Slægen Bager
ANE NR. 1
HEDEVIG PEDERSDATTER BAGER
Født: omkring 1681 i Kølstrup (Kjølstrup) på Fyn
død.: 13-07-1762 i København " Vor Frue sogn"
Begr. 16-07-1762 på 2 Vor Frue" Kirkegård. 74 år gammel
I NB! " Vor Frue Kirke" er Domkirken i København, som var omkranset
af en Kirkegård, der blev nedlagt 1807. Der var Ligvers over Hedevig.
Hun var datter af Sognepræsten, Peder Poulsen Bager og hustru Elisabeth
Olesdatter Testrup
Hedevig var gift i 1' Ægteskab med:, Peder Andersen Toldorph, f. omkr.
1679, Norge, - Stilling: Kapellan, død. 30-Jan-1714,
Peder Andersen Toldorph, Hans Fader var Anders Pedersen som var Kongelig Foged
i Mandals Fogderi. Peder blev 1696 Student fra Christianssand og 29-9-1703 Kapellan
med Succession hos Hr. Peder Bager og ved dennes Død i 1704 blev han
Sognepræst i Kølstrup, men han døde kun 34 år og 5
måneder gammel efter længere tids svaghed.
HEDEVIG Bliver derefter gift den: 10-08-1723 i Farum Kirke med
FREDERIK CHRISTIAN BUCHHOLTZ
Født: omkring 1699, men hvor? ~ Død.: 8-12-1781 i København
Begr. 15-12-1781 i København
Frederik Christian var Violong ( = Violinist) han var Hofviolinist i det Kongelige
Kapel fra 1737 til 1770, af St. Petri og Frydenlund, Vedbæk.
Det var under Kong Christian den VI , som regerede 1730 -1746, at Frederik begyndte
i Orkesteret og var der hele Kong Frederik den V tes periode fra 1746 til 1766,
samt en tid under Kong Christian den VII s regering fra 1766 og til han stoppede
som Violinist. 1770
Af Frederik Christian og Hedevigs børn kender
vi Ideres søn:
Joachim Frederik Buchholtz som var Lakaj hos Enkedronningen Sophie
Magdalene, Kong Chr. VI tes Enke. Han må være født omkring
1724 måske i
Farum, han er død før 1787 da hans hustru Ane Kirstine ved Folketællingen
1787 sidder som Enke. 62 år gammel. boende i Farvergade nr. 11 i Vester
Kvarter i København. sammen med børnene og en dame, Agnethe Buchholtz
gift Jensen 63.år. hun kunne måske være en søster til
Joachim Frederik.
Forældre
ANE NR.2
PEDER POULSEN BAGER
født omkring. 1643, i Kølstrup,
død 16 08 1704, Kølstrup.
Peder var søn af Sognepræsten i Kølstrup, Poul Olufsen Bager
og hustr , som ikke er os bekendt
gift.; 20 06 1669, med
ANE NR.3
ELISABETH OLESDATTER TESTRUP
(THESTRUP)
f. omkr. 1645, i Dalby. sikkert Dalby på Fyn.?
Hun var datter af Sognepræst i Dalby: Ole Rasmussen Testrup og hustru
Kirstine Moth
Peder Poulsen Bager og Elisabeths børn:
1.: Poul Pedersen Bager f. omkr. 1670. i Kølstrup,
Ejer af Risinge, gift med : Pernille Thomasdatter Købke, f. omkr. 1669,
d. omkr. 1731,i Refsvindige. på Fyn Poul død omkr. 1722, Kølstrup.
Deres søn: Frederik Poulsen Bager f. 26
Okt 1710, På Risinge, Stilling: Ejer af Juulskov.,
d. 23 Feb 1791, På Julskov, Begravet: Refsvindinge.
2.: Oluf Pedersen Bager f. 28 Jul 1671, Kølstrup,
Stilling: Sognepræst i Farum, g. 6 Jun 1699, i København,Frelser
Kirke, Anna Sophie Mathiasdatter Bysting f. omkr. 1673, København, d.
3 Mar 1759, Kerteminde. Oluf død 3 Aug 1759. Han døde under Højmesse
Tjenesten 72 år gl. Han havde været præst i 50 år, 8
år i Frederiksborg amt, 27 år i Næstved og 15 år i Kerteminde.
I Farum Kirke i Korest nordvæg er der opsat en Marmortavle til minde over
ham. I Wiebergs Præstehistotie står der at han fik 4 sønner
og 5 døtre samt at han døde 17 10 1759.
Deres Børn:
i Søren Olufsen Bager f. omkr. 1705.
ii Engel Magdalene Olusdatter Bagerf. omkr. 1708, Farum,
g. ingen børn, Thomas Lyngbye f. omkr. 1705.
iii Helle Birgitte Bager f. omkr. 1711.
iv Karen Olufsdatter Bagerf. omkr. 1714, Næstved, Stilling: ugift:.
v Charlotte Amalia Olufsen Bager f. Næstved, Stilling:
ugift:.
vi Mette Cathrine Bager f. omkr.1720. Omkr. 1716,
3.: Elisabeth Pedersdatter Bager f. omkr.1673,
Kølstrup. Var muligvis gift med en Præst
ved Navn Braem
født 1693 søn af Hugo Braem.
