes at have været ordentligt Hold paa, hverken i moralsk eller i økonomisk Henseende. Vi træffer ham antagelig første Gang i 1629 som optrædende for Fru Ellen Marsvin til Stenalt, da der skal indgives en Fortegnelse over hendes Bøndergods i Himmersyssel. Der er i det hele ikke Tvivl om, at han i mange Aar varetager Ridefogedgerning paa flere Gaarde, saaledes nævnes han i 1632 og 1636 som ærlig og velforstandig Karl - han er sikkert ikke gift da - Henrik Bloch Ridefoged til Høgholt og i 1646-47 som Ridefoged til Sejlstrup, hvor han fører Tiltale mod en Mand for Landsforræderi efter Krigen 1643-45 med det Resultat, at han blev straffet "paa Kroppen paa Bremerholm" i 10 Aar.
Senere er han ret stærkt knyttet til Hobroegnen, antagelig paa Grund af Giftermaal; han nævnes fra 1647 ,flere Gange som Ejer eller Bruger af Gaarden Hannerup i Stenild Sogn, og han har ogsaa haft Bopæl i Hobro, hvor han udsteder Gældsbrev i 1649 og sagsøges i 1650, medens han i 1658 kaldes "førig Indvaaner i Hobro" og endnu i 1661 ved Taksering staar som Ejer af den til 100 Rdl. vurderede Halvpart af sal. Christen Andersen Borgmesters øde og ubeboede Gaard. Ved samme Tid opføres han som Ejer af et Selvejerhus i Nøronsild, og mange Aar efter oplyser en Mand, at hans Fader fik noget Jord paa Hobro Mark til Udlæg af Henrik Bioch - I Aarene 1661-63 betegnes han som Forvalter og Ridefoged samt Forpagter paa Rødslet, men er i 1664 førig Forpagter paa denne Gaard, hvorefter han dør 1665 i Knepholt i Kjær Herred. I lange Tider har han haft Rettigheder i den tidligere ommeldte Bjerregaard i Han Herred, hvilken Ejendom han i 1650 pantsætter for 180 Rdl. til Niels Gundesen i Tanderupgaard, der formentlig var gift med en Søster til Jens Bloch i Lunde , og hvorom han den 25/8 1662 indberetter, at han ejer denne Gaard, hvoraf der i aarlig Bondeskyld svares 4 Tdr. Byg, medens Herligheden tilhører Hans kgl. Majestæt. I et , Kontributionsregnskab for 1 662-64 opføres Gaarden ogsaa I paa følgende Maade under Selvejerbondeskyld: "Bjerregaard, Peder Søffrensen, Sielffeyer, som Henrik Bloch tilkommer". Endvidere har han været Ejer af en Bondegaard i Vester Thorup, hvori der i 1651 tilkendes en Mand Indvisning , og i 1662 hed det ogsaa, at han ved Indførsel havde opnaaet en Ret paa 21 Vendelbo Skæpper Byg i en Gaard i Vust By og Sogn.
Men trods alt har han vist aldrig været paa den grønne Gren, der er det ene Vidnesbyrd efter det andet om, at han har kæmpet med økonomiske Vanskeligheder, i 1652 synes han saaledes at være blevet sagsøgt af Fætteren Byfoged Christen Bloch i Hobro for det ret overkommelige Beløb 3 Rdl., og det er sikkert ogsaa ham, der i 1654 af Borgmester Peder Bering i Viborg indstævnes for 140 Rdl. "efter hans Æres Forpligt". Det er ganske interessant at se, at han virkelig efter Kreditors Begæring bliver dømt æreløs, "efterdi fremlægges Henrik BI.och's udgivne Æresforpligt til Peder Bering at betale, og ikke sket er, bør han fordi (derfor) efter hans egen Forpligt æreløs at være".og ikke nok hermed, samtidig optræder en Cathrine Jens Jensens m. fl., som paastaar den samme Henrik Bloch dømt fredløs at fare, da han har ladet sig Vold oversværge og ikke rettet for sig inden 6 Uger. Der ses imidlertid ikke at foreligge noget Domsresultat, og vor Henrik Bloch er i hvert Fald ikke forsvundet ud af Landet. Og at disse Sager virkelig angaar denne Henrik Bloch., ja derpaa tyder ikke blot, at der ikke paa dette Tidspunkt synes at optræde andre af samme Navn, men ogsaa at han senere appellerer en Dom i en Sag mellem ham og en Christence Anders Madsens, der har beskyldt ham for at have handlet ukristelig mod hende og hendes Mand, saa at denne mistede sin Løn derved, og kaldt ham for en forbandet Løgner). I 1661 har han igen Besvær med en Kvinde, nu en Johanne Nielsdatter i Viborg, der ved Sandemænd har faaet ham oversvoret Vold i Anledning af en Gæld fra 1649 og sat i Gældsarrest, hvorfra han undveg til hendes og Byfogdens store Fortrydelse. Saa optræder hans Husbond, Fru Christence Lykke, sal. Frantz Brockenhuus, til hans Forsvar, og da hun erklærer, at han var til Viborg Snapsting i hendes vigtige Ærinde, blev I. samme Volds Ord og dens Forfølgning kendt magtesløs,
samtidig med, at Henrik Bloch dog tilpligtedes at betale Gælden + : Omkostninger.
Medens Henrik Bloch boede paa Hannerup, har man været saa ufornuftig at lade ham blive Værge for Stenild Kirke, Og saa sent : som i 1663 faar Amtmand Ove Juul kgl. Befaling til at søge Gælden, oprindelig 110 SIdir. indkrævet", hvilket ogsaa f. s. v. lykkes, som der gives Kirken Udlæg for Fordringen med Renter og Omkostninger ialt 160 Rdl. i 4 Tdr. Byg Bondeskyld i Bjerregaard. Dette Udlæg i Henrik BIoch.'s eneste virkelige Aktiv generede Fr. v. Arenstorff til Overgaard m. m., der som nuværende Ejer af Rødslet - han blev gift med det gode Parti : Christence Lykke - havde et udækket Krav paa ham. Det forsøgtes at hævde en Fortrinsret for denne Fordring, men Landstinget fastslog ved en Dom, der faldt efter Henrik BIoch.'s Død, at Udlæget til Kirken skulde staa ved Magt..
Henrik Bloch kunde dog ogsaa optræde som Kreditor; paa Han Herreds Snapsting 1663 sagsøgte han Enken efter Niels Andersen i Aggersborg Torup, Broder til den tidligere ommeldte Herredsfoged Jens Andersen i Vester Thorup, for 92 SIdir., som skyldtes for Udlæg ifl. Kaution og Gældsbrev, men det kom der sikkert ikke noget ud af, da dette Bo vist var insolvent, ligesom han Aaret efter forsøger at inddrive Penge hos en anden Debitor.
Henrik Bloch var gift med en Karen Jensdatter, og de havde 4 Børn, Sønnerne Morten Henriksen i Tanderupgaard og Jens Henriksen i Aarup samt Døtrene Lisbeth og Helle.
Til de mange Vidnesbyrd om Henrik BIoch.'s daarlige Forhold til det økonomiske kan føjes, at de 2 Sønner nogen Tid efter Faderens Død - han døde den 18. Februar 1665 - lod indstævne Kreditorerne, deriblandt Amtmand Ove Juul, til Kjær Herreds Ting, hvor de paa det bestemteste paa Moders, Søstres og egne Vegne frasagde sig enhver Andel i Arv og Gæld efter Faderen - saaledes som de allerede havde gjort det ved Faderens Begravelse i Vadum Kirke den 26. Febr. - og overlod eventuelle Efterladenskaber til Kreditorernes Forgodtbefindende
MORTEN HENRIKSEN BLOCH Den 23/3 1646 bevidnedes paa Han Herreds Ting, at Morten Bloch i Tanderupgaard i Krigens Tid havde udlagt 4 Rdlr. til en Salvegarde ved Navn Abraham, der laa i Beistrup, for en Søren Petersen i Nørregaard i denne By, hvilket Beløb han endnu ikke havde faaet refunderet .
Denne Morten Bloch maa være den ene af Henrik BIoch.'s Sønner, for da disses Onkel Chr. Pedersen i Aarup, g. m. Anne Mortensdatter Bloch den ældre, i 1666 forsøger at gøre et Krav paa Henrik Bloch paa 10 Rdl. gældende overfor hans Sønner, angives Morten Bloch at bo paa Tanderupgaard.

JENS HENRIKSEN BLOCH
Vi hører første Gang om ham i 1659, da han optræder som Fadder i Kollerup Kirke, saa han har vel allerede da Ophold i Aarup. Her har han i hvert Fald senere Bopæl i en Del Aar, maaske i den samme Gaard, der beboedes af hans Onkel Chr. Pedersen og Tante Anne I Januar 1664 nævnes Jens Bloch
I Aarup som optrædende paa Tinge, og i 1665 møder Jens Henriksen Bloch i Aarup i Retten angaaende en Mand, der var
tilsagt til at køre en Tur til Aalborg med Chr. Pedersen, men sad Tilsigelsen overhørig. Den nære Forbindelse mellem ham og Familien i Aarup har dog som ovenfor anført ikke forhindret Onklen i at ville gøre et gammelt Krav paa Henrik Bloch gældende overfor dennes Sønner, men disse klarede sig her ved at fremlægge Udskrift af Kjær Herreds Tingbog om, at de havde frasagt sig al Deltagelse i Arv og Gæld efter Faderen. Kravet blev bagefter ført frem for Landstinget, uden at det dog kan ses med hvilket Resultat
Jens Bloch bar sikkert ogsaa haft Muligheder for at kunne klare sig godt, i 1667 hører vi, at han optræder i Retten paa "Øvrigheds Vegne Henrik Rantzau" i 1673 er han gift og har gjort et godt Parti, hans Hustru Inger Madsdatter - er efter alt foreliggende Datter af Herredsfogden i Slet Herred Mads Nielsen i Næsborg, der i sit Segl brugte 3 Agern (Blomster) ligesom flere Bloch'er, og i 1675 faar han da ogsaa Titulaturen ærlig og velfornem. Men Æblet falder jo sjældent langt fra Stammen. Jens Bloch synes ustandselig at komme i et daarligt Forhold til Økonomien, og man faar det Indtryk, at han ogsaa var noget anløben i moralsk Henseende.
I 1677 sagsøges han i Henhold til 2 enslydende under 6/6 1675 udstedte Gældsbreve, hvert paa 10 Rdl., at betale til "førstkommende Lerup Marked", der paa den Tid var en fast Institution; Gældsbrevene havde begge Paategning om, at Jens Bloch yderligere havde faaet I Td. Tjære og I Rdl. Han gav ikke engang Møde og blev dømt efter Paastand. 1679 har han igen en Kreditor paa Nakken, han har nemlig i 1676 kort efter af sin Tante, Chr. Pedersens Enke Anne Bloch loch, at have købt en Gaard Søndergaard i Thorup, formentlig Vester Thorup, pantsat denne Ejendom for 50 Rdl., hvorpaa ganske vist var afdraget 12 Rdl. for et Gadehus i Vester Thorup, men Reststolen kunde eller vilde han ikke betale. Heller ikke nu gav han Møde i Retten.
Herefter synes det hele at styrte sammen for ham. I Juli 1679 møder en Peder Jensen i Aggersborggaard frem med en lang Række ubehagelige Krav. For Amtstuen fordrer han 45 SIdIr., selv har han 35 SIdIr. tilgode, Jens BIoch.'s Svoger Knud Madsen 12 SIdIr. og en Laurs Jensen i Beistrup 45 SIdIr.; det
største - men paa den anden Side maaske ikke mest generende Krav fremsættes dog for Inger Madsdatters Søster Birgitte, der formentlig havde Ophold hos Familien i Aarup, for Arv og Renter heraf, og som beløb sig til ikke mindre end 746 DIr., hvoraf 500 mødrene og 25 fædrene Arv. Og ikke nok hermed, hans nuværende Husbond Morten Skinkel til Breininggaard og Hustru Helle Urne har ogsaa Krav paa ham, dels for Restancer, dels ifl. en Obligation i Anledning af et indviklet Mellemværende med Hensyn til 9 Læster Vaarsild, som Jens Bloch skulde sælge i Norge for Morten Skinkel. Endelig fremsætter Værgen for Kollerup Kirke et Krav for Kirken, hvis Tiende Jens Bloch har haft i Fæste Da Gælden naturligvis ikke bliver betalt, forbrydes Fæstet af Kirketiende, men der bliver ikke gjort Udlæg for noget af Kravene - hvortil ogsaa slutter sig en Fordring fra Palle Rantzau til Bratskov, af hvem Jens Blocher blevet forstrakt med 6 Rdr under Hensyn til, at der ikke foreligger klar Oplysning om Størrelsen af Skatterestanceme, der har I. Prioritet. Midt under det. hele foretager han et Skridt, som man ikke rigtig forstaar Nytten af, han lader tage Syn over Gaardens Brøstfældighed, udvisende at der er mange Mangler paa Gaarden. Dette synes at medføre, at Aagards Ejer selv lader tage Syn over Gaarden, og da der derefter er Brøstfældighed for "en temmelig Quantum Penge", kræves Beløbet indbetalt. Dommeren siger nu, at da der er 2 Skøn, der strider mod hinanden, vil han ikke afgøre Sagen, men henviser denne til Paakendelse for "mine Overdommere" d. v. s. Viborg Landsting. Man faar nærmest det Indtryk af Sagen, at Herredsfogden søger at hjælpe Jens Bloch., men som vi senere skal se, har de sikkert ogsaa været Staldbrødre i en ufin Sag, der nogle Aar efter rulles frem for os. Imidlertid fremføres det nu ogsaa fra Godsets Side, at Jens Bloch ikke har gjort pligtigt Arbejde til Aagaard, og herefter maa Herredsfogden i August 1681 dømme ham til at betale det forsømte Arbejde og til at have sit Fæste forbrudt
Kort Tid senere - i Nov.. 1681 - er der endelig kommet Oplysning om Skatterestanceme, men det hele synes at gaa i Staa, der har vel ikke været Værdier at gøre Udlæg i; Kirkeværgen har været med Herredsfogden i Aarup, men gik derfra uden at faa Udlæg, saa optræder Sognepræsten og - formentlig - Slægtningen velærværdige Hr. Jens Bloch paa Kirkens Vegne efter Biskoppens Befaling, men han synes ikke at kunne bringe Sagen videre frem. Ifølge Kirkeregnskabet for 1680 skyldte Jens Bloch i Aarup 8 Tdr. Byg, "hvorom skal gøres Forklaring til næstkomm. Aaring", men i Marginen er tilføjet: "NB. blev til intet. J. Bloch".
Jens Henriksen Bloch kom virkelig bort fra Aarup, i April 1683 træffer vi paa en ny Mand i Aarup, Bertel Jensen, der angives med Gaarden at have overtaget Restancer for Arbejdspenge og "Frøgield", og som iøvrigt havde det Uheld, at hans Kreaturer "var med Skab besmittet" - vel Kvægsyge - hvorfor han fik Tilhold om at have sine Kreaturer afsondret fra andres. I Oktbr. s. A. møder vi Jens BIoch.'s Navn blandt de 8 Mænd, og hans Bopæl angives nu at være Aggersborg Ullerup. Umiddelbart herefter bliver den tidligere omtalte penible Sag draget frem; der er stærkt modstridende Forklaringer, dels for øster Han Herred, dels for Vester Han Herreds Ting, saa det er vanskeligt at faa Klarhed over den, men Forholdet er formentlig det, at en ung Mand Frantz Clausen, der senere angives at være Student, sammen med Herredsfogden i øster Han Herred, Mathis Tøxen, og Jens Bloch- muligvis i et tildels officielt Ærinde - den 7. Juli 1683 er kommet til en gammel Mand i Vust, Jens Sørensen, hos hvem de faar noget at drikke og et Spil Kort, efter Jens Sørensens Udsagn mod hans Vilje. Ved Kortspillet faar de - med Rette eller Urette - vundet baade Penge og 2 Sølvkander fra ham; Kanderne lægger Jens Bloch straks Haand paa og stopper dem i Bukserne - der maa have været et Par gode Lommer i dem - og drager afsted med ~ dem}. Endvidere forklarede et Vidne, at Frantz Clausen Dagen efter var kommet til Jens Bloch , der da var i Klitgaard, og havde spurgt til Kanderne og Pengene og krævet Andel deri, idet han slog og truede ham og udtalte "du havde ikke vundet, havde jeg ikke været, jeg gav jo Tegn undertiden, hvordan du skulde slaa dine Kort". Mathis Tøxen gjorde alt for at rense sig, medens Frantz Clausen og Jens Bloch ikke gav Møde, og der afsagdes saa en ret vag Dom, hvorved Sagen f. s. v. angik Frantz Clausen henvistes til Professorerne eller Retten det Sted, hvor Gerningen var begaaet - Vester Han Herred -, Mathis Tøxen, der ikke var blevet overbevist om at have paaført Jens Sørensen Skade, frikendte s, "indtil andet bevises", medens endelig Jens Bloch dømtes til at svare for sin Gerning, hvis den var ulovlig, idet iøvrigt henvistes til, at der ikke forelaa Oplysning om Sølvkandernes Vægt eller Værdi.
Senere søgte Frantz Clausen og Mathis Tøxen at faa ny.Forklaring fra Vidnerne, vistnok for at appellere Sagen, men Vidnerne lod sig ikke rokke, men henholdt sig til deres tidligere afgivne Forklaringer. Muligvis kom der ikke mere ud af Sagen, der i hvert Fald ikke synes flatterende for Jens Bloch., men
han har nok passet godt i Selskab til Herredsfogden, der ved Retskredsomordningen nogle Aar senere blev karakteriseret som aldeles uduelig og udygtig og desforuden ganske uvederhæftig
I Ægteskabet med Inger Madsdatter havde Jens Bloch følgende børn
Maren døbt 2/9 1673, Henrik f. 20/11 1674, Liisbet f. 10/121676 som maaske er den Lisbeth I. Bloch i Aarup, der begraves 10/10 1678, Mads døbt 4/12 1677 og Christen f. 4/7 1680
Jens Henriksen levede endnu i 1697, da han ses at have været Fadder men angives da boende i Kollerup.
Om børnene og deres Afkom har jeg ikke Oplysninger; botset fra Mads Jensen, der ere flere Bloch'er paa Egnen, som muligvis kan have fået deres Navn fra denne Slægt.
Heller ikke om LISBETH HENRIKSDATTER BLOCH og B 3-d. :HELLE HENRIKSDATTER BLOCH har jeg nærnmere Oplysnnger om ,..
MADS JENSEN BLOCH kaldet: M A D S J E N S E N ( den første)
født: 3-12-1677 i Kollerup
døbt: 4-12-1677 i Koililerup Kirke
død. 29-02-1719 i Kollerup
begr. 1-03-1719 i Kollerup.
Mads er døbt som søn af: JENS HENRIKSEN BLOCK og hustru ÏNGER MADSDATTER i Aarup
Mads bliver Trolovet den 20-12-1703 og Viet samme dag med:
KIRSTEN JENSDATTER
født: 25-03-1675 i Kollerup
døbt: 25-03-1675 i Kollerup Kirke
begr, 3-03-1742 i Kollerup

Kirsten er døbt som datter af: JENS ERICHSEN fra Sønderkjær og hustru DORTHE LAURITSDATTER Ved
Mads:;og Kirstens Vielse står MADS JENSEN i Nørgaard
Mads Jensen var Rytterbonde antagelig på Nørgaard i Kollerup Hans Segl kender vi, I henhold til "Skandinavisk Våbenrulle" se ved Sønnen ANE NR.16. Jens.
Skjoldet: Sølv deri en rød Sparre ledsaget for oven af to for neden af een oprevet brun stup med 2 grønne blade
Hjelm mærket:To harnisk klædte arme holdende et gyldent Neg.
Hjælm Klæde: Indvendig sølv udvendig Rødt
Hjælmen: Indvendig rødt og udvendigt sølv.
Mads og Kirstens børn:
ANE NR.16.: JENS MADSEN døbt: l' søndag i Advent 1703.
33-1.: KAREN JENSDATTER døbt: 4' Søndag efter trinit. 1710
33-2.: LAURITS JENSEN døbt: St.Hansdag 1707 .
MADS :JENSEN I NØRGAARD I KOLLERUP I følge Kollerup Kirkes Ministerialbog 1719 side 235.Mads :Jensen Soldat boende i Kollerup, død om søndags Sildig ;, efter 29. Februar, og da hand var gaaen fra sin Svoger Erik Jensen i Fjerritslev med en anden Soldat Hans Pedersen, frøs ihjel og hand blev fundet i Morges på en Agger i Nordbjerg i Rønderup (måske stod der Bonderup) , lagt på en baare og :Jordet 1. Marts i sin alders 44 år 2. Maaneder. Det har antagelig været et hårdt vejr med Frost og Sne. og han er sikkert gået vildt, er blevet træt og lagt sig. Teksten i kirkebogen er lidt mærkelig, en slags Telegramsprog det er skrevet af en Slægtning til ham nemlig Præsten
Jens Jensen Block den ældre. .
Her gik hans Svigermoder Dorte Lauritsdatter til hånde i Præstegården.
Datoen den 29. Februar. har jeg ikke undersøgt nærmere, men
i 1719 var der ikke skudår, det var først l720.der var Skudår.
Så skulde Præsten have skrevet den 28. ?
N8.! Alderen skulde have været skrevet 42år 2 Måneder. eller
dødsåret er måske 1720 så var han 43år 2 Måneder. og så passer Skudåret med 29 Februar.
Præsten Jens Jensen Bloch
Han nedstammer fra Jens Mikkelsen Bloch i Lem som historikerne ikke er helt enige om hører til Bloch Slægten "Niels Bloch i Rold " ,blandt hans børn var der en søn Jens Jensen Bloch i Lunde i Lerup sog i Han Herred.
Blandt hans børn finder vi Præsten I Kollerup Jens Jensen Bloch.
Hans Gravsten i Kollerup Kirke fortæller alt om ham.(Uddrag af værket
"De Danske Kirker " Thisted Amt Bind 1 side 107
- 6) Jens Jenssøn Bloch, Sognepræst her til Stedet, og Provst i Vester Han Herred, født i Luunde 28. Maj 1646, ordineret 10. Dec. 1679, gift først med Anne Andesdater af Kliim i 10 Aar (ingen Børn), siden med Maren Jacobsdater Brun af Skeve (kan være Skæve ) i 9 Aar (fire Sønner), død 17?? [1725], ? Aar gammel. Indskriften er altsaa hugget før hans tredje Ægteskab 1708 med Else Thøgersdatter (sml. Gravsten 7). Gotlandsk Kalksten, afbrudt foroven, nu 141 x 82 cm. Indskriften med Reliefversaler, hvoraf flere er sammenskrevne, Navnene med Kursiv og Skrjftstedet til Slut (Hebr. 13) med fordybet Fraktur, er anbragt i et ovalt, ophøjet Felt med Bladramme, der atter omgives af et retkantet Felt, som oventil afsluttes af et Buesag, hvori Kristus med Sejrsfanen; i Hjørnerne liggende Genier, de øvre med Blæseinstrumenter, de nedre med Dødssymboler. Over og under dette Felt har været tre sidestillede Retkantfelter; de øvre er nu bortslaaede, de nedre har yderst Fremstillinger af Lukas og Johannes, i Midten Kristj Gravlæggelse. I Vaabenhuset.
7) Else Thøgersdaat[ter] Vium, født i Vium Præstegaard "i Aarhus Stigt" 30. Okt. 1661, gift først med salig Hr. Søren Bagge i Broust, i 5 Aar, siden [1708] med salig Hr. Jens Bloch her i Kollerup (sml. Gravsten 6) . . . Enkestand ? Aar, døde saa 17?? d. i sin Alders ? Aar. Hvjdgraa Kalksten, 170 x 110 cm, med fordybet Skriveskrift i ottekantet Midtfelt, omgivet af Bladramme og indskrevet i et Firkantfelt, i hvis Hjørner Englehovder; foroven et Timeglas, forneden en Kartouche med religiøs Indskrift; langs Randen storbladet Bølgeranke. I Thuras Beskrivelse omtales Stenen saaledes: "Nok findes ved Kirken en Ligsten, som i sin Tid skal lægges over sal. Hr. Jens Blochs efterlevende tredje Hustrus Gravsted", hvorefter Indskriften gengives. I Vaabenhuset.