4.: Kirstine Pedersdatter Bager f. omkr. 1674, Kølstrup,
g. 18 Jun 1697, Jørgen Mikkelsen Huulbech f. omkr. 1664, Boede: Stege,
Stilling: Provst på Møn, d. omkr. 1737, Stege. Kirstine død
omkr. 1706, Stege. Jørgen: Blev i 1690 Rector ved Nakskov Skole og tillige
perf. Kapellan i Nakskov. 1696 Magister og Kapellan ved Vor Frelsers Kirke på
Christianshavn, 1709 blev han Sognepræst i Stege og Provst på Møn.
Efter sin første Kones død i 1706 gifte han sig med Kirsten Thestrup
,datter af Biskop Frands Thestrup i Ålborg.
5.: Marlene Pedersdatter Bager f. omkr. 1675, Kølstrup, g. 18 Dec 1709,
Henrik Besselsen Hartling, f. omkr. 1671, Stilling: Præst, d. omkr. 1752,
Højslev. Marlene død 21 Maj 1759, Højslev. Henrik: Provst
og Sognepræst til Højslev, Dommerby og Lundø i Viborg stift.
6.: Rudolph Moth Pedersen Bager f. omkr. 1679, Kølstrup, Stilling: Sognepræst
i Helsted, g. (1) Ane Kirstine Pedersdatter Syv, f. omkr. 1680, hun var som
det fremgår hans Kusine.
g. (2) Edel Margrethe Jensdatter Bircherod, f. omkr. 1688, Værløse,
d. omkr. 1717, Hellested, g. (3) Else Frederiksdatter Bircherod, f. omkr. 1698,
Birkerød, d. omkr. 1754, Hellested. Rudolph død 19 Mar 1755, Hellested.
Ane Kirstine: var Datter af hans formand i embedet Peder Syv ( denne var Bagers
Farmoders søsters Mand)
Ane Kirstine, døde et år efter giftermålet og de fik ingen
Børn. Edel: var Datter af Jens Bircherod i Værløse.( død
1697 ) De havde 4 sønner og 3 døtre. Else: var Datter af Frederik
Bircherod, Sognepræst i Birkerød ( død 1702 ) De havde 2
sønner og 3 døtre.
ANE NR.1.: Hedevig Pedersdatter Bager.
7.: Nicolai Pedersen Bager f. omkr. 1684, Kølstrup, d. som ung.
Bedstedorældre
ANE NR.4
POUL OLUFSEN BAGER
født omkring 1605 , muligt i Odense
død 1676 i Kølstrup sogn på Fyn Præst i Kølstrup
Søn af: Oluf Olufsen Bager og hustru N.N.
Gift med;
ANE NR.5
N.N.
død.1671 i Kølstrup, hun havde en søster der var gift med
Præsten Peder Syv,
af deres børn kendes :
ANE NR. 2.: Peder Poulsen Bager
ANE NR. 6.
ANE NR. 6
OLE RASMUSSEN TESTRUP
født 30-10-1613 i Arhus?
døbt01-11-1613 Alle Helgensdag
søn af Rasmus Pedersen Testrup og hustru
Maren Olufsdatter
Faderen skriver i sin stambog således: Ar 1613.
2 Lørdagen, som indfaldt den 30' Oktober
da Klokken var 12 om middagen, blev min søn Oluf Rasmussen Thestrup født,
da solen var i Skorpionens og Månen i Vægtens tegn, og blev døbt
på alle Helgens dag som da indfaldt den næste Mandag derefter I:
og båret til Kirken af min Svigermoder og nævnt efter min
Hustrufader: I hans Faddere var disse
efterskrevne:
Poul Nielsen Mette Christensdatter Thames Jespersen Maren Olufsdatter
Søren Nielsen . Maren Deinusdatter og Ole Vorm, Borgmesterens søn
som nys var hjemkommen
Ole var Provst i Dalby sogn på Fyn
Gift den: 7-02-1742 i Viborg med;
ANE NR.7
KIRSTINE POULSDATTER MOTH
Født 15132 muligt i Flensborg
Datter af Mathias Moth og hustru N.N. Hansdatter Kock
Deres datter Ane nr.3 Elisabeth Olesdatter Testrup
OLDEFORÆLDRE
ANE NR.8
OLUF OLUFSEN BAGER
Født Omkring 1567 i Odense
død omkring 1616
han var magister i Odense
ANE NR.9
BARBARA PEDERSDATTER
Født omkring 1571 i Odense
ANE NR12
RASMUS PEDERSEN TESTRUP
født: 28-06-1588 i Testrup i Mårslet sogn Ning Herred Århus
Amt.
død: 22-01-1656 i Århus
En agtet og Velhavende Købmand og Overformynder i Århus
gift: 8-07-1610 i Århus med
ANE NR.13
MAREN OLUFSDATTER
født: 1592 i Århus
død: 11-02-1657 i Århus,
Hun havde været gift i 1' ægteskab med: Niels Jensen Karlby , borger
i Århus
Vi lader Rasmus selv fortælle via Stambogen:
Nu vdi Jesu Naffn treder ieg thill min egenn fød-
sels linnie, som her epter følger. An[n]o 1588:
den 28 junij er jeg Rasmus
Pederssøn rød vdj Thestrup vdj
Nedergaard ynder Krabbens teggen och indplanttet vdj den christeligge kierchis
sambfund om søndagen dernest efter s. Hans den Døberis dag infalt
och døbt vdj Morslett kierche aff hederlige och høyelerde mand
mester Michell Nielsøn ib[ide]m. Gud for sit hellige naffns schyld lade
mig woxse och for- fremmis till dit hellige naffns ærre for Jesu død
och pinnes schyld.
An[n]o 1599: paa s: Gregori dag haffuer minne kierre forældre salt mig
thill dansche schoelle hoes Matzs Jørgensøn Ring degen her vdj
Aarhus och lerde at leesse, schriffue ocg regne hoes hannom vdj 2 aar. Var i
mit elffte aar. An[n]o 1 601: der jeg war vdj mit threttende aar, komb ieg vdj
schoelle hoes Lauritzs
Christensøn Duerigh her sammesteds och leerde at schriffue och regne
hoes hannom paa it aars thidh:
Ar 1602 war den store pestelens her vdj Aars.
Samme aar 8. dagge for s: Mortensdag forschicket minne k[ære] forældere
mig thil Lybeck, huor jeg ochsaa lerde all schriffue och regne paa it halff
aars tidh, och vdj medier thidt jeg war vdj Lybech till schoelle, døde
minne s: forældre i Thestrup aff pestelentzs om paaschen anno 1603: der
jeg waar vdj mit 15. aar, komb saa her hjem igien fra Lybech 8 dagge for pentzedag
vdj samme aar och waar saa vdj Thestrup nogit neer vdj thoe aar.
An[n]o 1605: om paaschen f/ølle jeg hervd till Aarhus, der jeg war vdj
mit 17. aar, och samme aar den xi jullj soer jeg min borger ed her paa Raadhussitt,
och gaff jeg Søffren Christenssøn, som da war kemmener mit borgeschab:
6 rigs dier:
Nu i Jesu navn træder jeg hen til min egen fød-
selslinie, som herefter følger.Ar 1588
den 28. juni er jeg Rasmus
Pedersen født i Testrup i Nedergård under
Krebsens tegn og indplantet i den christelige kirkes samfund om søndagen
derefter efter Johannes Døbers dag indtraf og døbt i Mårslet
kirke af hæderlig og højlærd mand mester Mikkel Nielsen samme
sted. Gud for sit hellige navns skyld lade mig vokse og for- fremmes til dit
hellige navns ære for Jesu død og pines skyld.
Ar 1 599; på Sankt Gregorius' dag har mine kære forældre sat
mig til dansk skole hos Mads Jørgensen Ring degn [?] her i Arhus og lærte
at læse, skrive og regne hoes ham i 2 år. var i mit elvte år.
Ar 1601 da jeg var i mit trettende år kom jeg i skole hos Lauritz Christensen
Duerigh her samme sted og lærte at skrive og regne hos ham i et års
tid.
Ar 1602; var den store pest her i Arhus. Samme år 8 dage før Sankt
Mortens dag forskikkede mine kære forældre mig til Lubeck, hvor
jeg også lærte at skrive og regne i et halvt års tid, og imens
jeg var i Lubeck i skole, døde mine salige forældre i Testrup af
pest i påsken år 1603, da jeg var i mit 15. år, kom sa herhjem
igen fra Lubeck 8 dage før pinsedag i samme år og var så
i Testrup noget nær i to år
Ar1605; om påsken flyttede jeg her til Arhus, da jeg var i mit 17. år,
og samme år den 11. juli svor jeg min borgered her på rådhuset,
og gav jeg Søren Christensen, som da var kæmner [for] mit borgerskab
6 rigsdaler.
Om Trolovelse og Vielse fortæller Rasmus:
År 16 10 på Sankt Gregorius' dag, som var
den samme elvte års dag, jeg kom i skole og i min alder på det 22.
år, blev jeg af Guds faderlige forsyn og tilladelse trolovet med ærlig
og gudfrygtig kvinde Maren Olufsdatter, salig Oluf Mikkelsen Bødker og
Mette Christendatters datter her sammesteds /: som forhen havde haft Niels Jensen
Karlbye, borger her sammesteds i 11 ugers tid /: Samme år den 3. maj,
da kong Christian den 4. drog her igennem byen at lade sin søn hertug
Christian den 5. hylde i Viborg, er mig påkommen en farlig uforvarende
ulykke på grund af en bøsse jeg afskød og uforvarende stak
ild i 2 fade krudt, som ganske slemt forbrændte hele mit ansigt og begge
mine hænder, dog Gud ske lov, [at] inden en kort tid kom vel til rette
igen og blev helbredt og aldeles uden lyde.
År 16 10 på den hellige Trefoldigheds søndag stod min trolovelse
med Maren Olufsdatter og blev der lyst for os den første, anden og tredie
søndag efter Trinitatis, og blev vi i Herrens navn viet tilsammen i domkirken
søndagen den 8. juli samme ar /: af hæderlig og højlærd
mand mester Niels Christensen Spendtrup, sognepræst og kannik til forskrevne
kirke /: i min alders 22. år og min hustrus 18. får, så vi
var da lige 40 år, eftersom hun er født år 1592, 8 dage efter
Sankt Olufs dag under Løvens tegn. Gud den almægtigste for sit
hellige navns skyld forlene os at leve efter dine hellige bud og vilje, amen.