JENS MADSEN.
født: 1703 i Nørgaard i Kollerup
døbt: 3-12-1703 i Kollerup Kirke
død: Jeg har ikke kunnet finde ham død i Kollerup sogn så han er sikkert død som enkemand i et andet sogn. Forældre: MADS JENSEN og hustru KIRSTEN JENSDATTER
Jens bliver Trolovet 25-10-1731 og Viet l' Søndag i Advent som er den: 2 December 1731,1 Kollerup Kirke med:
ANNE GREGERSDATTER AARUP.
født: 1706 i Aarup i Kollerup sogn
døbt: 10-02-1706 i Kollerup Kirke
død.: 17-06-1746 i Kollerup Anne er døbt som datter af: GREGERS JENSEN AARUP og hustru MAREN GRAVESDATTER
Jens Madsen og Anne Aarups Børn:
ANE NR.8.: MADS JENSEN født: 27-07-1732
16-1.: MAREN JENSDATTER født: 26-03-1742
Begge er født og døbt i Kollerup, om der er flere børn, vides ikke da der kun er fundet disse to i Kollerup Kirkebog. Jens Madsen var Rytterbonde og havde i sit segl (Våben) Skjoldet: en stup med grønne blade Jedsaget af et Neg, en Le, og en Rive. Dette segl er ikke fundet af mig, men i følge "Skandinavisk Våbenrulle" skal hans signet indeholde følgende Våben: på jord en stup med to grene og blade med til vestre en le, en ,rive, og et neg på pæl.
Litteratur. P. Reitzel "Våbenføre Slægter i Danmark" 111 ,97 København 1959.
Rytterbønder: Det var kong Chr.5 der i 1688 indførte begrebet Rytterbønder det var i en tid, hvor store dele af Adelen måtte gå fra deres Gaarde og Godser, 1688 ejede kronen endnu 14,000 bøndergårde eller 25 % af samtlige gårde.
En del af disse ca.3500, var udlagt til de såkaldte Rytterdistrikter. hvad der betød, at bonden kunne selv være Soldat.
Ride for Gården" som det hed, men kunne også stille en søn eller en fremmed Karl for sig i så fald skulle han betale for ham, Han skulle under alle omstændigheder stille til tjeneste i Det Nationale Rytteri.
Rytterbøndernes forhold ændredes flere gange, en tid skulle de ikke selv være Soldater, men have hvervede Ryttere i Kvarter ,og senere blev Rytterne indkvarteret i barakker, mens bønderne skulle svare Rytterholdspenge. Rytterbonde, omtales som beskrevet i Danmarks Historie
den unge Enevælde bind 8. 1660-1721,ved John Danstrup og Hal Koch,Politikkens forlag 1977.

M A D S J E N S E N (DEN ANDEN)
født: 27-07-1732 i Kollerup i Han Herred
døbt: 3-08-1732 i Kollerup Kirke
død.: 29-01-1809 i Nørholm
Mads gifter sig i l' Ægteskab i Nørholm Kirke 1764 med en Ældre Pige MAREN JENSDATTER født: ca,1718 død.: 28-02-1779 i Nørholm Ægteskabet er arrangeret for at Mads kunne få et Gadehus i Nørholm i Fæste, efter Marens død gifter Mads sig igen i Øster Hornum Kirke
10-08-1779 med: 40. ANE NR.9.
KAREN LAURSDATTER HAUBROE.
født: 1738 i Volstrup
døbt: 14-09-1738 i Øster Hornum Kirke
død.: 27-09-1818 i Nørholm 80 år gammel
Karen er Datter af: LAURS CHRISTENSEN HAUBROE og hustru MARGRETHE LARSDATTER i ø. Hornum sogn
I Følge Øster Hornum Kirkebog ses:
Den 2 Maj havde Enkemand Mads Jensen af Klitgaard ved Nørholm sogn Trolovelse med Pigen Karen Laursdatter fra Volstrup
Deres Forlovere var Mads Jensen Mølgaard og Anders Bindrup begge af Volstrup
Som derfor til Vitterlighed have Underskrevet. Vielsen fandt sted
den 10-08-1779.
Mads Jensen som er Søn af: JENS MADSEN og hustru ANNA GREGERSDATTER AARUP af Kollerup
Han rejste sammen med sin Fætter Gregers Christensen Aarup, som Fæstede "Klitgaard" i Nørholm sogn, Mads havde et Frihedsbrev med fra "Aagaard" gods i Kettrup sogn i Vester Hanherred Han fæster under St. "Restrup" et Gadehus se vedlagte Fæstebrev. Efter hans 1' Kones død afholdes der en Skifteforretning se senere Vedlagte Skiftebrev.
Denne Fætter til Mads er søn af hans Morbroder Chresten Gregersen Aarup, Gregers Christensen Aarup ved vi en del om han blev født Kl. 8 om morgenen den 31-03-1734 o g så ved vi også at han blev Trolovet den 6-04-1764 og Viet den: 19-10-1764 i 8rovst Kirke med:Peder Jægerums datter Maren Pedersdatter som er født 1742 og døde 10-05-1769 i øster Svendstrup.
Forloverne ved 8rylluppet var:Niels Kjær i 8rovst og Poul Gregersen i Vester aarup.
1765 Forpagter Gregers Aarup "Klitgaarden" i Nørholm sogn som han besidder til han til han i 1768 Forpagter: "Sønder Skovsgaard" i øster Svendstrup. i Øster Han Herred. her dør hans Kone Maren Pedersdatter Jægerum 27 år gammel hun bliver begravet her.
Gregers og Marens børn:
CHRESTEN GREGERSEN AARUP døbt: 10-01-1765 i Nørholm
ANNE DORTHE GREGERSDATTER AARUP døbt: 15-03-1766 i Nørholm PETER CHRISTIAN GREGERSEN AARUP døbt: 9-06-1767 i Nørholm
METTE MARIE GREGERSDATTER AARUP døbt: 23-10-1768 i Øster
Svenstrup og døde 15-10-1769 samme sted.
Faddere ved Anne Dortes Dåb: Niels Pedersen , Søren Feltbereder Peder Staun Degnens Kone og Præstens Hustru
Vi kan lige se på Mads igennem et Skema for hans liv.
1732 bliver han født
1746 dør hans Moder Anne Gregersdatter Aarup
1762. Får han Frihedspas fra Aagaard .i Han Herred
1764 Bliver han gift med Maren Jensdatter
1764 Får han Fæstebrev på Gadehus i Nørholm
1779 Dør Maren Jensdatter hans Kone af 1' Ægteskab
1779 Bliver han gift med Karen Laursdatter Haubroe
1780 Bliver Ingvord Født
1809 Dør Mads 73.år gammel,begraves i Nørholm
1818 Dør Karen 80.år gammel Begraves i Nørholm.

SLÆGTEN INGVORDSEN
MADS JENSEN
27-07-1732. 29-01-1809 Fæstebrev fol.4S2 af 22-09-1764.
Jeg sophia Hedevig Grevinde af Rantzau, Enke Grevinde af - Levetzau frue til Restrup, Torstedlund Albæk Aastrup og Søebygaard Kiendes og herved giør Vitterligt at have Stædt og Fæst. ligesom jeg og hermed Bortfæster til Nærværende unge og frie Karl MADS JENSEN som foreviser det frihedsbrev fra Hr. Laurs Hvid til Aagaard, dateret 4 November 1762.Et mig tilhørende
Gadehus i Nørholm sogn ved Klitgaard, som Ingvord Lauesen sidst beboede og fradøde. Hvilke Hus med det dertil lagte og udviste stykke Jord, bemelre Mads Jensen sin Livstid udi Fæst forundes med Vilkaar:at hand ægter den på Stædet værende Pige Maren Jensdatter og imod at hand deraf aarligen til 1' Martini betaler udi huus og Arbejdspenge toe Rigsdaler en 1 mark toe skilling, ret ligesom til forn deraf svaret og betalt 2 Rigsdalef, samt giør aarlig tvende løb eller Reiser ibud. på 3 a.4 mil og ibud andre til Aalborg naar hand derom bliver tilsagt, forbedre og villigeholder Huset på Bygning ved at samme alle tider for et fuld lovligt Syn kan paases og øvrigt Holder sig Deres Kongelige Majst. allernådigste lov og Forordninger angaaende Fæste og Husbeboerne efterrettelig. Være mig som sit Herskab og i min fraværelse min Fuldmægtige Hørrig og Lydig alt under dette Fæstes forbrydelse eller anden lovlig Straf. Indfæstningen har hand mig self betalt med ? og.firs rigsdaler til stedfæstelse under min haands underskrift Restrup 22-09-1764.
s.h.r.G. af Levetzau.
Ligelydende Original Fæstebrev haver jeg i Dag modtaget hvis Indhold udi alt jeg herved forpligtiger mig at holde og efterkomme under den foreskrevne eller anden straf som med min haands underskrift tilstaaes. Restrup et supra Mads Jensen Til Vitterlighed Gregers Aarup.
SKIFTEFORRETNING
MAREN JENSDATTER Husmand MADS JENSENS afdøde hustru i Klitgaard
ANNO 1779 den 26 Februar mødte efter en meddelelse af Enkemanden Mads Jensen Husmand paa Restrup Gods, forvalter Ole Hall fra Restrup gods for at Registrere og Forseile efter hands for 2 dage siden bortdøde Hustru Maren Jensdatter boede i Klitgaard og haver Ole Hall medtaget 2' Vitterlighedsmænd nafnlig Johannes Dall gartner påa Restrup og Søren Jensen Gjelstrup af Klitgaard i hvis overværelse blef forefundet og forrettet som følger.
I STUEN
l Fyhr bord med aaben fod og Skuffe
l Ege Hængeskab med laas og Nøggel 1 Fyhr Slag bænk
l Gl. Rød malet ege Skrin hvorudi intet fandtes og ligesaa en tom Fyhr Kiste med Jernbeslag laas og Nøggel umalet
1.Skiden? Jern Kakkelovn med aarstal 1730.
Gladset Kløver Hollandsk Te Glaskande blaa og hvid kant
2 som er i Støkker Hollandske Krus med Tinlaag
Brød Kreb? er i Støkker
2 st.gl. Lænn Stole,den ene med Guul og Bruun stribet Hynder l Stol med
Læder Sæde
1 Klædes børste
1 Hammer og Knib Tang l Haandøxe
1 Spinderok 1 Haspe Træe 1 Bærbar Tobaks Fyhr Tøj 1 Mangel Træe
UDI ET SENGESTED
1 Blaae og Hvædstribet Olmerdugs Overdyne l dito Pude l dit o l dito
1 Grøn og Hvid Olmerdugs dito1 dito Underdyne 1 par gl. Blaargarns Lagner
1 Jerrn Lyse Sax
Den salige Kones Kiste af Fyhr med Jern hjørnebaand, som nu er Forseilet.
I det Lidet KAMMER
var,
1 nye Hængeskab med Laas og Nøggel derudi fandtes en lidt FetaIie (Viktualie) og føde Vahre og forhen ej Forseilet
1 Fyhr Bord med lugt Foed
1 Hollandsk krus uden Laag
1 Glas- 3,pæls Flasker
1 Pæls dito-1 dito mindre- 1 Bres glas?
1 gl. ubrugelig Syepgel
1 liden bru Sauge-1 Ege Øel halv Tønde-1 Øel Tragte 1 gl. Sold(Loerdinger)-
1 Peber Qvern-1 Bache Truse
1sort Leer Gryde
1 Potte - Spager bordmed Skytt ?

PÅ LOFTED
4 Skp. Byg samme foregav Enkemanden at behøve til Føde og Sæden samt Augel.
2 Skp. Havre Item 1 Skp. malt (Item=Ligeledes) 2.Gl. Kornsække
1.Kedel med ---? og tilbehør alt ubrugeligt 1.Halm Kurv
I KRAMMERSET
1. Fyhr Balie-3.Staa Tønder 1.Kaaber Keddel,i den haver angav Enkemanden at tilhøre Niels Færk i Nibe som som hand alsaa betalte aarlig Leje deref
1.Fuhr- 1.Sælde-1.Haandqvern-1.Fuhr Strippe
1.Gl. Elte Trug- 1.Skyttel og Rige-1l. Stige
I LADEN.
1. ---?Lygte med krog 1.Lyster med Stage.
alt kan ikke læses men der er bl. andet,l.Slibesten-1gl.Sold 1.Jord Greb- 1.Spade- 1.Gl. Skoul-1.Saubestan (sikert en sav Buk)
CHREATURER.
l.sort Koe 5.aar.-3.Stk. Faare.
Herpå blev Enkemanden til spurgt om der var videre tilsvarende end det allerede Specificeret og Forseilet hvorpaa han svarede Nej Speciferede Effekter som overladt til ham indtil 30' dagen som er 26 Marti førstkommende at saaledes er Forretninlqen og posteret bekræftes med hænders Underskrift
Datum Stervboet i Klitgaard Ut Supre.
Enkemanden Som Overværende Vitterligheds mænd, Mads Jensen , Johannes Dall og Søren Gielstrup
Anno 1779.den Forbemeldte 26,Marti som var 30'dagen efter afgangne Maren Jensdatter i Klitgaard,mødte jeg Ole Halle store Restrup hos Enkemanden Mads Jensen Husmand i Klitgaard for videre Registrere og Vurdere den salig Kones efterladenskaber til lovlig Skifte og Deling imellem Enkemanden og den afdødes arvinger de noget uventet vilde blive noget at Arve.
Den salig Kones Slægt angaar blev da anmeldt at være sin Mosters Datter Maren Mouritsdatter som for nogle Aar siden er indkommen i Aalborg Fattiges Huus og nu der befinder sig, slægtninge eller Andre paarørende viste de til stede værende ikke paa den afdødes side at være i live.
Ole Halle havde medtaget 2 Vurderings- og Vitterligheds Mænd Nafnlig Søren Jensen Gielstrup og Jens Nielsen Klitgaard begge her af Klitgaard og blev da Disse saavel som Enkemandens Overværelse fore fandtes og Forrettedes følgende.
,( her følger så igen den samme opremsning af Indboet som tidligere)
Karen var som omtalt døbt i Øster Hornum Kirke den 14-09-1738
oom var Den 15' :Søndag efter trinitatis og var døbt som datter af
Laurs Haubroe i Gjelstrup
Hans kones søster fra Nørholm bar barnet
Niels Sørups kone gik med hende
Faddere: Jens Mølgaard
ChristenrMølgaard fra Vilstrup
Moderen var ikke omtalt, men er Margrethe Larsdatter og hendes Søster i Nørholm er Anne Laursdatter gift med Thomas Poulsen Kraas
Niels Sørup er Moderens Fader og hans Kone er Ellen Madsdatter som jo så er Moderens Moder.
De to "Mandlige Faddere må være nære Slægtninge og Naboer.
Mads og Karens Eneste Barn:
ANE NR.4.: INGVOR MADSEN født: 22-06-1780 i Holme ,Klitgaard

I N G V O R M A D S E N.
født: 1780 i Klitgaard i Nørholm sogn
døbt: 25-06-1780 i Nørholm Kirke Hj.døbt den: 22-06-1780
død.: 23-05-1861 i Klitgaard
begravet i Nørholm Ingvor er søn af: MADS JENSEN og hustru
KAREN LAURSDATTER
Faddere: Christen Laursen og Peder Laursen af Volstrup, Christen Ingvorsen, Mad. Buchholtz bar Barnet og Ingborg Staa ved Klitgaard fulgte med
Christen Laursen og Peter Laursen er Moderens Brødre, de har tilnavnet Haubroe. Christen Ingvorsen er Nabo .Mad Buchholtz Fruen på "Klitgaard" hvem Ingeborg er vides ikke.
Ingvor bliver gift i Nørholm Kirke meri: 11-09-1813 med:

DORETHE CHRISTENSDATTER GJELSTRUP
født: 1788 i Nørholm sogn
døbt: 23-02-1788 i Nørholm Kirke Hj.døbt:20-02-1788
død.: 7-11-1858 i Nørholm og begravet her
Dorethe er døbt som datter af: CHRISTEN CHRISTENSEN GJELSTRUP og hustru METTE JENSDATTER
Faddere: Peder Bunderups kone ( Dorthe) Christensdatter Gjelstr. Niels Bunderup (Kirsten)Præsten har skrevet fejl. Niels Munk og Peder Jensen Rytter alle af Nørholm
Peder Bunderup er er ikke gift med Dorthe, men med Kirsten Jensdatter Gjelstrup en faster til Barnets Fader,
Niels Bunderup er gift med Maren Poulsdatter som også er i Familie med Barnets Fader, Se Slægten Caspersen. de andre kan ikke identificeres.
Ingvor er skrevet i Kirkebogen uden D som Ingvor Han var Sognefoged i Nørholm sogn.
Ingvor og Dorethe s Børn:
4-1.; KAREN INGVORSDATTER født: 3-04-1817
4-2.: METTE INGVORSEN født:17-04-1820
4-3.: KIRSTEN INGVORSDATTER født: 2-08-1822 ANE
NR.2.:MADS CHRISTIAN INGVORSEN født:lO-09-1824
4-4.: ELSE INGVORSDATTER født:13-06-1828 4-5.:
JENS INGVORSEN født:11-11-1833 19-1

4-1 KAREN INGVORSDATTER
født: 3-04-1817 i Holme i Nørholm sogn. død. i Aalborg
Hun blev gift i Nørholm Kirke den 19-11-1852 med:
NIELS CHRISTENSEN BØDKER født:17-01-1804 i Nørholm død.: 4-12-1871 i Nørholm
han er Søn af: Chresten Nielsen Bødker og hustru Johanne Nielsdatter
Det var Karens 1' Ægteskab, men Niels havde været gift før med: Maren Sophie Jacobsdatter hun var født 20-08-1796 i Nørholm,
Børn i 1' Ægteskab med Maren Sphie:
Ane Johanne født: 27-07-1830
Maren født: 25-12-1831
Jacobine født: 18-05-1833
Christiane født: 11-02-1837.
Børn i 2' Ægteskab med Karen
CHRESTEN NIELSEN født: 16-11-1854 i Nørholm
Chresten var Sindsyg og blev Indlagt på Sindsygehospitalet i Viborg, her var han til han døde den:19-05-1935.
ANE JOHANNE blev gift med THOMAS THOMASEN DAM i Nørholm og blev Moder til MAREN SOFIE THOMASDATTER DAM, som fik et Barn med JENS PETER CASPERSEN, nemlig MAREN KIRSTINE CASPERSEN
født: 10-07-1882 SE SLÆGTEN CASPERSENs SLÆGTSBOG side 20-1a1.
Niels Bødker var iøvrigt broder til KNUD CHRISTENSEN BØDKER der blev gift med Casper Jensens Søster KAREN MARIE JENSDATT. se samme Slægtsbog side 104. og Slægtsoversigten side23-26. for samme slægt.
Karen og Niels Christensen Bødker fik et Plejebarn; MAREN hun var døbt i Nørre uttrup 18-12-1861 og død i. Aalborg den: 5-02-1940. hun var gift med Niels Pedersen Tømrer født på Gjøl 14-05-1863. De fik 4.Børn.