Jeg var købmandssvend næsten 5 ½ år og boede på
Brobjerg 4 ½ år og i Immervad næsten 1 år, og år
1610 flyttede jeg ned på Mejlgade i Terpesgård og boede der i 6
½ år, førend jeg købte selv en gård.
Rasmus Testrup og Maren Olufsdatters Børn:
12-1.: Peder Rasmussen Testrup født: 9-01-1612 død: 9-08-1640
Han var Præst i Toksvær og Everdrup sogne
Ane Nr. 6.: Oluf Rasmussen Testrup se hos ham.
12-2.: Ingeborg Rasmusdatter født: 27-01-1616 død: 20-08-1629
12-3.: Niels Rasmussen Testrup født: 2-04-1618 død: 17-10-1637
12-4.: Maren Rasmusdatter født: 16-11-1620
12-5.: Mette Rasmusdatter født: 14-03-1623
12-6.: Clemmend Rasmussen Testrup født: 16-11-1627
12-7.: Christen Rasmussen Testrup født: 9-08-1630 død: 17-08-1634
12-8.: Wildhelm Rasmussen Worm født: 10-08-1630 Tvillinger
12-9.: Ingeborg Rasmusdatter født: 8-03-1632 død: 28-09-1652
ANE NR.14
MATHIAS POULSEN MOTH
født ca, 1557 i Flensborg
død: 16.. ? han levede 1642 som Kejserlig Livlæge
Han er søn af: Poul Moth og hustru Margrethe Schrøder
Gift i 1' ægteskab 30-09-1599 med: Ingeborg Jørgensdatter død
senest 1603.
Gift i 2'ægteskab 21-08-1603 N.N. Hansdatter Kock
ANE NR. 15
N.N. HANSDATTER KOCK
født: ca. 1582
død 16.. ?
Datter af Hans Kock og hustru N. N. Klyen
Deres datter Ane nr. 7 Kristine Moth
TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR.16
OLUF NIELSEN BAGER
født: omkring 1522 i Odense
død.:1602 i Odense,
Han var Købmand og Rådmand i Odense , måske den rigeste Borger
i Danmark udenfor Hovedstaden.
Han havde mange Skibe på søen med hvilke han drev Handel, selv
fra fjerne Lande, og han forstrakt jævnlig regeringen med Penge, og navnlig
under den Nordiske Syvårskrig, brugt af Peder Oxe som Leverandør
af Klædningsstykker m.m: til Krigsfolket . Ligesom han stod i stor anseelse
hos Kong Frederik den II , på hvis vegne han drev Handel som en slags
Kongelig Købmand.
Der fortælles at han en gang Kongen besøgte ham , skal han have
tændt op i Kaminen med Kanelbark og derved opbrændt de Kongelige
Gældsbreve.
Han Forskønnede Odense ved mange Bygninger , hans Gård lå
på Overgade og bærer endnu Vidnesbyrd om hans pragt og smag, men
hans mange byggeforetagender og store gavmildhed mod hans mange Børn
skulle mod slutningen af hans Liv have bragt ham til forholdsvis Fattigdom.
Han var gift med :
ANE NR.17
MARGRETHE CLAUSDATTER
født ca.1536 i Bogense
død. 1581 i Odense
Datter af : Claus Eriksen Halvbjørn og hustru Maren Bangsdatter af Bogense
På et Epitafium i St,Hans Kirke i Odense fra 1576 ses hun og ægtefællen
sammen med deres 12 børn. herunder er de 11 opremset
16-1.: Niels Olufsen Bager født ca. 1553, han er storkøbmand ligesom
faderen
16-2.: Claus Olufsen Bager født ca. 1554 i Odense
16-3.: Marine Olufsdatter Bager født ca. 1558 i Odense
16-4,: Else Olufsdatter Bager født ca. 1559
i Odense
16-5.: Lisbeth Olufsdatter Bager født. ca. 1563 i Odense
16-6.: Jens Olufsen Bager født ca. 1565 i Odense
ANE NR. 8 Oluf Olufsen Bager se hos ham
16-7.: Erik Olufsen Bager født ca. 1568 i Odense
16-8.: Hans Olufsen Bager født ca. 1571 i Odense
16-9.: Ane Olufsdatter Bager født ca. 1572 i Odense
16-10.: Ane Olufsdatter Bager født ca. 1575 i Odense
Lidt Byhistorie
(Kopieret fra Odense bys historie )
Odense: Byens boliger
Byens vigtigste elementer var dog trods alt dens bygninger Det var dem. der
gjorde byen til en by. Efter den ældste grundtakst fra 1683 var der i
Odense 200 gårde. 233 huse og 360 boder. i alt hen ved 800 bygninger,
der gav husrum til byens ca. 5000 indbyggere.
Den beskatningsmæssigt betingede tredeling af byens bygninger , i gårde,
huse, og boder svarer til en lige så reel bygningsmæssig forskel
mellem de forskellige bygningskategorier
Gårdene var temmelig store ofte flerfløjede anlæg i to stokværk,
karakteriseret ved at have egen port indkørsel enten gennem eller ved
siden af forhuset .