METTE INGVORSEN
født:17-04-1820 i Holme i Nørholm sogn Død.: 9-05-1847 i Nørholm
Mette blev ikke gift, men hun var forlovet med: SØREN CHRISTENSEN MØRK fra Hasseris, de fik en søn sammen, Mette døde i barselseng. Sønnen:
JENS CHRISTIAN SØRENSEN født: 3-05-1847 i Holme
Han blev opfødt i Hjemmet i Holme hos sine Bedsteforældre Ingvor og Dorethe, da de dør bliver han boende hos hans Morbroder Mads og hans Kone Maren Sørensdatter Bejlegaard
J E N S C H R l S T I A N S ØR E N S E N .
født: 3-05-1847 i Holme
død.: 27-04-1932 i Mastrup i Buderup Sogn (Støvring) Jens bliver gift i Nibe Kirke den 15-04-1886 med .
METTE KATHRINE MADSDATTER
født: 30-01-1848 på Gjøl Hun er Datter af MADS CHRISTENSEN og hustru INGER MARIE LARSDATTER
og søster til Maren Sørensdatter Bejlegaard (halvsøster) Se senere under Mette Cathrine. De får Sønnen:
SØRENS CHRISTIAN SØRENSEN
født: 29-06-1886 i Nibe
døbt: 12-09-1886 i Nibe Kirke død på Aalborg Sygehus syd
Begr. ca.1970 i Støvring
Søren er døbt som søn af: Jens Christian Sørensen og hustru Mette Catrine Madsen
Faddere: Barnets Moder, Pige Dorthea Marie Ingvordsen af Klitgaard, Barnets Fader, Mads Christian Ingvordsen af Klitgaard.
Søren blev Viet i Buderup Kirke ,I følge Kirkebogen:
Copuleret 25-08-1908, Søren Christan Sørensen Ungkarl født i Nibe
29-06-1886, Medhjælper i Hjemmet. Søn af Jens Christian Sørensen og Hustru
Mette Cathrine Madsen af Mastrup 22.år.
Pige Else Marie Elkjær født på Mastrup Hede 25-08-1883 Husholderske på Mastrup Hede Datter af Husmand Christen Christensen Elkjær og hustru Else Nielsen af Mastrup Hede 25.år. ELSE MARIE ELKJÆR. født: 25.08.1883 på Mastrup Hede døbt: 9-10-1883 i Buderup Kirke begr. 9-11-1953 i Støvring
Else Marie er døbt som datter af: Husmand Christen Christensen Elkjær og hustru Else Nielsdatter af Mastrup Hede
Faddere: Jens Elkjær og hustru af Aarestrup, Gårdmand Morten Jensen og hustru af Borup, Niels Madsen af Støvring.
1905 den 18-12.fik Else Marie Navneforandring af By-og Herreds-
fogeden i Nibe på Navnet: ELSE MARIE ELKJÆR.
Søren og Marie fik ingen børn sammen, men Marie fik en Datter.
EMMA ELEONORA CHRISTINE ELKJÆR
født: 25-09-1906 på Mastrup Hede
døbt: 20-05-1907 i Buderup Kirke.
begr. 9-12-1984 i Støvring.
MADS CHRISTIAN INGVORDSEN
født: 17-09-1824 i Klitgaard i Nørholm sogn
døbt: 25-12-1824 i Nørholm Kirke
død.: 24-05-1905 i Nørholm
Mads er døbt i Nørholm Kirke som søn af: INGVORD MADSEN og Hustru DORTHE CHRISTENSDATTER GJELSTRUP
Faddere: Ane Mortensdatter, Ane Johanne Jensdatter, Jens Christensen, Niels Pedersen - alle af Klitgaard
Af faddere kendes Jens Christensen,han var Nabo til Ingvord og er Vor Ane nr.4,i slægten Caspersen og fader til Casper.
Mads Christian bliver Viet i Nørholm Kirke den:17-05-1861 til.:
MAREN SØRENSDATTER BEJLEGAARD
født: 1-08-1839 på Gjøl i Bejlegaarden
døbt: 10-08-1839 i Gjøl Kirke
død.: 16-03-1927 i Aalborg Stengade 22.Stuen tv.
begr: 17-03-1927 på Aalborg Almen Kirkegaard Kvarter 12.nt.68.
Dødsdagen er forkert indført,hun blev ikke begravet dagen efter Dødsfaldet.
Maren er døbt i Gjøl Kirke som datter af: SØREN NIELSEN og hustru INGER MARIE LARSDATTER
Faddere: Gaardmand Kristen Jørgensens hustru Anne Sørensdatter, Anne Marie Madsdatter, Gaardmand Peder Jensen Gjøl, Cristen Christensen
Husmand Jens Christensen alle af Gjøl.
Maren er kun døbt Maren Sørensdattet,uden Bejlegaard. af Faddere er kendt.Anne Marie Madsdatter som er kusine til Maren,hun blev stammoder til Gandrup Slægten, forfatteren Ricard Gandrup er Sønesøn af hende. ligeledes Madsen Mygdal Slægten, Kendt er Statsministeren Niels Peter Madsen Mygdal Jens Christensen er barnets Onkel der er gift med Faderens halvsøster Karen.Chresten Christensen er faderen halvbroder også kaldet Belekræn. de øvrige faddere er mig ukendt.
Mads Christian og Marens børn:
DORTHEA MARIE INGVORDSEN født: 1-01-1862
METTE KIRSTINE INGVORDSEN født:26-06-1864
INGVaRD S0RINUS INGVORDSEN født:28-09-1866
KRISTIAN INGVORDSEN født:28-08-1872 død.:30-06-1884
MAREN INGVORDSEN født: 8-09-1874 død.: 4-03-1891
Det er denne marens Bibelhistorie som er delsvis bevaret. og Findes hos undertegnedei 2002. 'Mads Christian var hjemme hos forældrene,hvor han tjente som karl, Maren tjente hos Gaardejer Ole Christensen og hustru Maren Thomasdatter på Gjøl,men vi ser hende i Folketællingen 1860 som Pige hos Ingvord Madsen, hun er sikkert kommet dertil efter at Madses Moder er død i 1858, De unge har så fundet ud af at gifte sig Mads var jo blevet 37.år og Maren 22.år.i 1861 da de gifter sig,straks derefter dør Ingvord Madsel: og Mads Fæster så Huset i Holme hvor de bor.
I Hornum Herreds Skøde- og Panteprotokol B.35 D.Sp.24. Side 47 b. Findes et Fæstebrev således lydende: 1861.
FÆSTEBRV fra KLINGENBERG TIL MADS CHRISTIAN INGVORDSEN
på et Hus i Klitgaard.
Johan Frederik Klingenberg / til Klitgaard gjør Vitterligt at have stædt og Fæstet ligesom jeg hermed Steder og Fæster til Mads Christian Ingvordsen det hus med tilliggende Jord- lod som er en del af Matr. 72.der er mig tilhørende,hvilket
hus med Jord hans å,fdøde Fader Ingvord Madsen hidtil har havt i fæste,liesom denne betaler han Aarligen en trediedel af alle Amtsstueskatter der udredes af nævnte Matrikkel no.72 og Kommuneafgifter af Hartkorn,7 Skæpper 2 Fjerdinkar 1/6 Alb. i Tiende til Ejeren skal fæsteren ligesom hans fader aarlig udlægge 4 Tønder og1 Skæppe Byg betalt efter Kapitaltaxt.
I Landgilde svarer fæsteren aarlig 40.Rigsdaler Dansk, Skriver Fyrretyve Rigsdaler Rigsmønt,der betales ligesom Skatterne i 11 Juni og 11 December termin 1861.
Fæsteren har under lovens straf at opfylde alle forpligtigelser som paahviler ham som fæster efter Lov og Anordninger.
I Indfæstning er betalt 500.Rigdaler dansk, det bemærkes at den omstændighed at Mads Ingvordsen er fæster ikke skal være til hinder for,at han aarlig kan føre fra Fæstestedet 10 er Ti læs Gjødning paa sin nuhavende Ejendomsjord paa Nørholm Mark saa længe den drives fra Fæstestedet,og Avlet af den fortæres på dette. Klitgaard 28 Juni 1861 F.Klingenberg
til Vitterlighed: Niels Aagaard Niels Pedersen. Fæstebrevet er udslettet
28-04-1906.
Det ser ud til at Mads har været ret velhavende at han har kunnet betale 500.Rd. for sit fæste, en anden ting der tyder derpå er at finde i Hornum Herreds Skøde- og Panteprotokol B.35.d. i Sp.22 side 670 A.:
1857.0BLIGATION
Panteobligation fra Ingvord Madsen i Klitgaard til Mads Chr. Ingvordsen samme sted. Jeg underskrevne fæsteboelsmand INGVORD MADSEN i Klitgaard
tilstaar med denne Obligation at være min Søn Mads Christian Ingvordsen den Summa 300.Rigsdaler skriver Trehundrede Rigsdalere skyldig hvilken kapital jeg ikke alene er pligtig til fra underskrevne dato at forrente med 4 Procent aar- lig, der bliver at erlægge i to Terminer ,nemlig 11 Juni og hver 11 December , men og skadesløst at betale bemelte min Søn Mads Christian Ingvordsen eller Arvinger til hvilken af ovenmeldte Terminer, der et halvt aar forud, lovligen fra nu.
Siderne er blevet opsagt (NB! sidste sætning forstår jeg ikke) Skullde jeg udeblive med Renters erlæggelse i en Maaned over den rette tid, da er selve Kapitalen med paaløbende renter strax til betaling forfaldne. og for videre at betrygge min Creditor og Søn saavel for som for de paaløbne renter og alle i tilfælde af Søgsmaal paagaaende omkostninger giver jeg herved ham og Arvinger første Panteret i min besætning, Ind- og Udboe samt forøvrigt i alle min lige Gjenstande af hvad navn nævnes kan ,intet i nogen maade undtaget som jeg nu eier eller mindes Vander, hvilket alt jeg forpligter mig til skulle blive tilstede og holder i forsvarlig stand til Creditors sikkerhed.
I tilfælde af denne forpligtigelse Overholdelse er Gjælden strax til betaling forfalden, i hvert tilfælde hvor jeg maatte blive Sagsøgt efter denne forskrivning da jeg den hurtige retsforfølgning efter forordningen af 25 Januar 1828 undergi- vet.
Til bekræftigelse med min egenhændige Underskrift i Overværelse af tvende tiltagne Vitterlighedsvidner.
Klitgaard 2' Juni 1857 INGVORD MADSEN til Vitterlihed Ole Jensen- Niels Madsen
Læst i Retten paa Hornum Herreds tin 6 Juni 1857 og indført i bemeldte Jurisditions Skjøde og Panteprotokol.
Maren blev født på Gjøl, på " Bejlegaarden " som var fæstet af hendes Fader Søren Nielsen Bejlegaard og moderen Inger Marie Larsdatter, Efter faderens død må Maren og Moderen forlade "Bejlegaarden" som da bliver fæstet til anden side. Hvor de kommer til at bo er ikke undersøgt, men de har sikkert boet til Leje på en gaard på Gjøl .
i 1840 gifter hendes moder sig med en Tjenestekarl fra Birkumgaard, Mads Christensen, og her i Folketællingen ser vi den lille familie boende i et Husmandssted på Gjøl.
Folketællingen: Mads Christensen 38.år
Inger Marie Larsdatter 40.år
Maren Sørensdatter ll.år.
Søren Christen Madsen 5.år.
Mette Kathrine Madsen 2.år.
Anne Marie Sørensdatter 80.år. i Pleje
som det her ses så har Maren fået en Plejefader(stedfader) og 2 Halvsøskende. Næste gang vi støder på Maren er hun 16.år. og tjener hos Gaardejer på Gjøl Ole Christensen og hans Kone Maren Thomasdatter, 5år senere i 1860 ser vi Maren er kommet til Holme i Nørholm sogn som Tjenestepige hos Ingvor Madsen, haris Kone Dorthe Christensdatter Gjelstrup var død i 1858 78.år gammel
Ingvor Har en søn Mads Christian gående hjemme, samt en Dattersøn,Jens Christian Sørensen på 13 år. han var søn af Ingvors Datter Mette Ingvordsdatter, hun døde i Barselseng. Maren forelsker sig i Mads og de bliver så gift, men bliver boende i Holme. Maren var en slags klog kone i Sognet hun kogte medicin af urter som hun havde god kendskab til, samt Koppede folk
og når nogen døde gjorde hun liget i stand.
Huset i Holme havde Matr nr. 72. og var først fæstet fra Gaarden "Klitgaard" senere købt til Selveje.
Maren bliver efter Madses død boende og 1906 ses at hun bor der sammen med Datteren Dorthea Marie og hendes Mand Jens Peter caspersen som er benævnt som, han som Bestyrer og hun som Bestyrerinde. Maren flytter omkring 1907 til Nørholm og senere til Aalborg ca. 1910. og bor her sammen med Dorthea Marie og Jens Peter. Maren døde i Aalborg og er begravet her.

Fra Hornum Herreds Skøde og Panteprotokol
Bog nr.29. side 292-293-294. Arkiv Nr. B.35 D -SP37.
SKJØDE OG AFTÆGTSKONTRAKT.
Skjøde fra Mads Ingvardsen til Jens Peter Kaspersen paa Halvpart af Matr.Nr. 40 b af Nørholm. ANMÆRKNINGER! i Margen Matr. nr. lv og Ix af Klitgaard er forud behæftet for 600 Kr. Relaxation v,33-396 (nr. lv og Ix.)
27-06-1903 udslettet Aftægt og 250 kr. v.36.600.
NB! de omtalte v33 -396 og v35-600. er Skøqe og Parnteprotokol Nr. og Sidenummer. hvor oplysningerne er Bogført.
Underskrevne Husejer Mads Ingvardsen af Nørholm tilstaar herved at have solgt og overdraget, ligsom jeg ogsaa herved haver Skjødet og aldeles afhændet til Husejer Jens Peter Kaspersen af Klitgaard den mig i følge Skjøde Tinglæst 31' Marts 1849 tilhørende Halvgaard af Ejendomsretten til Matr. 40.b. af Nørholm by og sogn, Skyldsat for Hartkorn 3 Skæpper l Fjerdingkar 2 1/4 Album, gammelskat 10.kr.25 Øerer. Hvorfor endvidere medfølger den paa mit Fæstested beroende Besætning,
2 Heste,3 Køer, 2 Kalve, 4 Faar. Inventarium og Avlsredskaber
2 Vogne, Plou og Harve, samt i det hele hvad dertil hører. Overdragelsen sker paa følgende Maade:
1. Ejendommen tiltrædes strax af Kjøberen som herefter udreder alle af samme Gaards Skatter og Afgifter.
2. Kjøbesummen er bestemt til 750,Kr. er Syv Hundrede og femti Kroner, som afgøres derved at Kjøberen overtager og fra 11'Juni Termin d.a. at regne forrenter den paa Ejendommen hvilende Pantegjæld paa 500,Kroner til Laust Nielsen i Svenstrup, videre Resten 250,Kr. afgjøres derved at Kjøberen 3 Maaneder efter at den længst levende af Sælgeren og Hustru Maren Sørensen, er afgaaet ved Døden udbetales til Forpagter Ingvard Sørinus Ingvardsen af Klitgaard 150 Kroner er et Hundrede og Femti Kroner, og til Husmand Knud Larsen af Sønderholm 100,Kroner er et Hundrede Kroner, uden Renter.
3. Saa længe Sælgeren. Mads Ingvordsen og hustru Maren Sørensen ham
forpigter Kjøberen sig til at Yde dem følgende Aftægt.
a. Medens Kjøberen Jens Peter Kaspersen og hustru Dorthea Marie Ingvorsen er i Live, skal Kjøberen Yde Aftægtsfolkene Føde, Klæder, Lys og Varme, Vask og Renlighedspleje og pasning i Sygdom og Alderdomstilfælde samt bekoste Læge og Medicin, alt paa forsvarlig maade og Maden i god Sund og Veltillavet stand, Endvidere skal Kjøberen betale Aarlig 25.Kroner er toti- fem Kroner som betales med halvdelen hver l' Mai og l' November ,1' gang l' MAj dette Aar, Maden ydes paa den Maade at Aftægtsfolkene har ret til at Spise sammen med Kjøberen og hans Familie og dersom Aftægtsfolkene skulle misfornøjet hermed da skal Maden bringes dem paa deres Bopæl paa den af dem i fæste havende Ejendom under Klitgaard.
b. Skulde derimod Kjøberen Jens Peter Kaspersen eller hans ovennævnte hustru afgaa ved Døden,da skal Aftægtsfolkene, naar de
begge var døde være berettiget til at fordre leveret i Stedet for den under litra a..anførte Aftægt, aarligt: 3 Tønder Rug, 1 Tønde Byg, 2 lispund Mellem Flæsk 2 lisprund Faarekjød, 1.lispund Ost, 2 Lispund Smør, 2 Tønder Kartofler,4 pund Uld med 2 pund til hver Klipning, 5000, er fem Tusinder stk Skudtørv samt i Penge 25Kr. er Totifem Kroner og 6 Potter Mælk ugentlig hvoraf de 3 Potter skummet Mælk og de tre potter nymalket Mælk, og saa fremdeles skiftevis, Korrn og
Penge leveres med halvdelen hver 1' Maj og 1' November, Kartofler i rette opgravningstid, Tørvene i rette Bjerningstid hjemkørt i tør og velbehandlet tilstand indsat i Aftægtsfolkenes Tørverum, og af almindelig Størrelse. Kjød og Flæsk og Ost leveres inden hver Aars 1' November og Smørret leveres med 2 3/4 pund den første 1 hver Maaned. Samtlige Præstationer leveres i god og sunde og velrensede Købmandsvarer, skadesløs til Aftægtsfolkene paa deres Bopæl i Fæstehuset.
c.Naar Aftægtsfolkene afgaar ved døden skal Kjøberen bekoste deres anstændige og hæderlig begravelse efter deres stands og Egnens Skik og Brug imod herfor at modtage alt hvad Aftægtsfolkene maatte Efterlade sig.
4. Og da nu Kjøberen som foran anført har afgjordt den fastsatte Kjøbesum og da han herved forpligter sig at Yde den omstkomne aftægt saa skal den foran beskrevne Ejendom til- høre med alle de rettigheder, byrder og forpligtigelser hvormed jeg hidtil har har ejet samme idet jeg indestaar for vanhjemmel efter Loven.
5. Til sikkerhed for skadesløs betaling af de i post 2. omtalte 250 kroner saavel som Aftægten giver jeg Jens Peter Kaspersen herved Prioritet og panteret
næst efter de 500. Kroner i den mig herved tilskjødede Ejendom samt i den mig i følge Skjøde tinglæst 9 Januar 1892 den Kjøbende Ejendom i Klithuse
i Nørholm sogn Skyldsat under Matr.nr. lv for Hartkorn l Fjerdingkar 1/2 Album gammel skat 34 Øre Nr.lx Hartkorn l " l 1/2 Album" 46 Øre
Med alle de paa Ejendommen nu eller i Fremtidigen opførte Bygninger ,Besætning, Inventarium Avl, afgrøder, og Gjødning saavel i det pantsattes
Ansvarligheder. I søgsmaalstilfælde skal den ved forordning af 25' Januar 1828 Hjemlede hurtige Retsfølgning være en Vanslig Rets- anmærkning
,kan uriiliådes70m forskellige Fæstebonde Servitu- ter behæftigelser og om Fiskeretten ikke følger Grunden. Den solgte Ejendoms Værdi under Aftægt ansættes til 800.Kroner Aftægtskapitalverdien til 1000,Kroner og Værdien af det medsolgte Løsøre til 1500 Kroner, idet det bemærkes at Besætning og Inventariums Værdi er
ansat saa højt fordi samme har tilhørt Sælgerens Fæstested.Jeg Jens Peter Kaspersen indgaar herved paa foranstaaende betingelser, til bekræftelse med vore Underskrifter Vidnefast p.t. Nibe 28' April 1893.
JENS PETER CASPERSEN MADS INGVORDSEN
til Vitterlighed om Underskrifternes ægthed og dateringens rigtighed J.NIELSEN og P.LARSEN
Læst i Retten paa Hornum Herreds ting den 6' Maj 1893. læst tillige som Pantebrev for Aftægt og Præstationen og indført i bemelte Juridictions Skjøde og Panteprotokol.
C.C. Græbel.

DORTHEA MARIE INGVORDSEN
Født: 1-01-1862 i Holme i Nørholm sogn
Hjemmedøbt: 2-01-1862 .
Fremvist i Kirke i Nørholm sogn den: 20-12-1862
Død.: 18-08-1944 i Aalborg
Begravet fra Ansgard Kirke i Aalborg den :22-08-1944 Kl.15. til Aalborg Kirkegaard Kvarter nr. 12 grav nr. 68 og 70 hvor også hendes Mand og Moder ligger begravet.
Dorthea Marie er i følge Nørholm Kirkebog døbt som datter af MADS CHRISTIAN INGVORDSEN og hustru MAREN S0RENSDATTER BEJLEGAARD
Faddere: Gaardejer Niels Bødker i Nørholm, Pige Mette Kathrine Madsen Gjøl, Søren Christensen i Hasseris, Mads Christensen Gjøl , Søren Christian Madsen af Gjøl.
Omtale af Faddere ved Dorthea Maries dåb i Nørholm Kirke Gaardejer Niels Bødker er Niels Christensen Bødker som er gift med Faderens Søster Karen Ingvordsdatter. Pige Mette Kathrine Madsen og Søren Christian Madsen er Halvsøskende til Moderen. Søren Druknede i Rusland, vi ved ikke hvorledes.
Mads Christensen er Moderens Stedfader, hendes Moder blev jo tidligt Enke efter Søren Nielsen Bejlegaard og giftede sig så senere med Mads Christensen.
Søren Christensen kan være? en halvbroder til Marens Fader deres Moder var gift 3 gange og i andet Ægteskab med Chresten Christensen Møller fik en søn Søren Christensen som flyttede fra Gjøl over til Porsheden, efter igen nogle år flytter han og dukker op i Nibe boende hos en datter, det er iøvrigt en Søn af ham, Chresten Sørensen Bejlegaard der bliver stamfader til Slægt nr. 2 Bejlegaard på Egholm, hvor han overtog sin Svigerfaders Gaard, Niels Uttrup Gaard.
Se Egholmsbogen udgivet af P Hansens efterf. Bogtrykkeri Aksel Schølin Aalborg 1935 og Skrevet af Skoleinspektør Kr. Værnfelt. side 73 og 245-258.

Den første Bejlegaard Slægt på Egholm var Marens Farbroder Lars Nielsen Bejlegaard Stamfader til.
se Eghoplmbogen side 106-246.med flere sider.

Dorthea Marie Ingvordsen bliver Viet i Nørholm Kirke den: 23-12-1886 til.
JENS PETER CASPERSEN
født: 1-09-1856 i Klitgaard i Nørholm sogn
Hjemmedøbt den 27-10-1856
fremvist i Nørholm Kirke den: 25-12-1856
Død.: 16-03-1921 i Aalborg
Jens Peter er døbt som søn af : CASPER JENSEN og hustru KAREN MARIE JØRGENSDATTER
Se Slægtsbog :SLÆGTEN CASPERSEN fra Klitgaard i Nørholm sogn udgivet 1990 af Jens E.Caspersen Se side 14. ANE NR. la. og videre.
Dorthea Marie og Jens Peter bor i Hjemmet hos Maren og Mads Ingvordsen her bor også Dorthea Maries Datter Larsine.
Huset er jo ikke stort, og som omtalt køber Jens Peter Caspersen det.
Dorthea og Jens Peter flytter til Nørholm omkring 1907 og det gamle hus i Holme bliver Nedrevet, i ca.1910 flytter de til Aalborg først til Dannebrogsgade 17, nuværende nr. 26.senere og indtil Maren dør i 1927 bor de i Stengade nr.22 i stuen til Venstre, Huset er for længst nedrevet for at gøre plads til Sygehus Nord i Aalborg.
Da Dorthea bliver ene flytter hun til Absalonsgade 20 på 2' sal til Venstre her bor hun til 1940 hvor hun bliver flyttet til Alderdomshjemmet på Annebjergvej hvortil hun kom på grund af Sygdom, og her døde hun 1944 af Guldsot.
Hvad levede så familien i Aalborg af, jo Bedste, Dortea Marie hjalp forskellige Familier med Storvask og Jens Peter havde Arbejde ved de Avlsbrugere der boede i Aalborg, Avlsbrugere var var en slags Gaardmænd som boede i Byområder og havde Husdyr bl. andet Køer Grise Heste mm. Høns, de solgte frisk nymalket Mælk og Nylagte Æg til de omkringboende Beboere af Udlejnings Ejendommene, eksempeivis var der en Avlsbruger i Istedgade, han stammede fra Nørholm, i Helgolandsgade og Fredericiagade var der ligeledes Avlsbrugere, senere bliver det forbudt at sælge mælk fra Stalddør og man sælger også mest Pasteuriseret Mælk fra Mejerierne.
Dorthea Marie bliver mest kaldt Dor Mari eller Dorre
Dor Mari og Jens Peters Børn: eller som det også kan siges af dem selv, Dit og Mit og Vores børn.
Dorthea Marie havde før sit Ægteskab med Jens Peter en Datter
LARSINE PETREA JENSEN født: 26-10-1883.
Jens Peter havde Ligeledes en Datter før sit Ægteskab:
se Slægtsbog "Slægten Caspersen" side 20.
MAREN KIRSTINE CASPERSEN født: 10-07-1882.
CASPER CHRISTIAN CASPERSEN født: 7-05-1887 som deres fælles barn.

LARSINE PETREA FRAULUND JENSEN
født: 26-10-1883 i Holme i Nørholm sogn
døbt: 26-12-1883 ,St.Stefansdag i Nørholm Kirke,
hun var blevet Hjemmedøbt den 26-11-1883
Død.:19-03-1941 i Frederikshavn og begravet her. Larsine er døbt i Nørholm Kirke som datter af: Ugift pige Dorthea Marie Ingvordsen 21 år og
Ugift Karl,Søren Jensen af Dall. Hans Navn var Søren Fraulund Jensen.
Faddere: Pige Mette Kirstine Ingvordsen, Karen Marie Christensen, Niels Laustsen, Ungkarl Jens Christian Sørensen Nibe, Ungkarl Ingvord Sørinus Ingvordsen
Dorthea Marie og Søren Fraulund Jensen havde Tjent på samme Gaard i Dall syd for Aalborg de blev jo ikke gift med hinanden han blev gift og bosat i Hasseris.
Sine kommer i Huset hos Arrestforvarer Mortensen i Nibe og her bliver hun nærmest at betragte som datter af Huset, hvilket også mange tror, blandt dem en Ungersvend Maskinarbejder og Smed fra Hjørring som arbejder i Nibe, Emil Sørensen, han rejser sammen med nogle venner til Amerika og efter den Korrespondance det medfører fremgår det at de breve og Kort som er sendt til Sine er Adresseret til Miss, Sine Mortensen Nibe, hvad der morer hendes bekendte.
Emil rejste til Amerika i 1910 om bord på S/S Hellig Olav, han havde bekendte i Marion i staten Iova, her arbejdede han en tid og boede hos dem familie han kendte, Arbejdet der var for Hårdt så han rejste til Racine i Staten Viskonsin, han Kendte en der arbejdede der, her bliver han Kok for et Hold Arbejdere der arbejder ved en Banelinie.
Emil kommer hjem fra Amerika i 1913 og Sine og ham bliver gift og flytter til Frederikshavn, og da Arrestforvareu Mortensen er død flytter fru Mortensen med og de bosætter sig på Emilievej og Emil får arbejde som Elektriker hos en Kombineret urmager og Installatør Nielsen i Danmarksgade, denne Urmager havde et kort ben, som han næsten altid stod på og der er utallige historier der er fortalt om ham, når nogle kunder lavede for meget Vrøvl rejste han sig i sin fulde højde på det Lange Ben.
Emil og Sine startede deres egen Installationsforretning i Søndergade nr.27. og får en stor Virksomned ud af det. Firmaet eksisterer endnu med Emils Navn
Fru Mortensen boede hos dem til hendes død, de arvede hende og i vor Familie er der stadig en del ting som har direkte forbindelse med Arrestforvaren,
I Konfirmationsgave fik jeg et Lommeur som oprindelig have været en Gave fra Afholdsforeningen N.I.O.G.T. til Mortensen.
Et Guldur af Amerikansk oprindelse med Sines Billede på urskiven som Emil havde fået lavet i Staterne har jeg arvet efter min fader, som havde arvet det efter Emil.
Sine og Emil havde ingen børn, men de fik en Plejesøn som de hentede i Norge på et Børnhjem, hahs Moder var fra Frederikshavn men hvem hun er er ikke Undersøgt, hans navn var LEIF VETTERLAND med tilføjelse af Sørensen han var født 1917, Han gjorde sig helt umulig og de måtte sende ham på Drengehjem Ingen ved hvad der siden er blevet af ham.
Emil byggede på Emilievej ved Koktvedvej i Frederikshavn en Ejendom med Bageri og Beboelse til sin Broder Gjerlev Sørensen han måtte forlade Bageriet han og familie levede på for stor fod.
JENS PETER CASPERSENS DATTER.
MAREN KIRSTINE CASPERSEN
født: 10-07-1882 i Holme i Nørholm sogn
døbt: 15-10-1882 i Nørholm Kirke
død.: 2-02-1973 i Aalborg
Maren Kirstine er døbt som datter af: Ugift Jens Peter Caspersen og Pige
Maren Sofie Thommasdatter Dam 24.år.
Alt om Maren og hendes Moders Slægt samt hendes Efterkommere se Slægtbog "Slægten Caspersen fra Klitgaard i Nørholm sogn" udgivet 1990 af Undertegnede. se Siderne 20 til 29.