Disse beboedes af byens købmandsaristokrati eller ejedes af øens
adel der benyttede dem som boliger under de hyppige adelsmøder eller
andre begivenheder, som gjorde deres tilstedeværelse i byen påkrævet.
Velbevarede eksempler på sådanne gårde er den såkaldte
Mønstergård i Overgade og Oluf Baggers mødrene gård
i Nørregade som begge tilhører denne periode .
I det hele taget lå de fleste af byens gårde netop på strækningen
Overgade - Nørregade, byens fornemste strøg.
Købmandsgården bestod normalt af følgende elementer Bolig,
handelsbod , Køkken, bryggers, heste- og kostald, foder rum, vogn rum,
og pakhus.
Den almindelige fordeling af disse aktiviteter var, at
bolig og handels bod lå i gårdens forhus ud mod gaden, mens alt
øvrige - inklusive køkken og beboelses rum for de mange tjenestefolk,
var henvist til de bagved liggende sidefløje.
Købmandsfamiliens boligområde bestod som oftest af en forstue omkring
indgangsdøren, et antal stuer der varierede fra to til seks et antal
kamre, Børnekammer - sengekammer - fruens kammer , der var sandsynligvis
også en del gæsteværelser.
Odense: Rådmænd
I en periode fra 1550 - 1660, var der ca. 60 rådmænd i byen,
En person rager dog op over den glemslens tåge. der i tidens løb
har sænket sig over 1500 tallets mange rådmænd, og det er
Oluf Nielsen Bagger ( Bager begge navne bruges i flæng ) som beklædte
en rådmandspost fra regeringens reformation af bystyret i 1567 til 1584.
På sit livs middagshøjde var han ikke blot en af byens, men en
af landets rigeste købmænd.
Oluf Bagger var købmandssøn fra Odense, født ca.1552 og
død 1602, under pesten, bemærkelsesværdigt nok næsten
samtidig med den mand , der livet igennem var hans nærmeste konkurrent
og rival til stillingen som byens rigeste mand, Hans Mule, kendt fra talrige
retssager, han var part i , dette kendes ikke tilsvarende for Oluf Bagger, han
synes livet igennem at have levet i harmoni med myndighederne og medborgere.
Endnu i 1550erne synes Oluf Baggers handelsforetagender ikke i omfang at have
adskilt sig væsentlig fra andre større Odense købmænds,
men ved udbruddet af den nordiske syvårskrig i 1563 kom hans store chance,
idet han som eneste provinskøbmand opnåde store leverancer til
hæren, klæder og andre fornødenheder.
Som leverandør af krigsudrustning blev han hurtig regeringen en særdeles
værdifuld mand, idet han viste sig leveringsdygtig i meget store varepartier
mod langfristet kredit.
Han havde det held at være kapitalstærk , at han selv kunne finansiere
varekreditterne, som betaling opnåede han sikkerhed dels i regeringens
toldindtægter , dels i lenenes kornleverancer, hvoraf der anvistes ham
langfristet betaling.
Dette åbnede yderligere muligheder for heldige
spekulationer i kornhandel som sammen med Oluf Baggers omfattende studeeksport
i løbet af få år gjorde ham til byens rigeste mand.
Samtidig optrådte han som kongelig handels kommissær i hvilken egenskab
han købte og solgte store varepartier på kronens vegne .
Ved slutningen af syvårskrigen var han en af kronens største kreditorer,
således opgjordes i 1569 kronens samlede gæld til ham, væsentlig
for leverancer og udrustning til hæren, til 20.641 Daler og 12 skilling.
" foruden det han tidligere havde fået brev på "
Et astronomisk beløb anvistes ham til betaling i toldindtægter
og Kornleverancer fra Lenene. I krigens afslutning 1570 dalede også mulighederne
for at gøre indbringende forretninger med staten, og omfanget af Oluf
Baggers virksomhed synes brat at være aftaget, og rollerne byttedes om
således at det nu var Oluf Bagger der kom til at skylde staten penge og
i alt i 1580erne og 1590erne må betegnes som Økonomisk nedturer,
om end han ved sin død stadig var ret velhavende Skønt af god
købmandsfamilie var Oluf Bagger ikke adelig, og derfor kunne han ikke
købe landbrugsjord, han måtte indskrænke sig til at leje
jord til sine fedestude af kronen og omegnens godsejere.
Ved slutningen af syvårskrigen var han en af kronens største kreditorer,
således opgjordes i 1569 kronens samlede gæld til ham, væsentlig
for leverancer og udrustning til hæren, til 20.641 Daler og 12 skilling.
" foruden det han tidligere havde fået brev på "
Et astronomisk beløb anvistes ham til betaling i toldindtægter
og Kornleverancer fra Lenene.