CASPER CHRISTIAN CASPERSEN
født: 7-05-1887 i Holme i Nørholm sogn
døbt: 19-06-1887 i Nørholm Kirke
død.: 1-03-1974 i Aalborg og begravet der.
Casper Christian er døbt som søn af: Jens Peter Caspersen og hustru Dorthea Marie Ingvardsen
Faddere: Stine Ingvardsen af Holme, Pige Andrea Sørensen i Klitgaard, Gaardmand Mads Ingvardsen af Holme, Ungkarl Lars Peter Madsen af Gjøl, Ungkarl Niels Caspersen af Klitgaard
Fadderne ved Casper Christians Dåb: Stine er Mette Kirstine Ingvordsen Moderens Søster, Mads Ingvordsen er Morfaderen, Lars Peter Madsen er Moderens Morbroder, Niels Caspersen er faderens Broder. så. er der Andrea jeg tror det må være Nabo eller Veninde.
Casper Christian bliver Viet i Vor Frelsers Kirke i Aalborg den 28-02-1915 med:
ANINE PETERSEN
født: 9-08-1887 i Nørholm
døbt: 13-11-1887 i Nørholm Kirke
død.: 13-06-1977 i Aalborg og begravet der.
Anine er døbt som datter af: ANDERS PETERSON og hustru METTE CATHRINE JENSEN
Faddere: Niels Larsens Kone Mette Kirstine af Nørholm, Pige Marthine Nielsen af Nørholm, Barnets Fader , Lars Christian Larsen af Nørholm , Jørgen Larsen af Nørholm
Niels Larsen er Niels Peter Larsen en fætter til Barnets Moder og hans Kone Mette Kirstine Nielsen er en Kusine til Barnets Moder, foruden at de også er Fætter og Kusine til hinanden.
Lars Christian Larsen er ligeledes en fætter til Barnets Moder og broder til Niels Peter. Marthine Nielsen har jeg ikke kunnet få placeret i Slægten.
Casper Christian og Anines børn:
JENS EJGILD CASPERSEN født: 14-07-1915 i Aalborg
AGDA CATHRINE MARIE CASPERSEN " : 19-01-1917 i Aalborg
M A R G I T C A S P E R S E N født 8- 02 -1920 i A a l b o r g
MARIE CASPERSEN ": 6-12-1928 i Aalborg
Christian og Anine tjente sammen i Nørholm Østergaard hos Andreas Andersen, Christian indtil 1908, Anine til 1911.
Christian havde gået hjemme hos forældrene og hjulpet ved Landbruget men i 1905 kom han ud at tjene han fik plads hos Rasmus Rasmussen i Porsheden hvor han var fra 1' November 1905 og til 1' November 1906 hvor han så kom til Andreas Andersen, i 1908 1' November tjente han hos Andreas Christensen i Nørholm
og var her til 1' November 1909, så har han sikkert gået hjemme til 1' Maj 1910, hvor han blev framelt Nørholm sogn og fik Plads som Herskabskusk på Hotel Phønix i Aalborg hos Værten Laurits Jensen, her fik han den svimlende sum af 35,- Kr. omMåneden. Det var sikkert en god Plads, for eks om Sommeren
Kørte han Hotelværten og frue til Løkken, hvor de Logerede sig ind som Sommergæster og her blev Christian også indlogeret tillige med Hestene. og om Vinteren var han pligtig til at hjælfpe med alt Forefalden Arbejde. Den 1' Maj 1912 slutte han på Phønix og fik arbejde på Aalborg havn ved Eksportbådene der var en stor Eksport fra Aalborg med Smør og Flæsk til England en del Transport var der også med levende Kreaturer til det øvrige land og Udlandet. her var der gode penge at tjene, Men det gik kun til ca.1920 da var far så uheldig at en. Kvie gled og resultatet blev at far brækkede det ene Ben, han blev indlagt på Kamilianerklinikken på Kastetvej her lå han det meste af Vinteren, men den gang gjorde man ikke så meget ud af et brækket Ben,det resulterede da også i at Benet aldrig groede ordentlig sammen.
Efter Sygelejet købte Far en Mælkerute som han passede til Pensionsalderen.
Anine var som man siger i dag hjemmegående Husmoder, men hun syede en del for Forretninger,samt vores Tøj, det var både Skjorter og Kjoler. som Kuriositet kan nævnes at ved Far og Mors Bryllup den 28 Februar 1915 havde Arbejdskammeraterne 40 Mand indsamlet til en Bryllupsgave den svimlende Sum af 16 Kr.og 89 ører .
Deres Søn:
JENS EJGILD CASPERSEN
født.: 14-07-1915 i Dannebrogsgade 17 i Aalborg (nu nr.26.)
døbt;: 5-09-1915 i Vor Frelsers kirke i Aalborg
Jeg er døbt som søn af: Casper Christian Caspersen og hustru Anine Pedersen
Dannebrogsgade 17.
Faddere: Ugift Marie Jensen
Jens Peter Caspersen Forældrene.
Marie Jensen er Mors Kusine som boede i Aalborg
Jens Peter Caspersen er min Farfader
Jeg blev gift i Frederikshavn Kirke den 17-11-1940 med:
ELLEN MARGRETHE JOHANSEN
født.: 30-10-1919 i Frederikshavn
døbt.: 7-12-1919 i Frederikshavn kirke
død. : 24-01-1974 i Frederikshavn
Ellen er døbt i Kirken som datter af: Peter Johansen og Hustru Agnes Johansen født Jensen
Faddere: Skibstømrer Søren Kostrup og Hustru Magdalene, Forældrene. Moderen Bar, Barnet.
Ellen og mines Børn:
ANNI MARIE CASPERSEN
født:19-04-1941 på:Bådervej
BENT OLE CASPERSEN
født: 8-08-1944 i Søndergade
Jeg er udlært Elektriker og har arbejdet som sådan i flere år dels ved Elektroinstallatører og i den Længste Arrække på Frederikshavn Værft, det der hed "Danyard". Og som nu er lukket.
Jeg var soldat i Viborg ved 3' regiment 1 og 6 Batalion 1' Kompagni ved Forbindelseslinien i 1936 og genindkaldt 1937 og blev indkaldt 1' September 1939 ved Mobiliseringen ved Krigsudbrudet her var jeg så til Januar Måned 1940 hvor jeg blev Hjemsendt med Militær Udrustning, som senere Tyskerne sørgede for at vi kom af med igen.
De seneste år af mit virksomme liv var jeg ansat på Tegnestuen på Værftet som Elektroingeniør, en uddannelse jeg fik pr. Korrespondance, Ellen var uddannet i Husgerning og efter vi blev gift var hun hjemmegående Husmoder.
ANNI MARIE CASPERSEN
født:19-04-1941 i Båder i Frederikshavn
døbt.18-05-1941 i Frederikshaun Kirke
Anni blev gift i Frederikshavn Kirke den 28-09-1963 med:
ARVID BUCHOLTZ født.:20-10-1939 i Ullids Søn af: JENS BUCHHOLTZ og Hustru Dagmar BUCHHOLTZ
Anni og Arvids børn:
ANNE METTE BUCHOLTZ
født: 20-08-1969 .i Frederikshavn
døbt 28-09-1969 i den gamle Fladstrand Kirke
CLAUS BUCHOLTZ født: 8-08-1972 i Frederlkshavn
Anni er forhenværende Ekspeditrice og efter giftemålet Hjemmegående Husmoder, Arvid er udlært Maler og er nu Pensioneret Boligindspektør fra Frederikshavn Boligforening' af 1945.
Anne Mette er Sygeplejerske og Claus er El.Installatør

ANNE METTE BUCHOLTZ.
født:20-08-1969 i Abildgård sogn i Frederikshavn
døbt:28-09-1969 i den gamle Fladstrand Kirke, der på dette tidspunkt var sognekirke for Abildgård sogn.
Faddere ved dåb: Bent Ole Caspersen
Edvard Buchholtz og hustru Bodil Buchholtz.
Anne Mette er gift den 28-05-1994 i Aasted Kirke med:
KLAUS NEJSIG OLESEN.
født: 2-12-1964 i Frederikshavn
døbt i Aasted Kirke:
Klaus er søn af: Niels Nejsig Olesen og hustru Lilly Kirsten Olesen født Lyng.
Deres Børn:
Rasmus Bucholtz Olesen født: 19-05-1995
Jeppe Bucholtz Olesen født: 12-02-1999

BENT OLE CASPERSEN
født: 8-08-1844 i Frederikshavn Søndergade 227c.
døbt 12-11-1944 i Frederikshavn Kirke
død. 2-10-2001 i Frederikshavn
begr: 5-10-2001 fra Bangsbostrand Kirke
Ole blev gift i Frederikshavn Kirke den 31-03-1973 med:
ANNE - MARIE BRANDT født: 28-06-1952 i København
Datter af: KAREN BERTELSEN og POUL HENRIKSEN (Dette Ægteskab er opløst)
Bent Ole er udlært Maskinarbejder, efter læretiden læste han til og fik Maskinmestereksamen,han havde den nødvendige
Sejltid ved rederiet Ø K og sejlede blant andet på Østen Kina og Amerika,senere som Marinesoldat med Tjeneste på Grønland, hjemkommet herfra læste han til den udvidede Maskinmester Eksamen og fik den nødvendige Læretid som Elektriker og arbejdede som Maskin - og Elmester på Darnyard Værftet
i Frederikshavn. Til det begyndte på Nedtrapning .
Anne Marie er Uddannet Sygeplejermedhjælper og ansat på Gigtplejehjemmet i Frederikshavn.
Bent Ole og Anne Maries Børn:
LOTTE CASPER8EN født: 17-05-1974 i Elling
RIKKE CASPERSEN født: 27-05-1977 i Ravnshøj
GITTE CASPERSEN født: 27-11-1982 i Ravnshøj.
Mine Børnebørn som nu alle bor i Frederikshan Kommune
Deres Dåb.
Anne Mette er døbt i Frederikshavn Kirke 28-09-1969
Claus er døbt i Frederiksha Kirke 08-10-1972
Lotte er døbt:i Elling Kirke 28-07-1974
Rikke er døbt i Abildgaard Kirke i Frederikshavn 21-08-1977
Gitte er døbt i Kvissel Kirke 25-02-1983.

A G D A C ATH R I N E M A R I E C A S P E R S E N
født:19-01-1917 i Aalborg Dannebrogsgade 17
døbt: 22-07-1717 i Vor Frelsers Kirke i Aalborg
Agda er døbt som datter af: Casper Christian Caspersen og hustru Anine Petersson i Dannebrogsgade 17.
Faddere: Jens Caspersen, Jens Pedersen og hustru Marie Pedersen af Restrup Enge Forældrene, Jens Caspersen er Farfaderen, Jens Pedersen er Moderens Broder og han kone.
Agda bliver Viet i Vor frelsers kirke den 26-02-1944 med:
HARALD NØRGAARD ANDERSEN født: 7-12-1911 i Aalborg
død.: 18-07-1981 i Aalborg
Agda og HaraIds børn:
JØRGEN NØRGAARD ANDERSEN født: 29-11-1946 i Aalborg
BIRGITH NØRGAARD ANDERSEN" : 8-09-1948 i aalborg
Agda er gået ud af Ryesgades Skole i Aalborg med Realeksamen og har arbejdet som ekspeditrice og efter giftemålet har hun været Hjemmegående husmoder,
Harald er uddlært Elektrikker og har arbejdet som sådan i en del Ar, senere som Elektrikkkermester på Aalborg Værft, her var han til Pensionsalderen.
JØRGEN NØRGAARD ANDERSEN født: 29-11-1946 i Aalborg Himmerlandsgade døbt: 9-03-1947 i Marcus Kirken i Aalborg
Jørgen blev Viet 7-08-1871 med
KAREN THOMSEN født: 7-07-1948 i Nørre Sundby
Jørgen og Karens børn:
RASMUS NØRGAARD ANDERSEN født: 30-08-1973 i Aalborg
KASPER NØRGAARD ANDERSEN født: 26-04-1978 i Aalborg
Jørgen er uddannet Elektrikker og arbejder som sådan på Aalborg Værft.
Karen er Uddannet Børnepædagog og er nu Børnehaveleder i Nørre sundby, De er bosat i Vodskov.
Rasmus er El Ingeniør og Casper er stadig under uddannelse til Kemi Ingeniør.
B I R G I T H N Ø R G A A R D A N D E R S E N.
født: 8-09-1948 i Aalborg
døbt: 28-11-1948 i Marcus Kirken i Aalborg
Birgith blev gift på Søllerød Rådhus den 25-09-1976 med: POUL SALOMON født: 7-05-1948 på Frederiksberg Søn af: Erik Salomon og hustru
Doris Salomon
Birgith er uddannet Lærer og har som Speciale Idræt og Matamatik, hun er ansat på Vedbæk Skole
Poul er Cevilingeniør,. familien er bosat i Gl. Holte. Birgith og Pouls børn:
JESPER SALOMON født: 5-11-1976
PERNILLE SALOMON født: 19~02-1979
NB! Poul er nu ansat ved et Stort Dansk Entreprenør firma med Domisil på Sjælland.

MARGIT CASPERSEN
født: 8-02-1920 i Dannebrogsgade 17 i Aalborg
døbt: 25-07-1920 i Vor Frelsers Kirke i Aalborg
Margit er døbt som datter af: CASPER CHRISTIAN CASPERSEN og hustru ANINE PETERSEN Dannebrogsgade 17.
Faddere: Peter Jensen og Hustru Maren Jensen(født Caspersen) og Forældrene. Maren Jensen er faderens Søster.
Margit bliver Viet i Vor Frelsers Kirke i Aalborg den: 30-01-1943 med:
POUL NØRGAARD ANDERSEN født: 22-02-1915 i Aalborg
Margit og Pouls Børn:
NINNA NØRGAARD ANDERSEN født: 22-10-1945
MARIANNE NØRGAARD ANDERSEN 8-12-1949
SØREN NØRGAARD ANDERSEN 15-10-1955
Margit er Handelsuddannet og var i Lære hos Firmaet Kjølby Mannufaktur og var Ekspeditrice hos Kjærs Mølles Udsalg. Poul er Uddannet Snedker og videre uddannet til Interiør Arkitekt og arbejdede som sådan på daværende Aalborg Værft. Senere hos Arkitekt firmaet Odgaard,hvor han forestod en ombygning på Aalborg Teater,før Pesionsalderen var Poul ansat ved Aalborg Kommune.
NINNA NØRGAARD ANDERSEN født: 22-10-1945 i Aalborg Færøplads
døbt: 13-01-1946 i St.Marcus Kirke i Aalborg
Ninna blev gift i samme Kirke den:25-11-1967 med:
I B L A R S E N født: 17-09-1938 i Aalborg
død.: 9-05-1980 i Gug.
Begr. 14-05-1980 fra Nøvling Kirke
Ninna er uddannet som Teknisk Tegner og arbejdede som sådan i nogle Ar på Aalborg Værft,efter Ibs død uddannede hun sig som Lærer i Mensendich og har "salon" hjemme på Bavnehøj i Visse
Ib var Maskiningeniør og var til sin død ansat på Kedelafdelingen på Aalborg Værft.
Ninna har nu bofællesskab med: O L U F R A S M U S S E N født: 16-08-1944 i Aarhus
MARIANNE NØRGAARD ANDERSEN født: 8-12-1949 i Aalborg
døbt: 29-01-1950 i St.Marcus Kirke i Aalborg
Marianne er ugift og uddannet Børnehaveklasselæreinde
og arbejder som sådan i Aalborg,hun studerer også Zoneterapi
SØREN NØRGAARD ANDERSEN født: 15-10-1955 i Aalborg
døbt: 29-01-1956 i St.Marcuskirken i Aalborg
Søren er gift den 3-07-1087 med:
B I R G I T T E O T T E født: 18-08-1959 Datter af: ELI og ANNE LISE OTTE
Søren og Birgittes døtre
STINNE NØRGAARD OTTE født: 26-02-1986 i Aalborg
IDA NØRGAARD OTTE
Søren og Birgitte er begge uddannet Pædagoger og bosat i Langholt.
MARIE CASPERSEN
født: 6-12-1928 i Aalborg Dannebrogsgade 17.
døbt: 28-03-1928 i Vor Frelsers Kirke i Aalborg
Marie er døbt som datter af Casper Christian Caspersen og hustru Anine Petersen Dannebrogsgade
Faddere: Installatør Emil Sørensen og hustru, Larsine Sørensen af Frederikshavn, Forældrene. Larsine er Faderens Søster.
Marie blev gift i Vor frelsers Kirke den 10-11-1951 med
GUNNAR BANG ØSTERGAARD født: 7-03-1930 i Aalborg
død:15-09-2000 i Rødbyhavn
Marie er Kontoruddannet i Aalborg,de har boet i Fredericia og her var hun ansat på Tobaksfabrikkens Kontor, hun var en tid Regnskabschef på Fjermvarmeværket i Rødbyhavn , hvor de nu har boet siden 1963.
Gunnar er uddannet Maskinarbejder ved Privatbanerne i aalborg er senere uddannet hos D5B. som Lokomotivfører med bopæl i Rødbyhavn, her var han samtidig formand for Fjernmarmeværket Mie og Gunnar har ingen børn.

M E T T E K I R S T I N E I N G V O R D S E N.
født: 26-06-1864 i Holme i Nørholm sogn
døbt: 25-12-1864 i Nørholm Kirke,var
Hjemmedøbt:l-08-1864.
død.: 4-02-1934 i Aalborg Absalonsgade 20 over Gaarden.
Mette Kirstine (Faders Moster Stine) er døbt i Nørholm Kirke
som datter af: MADS CHRISTIAN INGVORDSEN og hustru MAREN SØRENSDATTER BEJLEGAARD
Faddere: Moderen - Maren Johanne Cathrine Madsen i Nørholm - Mads Christensen af Gjøl Niels Gregersen af Holme - Ungkarl Søren Christian Madsen af Gjøl.
Mads er Moderens stedfader, Søren Christian er moderens halvbroder, Niels Gregersen er Faderens svoger, der er gift med Else Ingvordsdatter, Maren Johanne ved jeg ikke hvem er .
Mette Kirstine blev gift i Nørholm Kirke den:14-12-1888.
I følge Kirkebogen for Nørholm Kirke: 14-12-1888
Ungkarl Knud Larsen af Sønderholm 20.år. Født i Sønderho1m, Konfirmeret i Hornum. og Pige Mette Kirstine Ingvordsen af Holme 24.år. født og Konfirmeret i Nørholm.
Forlovere: Laust Larsen Ørbech og Mads Ingvordsen Husmænd i Sønderholm og Nørholm.
K N U D L A R S E N.
født: 7-01-1868 i Sønderholm sogn
døbt: 10-04-1868 i Sønderholm Kirke
død.: 7-03-1916 i Gammel Hasseris
Knud er døbt i Sønderholm Kirke som søn af: LARS LARSEN ØRBECH og hustru ANE MARGRETHE KNUDSEN 26.år.
Stine var syerske, efter giftermålet med Knud flyttede de til Rimmen i Sønderholm sogn, Knud var Slagter og arbejdede som sådan og Stine Syede.
De havde ingen børn sammen, derfor kom Dortheas datter i Huset hos dem og hjalp til, i det lille landbrug de også havde.
Knud havde en Søster som fik et barn udenfor Ægteskab, en Pige som blev døbt ANNA FOLDAGER, hende tog de til sig som deres eget barn, det siges at
de derved fik en Pengesum som de satte i Huset i Rimmen. Huset står Endnu 1990.
Mette Kirstine flytter så til Aalborg og får Lejlighed i Stengade 22, en Kvistlejlighed nogle år senere følger hun igen hendes Søster Dorthea Marie og får en Lejlighed i Absalonsgade 20 over Gården (Dorthea bor i Forhuset) Ejendommen Absalonsgade 20 Ejedes den gang af Deres Moders Fætters Søn Lorentz Vilhelm Christensen Bejlegaard .
De to Søstre Dorthea Marie og Mette Kirstine, de var uadskillige de holdt sammen, selv og de ikke altid var enige, de kunne udmærket blive uvenner men det varede aldrig længe før det hele igen var fryd og gammen.

I N G V O R D S Ø R I N U S I N G V O R D S E N.
født: 28-09-1866 i Holme i Nørholm sogn
døbt: 25-12-1866 i Nørholm Kirke
død.: 20-10-1940 i Aalborg
Ingvord Sørinus er døbt som søn af: MADS CHRISTIAN INGVORDSEN og hustru MAREN SØRENSDATTER BEJLEGAARD
Faddere: Barnets Moder - Pige Johanne Cathrine Madsen af Nørholm - Gaardmand Niels Christensen Bødker af Nørholm - Gaardmand Mads Christensen af Gjøl
Ungkarl Søren Peter Nielsen af Holme
Niels Christensen Bødker er Svoger til Mads Ingvordsen han er gift med Madses søster Karen Ingvordsdatter og er således Onkel til Barnet.
Mads Christensen af Gjøl er Marens Stedfader, han er gift med Marens Moder Inger Marie Larsdatter som er Mormoder til Barnet. Søren Peter Nielsen er søn af Niels Gregersen i Holme, Niels Gregersen har i sit andet Ægteskab været gift med Madses Søster Else Ingvordsdatter, som døde i 1859, i hans tredie Ægteskab er han Fader til Jens Nielsen også kaldet Holm Jens
(Se endvidere Slægtsbog "Anders Petersson og Mette Cathrine" fra Restrup Enge. Side 23 mfl.) Holm Jens bliver gift med min Moster Marie, hndes fulde navn Ane Petra Marie Pedersen. de havde" Porshedegaard" i Porsheden
Pigen kan ikke Identificeres, Marens Søster Hedder Mette Kathrine Madsen, så hvis Præsten har skrevet rigtig Navn så kan det jo ikke være hende.
Ingvord Sørinus (Rinus som han bliver kaldt i daglig Tale)
bliver Viet i Nørholm Kirke den 18-01-1890 til:
LOUISE MARIE CHRISTIANSEN født:! 18-10-1868 i Ørum i Hellevad sogn
død.: 5-09-1937 i Aalborg og begravet der.
Louise er datter af: Smed Peder Christian Pedersen i Ørum og hustru Marie Christensdatter
Rinus og Louise bosætter sig i Nørholm, men flytter til Aalborg hvor de bosætter sig i Fredericiagade den: 1-05-1899.
Rinus havde vi meget besøg af hjemme hos mine forældre og Bedsteforældre han holdt meget af at besøge Familien, han Arbejdede mest hos de Indeklemte Landmænd (Landbrug) der endnu fandtes i Aalborg de havde Kraturer inde i Byen og Jorden lå så udenfor Byen, Avlsbrugere kaldtes de, der hentede vi vores varme Mælk indtil vor fader selv blev Mælkehandler.
I nogen tid havde Rinus intet arbejde, han var nok fyldt 68. Ar, Min fader havde fået blodforgifning i den ene Hånd,så
han var afskåret fra at passe sin Mælkerute, så jeg og Rinus skulde så passe Ruten, som for størstedelen var i Mølholm vest for aalborg, den første dag gik det ikke særlig godt, Vi havde fået fejl Seletøj på Hesten, Musse hed den, da vi kom ud til Buås Fabrikker så vilde Musse ikke gå længere, men vi var så heldige at Rinus kendte en derude som havde en lille Islænder, den fik vi spændt for Mælkevognen og Musse lod vi gå på det vi den gang Kaldte Skydebanerne og der gik hun også da vi var færdige så vi tog hende bag Vognen til bage til stalden.
Rinus gik også på Kvægtorvet i Aalborg og Handlede først købte han en Kalv og fik den godt solgt senere blev det til mere og var til sidst en ret Velhavende Kreaturhandler.
Rinus og Louises børn:
Inger Marie Ingvordsen født: 10-11-1890
Mads Christian Ingvordsen født: 2-05-1892
Kristine Magdalene Ingvordsenfødt: 3-06-1893
Maren Kristine Ingvordsen født: 27-08-1894
Niels Peter Ingvordsen født: 8-09-1896
Carl Martinus Ingvordsen født: 23-07-1898
Arnold Emil Ingvordsen født: 1-12-1899
Olga Louise Ingvordsen født: 29-11-1901
Julie Kristine Ingvordsen født: 25-12-1902
:Henry Ingvordsen født: 15-07-1905 død 30/7
Henry Ingvordsen født: 28-08-1907.

I N G E R M A R I E I N G VO R D S E N.
født: 10-1,1-1890 i Holme i Nørholm sogn
død 14-09-1981 i Nr.Sundby
begr. 17-09-1981 i Nr.Sundby.
Ugift Sygemedhjælper.lngen børn.
Marie var ivrig Slægtsforsker hun var meget i København ved hendes Søskende som boede der, hun var gerne på besøg i flere Dage ja op til Uger, hun benyttede da dagene til besøg på Rigsarkivet og her samlede hun efterhånden en del, også om Min Moders Slægt som hun så sente hjem til Hende,
Marie var i sin unge dage ansat på Sygekassernes Kontor i Aalborg, senere prøvede hun lidt af hvert hun boede i mange Ar i Istedgade ,men Sukkersygen tvang hende til et stille liv hun fik Koldbrand i det ene ben og fik det sat af, derfor kom hun til at bo i de beskyttede Boliger, med alle moderne bekvemmeligheder, så hun hurtigt kunne få Hjælp.
I 1981 kom hun til skade med det andet ben, dette medførte at hun måtte på Hospitalet igen, derfra kom hun på Plejehjem i Nørre Sundby, her fik hun straks efter Lungebetændelse og døde omtrent 91.år gammel, hun blev begravet på Kirkegaarden i Nørre Sundby.
M A D S C H R I S T I A N I N G V O R D S E N. født: 2-05-1892 i Holme I Nørholm sogn ( Klitgaard ) død.: 24-03-1959 i København Brønshøj Begr. på Bispebjerg Kirkegaard
Chr. blev gift i Mathæus Kirken i København den:26-05-1922 med:
VALDBORG CHRISTENSEN født: '8-0.5-1889 i København død.: 20-12-1973 i København
Deres Børn:
HENNING JØRGEN INGVORDSEN født: 17-11-1922
PER THORBJØRN INGVORDSEN født: 14-07-1925
Mads Chr. Ingvordsen var Uddannet Snedker.
HENNING JØRGEN INGVORDSEN født: 17-11-1922 i Brønshøj i København
Henning er gift i København den: 5--.11-1949 med: GISELA RATERING
født: 7-01-1924 Henning er 3 Sproglig Korrespondent, Fransk- Spansk- Engelsk han var ansat hos F.L. Schmidt København
DE rejste begge til New York 17-03-1950, han blev ansat i Filialen af
"den Internationale Hollandske Bank Nederlandsche Handel Maatschappij N.V.
Han studerede Bankvæsen og Økonomi ved Colombia Universitet i New York. er nu Underdirektør for samme Bank.
Henning er Kriigth of Justica of the Sovereign of Saint John of Jerusalem (Malteserridder.)
Gisela er ansat i De forenede Nationer i New York
Deres Børn:
KAREN INGVORDSEN født: 7-05-1955 i København.
JOHN CHRISTIAN INGVORDSEN født: 4-07-1957 i København.

PER THORBJØRN INGVORDSEN født: 14-07-1925 i Brønshøj i København
Per bliver gift i København 11-10-1952 med:
LISBETH ANDERSEN født: 6-11-1930 i København hun var datter af: Ass.ved Burmester og Wain Hans Peter Andersen og hustru Inger Hansen
Per har Premiliereksamen, han var ansat som Assistent ved København Magistrat Stadens Revision. fra 1-01-1964
Procurist i Vekselerer firmaet R. Henriques Højbro Plads
Deres Børn:
NIELS TH. INGVORDESEN født: 10-04-1953
DORTHE INGVORDSEN født.. 29-09-1954
KRISTINE MAGDALENE INGVORDSEN. født: 3-06-1893 i Klitgaard i Nørholm sogn Kristine er ugift og har ingen børn.
Hun var Ekspeditrise hos V. Vesterby Vesterbrogade København.
MAREN KRISTINE INGVORDSEN. født: 27-08-1894 i Klitgaard i Nørholm sogn
Maren blev gift i Fredens Kirke i København den. :16-06-1922 med:
NIELS CHRISTIAN HENRY JENSEN født: 6-06-1892 i København
død.: 9-07-1953 i København
Niels var Maskinmester og var fra 1930 til 1947 på Sumatra Maren var Uddannet Modesyerske. De havde ingen børn sammen, men Maren havde en Datter født før hendes Ægteskab.
GRETHE L O U I S E JENSEN født: 2-10-1917 København
Grethe er opfødt hos sin Moders Forældre Rinus og Louise
hun gik i Ryesgades Skole, hun fik Handelskoleeksamen og var Ekspeditrise
hun blev gift i Brønshøj Kirke (:Grøndals Kirke) den 7-05-1950
med: EIGILD SVENDSEN født: 12-12-1907 i København død.: 10-07-1968 i København Begravet i Roskilde den 14-07-1968.
Han var salgschef for Landbrugsmaskiner De havde ingen Børn.

NIELS PETER INGVORDSEN født: 8-09-1897 i Klitgaard i Nørholm sogn
døbt: 3-01-1898 i Nørholm Kirke
han er viet i Budolfi Kirke den: 2-09-1922 med:
AGNES KIRSTINE JENSEN født: 5-10-1899 i Garnstrup Roslev.
hun var datter af: Cementstøber Marius Jensen og hustru Else Andersen Rostrup. der er ingen børn i Ægteskabet.
Niels Peter var udlært Maskinarbejder på Buuaas Fabrikker i Aalborg, efter læretiden læste han til Maskinist og fik ansættelse på Aalborg Ny Dampmølle i
Poul Pagsgade her var han ansat fra 1919 til 1963
Niels Peter Ejede Ejendommen Valdemarsgade nr.35 i Aalborg.

CARL MARTINUS INGVORDSEN født: 23-07-1898 i Klitgaard i Nørholm sogn døbt: 3-08T1898 i Nørholm Kirke
han blev Viet i Vor Frue Kirke i Aalborg den: 3.11-1923 med:
KRISTINE JENSEN født: 27-03-1898 i Aalborg Deres Børn:
BENT INGVORDSEN født: 30-06-1924
RITA INGVORDSEN født: 15-04-1931
LEIF INGVORDSEN født: 18-09-1933
PER INGVORDSEN født: 18-03-1941
Carl var Representant i Aalborg, den 1-03-1951 flyttede han til København og var ansat hos Firmaet Brødrene Dahl.

BENT INGVORDSEN født: 30-06-1924 i Aalborg
Viet i Vor Frue Kirke i Aalborg den: 24-02-1951 med: LISE THOMSEN
født: 22-04-1.927 i Aalborg Datter af Resturatør Søren Christian Thorsen og hustru Edith Karoline Freese
Bent og Lises børn:
JØRN INGVORDSEN født: 17-09-1953 død. 1-04-1968
LENE INGVORDSEN født: 1958
Bent her Realeksamen og er uddannet i et Trælastfirma og blev 15-04-1944 ansat i Aalborg By og Omegns Sparekasse den 1-04-1962 Fuldmægtig i samme Sparekasse og senere Ekspedionssekretær.
RITA INGVORDSEN født: 15-04-1931 i Aalborg
Viet i Hvidovre Kirke den-ll-02-1956 med
OLE SCHWARTZ SØRENSEN født: 9-04-1931 i Aalborg
søn af: Tricotagehandler Peter Sørensen og hustru Elisabeth SCHWARTZ
Strømpehuset Absalonsgade i Aalborg
Rita og Oles søn:
PER OLE SCHARTZ SØRENSEN født: 29-04-1959 i Vester botten i Sverige
døbt: 5-07-1959 i Vor Frelsers Kirke i Aalborg.
Rita ha været Elev hos Manufakturhandler Peter Mulvad på Ny torv i Aalborg
Ole er Tandlæge og har Klinik i Teglvænget Nr.6 Aalborg.

LEIF INGVORDSEN født: 18-09-1933 i Aalborg
Han er gift i Ansgard Kirke i Aalborg den: 19-07-1958 med:
GRETHE ANDERSEN født: 31-05-1936 i København Datter af: Chr. Vilhelm Andersen og hustru Petrea Boline Jensen København
Leif og Grethes Børn:
LONE INGVORDSEN født: 17-11-1960
FINN INGVORDSEN født: 11-06-1964
JON INGVORDSEN født: 11-06-1964
Leif er Udlært Blikkenslager i København, med Broncemedalie i Svendeprøve, senere selv stændig Firma i Blågårdsgade i København
PER INGVORDSEN født: 18-03-1941 i Aalborg
Han er gift den 31-03-1972 i Hvidovre kirke med???
Leif er også Blikkenslager ligesom sin broder og var ansat i Broderens Firma.

ARNOLD EMIL INGVORDSEN født: 1-12-1899 i Aalborg
død.: 10-02-1960 i Brønshøj
Viet i København den 5-05-1925 med:
CHRISTINA CHRISTENSEN født: Restrup død.: 22-12-1940 i København
Emil og Christines Børn:
ARNE BJERRING INGVORSEN født: 9-09-1925 i København.
KJELD BJERRING INGVORDSEN født: 5-05-1927 i København.
ALICE BETTY BJERRING INGVORDSEN.:18~O5-1933 i København.
Arnold Emil er Udlært Maskinarbejder Fra Buuaas Maskinfabrik læste senere til Maskinist, blev Forsikrings Inkasator for Forsikringsselskabet Alka i København
ARNE BJERRING INGVORDSEN født:: 9-09-1925 i København
Viet i Hylleholt Kirke den 14-05-1960 med:
ERNA RØNNE født: 8-12-1932 i Faxe Ladeplads
Datter af Viggo Rønne født på Bornholm 16--01-19o.4 og hustru Marie Elisabeth Johansen født: 24-09-1899 Faxe Lade plads.
Arne og Ernas Datter: TINA INGVORDSEN født: 26-06-1961
Arne er Ekspedient på Hertz Skotøjsfabrik og havde 25 års
Jubillæum 2-01-1965.
Erna er Sygeplejerske.

KJELD BJERRING INGVORDSEN født: 5-05-1927. i København
Gift i Skaraborg Kirke i Sverige den: 10-03-1962 med:
SOLVEIG ANNA LISA KARLSON født: 24-05-1934.
Kjeld og Solveigs børn:
JENS BJERRING INGVORDSEN født:13-07-1962
ANDERS BJERRING INGVORDSEN født: 5-11-1963 Kjeld er Postfunktionær i København
ALICE BETTY BJERRING INGVORDSEN født: 18-05-1933 i København
Gift i København den 6-10-1962 med:
ERIK SØEGAARD født: 23-01-1935 i Tirsted sogn
Søn af: Lærer i Nakskov Poul Søegaard Hansen og hustru
Ella Kathrine Jepsen Allic og Eriks Søn:
ALLAN SØEGAARD født: 28-09-1963.
Alice Betty var ansat hos Kongelig Brandassurance Compagni senere ansat hos Lintas Reklamebureau.

OLGA LOUISE INGVORDSEN født: 29-11-1901 i Budolfi sogn
død.: 19-03-1947 i Brønshøj Olga Louise var ugift Husbestyrerinde, hun havde ingen børn Hun er begravet på Almen Kirkegaarden i Aalborg

JULIE KRISTINE lNGVORDSEN født: 25-12-1902 i Aalborg
døbt: 26-12-1~02 i Vor Frelsers Kirke i Aalborg
Kristine er gift i Brorson Kirke i København den: 7-12-1935 med: Murermester SVEND KRUSE VOGT født i København De efterlod sig ingen Børn,
Julie døde 7-01-1965 i København og blev begravet på Solbjerg Kirkegaard.

HENRY INGVORDSEN
født: 15-07-1905 i Aalborg død 30-07-1905.

HENRY INGVORDSEN født: 25-08-1907 i Aalborg
Henry er gift i Nørresundby Kirke den: 4-11-1937 med:
MARIE HØJSTRUP JENSEN født: 2-05-1913 i Ørum
Datter af: OLE JENSEN HØJSTRUP født:8-04-1885 død: 3-07-1.963 og Hustru ANE MARIE JUNGERSEN KJÆRGAARD hun født 10-06-1885 i Vester Hassing
Henry og Maries børn
JØRGEN INGVORDSEN født: 29-07-1938 i Nørresundby
GRETHE INGVORDSEN født: 15-11-1940 i Nørresundby
Henry var ansat på Aalborg Margarinefabrik som Kontorist i
35.år. derefter i Tivoli Karolinelund ved Datteren og Svigersønnen.
JØRGEN INGVOROSEN født: 29-07-1938 i Nørresundby
døbt: 11-09-1938 i Nørresundby Kirke
Jørgen har studeret Bankvidenskab og er Prokurist i Nørresundby Bank Ugift ingen børn

GRETHE INGVORDSEN født:15-11-1940 i Nørresundby
døbt:16-03-1941 i Nørresundby Kirke
Grethe er gift i Aalborg den: 1-06-1959 med
FRANK BO LIND født: 10-03-1936.
Søn af Volmar Lind Tivolidirektør og hustru Minna Henriksen Ikast.
Grethe og Franks børn
LARS BO LIND født: 24-12-1959 i Aalborg
GITTE LIND født: 18-06-1962 i Aalborg
Grethe var Ekspeditrice hos Engelbret Skotøj.i Aalborg Frank er Direktør for Karolinelund i Aalborg

LISBETH HENRIKSDATTER BLOCH og HELLE HENRIKSDATTER BLOCH har jeg ikke nærmere Oplysninger om..

ANNE MORTENSDATTER BLOCH (den ældre) Som tidligere anført maa vi antage, at Morten Bl. og Lisbeth Pedersdatter i Aarup har haft en Datter af dette Navn, der bliver gift med en Christen Pedersen, som faar Bopæl i Aarup, formentlig i hendes Fødegaard, og som ligesom tidligere hendes Fader varetager Ridefogedgerning for Ejerne af det gamle Herresæde Aagaard. Allerede i 1636 optræder velforstandig Karl Chr. Pedersen, Foged til Aagaard, medens det i 1639 hedder Chr. Pedersen i >,Orup", saa Ægteskabet har nok fundet Sted i Mellemtiden. I mange Aar er han nu en særdeles hyppig Tinggæst i Han Herred - det senere øster Han Herred - ,dels i sin Egenskab af Foged og som Kirkeværge, dels som Sagfører for andre og om ikke for andet saa som en af de 8 Tingmænd. Han og den i Lunde i samme Herred boende J ens Bloch er, maaske i længere Tid de 2 Personer, der har mest at gøre paa Tinget, og har det end ofte været af NødvendIghed, de har " givet Møde, synes det i hvert Fald at have været dem en kær Pligt.
Chr. Pedersen og Hustru har ikke siddet lunt og fedt i det hele Tiden, ifølge en Vidneførsel af 2/4 1649 blev han haardt trængt og udplyndret i Fjendernes Tid, og siden ved stor Misvækst, Sygdom og Død blandt Kvæget kom i saa stor Nød, at han ikke kunde betale sin Landgilde til Kirken. I 1652 er han ude for en ubehagelig Tilskikkelse. 3 Bønder, der af Chr. Pedersen beskyldes for at have rottet sig sammen som Stimænd og Stratenrøvere, overfaldt ham, da han vilde køre igennem et Led, og han fik en meget ublid Behandling. En af dem tog hans Kaarde, der laa i hans Vogn, saa den kunde han ikke forsvare sig med, og de skulde ogsaa have frarøvet ham alt, hvad han havde paa sig. Grundlaget var dog vist nærmest et Stridsspørgsmaal m. h. t. en Vej; kort Tid efter Overfaldet lover en Mand, der havde Forbindelse med de 3 Bønder, inden førstkom- mende Sct. Mikkelsdag at nedlægge det Dige, han havde lagt over Alfarvej fra Aarup til Kongens Forstrand. Men de 3 Bønder blev "meget haardelig fængslet", og der blev nedlagt Paastand om Straf med "Fængsel og Jærn paa Bremerholm deres Livstid"
Chr. Pedersen har vel heller ikke siddet godt ved det, da han efter Svogeren Henrik BIoch.s Død foretager det forgæves Forsøg paa at indkræve et til ham i 1657 udlaant Beløb af 10 Rdl. hos de Efterladte. - Han angives at have haft Klim Sogns Tiende i Fæste
Han dør den 9/9 1670 og bliver den 21. s. m. begravet af Hr. Henrik Kampmann i Aggersborg, der var gift med en Søster til Jens Bloch. i Lunde; han angives at været blevet 58 Aar, saa han maa antages at være yngre end Hustruen.
Som Søster til Søren Bloch. i Hobro var Anne Boch. med til at arve sidstnævntes Datter Anne Bloch. i Hobro; hun maa ligesom Broderdatteren Dorothe Bloch. have haft Brug for Penge, for i 1675 pantsætter hun til Raadmand Anders Jensen i Mariager gift. m. Mette Bloch. fra Arden - for 66 Rdl. nogle efter Broderdatteren tilfaldne Rettigheder i fast Ejendom, dels en Part af Bondeskylden af Halvdelen af en Gaard i Hørby, dels Halvparten af en Gaard i Tobberup. Som Lavværge for hende optræder ved denne Lejlighed Melchior Kli, Borger og lndvaaner i Mariager. Da Chr. Pedersen i Pantebrevet anføres med Klius som Efternavn, kunde man antage, at det var en Søn, der optraadte for sin Moder. Han havde dog vist Hansen som Patronymikon og var antagelig Brodersøn af hendes Mand, medens hun sikkert ikke efterlod sig Børn.
? MORTENSDATTER BLOCH
Som tidligere anført var en Datter af Morten Bloch. i Aarup
gift med en Anders Rasmussen, der var Foged i Nordhandelen i Norge, men døde ret tidligt, efterladende en Datter Margrethe Andersdatlter som formentlig eneste Barn; Moderen, hvis Navn ikke ses oplyst, var sikkert død før Faderen. De Arvemidler fra Familien i Aarup, som tilfaldt Datteren, der blev gift med Hr. Hans Henriksen Blichfeldt i Raarup, gav Anledning til den foran under Farbroderen Jens Bloch. i Lund i Skaane nærmere omtalte store Sag
JOHANNE(?)MORTENSDATTER BLOCH
Der maa efter den ovennævnte store Arvesag i Morten Bloch.' og Lisbeth Pederdaters Ægteskab .have været endnu en Datter, som er død ret tidlIgt, formentlIg I ugift Stand. Hendes Navn findes ikke oplyst ved denne Lejlighed, men der foru.den i Gravstenen over gamle Morten Bloch. og Hustru I samme KIrke : findes Gravminde .over en " Johan Mortensdatter", der var død1605, er det multgt, at hun er en af Ægteparrets Døtre:,

VI.: MORTEN BLOCH I RØKKENDAL Som Nr. 5 blandt Magister Jens Nielsen BIoch.'s Søskende anfører Nysted igen en Morten og lader ham have Bopæl i Røkkendal (i Valsgaard Sogn). Selvom vi ikke har noget, der bekræfter disse Oplysninger, er det dog ikke udelukket, at Nysteds Optegnelse er rigtig nok, vi kender en Morten Bloch., der er iblandt Tingmændene i et Tingsvidne af 11/7 1560) og maaske er den samme, som i Aarene 1583-84 nævnes flere Gange som Foged paa Overgaard ved Mariager, bl. a. har han haft Besvær med at inddrive 10 DIr., som Enevold Sensisen eller Sensusen skyldte ham ifølge Brev af Overgaards Birketing, dat. 4/6 1584, og som vi ikke med Sikkerhed kan placere i Familiekredsen, dog er der Mulighed for som foran berørt, at han er identisk med Morten Bloch. i Aarup.
Derimod kender vi en Christen Bloch, der i en Forfølgning til Laas for Otto Banner til Asdal omkring 1575 nævnes paa følgende Maade under Hindsted Herred: "Røckendall, en Gaardt i Vestrup, Christen Block iboer"; det er jo muligt, at det i Virkeligheden er ham, Nysted har tænkt paa.

VII .: MIKKEL BLOCH I GUNNERUP (?)Derefter omtaler Nysted en Mikkel Bloch., som han stedfæster til Gunnerup.; Her er der sikkert ogsaa Fejlhuskning eller Fejltagelse hos Nysted; en Bloch i Gunnerup kender vi ikke, hvorimod vi ret ofte hører om en Mikkel Bloch. i Hvarre i Vebbestrup Sogn, beliggende i Nærheden af Byen Gandrup, der meget vel af Nysted kan være lavet om til Gunnerup. Denne Mikkel Bloch. kendes fra flere Tingsvidner fra Hindsted Herred og fra Lensregnskaberne, hvor han optræder fra 1609 til 1630. løvrigt ved vi kun, at han var gift med Anne Lauritzdatter og i hvert Fald havde en Søn. I 1642 optages et Tingsvidne om, at Peder Mikkelsen var barnefødt i Vebbestrup Sogn i Hvarre By af ærlige og agtige Forældre sI. Michell Bloch. og sI. Anne Lauritzdatter. I 1646 nævnes en Søren Mikkelsen i , Hvarre, det kunde jo ogsaa udmærket være en Søn af Mikkel Bloch.
Men hvad der gør denne Mikkel Bloch.'s Forhold endnu mere tvivlsomme for os, er, at der i samme Tidsrum flere Gange, nævnes en Mikkel Bordsen eller Boesen i Hvarre, og at denne efter alt foreliggende udmærket kan være den samme som Mikkel Bloch.
Som senere anført levede der ca. 1590 -162O en Præst Hr.Jens Mikkelsen Bochl. til Vejby - Lem Sogne i Rødding Herred, der kunde være Søn af Niels Bloch's Søn Mikkel.

VIII SØREN BLOCH I HØRBY
I Aalborghus Lens Jordebog for 1562 er den 2'. Gaard i Hørby opført som Søren Blockis. Der er jo i og for sig intet til Hinder for, at det er en Søn af Niels Bloch , der er blevet anbragt i Fædrenegaarden, selvom det maaske bedre endnu kunde passe, at han var en Broder til Niels Bloch Hvis det er en Søn af Niels Bloch , er han antagelig død ret ung, da det synes at være den eneste Gang, vi finder ham nævnt, men han kan selvfølgelig af Nysted være blandet sammen med den Søren Bloch , der blev sin Fader Niels Bloch' s Efterfølger som Herredsfoged.
I Aarene 1600-05 finder vi nævnt en Bertel Sørensen Bloch som boede i en Gaard i Hørby, han kunde meget vel være Søn af denne Søren Bloch
herhen hører maaske ogsaa en i 1606 optrædende Ridefoged Per Bloch, der et Sted kaldes Per Sørensen Bloch , og som er ind- stævnet af Claus Daaj. Denne sad da paa Lerkenfeldt, og Per Bloch har vel saa været ansat hos ham.