I krigens afslutning 1570 dalede også mulighederne for at gøre
indbringende forretninger med staten, og omfanget af Oluf Baggers virksomhed
synes brat at være aftaget, og rollerne byttedes om således at det
nu var Oluf Bagger der kom til at skylde staten penge og i alt i 1580erne og
1590erne må betegnes som Økonomisk nedturer, om end han ved sin
død stadig var ret velhavende
Skønt af god købmandsfamilie var Oluf Bagger ikke adelig, og derfor
kunne han ikke købe landbrugsjord, han måtte indskrænke sig
til at leje jord til sine fedestude af kronen
og omegnens godsejere, alle disse og flere, pragtfulde I stedet for investering
i landbrugsjord kastede Oluf Bagger sig derfor over omfattende opkøb
af ejendomme i selve byen, huse . haver , og jordstykker.
Et vidnesbyrd om omfanget af hans betydelige besiddelser
i Odense findes i hans låsebrev fra 1584., hvori hans ejendomme opregnes.
Et låsebrev er et retsligt dokument, udstedt af domstolene hvori modtagerens
ejendomsrettigheder er opregnede og garanteres af det offentlige retsmaskineri
.
På denne måde at få fastslået sin ejendomsret var meget
almindeligt i denne periode.
Låsebrevet var således en slags status over Oluf Baggers besiddelser
1584-.
Han ejede gårde, huse, boder overalt i byen og hans bygninger dominerede
helt byens fineste strøg, Nørregade - Overgade, selv boede han
i sin velmagt i en pragtfuld gård i Overgade nr. 11, desuden ejede han
byens vinkælder i huset " Jordan" (Overgade 4) og havde sin
mødrene gård i Nørregade nr. 29 .
bygninger der var prydet med Baggers bomærke, et opadvendt anker, og forsynet
med rige udsmykninger og sandstensornamenter .
Desuden ejede han talrige mindre huse og også større lejeboliger
i andre dele af ben, han var den ubestridte matador og indtog som sådan
helt naturlig i byens råd fra 1567 til 1584, når han på trods
af sin førende stilling i byen og kongens gunst ,ikke blev borgmester
, var det utvivlsomt fordi det ikke passede ind i hans travle handelsvirksomhed
, der førte ham på lange forretningsrejser.
I sin velmagt under syvårskrigen blev Oluf Bagger sat dobbelt så
høj i skat som sine nærmeste rivaler, hvilket 1566 bragte ham til
at beklage sig over for kongen, denne bevilligede derefter af sær kongelig
nåde, at " Os elskelig Oluf Bagger for eftertiden kun skulle skatte
som den tredje højeste formue i byen, da hans virksomhed i høj
grad var til gavn for riget "
Ovenstående er et forkortet uddrag af Odense Bys Historie, efterfølgende
sider 4-5-6 er direkte kopieret fra Bogen Odense bys Historie
ANE NR. 24
PEDER NIELSEN TESTRUP
født ca. 1560
død: 9-05-1603
Søn af: Niels Rasmussen og hustru Bodil Nielsdatter
Han var Bonde i Testrup og gift 1587 med
ANE NR. 25
INGEBORG PEDERSDATTER FOG
født ca. 1565 muligt i Borum sogn i Framlev Herred Århus Amt.
død.: 16-04-1603
Datter af: Peder Nielsen Fog og hustru Maren Nielsdatter Leth
Deres Børn:
25-1.: Maren Pedersdatter død: 12 04-1603
25-2.: Niels Pedersen Fog død: 13-05-1603
25-3. : Niels Pedersen Krekær død: 29-03-1603
25-4.: Clemmend Pedersen død: 16-04-1603
25-5.: Anne Pedersdatter død: 29-04-1603
Ane Nr. 268 Rasmus Pedersen Thestrup se hos ham.
Alle Rasmusses søskende og Forældre døde 1603 under Pesten.
ANE NR. 26
OLUF MICHELSEN
Født ca. 1550. Bødker i Århus
gift med:
ANE NR. 27
METTE CHRISTENSDATTER
Født: ca. 1551i Skavngård ved Viborg
Død: 29-01-1632 i Århus
ANE NR.28
POUL MOTH
Født ca. 1535 i Flensborg ?
Søn af Matthias Moyh og hustru N.N.
Bartskærer i Flensborg
ANE NR.29
MARGRETHE WOLRADSDATTER SCHRØDER
Født ca. 1540 i Flensborg
Datter af: Volrad Schrøder og hustru Margreta Petersdatter ( Lorentzen
)
ANE NR 30
HANS KOCK
Født ca. 1550. Han var Urtekræmmer i Flensborg
Gift 15-10-1581 i Flensborg med:
ANE NR.31
N.N. KLYEN
Født ca. 1560 i Flensborg
Datter af: Harmen Klye og hustru Marine.
2 x TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR, 32
NIELS BAGER
født : omkring 1490 måske i Norge
død.: 1555 i Odense.
Gift med.
ANE NR. 33
ANE MARQWARDSDATTER
som skulde være Adelig. Datter af, Marqward N.N. og Chistine N.N.
En yderligere beskrivelse af slægten findes i Dr. A.Hallings værk
"Meine Vorfahren und ihre Verwandschaften " Glückstadt 1905.
Oplysningerne stammer fra " Personalhistorisk Tidsskrift 1989 -1 "
side 88. i en artikkel om Unkersønnerne og Oluf Bager
NB! Unkersønnerne er en Fynsk adelsslægt der slog sig på
købmandshandel, Denne slægt er grundigt behandlet i en afhandling
om slægten i Personalhistorisk Tidsskrift 1986- 2. side 117 til side 156.