IX, PER (?) BLOCH I STENSTRUP
Nysted opgiver intet Fornavn for denne Bloch, men da vi i 1581 træffer paa en Per Bloch i Stenstrup i Rostrup Sogn, har vi formentlig Grundlag for at betragte ham som den i Stenstrup boende Søn af Niels Bloch, som Nysted har tænkt paa. og den eneste Oplysning vi har om ham, passer egentlig udmærket ind i de Blochske Traditioner, han indstævnes for Landstinget for et Tingsvidne, der er optaget paa Hindsted Herred med ham som optrædende i Dommers Sted.
Senere hører vi i Lensregnskaberne flere Gange om en Jens Bloch i Stenstrup; i 1600-01 sidder han sammen med en Christen Dall i en Gaard, der i 1562 var beboet af en Jens Dall, og skulde endnu i 1612/13 være bosat der. Og derefter staar han .kun for et Gadehus, der i en Kommissionsforretning fra 1638 ! betegnes som øde ungefær i 40 Aar. Dog tales der i Regnskabet for 1607 om den Gaard, Jens Bloch og Christen Dall iboede, i 1608 tilføjes "stander øde" og i 1609 yderligere 3 Gadehuse.
"Jens Bloch , Christen Dall og Jens Bloch havde, stander øde". Det synes herefter, skønt det endnu i 1650/51 hedder om et Hus, at Jens Bloch skal have paaboet det, givet, at Jens Bloch enten er død ret tidligt eller ogsaa er flyttet bort fra Egnen. 1626 nævnes en; Jens Bloch , der antagelig har haft Bopæl i Øls eller i hvert Fald I; tæt ved Hobro.

X. PEDER BLOCH I GERHOLM For denne Søn af Niels Bloch bruger Nysted udtrykkelig Fomavnet Per, men fremkommer ikke med nogen Hjemstedsangivelse for ham, og selv om vi har endnu en Per Bloch, der sikkert tilhører Slægten og meget vel kunde passe ind paa denne Plads, nemlig Per Bloch i Vejrholt, som vi senere skal høre nærmere om, er der dog tilstrækkeligt Grundlag for at regne med, at Nysted her har tænkt paa Per Bloch i Gerholm i det til Hindsted Herred stødende Hellum Herred. Ganske vist træffer vi i 1562 paa 2 Bloch' er i Hellum Herred, P. Block i Lille Brøndum eller Bælum og Matts Block i Fræer, paa Steder hvor vi senere skal træffe Repræsentanter for Gerholm-Slægten, saa man kunde have tænkt sig, at den Peder Bloch i Gerholm, som første Gang træder frem for os ca. 1585, snarere havde sit Hjemsted et af de nævnte Steder end i Rold. Men som tidligere omtalt blev der i 1597 af en formentlig Svigersøn af Niels Bloch udstedt Skøde paa en Rettighed i Neder Hodals Mølle, som var tilfaldet hans Hustru som Arv efter Niels Bloch i Rold, til Hustruens Broder Peder Bloch i Gerholm, der skulde derfor være al Grund til at an- tage denne for at være Søn af Niels Bloch Og en Snes Aar senere faar vi fuld Bekræftelse, da Peder Bloch i Gerholm for Landstinget beretter, at han er Farbroder til Mag. Jens Nielsen Bloch' s Datter Dorothe.
Ejendommen Gerholm i Bælum Sogn var i ældre Tid en adelig Sædegaard; i Aarene 1477-83 skrives en Jens Kolle til den, men han synes ikke at have haft Bopæl paa Gaarden, men derimod i Gjerlev Herred. Med hans Datter Inger kommer den til en anden Slægt, som, da den ved Giftermaal faar Andel i Arve- gods fra Slægten Hvas til Kaas og Sostrup, selv antager Navnet Hvas. Jens Mikkelsen Hvas til Sostrup, Søn af Mikkel Nielsen til Gerholm, sælger Gerholm med Mølle - undtagen en hans Søster Jomfru Anne Mikkelsdatter Hvas tilhørende Ret - og 3 Søsterlodder i Gerholm Skov ved Skøde af 13/2 1580 til: Bjørn Kaas, der ogsaa ejede Vorgaard i Bælum Sogn). omtrent ved denne Tid er det, at Familien Bloch faar den Forbindelsc med Gaarden, som antagelig varede i ca. 100 Aar, fordelt paa kun 2 Generationer. Under nogle Vidneforklaringer for Hellun Herreds Ting, dels i 1668 (11/2) og i 1670 (13/12) oplyste der foran ommeldte Peder Bloch' s Søn Peder Bloch den yngre, der begge Aar angiver at kunde mindes i 70 Aar, at han selv (i 1668 havde boet 41 Aar i Gerholm, altsaa vel fra ca. 1627, og Faderen i 44 Aar, altsaa i det mindste fra 1583, men antagelig fra et tidligere Tidspunkt, idet han var død nogle Aar før 1627 Til Gerholm kom Faderen fra Kyttrup "som nu kaldes Viffertsholm".
I hvert Fald Hovedparten af Gerholm synes nu indtil vider at være fulgt med Vorgaard, der i lang Tid ejedes af Fru Helvig Kaas til St. Restrup, Enke efter Hannibal Gyldenstjerne, til hendes Død i 1638, hvorefter den tilhørte hendes Broderdatte Anne Kaas, sal. Albert Rostrups, til 1647. Herefter bliver Ejer forholdet meget indviklet, Boet deltes i mange Arveparter, som det hyppigt skete med Adelens Ejendomme, og de skifter ofte Ejere. Under alle disse Forandringer er Bloch'erne paa Gerholr et fast Punkt i Egnens Historie, utallige Gange optræder de i særlig Grad den yngre Peder Bloch - for de skiftende Ejer
, under deres mange Ejendomstvister m. m. Efter de foreliggende Oplysninger fra Peder Bloch den yngres Tid, synes Bloch'erne ikke da at kunne have nogen Selvejerret til Gerholm, men den ældre Peder Bloch opføres flere Gange i Tiden 1611-23 som den enesle Selvejer i Hellum Herred, hvilket dog selvfølgelig ogsaa kan skyldes, at han har ejet noget Jordegods udenfor den af ham beboede Gaard; i 1610 findes følgende mærkelige Optegnelse i et Skatteregister: "Giedholm, Peder Block i Da."'
Gerholm har sikkert ikke været nogen ringe Gaard, Landgilden angives at være 3 ørter Rug (a 10 Skp.), 3 ørter Byg (a 12 Skp.), 2 ørter Havre (a 20 Skp.), 1 Fjerding Smør, 1 Skovsvin samt 1 Marks Gæsteri og til Gaarden skulde høre en Eendelsskov, der undertiden kaldes for Block' ens Eendelsskov, til 6 Svins Olden og Fællesskov med Dragsgaard til 31/2 Svins Olden. I Matriklen 1664 opføres den da ogsaa med Htk. 16 - 5 - o - 15/7'
Som rimeligt er, foreligger der ikke ret mange Oplysninger om den ældre Peder Bloch En af de ældste er fra ca.1591, og vi faar da at vide, at han har noget Jord paa Smidie Mark, hørende til Bælum Kirke, i Brug, han har altsaa kunnet overkomme mere end at drive Gerholm. I 1619 bliver han og Jacob Bloch i Gerholm - sidstnævnte er antagelig en Søn - af Fru Anne Krabbe indstævnet til Landstinget, fordi de "ikke vilde vidne deres Sandhed efter Landstingsdom", og de dømmes derfor til at betale 3 Mrk. og til at afgive Vidnesbyrd. Endvidere stævnes han for en Vedkendelse og for en formentlig ulæselig Udtalelse. Aarsagen til disse Indstævninger er sikkert en af de mange Ejendomstvister mellem Gerholms Ejere og deres Naboer.
Den ældre Peder Bloch er antagelig død i 1623 eller 1624; efter hans Død kom Familien ud for mange Sorger og Besværligheder. Efter Tidens Skik har Enken Maren eller Marine Nielsdatter, der uden Tvivl var et godt Parti, hurtigt giftet sig igen, men det var kun med kortvarig Lykke. Den udkaarne hed Lauritz Hansen, om hvis Oprindelse vi ikke ved noget, hvorimod vi af en Sag for Landstinget kan faa en klar Fornemmelse af, at Ægtefællerne ikke har levet godt sammen. Dette maa særlig være kommet frem den 2. Maj 1625, da han skulde have handlet "thiranskeligh och uchristelig" mod Marens Nielsdatter, saaledes at hun havde lidt stor Skade, hvorefter hun maa være flygtet til Hornum Herred, hvor hun maaske hørte hjemme og i hvert Fald havde Sønnen som Foged paa St. Restrup
For Landstinget anstillede Lauritz Hansen sig meget forurettet og fornærmet, han benægtede at have gjort hende Skade, saaledes som han blev beskyldt for, men paastod, at det, som sket er, skal hun noksom have givet ham Aarsag til; han indstævnede alle, der havde forklaret imod ham, saavelsom Fru Helvig Kaas til Restrup, Maren Nielsdatter og Peder Bloch , men efter at Vidneforklaringerne var blevet bekræftet for Retten, fandt han det alligevel rettest at indgaa paa et Forlig, hvorefter hun skulde have udleveret en Del Klæder, Sengetøj, der var sendt til Vorgaard og derfra kommet til Restrup, en Egekiste, en Sølvkande hørende til Boet "ungefær paa en 30 Rdl." og faa udbetalt 200 SIdir., Halvdelen straks og Halvdelen til førstkommende Pinsedag. Endvidere skulde Lauritz Hansen betale 20 DIr. Badskærløn - hun maa da have faaet en haard Medart - samt al Gælden, som de var bortskyldig; da han
yderIligere anførte at have betalt Fru Helvig Kaas 300 Rdl., turde det være et Spørgsmaal, om han ikke har anset det for en vel dyr Fornøjelse. I Forliget er givet en Beskrivelse af de Klæder, som Maren Nielsdatter skulde have udleveret; det kan maaske interessere at høre lidt om en ældre Kvindes Garderobe dengang. Tøjet angives at være en Kaabe med Damask under, et sort Kamelots Skørt med sort Fløjeis Lad (Bræmme, Galon) paa, et sort engelsk Skørt med en Skruesnor om Kanten, et purpurfarvet Skørt med en Snor om, et sølvfarvet Skørt med en Snor om samt en Damaskes Trøje med Fløjels Lad om. Skørt skal formentlig betyde Nederdel eller Kjole, saa det har sikkert været et smukt Syn at se hende i purpurfarvet Dragt.
Nogenlunde samtidig hermed havde Lauritz Hansen en Retssag med Peder Bloch den yngre, idet han klagede over en Vurdering, hvorved en del Korn Besætning samt lidt Indbo, der var udlagt til Peder Bloch' s 4 Søskende Jacob, Niels, Anne og Karin for Børnepenge, var blevet ansat til 185 DIr. - angivet saaledes: "halffanden Hundredt thrødu och femb Sletedaller" - 11/2 Mark. Da Peder Bloch imidlertid godtgjorde, at han havde tilbudt, at Lauritz Hansen kunde købe det udlagte tilbage for Vurderingsprisen, og denne heller ikke bevistes at være for lav, fik han ikke noget ud af sit Søgsmaal.
Herefter synes Lauritz Hansen at forsvinde ud af Sagaen; Maren Nielsdatter levede kun faa Aar efter det fatale Giftermaal, hun var i Live, da Krigen naaede Danmark i 1627, og da hendes unge Søn Niels som Følge af den kom ud for skæbnesvangre Begivenheder og kunde ogsaa være med til at yde ham en hjælpende Haand, men hun var formentlig død, da han fik Oprejsning efter mange Lidelser og Besværligheder.
Peder Bloch den ældre maa have haft flere Børn end de . foran nævnte 5, en Fesends (Fisends eller Fedtzendtz) Bloch og en Christen Bloch angives andetsteds at være Brødre til Peder Bloch den yngre, og der er ogsaa nogen Sandsynlighed for, at en i Ringsted, senere Helsingør bosat Jens Pedersen Bloch hører til Søskendekuldet. Naar disse sidste ikke nævnes under Lauritz Hansens Søgsmaal, har det sikkert sin Aarsag deri, at de paa det paagældende Tidspunkt - ligesom Peder Bloch - var myndige og selv havde faaet deres fædrene Arv udbetalt ved Maren Nielsdatters uheldige Giftermaal med Lauritz Hansen; det kan ogsaa tænkes, at de var Peder Bloch den ældres Børn af et tidligere Ægteskab.
Vi vil tage Børnene i følgende Orden: Peder, Jens, Fesends, Christen, Jacob, Niels, Anne og Karin.

PEDER PEDERSEN BLOCH I GERHOLM Da denne Bloch har samme Fornavn og senere samme Bopæl som Faderen, er det ikke altid let at afgøre, hvem af dem der sigtes til ved Oplysningerne om denne Slægtsgren. Det maa dog være Peder Bloch den yngre, der i Tingbøger fra Aalborg for 1625-26 skal optræde for Fru Helvig Kaas og da være Gaardoged paa St. Restrup, men han er sikkert kommet til at sidde paa Gerholm ret kort Tid efter Opgøret mellem Moderen og Stedfaderen, dog nævnes han endnu i Juli 1627 som Foged paa Restrup men i Septbr. 1629 er han Peder Bloch i Gerholm; herfra lader han den 6/4 1630 optage Tingsvidne om Broderen Niels' forhold, og fra nu af træffer vi ham overordentlig hyppigt paa Hellum Herreds Ting dels omhyggeligt varetagende den til enhver Tid værende Husbonds Interesser, sine egne og forskellige andres Forhold, dels undertiden optrædende som Dommer, Syns- og Skønsmand samt Forligsmand, dels tilsyneladende uden anden Beskæftigelse end at møde op som en af de 8 Stokkemænd, i hvilken Henseende han saa godt som altid nyder det : Privilegium at blive opført som Nr1 - Han er sikkert i mange Aar betragtet som Herredets Førstemand, i hvert Fald
hans Husbond. I Slutningen af sin Ejertid havde hun Strid med. Ejeren af Randrup Jacob Seefeld angaaende Retten til Gerholm Skov, som han formente at have nogen Adkomst til Denne Sag frembyder speciel Interesse derved, at der her benyttes den sjældent optrædende Form for Hjælpemiddel ved
Retsafgørelser, der kaldes Bogsed og her udtrykkeligt betegnes med dette Navn. Peder Bloch skulde have revet Hø i Gerholm Skov, og Fogden paa Randrup stod derfor i Retten "og bandt Bogsed over Per Bloch i Gerholm og svor Nævningeed i Haanden og bad sig Gud til Hjælp, at han havde afranet hans Husbond saa meget Hø, som 1/2 Mark kostede og mere", (for Anvendelse af Bogsed var det en Betingelse, at Genstandens Værdi var mindst 1/2 Mark). Peder Bloch fremlægger saa det foran ommeldte Skøde fra 1580 samt en Erklæring fra Helvig Kaas om, at hun af fri Vilje og for hans lange Tjeneste har undt ham og hans Hustru Gerholm kvit og frit deres Livstid med Nydelse og Brug af alt intet undtaget. Det maa nok have været afgørende, for nogen Tid efter hæves den omfangsrige Sag med Bemærkning, at de 2 Parter var blevet venligt forligt om al Irring og Trætte om Gerholm Skov.
Efter Fru Helvig Kaas' Død i 1638 gaar Vorgaard m. m. over til hendes Broderdatter Fru Anne Kaas, Albert Rostrups Efterleverske; ogsaa for hende optræder Peder Bloch hyppigt, selvom ,:der synes at have været særlig Foged paa Vorgaard. Saaledes ( maa han give Møde for hende paa Herredagen den 27. Maj 1640 i København; hun forsøgte her forgæves at faa forlods Gennem- førelse af et Krav overfor sin Mands insolvente Dødsbo. I 1649 er der atter Ejerskifte, og det giver Anledning til mange Besværligheder for ham, Bloch. fordi der er flere Arvinger, saa der deles i Tredjedele, ja vist ogsaa i mindre Lodder, der tales saaledes om den 6. Søsterlod. En af Parterne gaar til Fru Anne Kaas' Søsterdatter Kirsten Albretsdatter Skeel, som er gift med Peder Bille, af hvem man af Tingbøgerne faar det Indtryk, at han hørte til den Del af Adelen, der ikke havde nogen virkelig særlig Eksistensberettigelse, men som var optaget af Kamp for at rage saa meget som muligt til sig af Arverettigheder og at gøre Kvalm og Besvær i stort Omfang. - Der er nu den ene Proces efter den anden mellem Parthaverne i Vorgaard med Tilliggende. Peder Bille vil ikke anerkende, at Peder Bloch skal have Frihedsbrev paa Gerholm for sin og Hustruens Levetid. Peder Bloch synes ikke at gøre noget for at bevise den Ret, som han jo havde efter det tidligere anførte, men der kan dog vist ikke være Tvivl om, at han beholder den, i en Jordebog for Vorgaard fra ca. 1660 hedder det: "Gerholm, Peder Bloch, samme Gaard er Manden som bor i Gaarden, forlenet med hans Livstid" Dog søger Peder Bille Peder Bloch for 1/3: Landgildeydelse, men sidstnævnte erklærer ikke at være ham en Skilling skyldig og bliver da ogsaa frifundet. Senere faar en anden Parthaver Fru Ingeborg Skeel, Søster til Peder Billes Hustru, med Peder Bloch som Fuldmægtig sin Svoger dømt til at betale hende 1/3 af Gerholms Landgildeydelse.
Men det er egentlig ikke saa underligt, at man faar et daarligt Indtryk af Peder Bille i disse Forhold; naar man ser nærmere paa hans Liv og Levned, viser det sig, at han i 1642 var tiltalt for Mened i Sagen angaaende Adelsmanden Niels Arenfeldts Giftmordforsøg paa sin Hustru, og dømtes til Landsforvisning, der dog altsaa ikke har været livsvarig. Og hans Hustru og hendes Søster havde iøvrigt ikke det bedste Blod i sig. Deres Fader var den Albret Hermansen Skeel, der var saa hidsig, at han først, i 1600, stak Niels Juul til Kongstedlund ihjel, hvad han slap forholdsvis godt fra, og derefter i 1608 huggede til Fogden paa Brandholm, saa han døde Natten efter. men da var Maalet ogsaa fuldt, han blev halshugget i 1609.
Gerholm og specielt Skov skifterne giver i det hele Anledning til megen Retsprocedure. I 1668 har Hartvig Otto von Deden, der oprindelig i Almindelighed brugte det gode gamle, men noget jævne Efternavn Petersen eller Peitersen, af Ingeborg Rodsteen faaet Skøde paa den nærliggende Dragsgaard, og i nogen Tid kæmper han nu med Elisabeth Rodsteen paa Vorgaard, som i 1656 havde faaet Skøde paa Gerholm m. m. af Enevold Kaas til Lyngholmi om Rettigheden til Skovparterne, men det ordnes paa en fornuftig Maade derved, at hun giver von Deden Skøde paa Gerholm. Han synes en Tid at have syslet med Tanken om at genoprette den som Hovedgaard og lader optage Vidneforklaringer om dens tidligere Historie.
Efter Krigen 1658-60 har det nok været haarde Tider for Peder Bloch som for saa mange andre, han bliver Juleaftensdag 1661 dømt for en Restance paa
6 Skp. Byg til Bælum Kirke Han har vist ikke været nogen særlig behagelig Husbond, flere Gange har han Sager med bortrømte Tjenestefolk.
I sit lange Liv kommer Peder Bloch mange Gange til at yde en hjælpende Haand til nærmere og fjernere Omgivelser og Slægt. Han fungerer undertiden som Værge for mere fremmede ugifte Kvinder og Enker, men det er naturligvis først og fremmest Familiens Interesser, der lægger Beslag paa hans Tid. Vi har tidligere hørt om, at han har støttet Moderen under hendes vanskelige ægteskabelige Forhold, men hans besværligste og vigtigste Gerning er uden Tvivl Forsvaret for den nødstedte unge Broder Niels, i hvis langvarige Sag, der vil blive nærmere omhandlet senere, han bliver indblandet paa en saadan Maade, at han selv faar en Dom paa Halsen for at være Løgner. Under denne Retssag, som endte paa en for ham tilfredsstillende Maade, anføres Bloch at han "skal have tjent Godtfolk og til Hove og med Ære mest al hans Tid<. Det er formentlig et Spørgsmaal, om man ved Udtrykket "til Hove" maa forstaa Hoffet, eller om det ogsaa kan betyde Ophold ved større Adelsgaard.
Han har en Del med Ordningen af Arveforholdene i Familien at gøre. I 1637
faar han "Afkald" (Kvittering) fra Broderen Niels "fød i Gierholm" for Arv efter Faderen og efter Søsteren Karin samt fra Fesends Bloch i Ll. Brøndum som Fuldmægtig for Broderen Jacob i Helsingør for Arv efter Faderen, idet der samtidig fremlagdes en Erklæring, dateret Henlsingør d. 17/6 1631, hvori Jacob bekendte at have taget al Arv efter : Søsteren Karin; derimod hører man ikke ved denne Lejlighed om Arv efter Moderen eller om Kvittering for de andre " Søskendes Vedkommende. Lang Tid senere - i 1655 - faar han Kvittering fra Svogeren Christen Jensen i Flamsted paa Hustruens Vegne og fra Broderen Niels Bloch smstds. for Arv efter "deres sal. Fader og Moder Peder Bloch og Maren Nielsdatter, som boede og døde i Gerholm". Som foran anført har de andre Brødre sikkert tidligt faaet deres Arv efter Faderen.
I Januar 1643 begærer han Registrering og Skifte efter Broderen Fesends Bloch og optræder da paa Brodersønnen Peder Fesendsen BIoch.'s Vegne foruden paa sine egne Vegne, han havde et større Tilgodehavende, hvorfor han fik udlagt 1 Hest, 1 Hoppeføl og 1 Stud - og som tidligere anført optræder han ogsaa for Brodersønnen i 1646, da hans Broder Christen Bloch i Hobro foretager sin forgæves Aktion for at faa en Rettighed m. H. t. Neder Hodals Mølle,
Ogsaa ved Skifter udenfor Slægten eller i hvert Fald den nærmere Slægt tilkaldes Peder Bloch , han er saaledes med ved Udstedelsen af et Bænkebrev vedrørende Herredsfoged i Fleskum Herred Just Pedersens Bo, og det er sikkert hans Forbindelse med dennes Familie, der gør, at en Sønnesøn af Just Pedersen, Præsten Peder Poulsen Bloch i Harridslev har faaet sit Fornavn og Efternavn.
Peder Bloch var muligvis gift med en Datter af Hr. Christen Nielsen Knabe, der var Sognets Præst en Del Aar indtil ca. 1661. I 1668 mødte Peder Bloch i Retten og erkendte, at han efter sin kære Svoger Hr. Niels Christensen Knabes - oven- nævntes Søn - og hans Søskendes indstændige Begæring havde taget deres salige Søstre Anne og Mette Christensdatter til sig i Gerholm og oppebaaret deres Arv og brugt den til deres Underhold, Sygdom og Begravelse.
Under Retssagen i Anledning af Broderen Niels' Kalamiteter taler Peder Bloch om sine Børn, men der synes ikke at foreligge sikker Oplysning om, at han efterlod Livsarvinger, men muligvis er han Fader til den omtalte Hannibal Pedersen Bloch i Køge, hvorved bemærkes, at hans mangeaarige Husbond Fru Helvig Kaas havde været gift med en Hannibal Gyldenstjerne, der kunde være opkaldt.
Hvornaar Peder Bloch er død, har vi ikke nærmere Underretning om, han synes ikke at optræde efter 1670, men han maa da have været en gammel Mand, naar han i 1668 kunde erklære, at han kunde huske 70 Aar tilbage.
Hans Død er antagelig faldet før 1672, da det anføres, at 5 Stk.Jord paa Drags- gaard Mark og 2 Stk. Jord paa Smidie Mark, hvilke Arealer Peder Bloch i Gerholm havde haft i Brug, nu var bortfæstet til Hartvig Otto von Deden.
Vi har vist ikke Oplysninger om Gerholm efter 1680; dens Beliggenhed skal kunne stedfæstes ved en Dam, der findes vest for en Markvej mellem Dragsgaard og Brogaard og kaldes Blokdammen.