Disse Unkersønner brugte Navnet Marqvard.
ANE NR.34
CLAUS ERIKSEN
født: i slutningen af 1400 tallet i Bogense
død: 17-08-1550 i Bogense
Han var Rådmand i Bogense, og fik sammen med Borgmesteren Morten Sørensen
1517 af Kong Christian II tilladelse til at bygge en Vandmølle ved St.Jørgens
Kapel i Bogense.
1550 siges velbyrdige mand Claus Eriksen .at have bekostet Altertavlen og Prædikestolen
i Bogense Kirke, hvor han og hustruen ligger begravet , Ligeledes findes der
i Kirken en Gravsten over Ægteparret.
Han var gift med;
ANE NR.35
MAREN JENSDATTER BANG
død.1545 i Bogense
Datter af Borgmesteren i Assens Jens Bang og hustru Else Bang
Der vides ikke noget om hende.
Af deres børn kendes:
34-1.: Jens Clausen
34-2.: Jørgen Clausen som må være født omkring 1524
Han var indsat som patron for Vor Frue Vikarie i Bogense.
han førte en del retssager bl.a. mod sine svogre, og han ses at have
været Fuldmægtig for Oluf Bager i Odense 11-06-1572.
Han døde 1592 i Bogense.
34-3.: Anne Clausdatter, hun var først gift med rådmand i Bogense
Hans Bang, som døde 1560, hun giftede sig derefter med rådmanden
Mads Ibsen
(død 1611) Anne døde 1592. I Bogense kirke er der fragmenter af
en fornem gravsten over hende og hendes to mænd.
34-4.: Karen Clausdatter, som var gift i 1' ægteskab med Willum Pedersen
( Kedelbrækker ) i Odense, han døde ca.1556, hvorefter hun indgik
ægteskab med Hans Dinnesen i Odense som døde 1580, Karen døde
1584 .
ANE NR. 17.: Margrethe Clausdatter. se hos hende..
HALVBJØRN AF BOGENSE
af Fritz Schönwandt i Dansk Adelsårbog 1994 - 1996.
Til Indbyggerne i de fynske købstæder hørte i 1400 og 1500
tallet adskillige slægter med en adelig status, som det dog synes stundom
at have været vanskeligt at opretholde.
Blandt disse slægter var den i Bogense hjemmehørende Halvbjørnslægt
som er behandlet i litteraturen under betegnelser som "De Bogense Herremænd"
eller "Bogense Slægten". navnet Halvbjørn er dannet efter
slægtens våben.
Slægtens bedst belyste mand er Jørgen Clausen, født omkring
1524, død 1592, som i 1553 af Lensmanden på Rugard, Jørgen
Skinkel til Lammehave, blev tiltalt på sin adelige frihed med krav om
afhændelse af noget frit jordegods, som han havde i besiddelse. Herom
udstedte Fyns landsdommer. Verner Svale, sammen med seks andre fynske adelsmænd
et åbent brev . som indeholder et referat af Jørgen Clausens argumenter
for sin adelige frihed. Han påpeger her, at hans fader Claus Eriksen,
død 1550 var født af Adel og frie Folk på såvel fædrene
som mødrene side og "havde sit fædrene Våben sin Livstid
og nu Jørgen Clausen efter ham, som er en halv Bjørn i et blåt
Felt". Videre nævner han sin farfader, Erik Nielsen, død 1500,
men nævner forsigtigvis ikke, at denne førte våbenet i hele
sin livstid. Derimod anfører han, at farfaderens broder, Tue Nielsen,
død mellem 1480 og 1495, gav våbenet videre til sin søn
Niels Tuesen, død før 1529, På lignende måde fremhæver
Jørgen Clausen. at hans farmoder Anne Olufsdatter, antagelig død
før 1500, var en fri Quinde og førte til hendes Fædrene
(våben) tre Tonder" hvilket med støtte i hendes bevarede Gravsten
tolkes som tre (mur) tinder.
Han omtaler videre hendes broder. Hans Olsen på Trabjerggaard i Vestjylland,
og fra hans dattersøn, Oluf Rytter, død 1559, fremviste han et
beseglet brev, hvor han anerkender Jørgen Clausen som sin Frænde
og en Riddersmandsmand.
Verner Svales brev må nærmest anses for at være en frifindelse
af Jørgen Clausen, det slutter med at det ville afgøres af Konge
og Rigens Råd.
Dette ses ikke at være sket.
Brevet er første gang trykt af Vedel Simonsen i 1843 på dette grundlag
har pastor
Crone i 1884 udgivet en udførlig beskrivelse af. En ny iagttagelse af
.afgørende betydning er gjort fra kunsthistorisk hold og publiceret 1951
53 af Chr. Axel Jensen.'
Her beskrives gravstenen over Jørgen Clausens farfader, Erik Nielsen
død 1500.
Den viser den afdøde og hans hustru i hel figur og mellem dem et skjold
med et bomærke. Det interessante er nu, at to oprindelige bueslag over
figurernes hoveder er hugget bort for at give plads til to adelige våben
dexter ( Højre side ) et skjold med den halve bjørn og den samme
på hjelmen, sinister ( Venstre side ) et skjold med en vandret tindeskure
og på hjelmen to vesselhorn. Disse våben er bestemt efter deres
stilformer til at være indhuggede mellem 1550 og 1560 altså et halvt
århundrede efter den oprindelige stens fremstilling og samtidig med Jørgen
Clausens forsvar for sin adelige frihed.