JENS PEDERSEN BLOCH I HELSINGØR (RINGSTED). Som tidligere anført ses der ikke at foreligge Bevis for, at den Jens Pedersen Bloch, der i en Del Aar - fra 1630 til 1648 - nævnes i Helsingør, hører til Søskendekuldet fra Gerholm. Baade efter sit Navn og sit Levned passer han glimrende ind i Slægtskredsen, hvor han sikkert ogsaa under alle Omstændigheder hører hjemme, idet han bruger et Segl med Figurer, som maa opfattes som forestillende de 3 Agern eller Blomster (Tulipaner), der er benyttet af flere af Slægten som Seglmærke. Det turde ogsaa være et Spørgsmaal, om der ikke ved Indførelsen i Tingbogen 1637 af Notitsen om Afkald for Arv til Jacob Bloch i Helsingør er sket den Fejl, at der er skrevet Jacob i Stedet for J ens. Men selvom dette ikke skulde være Tilfældet, kan han dog udmærket være en Søn fra Gerholm, og det skønnes derfor rimeligt paa dette Sted at give forskellige Oplysninger om Jens Pedersen Bloch i Helsingør, hvorved der ogsaa vil være Anledning til at nævne en anden Bloch, der en Tid har il boet i samme By som han.
Efter alt foreliggende har Jens Bloch været en velbegavet, energisk og kraftfuld Personlighed, der nok forstod at bane sig Vej til gode Stillinger og Anseelse. Han er uden Tvivl en Tid Førstemand i en By, der da havde forholdsvis stor Betydning; det er tydeligt, at han havde faaet en god Uddannelse, og han skrev udmærket for sig. Han var imidlertid ikke altid særlig ømfindtlig med Midlerne til at opnaa Fremgang, ligesom han maa have været en stejl og stridbar Natur. Da han tillige var i Besiddelse af en god Portion jydsk Stædighed, og ikke har villet bøje af for selv de højeste Myndigheder, ragede han sig ind i kostbare Processer og ødelæggende Stridigheder. Særlig i de sidste Aar samler Ulykker sig over hans Hoved, hvilket nok har været medvirkende til hans forholdsvis tidlige Død. Da vi første Gang hører om denne Jens Bloch , er han ikke bosat i Helsingør, men har hjemme i Ringsted, hvor han er Byfoged og i hvert Fald maa have boet før 1624, hvilket Aar han derfra gør en Tur til Norge. Paa samme Tid træffer vi der en Badskær (Bartskær) Niels Bloch , som antagelig er ældre end sin Navnefælle, idet han i 1641 oplyser, at han havde boet 33 Aar i Ringsted, men for Urets Skyld var flyttet til Skelskør). Det ses imidlertid intetsteds - skønt de 2 Bloch'er ,flere Gange nævnes samtidig, og der er god Forbindelse mellem dem - antydet noget om, at de skulde være Brødre, hvilket der i og for sig ikke er noget til Hinder for - ja ikke engang om Slægtskab mellem dem, men det kan dog udmærket tænkes, at Niels Bloch har faaet en yngre Slægtning over til sig.
Den første Sag, hvori Jens Bloch træder frem for os, hidrører fra, at han har gjort Arrest hos en Kræmmer, der tidligere havde haft Borgerskab i Ringsted, men nu var bosat i Næstved, i Anledning af at han skulde have overladt ustemplet Kramgods til Salg hos en Mand i Ringsted. Kræmmeren havde Modgang ved en den 27/9 1624 af Ringsted By ting afsagt Dom, som han paastod var afsagt Jens Bloch , der iøvrigt her benyttede Niels Bartskær som Fuldmægtig, til Vilje. Denne Dom blev først stadfæstet for Landstinget, men senere omstødt ved Herredags Dom i 16262, fordi det ikke var bevist, at Kræmmeren havde noget Gods ustemplet imod Forordningen, og han fik derfor Ret til at faa sit Gods tilbage. Hermed var Affæren dog ikke afsluttet; Jens Bloch appellerer flere af Jacob Ulfeld som Landsdommer afsagte Domme vedrørende Forholdet til Kræmmeren, men uden heldigt Resultat. Dels bliver han dømt til foruden i Overensstemmelse med Bytings- og Landstingsdomme for ulovlig Arrest at bøde 40 Rdl. ogsaa at skulle betale Landsdommeren 10 Rdl. i Kost og Tæring, og dels erkendes det, at han med Rette er søgt ved Nam, hvorfor han maa af med yderligere 10 Rdl. i Kost og Tæring. Men derefter er Lykken ham i nogen Grad huld, 8 Dage senere bliver flere af Kræmmeren indankede Landstingsdomme afgjort i Jens Bioch.'s Favør); han har ikke gjort Uret ved at paatale, at Kræmmeren havde indsat Gods til Salg i Ringsted, skønt han havde opsagt sit Borgerskab der, og nogle ord, han en Gang var fremkommet med i Kramboden, maatte "paa ingen Side mere repiteres" og ikke komme nogen til Skade.
I Begyndelsen af 1630 er Jens Bloch flyttet til Helsingør, hvor han straks optræder som Byskriver, men muligvis først har faaet formel Udnævnelse som saadan den 2/1 1632. Forinden er han blevet gift med en velhavende Enke Birgitte Berentsdatter - hvis Broder iøvrigt var Præsten Hr. Berent Pedersen
Hvas til Arrie og Hokoping Menigheder i Skaane - og naar vi da hører om Jens Bloch , er det, fordi der paa hans Begæring udgaar kgl. Brev til Borgmestre og Raad i Helsingør om at forordne Formynderskab for hans Stedbørn Til yderligere Forvirring m. H. t. hans Fornavn bliver han ved denne Lejlighed kaldt Hans Pedersen Bloch Et Par Aar senere faar Jens Bloch at føle, at man altid bør holde sine Embedsanliggender paa det nøjeste adskilt fra sin private Forretningslyst.
I Novbr. 1632 klager en Sorenskriver fra Lofoten over, at Arven efter hans Broder, der døde i Helsingør, af hans Broderbørn i Haderslevhus Len var blevet afhændet til 2 Raadmænd i Helsingør samt Jens Bloch paa Grundlag af en "vrang" Beretning fra sidstnævnte om, at Broderbørnene var eneste Arvinger; Raadmændene og Jens Bloch fik et alvorligt Tilhold om ikke at forholde Sorenskriveren hans Arv.
Men kort forinden var en Falskmøntnerisag fra omkring 1625 fra Ringsted blevet bragt frem, en Sag som skulde forvolde baade Jens Bloch og Niels Bloch mange Ubehageligheder, for Jens BIoch.'s Vedkommende i Anledning af en af ham afsagt Dom over et Ægtepar, hvoraf Manden blev henrettet, og for sidst nævnte medføre en Beskyldning for Forsømmelighed som til, forordnet Værge for Falskmøntnerkonens Barn af første Ægteskab, hvem der efter Faderen var tillagt en Kapital samt Kost, Klæder og Skolegang til det 15. Aar. Konen, Maren Madsdatter, der skønt medskyldig formentlig ikke var blevet dømt for Falskmøntneriet, men var sluppet fri mod at rømme Landet, opnaaede i 1633 Bevilling til at være "fri og felig" i den Sag og uden Arrest at maatte føre Sag mod Jens Bloch i Maj 1634 udgaar der Missiver til de respektive Lensmænd om at være hende til Hjælp i Sagerne mod ham og Niels Bartskær, og godt en Maaned senere faar Landsdommeren Jørgen Seefeld Besked om at forordne hende en Fuldmægtig, der kan stævne den af m Jens Bloch i sin Tid erhvervede Dom for Sjællandsfar Landsting.
Det er en meget omfattende og meget vanskelig Sag at trænge til Bunds i, men Hovedpunktet synes at være, at man for sent er blevet klar over, at Barnet ikke skulde lide for de Forbrydelser, dets Moder og Stedfader havde begaaet, og det kunde ogsaa se ud til, at de 2 Bloch'er havde benyttet sig af deres Stillinger til selv at erhverve forbrudt Gods og dermed Barnets Arv billigt. Begge fandt, at der var sket dem bitter Uret og forsvarede sig kraftigt og dygtigt, og Jens Bloch blev da ogsaa frikendt for Moderens Tiltale ved en Herredags Dom i 1635). Niels Bloch blev imidlertid dømt - ligeledes ved en Herredags Dom i 1635 for Forsømmelighed med den umyndiges Arv, og hans Domfældelse maa have ført et Krav overfor Jens Bloch med sig, for under 2/11 1636 faar Lensmanden Frederik Urne Brev om at tilholde Jens Bloch at fyldestgøre Dommen overfor det umyndige Barn.
I 1631 indsendte Jens Bloch sammen med en Borgmester i Helsingør Kopi af en Henvendelse fra hollandske og frisiske Skippere, hvori disse tilbød at betale en lybsk Skilling mere af hver Last, saafremt Fyrene fra Skagen til Falsterbo maatte blive holdt ved Magt. I Seglet staar der tydeligt Jens Pedersen Block i Omkredsen, og indeni er der som tidligere anført Gengiveiser af 3 Blomster eller Agern. I det hele synes de mindre heldige Affærer, han nu og da var indblandet i, ikke paa nogen Maade at have skadet hans Anseelse i Byen, hvor han den 24/2 1634 fik Udnævnelse som Raadmand og var Borgmester
1638 - 40 og igen 1644 - 46.
I 1643 bliver Jens Bloch indblandet i en Sag, som ikke direkte angik ham og som synes at være endt tilfredsstillende for ham. Han er optraadt til Forsvar for en Møller, der har hans Hestemølle i Leje, men som ifølge en af Byfogden afsagt Kendelse skulde sættes i Raadhuskælderen, fordi han havde overtraadt Bestemmelserne vedrørende Maling af Malt. Byfogden er ret afvisende overfor Jens Bloch., men denne faar Medhold hos Borgmesteren og Lensmanden, og Borgmesteren afsiger en Dom, hvori det hedder, at Byfogden havde forset sig, idet han baade havde været "Sagsøger, Dommer og Retter i sin egen Sag".
Men nu kommer der store og betydningsfulde Sager, som skulde gribe stærkt ind i hans Liv og føre Ulykken med sig; der synes dog slet ikke her at kunne rettes Bebrejdelser mod ham for at ville søge sin egen Fordel, Aarsagen til Ulykkerne ligger snarere i, at han paa vel haardnakket og genstridig Maade har villet varetage Byens Tarv i sin Egenskab af Borgmester. Oplysning om Hændelserne faar vi i en Række kongelige Breve samt i 2 Herredags Domme af 9/11 1946. Allerede i August 1644 er der opstaaet Tvist mellem 2 Kompagnier i Helsingør og Byens Borgerskab angaaende Kompagniernes Afregning, og Knud Ulfeldt samt Hans Ulrik Gyldenløve faar Besked om at faa den bragt ud af Verden, uden at det dog lykkes dem. Borgmestre og Raad klager over Soldaterne - specielt en Korporal- og i Dec.. 1644 faar Befalingsmændene Paalæg om at idømme Straffe og tilholde Soldaterne at være skikkelige og fredsommelige samt at lade sig nøje med Traktementet, men igen i Februar 1645 foreligger der Klager fra Borgmestre og Raad.
Senere bliver der sat nye Mennesker ind, Lensmanden paa Kronborg Amdt v. d. Kula og Olaf Brockenhuus til Hjuleberg fa ar paa Begæring af Oberst Falk Lykke til Gersnæs under 30/8 1645 Ordre til at ordne Tvistighedeme mellem ham og Borgmestre og Raad i Helsingør. Disse Kommissærer indkalder nu ved Stævning af 15. Sep.. Borgmestrene og Raadmændene til at møde dem den 23. s. M., men faar herpaa et afvisende og ret uforskammet Svar, de indstævnede ved for deres Personer ikke af nogen lrring eller Trætte, Obersten havde faaet Kongens Befaling til Kommissærerne dem uafvidendes og utilbørligt mod Recessen, og dersom han havde noget at beskylde dem for, kendte han jo deres Værneting. Det er uden Tvivl Jens Bloch., der har formet dette Svar, og da han ikke giver Møde den 23. Sep. og derfor faar Besøg af 2. Udsendinge, afgiver han et endnu mere uforskammet Svar, hvori det hed, at naar Falk Lykke vilde give ham skriftligt, hvad "Hans Fromhed" - sikkert ment som en særlig Ondskabsfuldhed overfor en Sværdets Mand, der uden Malice kunde være kaldt "Hans Strænghed" - havde at besvære sig over ham, vilde han erklære sig skriftligt og svare for ham efter Landsloven til sit Værneting, eftersom han formener ej nogen Krigsret at være undergivet og tilmed ligger paa sin Sygeseng og ikke kan møde for Retten. Sygdom- men maa sikkert have været af "diplomatisk" Natur og Regeringen have været klar herover, for allerede den 26. s. M. faar Lensmanden Befaling til "at tage Jens Block i Arrest indtil paa videre Anordning og paa et Kammers der paa Slottet lade forvare, saa at ingen kommer til ham, efterdi han sig ikke vilde indstille for Oluf Brockenhuus og ham."
Dette var jo en ret haard Foranstaltning, og den maa ogsaa have vakt Opsigt i Helsingør, for en god Uges Tid derefter faar Lensmanden Brev om ved By tinget at tiltale og erhverve Dom over Jens Bloch "paa det de Tvistigheder.
en Gang for alle vorde forskaanet". - Der maa i det hele taget nærmest have kunne komme til Ende og Vi for dagligt Overløb kunde været Krigstilstand i Helsingør, et Sted anføres, at Falk Lykke havde forsamiet sine Officerer og holdt Krigsret og skal have givet Domme over Borgmestre og Raad, hvilke Domme siden 1 Dec.. 1645 tillader Kongen dog, at Jens Bloch efter sin ; underdan. Anmodning og Begæring løs gives og paa fri Fod " stilles, naar han stiller skriftlig Kaution "hvorudi hans forrige ugrundede Undskyldninger forbigaaes og udelukkes". Det har sikkert været en haard Pille for ham at sluge.
Men Sagen mod Jens Bloch rullede fremad. For By tinget anførte Ridefogden paa Kronborg paa Kronens Vegne, at Jens Bloch havde "fordristet sig at entholde og entslaa sig Retten" og begærede, om han "for slig hans Bedrifter imod os ikke burde at være i Vores Naade og Unaade", hvorimod Jens Bloch skriftligt erklærede sig og fremlagde et Tingsvidne og et Raadstuevidne om, at han havde været i lovligt Forfald og den 23. Septbr. ligget paa sin Sygeseng. Stemningen har været paa hans Side i Helsingør, for Byfogden frifandt ham.
Denne Afgørelse var mere, end Kongen kunde finde sig i, og inden Sagen kom til Paakendelse for Landstinget, afsendes følgende Brev til Lensmanden:
"Eftersom Borgernester Jens Block udi vor Købstad Helsingør befindes sig ikke vel udi sin anbetroede Bestilling at have forholdet. Da ville Vi, at han samme Bestilling der ikke længere skal betjene, mens at en anden i hans Sted dertil skal forordnes, derefter du dig haver at rette. - Hafniæ 17. Maj 1646". For Landstinget nyttede Jens BIoch.'s Forsvar og Krumspring intet, der henvistes her til, at han havde undslaaet sig at give Møde "paa de Tider, som saadan Ophold og Uvilje ikke kunde uden synderlig Fare og Mistanke taales", at "heri vrangelig allegeris imod kgl. Maj. Befaling og Højhed", at det ikke var "ment at bringe Jens Bloch og hans Medbrødre under Krigsretten:<, samt "at derover er befalet, at Jens Bloch skulde for saadant tiltales, hvilket Byfogden ej har anset, thi vides hans Dom ej at følges, men findes som udømt var".
Herredags Dommen kendte for Ret, "at Jens Bloch for sin Forseelse ingen Øvrigheds Bestilling herefter skal betjene og dermed være fri for videre Tiltale."
Men een Ulykke kommer sjældent alene. J ens Bloch havde i 1640 laant 100 Dl. til 6 % p. a. af Hospitalet i Helsingør, men under Henvisning til, at han var "nachlessig" med at betale Renter og skyldte for 3 Aar, fik man taget Dom over ham den 6/10 1645 - mon Lensmanden ikke har skubbet til - og da denne Dom ikke blev "agtet" af Jens Bloch., hvad jo heller ikke var saa nemt, da han paa det Tidspunkt sad fast paa Kronborg uden at maatte faa Besøg, blev der gjort Indførsel hos ham. For Gælden var der givet Pant i en Bolig med tilhørende Have til aarlig Skyld 15 Rdl., og skønt dette efter Jens BI.och's Formening var Sikkerhed nok, blev der yderligere gjort Indførsel i en anden Bolig til aarlig Skyld 18 DIr. og en Hestemølle med Bolig til aarlig Skyld 65 DIr. og det uagtet, der heri var givet Pant til andre. Jens Bloch protesterede paa det kraftigste imod det skete men uden Held, saavel ved Landsting som Herredag blev Indførslen godkendt, og han blev dømt til at udrede 10 Rdl. til Landsdommeren og 30 Rdl. til Hospitalsforstanderen.
Nogenlunde samtidig med at Jens Bloch fik Lov til at komme fri fra Kronborg og maaske staaende i Forbindelse dermed, blev der gjort Udlæg i en Del ham tilhørende Sølvtøj, hvoriblandt en Kande paa 132 Lod, vurderet til 99 Dlr!
Og ikke nok hermed, den 27/4 1646 mistede han sin Hustru, hvorpaa der den I. Dec.. s. A. holdtes Registrerings- og Vurderingsforretning over deres fælles Formue. Til Boet hørte først og fremmest den Gaard paa Stengaden, hvori Jens Bloch selv boede, med 3 smaa Boder bygget op til Gaardens Planke- værk ved Stranden og 2 paa Grunden byggede Boder, som tilhørte andre. Endvidere var der andre faste Ejendomme, derunder et "Stibmøllehus" samt nogle Vange, ialt vurderet til 430 DIr.
Forinden denne Forretning afholdtes, havde imidlertid en Erik Christensen i Køge taget Dom over ham for godt 123 DIr., og den 13/4 1647 fik han Nam og Udlæg i Boet, hvorved der blev udlagt ham "Stibmøllen" og forskellige Effekter fra den store og øjensynligt herskabelige Lejlighed.
Men nu var Maalet ogsaa fuldt, da vi næste Gang hører om ham, er han færdig med at byde Jordens Mægtige Trods; den 13. Januar 1648 holdes der Registreringsforretning over Jens BIoch.'s efterladte God; der var nu kun faa og ringe Efterladenskaber, ja, saa daarligt stod det til, at Pigen, der havde tjent hos ham, oplyste, at hun havde været nødsaget til at laane Penge paa hans Gangtøj, 2 Dyner og 1 Jernkakkelovn for at faa tilstrækkelige Midler til Begravelsen.

FESENDS PEDERSEN BLOCH I LILLE BRØNDUM
Den ældre Peder BIoch.'s Søn med dette muntre og særprægede Fornavn, der naturligvis fremtræder i overordentlig mange forskellige Former, maa være et af de ældre Børn, under en Vidneforklaring den 15/12 1635 udtaler han, at han kunde mindes i 32 Aar om Retten til Gerholm Skov, saa han maa være født nogle Aar før 1600.
Han findes ofte angivet hjemmehørende i Lille Brøndum i Bælum Sogn, hvor der jo i 1562 var bosat en P. Block. Om det drejer sig om samme Ejendom, er ikke let at afgøre, men nok mindre sandsynligt, da Fesends BIoch.'s Gaard aldrig nævnes i Lensjordebøgerne og derfor maa have været i privat Eje, medens P. Block's Gaard i 1562 tilhørte Kronen. Han træder allerede frem som Fisendtz Bloch i 1627 i den ældste bevarede Tingbog for Hellum Herred"), men har formentlig først fra ca. 1630 Bopæl i Ll. Brøndum, og er herefter ret hyppigt nævnt i Tingbøgerne uden dog at kunne kaldes en "Tingstud". Det der særlig foranlediger hans Optræden paa Tinge, er hans Hverv som Kirkeværge for Bælum Kirke, han maa flere Gange benytte Rettens Hjælp for at faa skyldige Beløb til Kirken inddrevet, Bloch 4 Aars Skyld af et Kalvehavested til Klostergaard i Bælum. Han afgiver Forklaring under en Sag angaaende Trolddom og Spøgeri og fortæller, at siden "Krøbel Maren" blev brændt, har Trolddoms Rygte fulgt en Mand paa Egnen.
I 1642 foretages der Rebning i Li. Brøndum, og han, hvis Gaard vistnok kaldes "Bundgaard", og 2 andre maa da love at fralægge sig den Jord, som de havde taget til sig mere end "deres rette Reb og Maal". Men det er vist ogsaa det sidste Livstegn, vi har Oplysning om, for i Januar 1643 er han død. Han efterlod en Enke Karen Mikkelsdatter, som antagelig havde været gift før med en Christen, for under Bobehandlingen udlægges der fædrene Arv til Jens og Christen Christensen. Efter Datidens Forhold har Gaarden været ret godt besat, der blev i hvert Fald disponeret over 5 Heste, 4 Føl, 5 Køer, 1 Kvie, 7 Stude og 2 Studekalve. Efter at de foreliggende ret talrige Forpligtelser var dækket, blev Boet delt i 2 lige store Dele, den ene til Enken og den anden til Sønnen Peder Fesendsen Bloch der saaledes maa antages at have været eneste Bam.

PEDER FESENDSEN BLOCH
Denne maa have været i Live endnu i 1645, da Peder Bloch i Gerholm udsteder en skriftlig Fuldmagt Bl. a. som Værge for ham, men iøvrigt synes han at være forsvundet fra denne Verden uden at efterlade Spor.

BYFOGED CHRISTEN PEDERSEN BLOCH I HOBRO I Dokumenter fra 1639 optræder flere Gange en Christen Bloch
Foged paa Trudsholm. Der synes ikke at være Grund til at tvivle om, at det er den samme, som i hvert Fald i Tiden 1646 -1668 vides at have været Byfoged i Hobro, og vi har maaske ogsaa Lov til at anse ham for identisk med den Christen Bloch der i 1632 giver Møde i Retten for den Faderens og Broderens Husbond nærstaaende Fru Anne Kaas til Taarupgaard og igen i 1635 nævnes som Foged paa Taarupgaard.
Paa Grund af hans Stilling træffer vi selvfølgelig ret hyppigt paa hans Navn,
Bl. a. fordi en Del af ham afsagte Domme ses appelleret til Landstinget, men de paagældende Sager synes ikke at indeholde Oplysninger af større Interesse. Det Forhold, der giver os nærmer~ Underretning om ham, er den flere Gange omtalte Retssag, hvorunder han med Fuldmagt fra Broderen Peder og Brodersønnen Peder Fesendsen søger at faa fat i den af hans Kusine, Anne Sørensdatter Bloch i Viborg, Hr. Christen Clemmesen Kieldorfs Enke, besiddede Neder Hodals Mølle ved Hobro, Der ses ikke at foreligge Oplysninger om, hvorvidt han var gift eller havde Børn.
JACOB PEDERSEN BLOCH Efter det om Peder Bloch den yngre i Gerholm foran anførte skulde han have en Broder, der hed Jacob og i 1631 og 1637 var bosat i Helsingør, hvormed meget godt stemmer, at der i 1619 var indstævnet en Jacob Bloch i Gerholm for Landstinget sammen med Peder Bloch den ældre.
, Som anført kan det imidlertid tænkes, at der i Notitsen, i 1637 er sket en Fejl m. H. t. Fornavnet. Vi har jo mange
sikre Vidnesbyrd om, at der netop paa den Tid var en Jens ; Pedersen Bloch i Helsingør, som udmærket kunde være Søn af den ældre Peder Bloch i Gerholm, medens der formentlig ikke findes andre Tegn paa, at der har boet en Jacob Bloch der, end ovennævnte Tingbogsnotits; Herredsskriveren kunde have blandet de 2 Brødre sammen.
Senere har vi en Jacob Pedersen Bloch der meget vel kunde være fra Gerholm, uden at vi dog har noget særligt, der taler derfor. Han skulde baade i 1661 og 1669 være bosat i Hobro, og efter Indholdet af det Dokument af 1669, hvori han er nævnt, er der, da der tales om Ydelser til Søren Bloch og til Maren Jensdatter Bloch (formentlig Mag. Peder Byrgesens Hustru) i en af ham afhændet Ejendom, ikke videre Anledning til at tvivle om, at han hører til Niels BIoch.'s Efterslægt. Men det bør nok bemærkes, at denne Jacob Pedersen Bloch godt kan tænkes at være Søn af Peder Bloch den yngre i Gerholm.

PEDER JACOBSEN BLOCH Om denne Mand, som der synes at være god Grund til at opføre som Søn af den forannævnte Jacob Pedersen Bloch har vi ikke saa faa Oplysninger. Han er i flere Aar Foged hos Claus Seefeld til Visborggaard, hvor han nævnes ansat i Aarene 1671 - 76. Medens han er her, deltager han i et Optrin i et Hus i Visborg, hvor en Mand har taget en Kande af Valbirk (en Slags Ahorn) "oc slaget feil af hannem (Peder BIoch.)". For sin Deltagelse skulde Peder Bloch ifølge en i Retten fremlagt Seddel have maattet betale 3° Rdl. til sin Husbond Fru Birgitte Urne, Claus Seefelds Enke; efter hans Modparts Formening skulde denne Seddel dog blot være udstedt for at presse lige saa meget ud af ham. Nogle Aar senere angives han boende i Mølgaard i Visborg, men han optræder nu paa sin Hustrus og hendes Børns Vegne overfor sin tidligere Husbond Fru Birgitte Urne; Hustruen, der hed Sidsel Jensdatter, var formentlig Enke efter en tidligere Foged paa Visborggaard Laurids Erichsen.
I Firserne er han bosat i Bælum, Sidsel Jensdatter nævnes som Fadder der flere Gange i Tiden 1682 -:88, Bl. a. ved Præsten Hr. Jens Nielsen Horsens' Barnedaab i 1683, og vi har ogsaa gode Beviser for, at han hører hjemme der. I Oktober 1683 oplyses det i et Tingsvidne om, hvor en afdød Mands Midler var blevet af, at Peder Bloch havde faaet en Hest for Udlæg af Skatter, og i 1684 bliver han sagsøgt af sin aldrende Husbond Jomfru Elisabeth Rodsteen, som han synes at have givet fuld Anledning til Klage. Han har lejet (vel forpagtet) 2 Gaarde i Bælum af hende, men skylder hende for Leje, har ikke betalt, hvad han lovede, ikke lagt Tag paa, saa Tømmeret raadnede, hvorfor hun har maattet forny Tømmeret, hun vIl have Erstatning og forlanger, at han skal gøre Husene ryddelige og kvittere dem; inden Sagen er sluttet, nedlægger hun ogsaa Forbud imod, at nogen gør Ugedagstjeneste hos Peder Bloch.
Efter at Sagen har været opsat i 6 Uger, møder Peder Bloch og afleverer et Indlæg, hvorefter han mener sig ubilligt opsagt imod Kontrakt, men han vil ikke føre Proces mod Jomfru Rodsteen, hvorfor han lover at gøre den Gaard, han bebor, ryddelig til første Mikkelsdag, d. v. s. 29. Sep.., og den anden Gaard han har i Brug til førstkommende " Woldborgdag", d. v. s. 1/5 1685 Som boendes i Bælum udsteder han i 1685 Skøde paa en Gaard i Hobro og nævnes vist her igen i 1689. I Sep.. 1690 optræder han - Peder Jacobsen Bloch i Solbjerg - som Fuldmægtig for Sr. Lauritz Kjærulf, hvis Moder jo var en Bloch, og er ligeledes Fuldmægtig for ham flere Gange i 1691.

NIELS PEDERSEN BLOCH Denne Søn fra Gerholm, der endnu i 1633 var umyndig og maa have været en Del yngre end de fleste af Søskendeflokken, har faaet sit Navn mere kendt end de andre, og en Del af hans Livshistorie er allerede flere Gange gjort til Genstand for nærmere trykt Omtale, Bl. a. af
Fr. Meidel i Jydske Samlingerl. Grunden hertil er dog ikke særlig Dygtighed eller fortjenstfuld Virksomhed, men hovedsagelig den, at han antagelig uskyldig blev Genstand for en meget haardhændet Behandling fra en Side, fra hvilken han nærmest syntes at skulle have Krav paa i Taknemlighed. Og det er i denne Forbindelse af Interesse, at det formentlig i stort Omfang skyldtes det Sammenhold og den Offervilje, der var i hans nærmeste Familie, og den Agtelse, Slægten havde opnaaet, at han slap ud af den overmaade vanskelige Situation, han var kommet i, og til Slut vandt Sejr over mægtige Modstandere. Da der som anført andetsteds foreligger trykte Oplysninger om hans Tilskikkelser, skal der her kun i korte Træk gøres Rede derfor paa Grundlag af de paagældende Retssager).
Niels Bloch var som ganske ung Knøs af sin Faders Husbond Fru Helvig Kaas sendt til Lerbæk, der ejedes af Johan Brockenhuus, for der at komme i Lære som Skriverdreng ("for at under- vises i sin Pen"). Under den kejserlige Fejde fandt Brockenhuus som saa mange andre Adelsmænd det rettest at flygte fra sit udsatte Herresæde til mere afsides beliggende Egne; forinden lod han en Del af sine Værdipapirer gemme i et nyligt muret Rum og overlod saa i stort Omfang Varetagelsen af sine Forhold til Niels BIoch.. Denne fik bagefter, da han ansaa Murerarbejdet for mindre vel udført, Gemmet aabnet og paany tilmuret, men nogle Maaneder senere blev det fundet af Fjenden og opbrudt.
Da Johan Brockenhuus kom tilbage efter Fredsslutningen 1629, viste det sig imidlertid, at de i Gemmet indlagte Værdibreve var forsvundet foruden forskellige andre Effekter, og han anklagede nu Niels Bloch for at have stjaalet Værdierne. Niels Bloch erkendte at have givet Fjenden nogle mindre værdifulde Ting for at stille ham tilfreds, men protesterede bestemt imod at have taget noget til egen Fordel. Det, han havde disponeret over, var bortgivet for at bevare saa meget som muligt af Værdierne; han havde selv maattet udstaa Fængsling med Piskning paa den bare Krop og anden Tortur og var senere i Lænker slæbt til Viborg, hvor Venner og Slægt havde købt ham fri. Men han var derefter frivilligt vendt tilbage til Lerbæk, hvor det dog i den sidste Besættelsestid gik roligere til. Trods Niels' bestemte Benægtelse af nogen Skyld holdt Brockenhuus ham længe- "hart paa et helt Aars Tid" - indespærret, og det efter Niels' Forklaring paa en barbarisk Maade, saa han led forfærdeligt af "Frost og ,Kulde, Hunger og Kummer", ja han hævdede at være blevet endnu værre "tribuleretend i Fjendens Tid. Og det anføres herved fra Niels BIoch.'s Side: "mulig han derved vilde tvinge ham en ringe Ting af, han efter sine sal.forældre kun arvet eller og hans Venner en Summa Penge eller ved Forpligt eller sligt gøre ham til hans Træl". Den stedlige Herredsfoged dømte Niels hele 4 Gang Livet, Bl. a. "paa sin Hals til Galge og Gren", men held lykkedes det den ulykkelige en Aften at komme ud af Fængslet og paa en af Johan Brockenhuus' Hopper - hvilket naturligvis ogsaa medførte Tyverisigtelse undslippe til sine Slægtninge og han opnaaede nu under 10/12 1630 kongeligt Beskærmelses brev med frit Lejde til og fra Ting samt at være aldeles ledig og upaagrebet indtil Sagens Afslutning I Frihed og ved Familiens - særlig Broderen og Formynderen Peder BI.och's - Hjælp kunde Niels nu paa meget bedre Maade forsvare sig overfor Brockenhuus, der anlagde nye Sager mod ham, og endelig den 26. Juni 1633 fik han for Landets højeste, Domstol Herredagen Medhold i det væsentlige af sine Betragninger, og Johan Brockenhuus blev dømt til at udrede det ret store Beløb 120 Rdl. i Kost og Tæring til sin tidligere Skriverdreng.
Johan Brockenhuus maa have følt sig overbevist om at have Ret overfor Niels Bloch og tillige været meget stædig, for han der i det hele synes at have været ret proceslysten, fortsatte sin Kamp til det sidste. Vi finder saaledes i Rigens Forfølgningsbog under 26. Juni I634, altsaa Aarsdagen for Herredagsdornmen
noteret, at der blev givet Niels Bloch en Paamindelse til J ohan Brockenhuus om at opfylde Dommen m. H. t. Betalingen 120 DIr., men Niels maatte alligevel gaa Rettens Vej, for en Herredagsdom af 21/11 1635 havde han maattet lade foretage Indførsel hos den dømte dels for de 120 Rdl., dels for Renter, Kost og Tæring til Beløb 75 Rdl. 13 Sk., og der var givet ham Udlæg i en Del Rettigheder, Johan Brockenhuus l overfor Fru Anne Munk. Niels Bloch synes dog at have været begærlig m. H. t. Beregningen af Kost og Tæring udenfor de 120 Rdl., idet Dommen nedsatte Beløbet til 30 DIr.
Som tidligere bemærket bragte Peder BIoch.'s varme og ihæ rdige : Forsvar for Broderen ogsaa ham i Karambolage med Johan Brockenhuus, der særlig følte sig fornærmet over, at Peder Bloch havde benyttet Ordet "besnilde" (bedrage, overliste) om } sine Indlæg, hvori det hed, at han havde ladet Niels Bloch forfølge for det ene Ting efter det andet, hvor han den unge Dreng bedst kunde besnilde. Saavel Herredsfogden som Landstinget havde givet Johan Brockenhuus Ret, og Peder Bloch var blevet dømt "til en Løgner", en Herredagsdom kendte imidlertid for Ret, at Peder BIoch.'s Ord vel var ufornuftigt indført, men da Herredagsdommen i Hovedsagen havde afgjort Sagen i dens Helhed, skulde de 2 Domme for Underretterne ikke komme ham til Skade).
Hvad blev der nu af den saa haardt behandlede Niels Bloch.? Der findes omkring det paagældende Tidspunkt nævnt flere Niels Bloch'er, som godt kunde tænkes at være identiske med ham. Men som tidligere anført faar Peder Bloch i 1655 Kvittering for Arv efter Forældrene fra Svogeren Christen Jensen i Flamsted paa Hustruens Vegne og fra Niels Bloch samstds. paa egne Vegne, der synes ikke at kunne være Tvivl om, at det drejer sig om den tidligere Skriverdreng paa Lerbæk. Og da vi 1637 i Hellum Herreds Tingbog finder en Notits om, at ærlig og velagt Niels Block i Fræer optraadte for Christen Jensen smtsds, hvormed efter alt at dømme menes Svogeren, ja, saa synes det nærliggende at antage, at den stakkels Niels er blevet saa slemt medtaget af den haarde Behandling, han kom ud for i sine unge Aar, at han har mistet Kraften til at staa paa egne Ben og derfor har taget Ophold hos Søsteren og Svogeren og er flyttet med dem fra Fræer til Flamsted. Det blev da ogsaa anført i hans Forsvar for Hovedsagen, at han "tilsloges Sygdom og Krankhed, som ikke var Under i saadan Tilfald at maatte sidde den ganske lange, kolde Vinter igennem", samt at han ved Johan Brockenhuus' Adfærd "Aar er holden fra Tjenesten og derover ved Proces, Rejser, Dompenge, Brevpapir og anden Udgift har maattet forsætte al sin Arv og Formue".
Ganske uden Livskraft har han nu dog vist alligevel ikke været, for i Brøndum Kirkebog finder vi i 1655 noteret, at Kirsten Christensdatter af Flamsted, født i Nibe, 3. Søndag efter Trinitatis stod offentligt Skrifte for Barnefødsel, idet til-
føjes, at hun skyldte Niels Block til Christen Jensens for Fader til hendes Barn. Han ses dog ikke som andre ugifte Barnefædre< at være '>publice absolveret", saa der har maaske været Tv ivl om Beskyldningens Rigtighed; Barnet ses heller ikke døbt i Sognet, Moderen er muligvis forinden vendt tilbage til Nibe.
Derefter har jeg ikke fundet nogen sikker Oplysning om Niels Bloch, der maa antages død i ugift Stand.

ANNE PEDERSDATTER BLOCH Vi træffer ret hyppigt paa hende som Fadder i Gunderup Kirke, men iøvrigt haves der heller ikke særlige Oplysninger om hende. Hendes Mand Christen Jensen, først i Fræer, senere i Flamsted, var en fremtrædende Mand, der hyppigt optraadte, paa Tinge, Bl. a. som Sagfører for baade adelige og borgerlige saaledes varetager han Hustruens Slægtning, Køgeborgeren Rasmus Christensen Bloch's Tarv paa Slægtens Hjemegn.
At Christen Jensen ikke var en almindelig Bonde, derom har vi et Vidnesbyrd i, at Professor Hans Zoega og dennes Svoger Auktionsforvalter Caspar Rollufs, der i 1663 havde faaet Næs Hovedgaard (Lindenborg) udlagt efter Landsdommer Jørgen Seefeld, Aaret efter fik udvirket kgl. Befaling til Christen Jensen i Flamsted om flittigt at gennemgaa og eksaminere Jørgen ! Seefelds Ridefoged og Befuldmægtigedes Regnskab saavel som at undersøge, hvorledes Ladefogdens Forhold havde været
I 1637 nævnes Fru Helvig Kaas som hans Husbond, og han møder for hende i Retten, men hun maa have afhændet hans Gaard, for i 1640 bliver han sagsøgt af Hr.Jørgen Urne, fordi han ikke vil være ham hørig, hvilket dog maaske var begrundet i Tvivl om Overdrageisens Gyldighed, idet det anføres, at der for Herredsfogden var fremlagt indbyrdes modstridende Adelsbreve.). - 5 Aar senere er han indblandet i en Sag af delikat Natur. En Anne Nielsdatter i Vejle havde indstævnet ham for et Spørgsmaal, han skulde have fremsat til en Hr. Christer Svenningsen, om Anne ikke havde begæret af denne, at har vilde gøre hende et lille Barn, hvilket Præsten besvarede beokræftende, men at han ikke vilde, fordi det var Synd. I det hele en mærkelig Sag, en Morten Svenningsen, som man jo kunde antage beslægtet med Præsten, mente, at denne var uskyldig med Hensyn til Pigens Barn, uanset at de var funde! i Seng sammen, og at han skulde gaa Pilgrimsgang for Gerningen. Endelig oplystes det, at Hr. Christen mange Gange lokkede Anne Nielsdatter, der iøvrigt ogsaa blev beskyldt for at: have været "lystig" med Ryttere i Fjendens Lejr, fra hende: Fasters Hus om Nattetide og til sig i sit Kammer.
Chr. Jensen blev den 4. Maj 1678 begravet oppe ved Korsdøren i Gunderup Kirke. Han havde fra 1670 til sin Død været Kirkeværge, men det anføres derefter, at Kirkens store Indkomst efter en ond Sædvane, der havde fæstet dybe Rødder og var vanskelig at korrigere, blev unyttig bortsat og forødt.

KARIN PEDERSDATTER BLOCH Om hende har vi ikke andre Oplysninger, end hvad de fremgaar af det under Broderen Peder Pedersen Bloch i Gerholn anførte, hvorefter hun er død i Malmø senest i Aaret 1631 Hvorfor og hvorledes hun er havnet der, er ikke let at se, men Skaane var jo paa dette Tidspunkt endnu en Del af Danmark

XI.: JENS BLOCH Nysted giver os ikke nærmere Kendetegn for denne Søn af gamle Niels Bloch og vi kan heller ikke med Sikkerhed trække ham frem af det foreliggende Materiale. Vi har Jens Bloch som vi passende kan indføre paa dette Sted. omkring 1591 angives en Mand af dette Navn at være Hørby Kirke 651/2 DIr. 1 Mrk. 2 Sko 1/2 Alb. skyldig), hvilket sikkert betyder, at han har været Værge for Kirken.
Fra 1633 træffer vi flere Gange paa en Mogens Jensen Bloch i Døstrup; da han bor saa tæt ved Familiens Hjemsted,og han det nævnte Aar søges af Herredsfoged Jens Bloch for 6 Daler i Guldmønt ifølge Gældsbrev samt Aaret efter af den Blocherne nærstaaende Herredsfoged Jens Andersen i Vester Thorup for 4 Sldlr., synes det naturligt at henføre ham til Familien: og han kan da muligvis være Søn af den ovennævnte Jens Bloch.
Sagsanlægene tyder ikke godt for hans økonomiske Stiiiiing han er da ogsaa paa dette Tidspunkt opført blandt Inderster, og hans Hus angives at være øde. Da hans Fornavn ellers er ukendt inden for Slægten, er det vel ogsaa ham, der er den Magnus Bloch som omkring 1660 angives boende i et Gadehus under en Gaard i Nør Onsild.

XII. METTE NIELSDATTER BLOCH
Denne Dame, der ikke er optaget i Nysteds Oversigt over Niels BIoch.'s Børn, hører vi om i en Tilførsel i 1632 i Hindsted Herreds Tingbog). Der omhandles her en Retshandel, hvorefter Raadmand Søren Bloch l Hobro for Christen Justsen Bøg, Foged i Køge, og dennes Brodersøn Bent Nielsen til den oftnævnte Herredsfoged Jens Andersen i Vester Thorup solgte alt, hvad der kunde tilkomme dem efter deres henholdsvis Moder og Farmoder Mette Nielsdatter Bloch som boede og døde i Rold, af Rettigheder i en Halvgaard i Tobberup, samt til samme Køber for Kjeld Andersen i Hvornum m. fl. al Anpart, der kunde tilkomme dem efter Kjeld Andersens Farbroder Christen Kjeldsen i Rold.
Efter disse Bemærkninger sammenholdt med, at Christen Kjeldsen efter Niels BIoch's Død kommer til at sidde paa hans Gaard i Rold, samt at han træder hjælpende til, da Svogeren Herredsfoged Søren Nielsen Bloch har sit "Uheld" omkring 1619 -20, synes det givet, at Mette Nielsdatter var Datter af den gamle Niels Bloch og var gift med Christen Kjeldsen, men at hun forinden - efter Sønnens Navn - havde været i Ægteskab med en Just eller Jost Bøg. Sønnen angives født 1597 i Holbæk, hvor Mette Nielsdatter saaledes maa antages at have haft Bopæl i sit første Ægteskab .
Christen Kjeldsen tilhørte en Slægt, der gennem lang Tid sad inde med Herredsfogedposten i Onsild Herred, og som havde Bopæl i Hvornum og Nr. Onsild. Han var selv en fremtrædende, Mand paa Egnen, Delefoged under Aalborghus Len. I 1592 opnaaede han kgl. Brev om, at han indtil videre maatte være fri for Ægt, Arbejde, Landgilde og anden Tynge af Gaarden Rold da han bor ved Alfarvej og besværes stærkt ved Gæsteri af Kongens, Lensmændenes og andres Folk, han svarer derfor ikke, Oldengæld af Svin i Skoven af egen Opfødning. I 1608 opnaar han, hvad Svogeren Søren Bloch forgæves havde tragte efter, nemlig at faa Livsbrev paa Broen udenfor Hobro. Den oplystes at være meget brøstfældig, og han skal derfor bygge den op paany og siden holde den ved Magt, istandholde Stenbro gennem Vandet ved Enden af Broen samt >,Gangspange. over Vadet, alt paa egen Bekostning. I Stedsmaal maa han aflevere 4 Øksne, en stor Nedsættelse i Forhold til de 2( Øksne, Hobro Borgmester og Raadmænd i sin Tid maatte er lægge, saa dens Tilstand maa have været meget daarlig.
1618/19 betaler han Stedsmaal af et Gadehus i Hesselholt Han havde ogsaa Tiender i Fæste, nemlig Kirkens Anparter af: Døstrup og Rold Sogne.
Han maa være død omkring 1630, for i Lensregnskabet for 1630/31 anføres, at Christen Pedersen i Rold har erlagt son Stedsmaal af den Gaard "Christen Kjeldsen afdøde Penge 2( Rdl. og Øksne 1". 1633/34 fa ar samme Christen Pedersen bevilget et "Plovhus", som Christen Kjeldsen tilforn havde, for; Afgift 1 Rdl., og i 1634 er der Sag om et "Forløftsbrev", Christen Justsen i Køge altsaa Mette BIoch.'s Søn havde lovet sin formentlige Stedfader Christen Kjeldsen for 50 RdI. Der har sikkert ikke været voksne Børn i Ægteskabet
mellem Mette Nielsdatter og Christen Kjeldsen. Derimod maa; Mette jo i et tidligere Ægteskab have haft i hvert Fald 2 Sønner, foruden Christen Justsen en Niels Justsen, der var Fader til Bent Nielsen. Bloch-Navnet var imidlertid af saadan Betydning, at det dukkede frem paa Spindesiden, hvorom vi senere skal høre. Christen Justsen, der i Tingsbognotitsen af 1632 tillagdes Efternavnet Bøg , se dog også nævnt med efternavnet Bloch

INDHOLDSFORTEGNELSE

NIELS BLOCH i ROLD 1
Efterkommere af: Niels Bloch i Rold 2
HERREDSFOGED N I E L S B L O C H I ROLD 3
I.: MAGISTER JENS NIELSEN BLOCH 9
II. TROELS BLOCH 14
III. HERREDSFOGED SØREN NIELSEN BLOCH 15
III-A3b2.:FREDERIK (FRIDERICH) SØRENSEN BLOCH 36
IV SIDSEL BLOCH 48
V MORTEN BLOCH I AARUP. 50 Fra Vendsyssel Årbog 1945 SLÆGTEN MØRK FRA SALTUM 60
HENRIK MORTENSEN BLOCH 65
JENS HENRIKSEN BLOCH 68
KIRSTEN JENSDATTER 72
JENS MADSEN. 75
ANNE GREGERSDATTER AARUP. 75
M A D S J E N S E N (DEN ANDEN) 76
KAREN LAURSDATTER HAUBROE. 76
SLÆGTEN INGVORDSEN 78
MADS JENSEN 78
I N G V O R M A D S E N. 81
DORETHE CHRISTENSDATTER GJELSTRUP 82
SØRENS CHRISTIAN SØRENSEN 84
MADS CHRISTIAN INGVORDSEN 85
MAREN SØRENSDATTER BEJLEGAARD 86
DORTHEA MARIE INGVORDSEN 93
JENS PETER CASPERSEN 94
MAREN KIRSTINE CASPERSEN 97
CASPER CHRISTIAN CASPERSEN 97
JENS EJGILD CASPERSEN 99
ELLEN MARGRETHE JOHANSEN 99
ANNI MARIE CASPERSEN-------------------------------------------------------------------------------100
BENT OLE CASPERSEN 101
VIII SØREN BLOCH I HØRBY 119
IX, PER (?) BLOCH I STENSTRUP 119
XII. METTE NIELSDATTER BLOCH 144