I 1980 er det påvist, at Maren Bangsdatter var datter af borgmester Jens
Bang i Assens, død 1531, jvnf D.A.A.1991 93.' ( D.A.A. = Dansk Adels
Årbog )
Erik Nielsens gravsten findes stadig i Bogense Kirke den blev i 1762 tegnet
af Søren Abildgaard. Yderligere tre af slægtens gravsten rummes
i Bogense Kirke.
Claus Eriksen, død 1550, og hustru Maren Bangsdatter, død 1545..
Stenen viser fire ane våben: for ham dexter ( højre side ) Halvbjørn
og sinister ( venstre side ) hans moders tindeskure. ?
For hende dexter Bang af Assens og sinister hendes moders våben med et
halvt dyr; det ligner på Abildgårds tegning ganske Halvbjørn
-Våbenet, men dette er ikke korrekt, hvilket man kan forvisse sig om ved
at betragte selve den slidte gravsten.
Jørgen Clausen, død 1592, og hustru Mette Juels, død 1562..også
denne sten hvis stil mundinger om faderens.
Den fjerde Halvbjørn sten i Bogense Kirke er lagt over "erlig og
welbyrdig Rasmus Jürgensen", som døde 1616, Stenen nævner
ingen hustru, og han anses for at være slægtens sidste mand.
Lidt om en Bang Slægt
Oluf Bang,
f. c. 1480 i Middelfart, antages i Almindelighed som Stamfader for don i hen
ved 400 Aar saa talrigt fremblomstrede Bangske Slægt
Han opholdt sig 1517 i Ungarn som Secretair (Notarius publicus) hos den pavelige
Legat Thomas, Cardinalis Strigoniensis ac Patriarcha Constantinopolitanus, da
han vod et Patent, dateret Ofcn 17. Mai 1517 (der findes optrykt i Gjessings
Jubell. III. 1. 111-13), af Kong Ludvig d. 2den af Ungarn og Bøhmen optoges
i Adelsstanden*); 14. Marts 1518 fik han Forleningsbrev paa Borregaard i Han
Herred for sin Livstid uden nogen agift; 1521 var han dansk Borgmester i Middelfart.
Sml. Suhms Ny Saml. r. 282. Et Brev til ham, dateret 31. .Dec. 1521, findes
i Suhms Saml. II. 2. 50.
gift 1500 .Anna Slet, Datter. af Hr. Jens (eli. Johannes) Slet til Gudumlund,
Bogensholm og Ottersbøl og Johanna Tuesdatter Skeel fra Vendsyssel, '
. Sml. Trap, 'II. 201, 557, 10:l0. V. S. Skeel, Op- tegn. om Fam. Skeel, S.
19 Note l. (8 Sønner og 1 Datter. )
A 1. (?) Peder Bang,
A2.:Hans Bang,
A3.:Njcls Bang,
A4. Anna Bang,
A 5. Claus Bang,
A. 6. Jergen Bang,
.A 7. Poul Bang,
A 8. Henrik Bang.
A 9. (?) Christopher Bang,
') Familien. Vaaben er trykt I Adelslex. 1. Bind, p. 26. Tab. V. NT. 36 og~
Tab. XV. Nr. 393; se også Wlelandl l. .Tid. t. 1724 S. 374.
") I Ved. Simonsens Bldr. I. Rugaards Hist (I. 293, 97, t03-~ j II 1. 8.60-1)
nævnes som Bang er, der førte Familiens adelige Vaaben, uden at
dog deres Slægtskabsforhold til Oluf Bang de"r angives .eIIer andet
steds fra bar kunnet lade sig oplyse,
1 Maren Bang, død 2.Februr. 1545 i Bogense ,gift med Claus Eriksen, død
17. Aug. 1650,begravet i Bogense, søn af Raadmand Erik Nielsen, død
1500, og Anna Olufsdatter. og .en af de Adelsmænd, der i en Række
af 4 Slægtled (fra 1500-1616) beboede de al&-
kaldte Herregaard I Bogense Adelgade, - og 2) Hans Bang (det ved en Fejltagelse
bliver kaldt. Niels, Borger i Bogense, der 1552 forekommer som Raadmand I. samme
sted. tilligemed Laurits Bang, og som dør 1560. han var gift med Anna
Clausdatter, død 1692,Datter. af nysnævnte Maren Bang og Claus
Eriksen. Hun ægtede efter hans Død Mads Ibsen, Raadmand i Bogense,
der Igen efter hendes Dø ægtede 21. Feb 1594 I Bogense Maren, Henrik
Bangs Datter og døde 1611;
. Denne Hans Bangs er vlst nok den samme Hans Bang, som '28. Aug. 1627 fik Præsentantz
paa Asperup og; Rorslev .. 1630 havde han med Biskoppens Tilladelse Asperup
og Rorsley Sogns indkomster og hold I en Kapellan ved Navn Laurids Jensen. som
I nogle Aar af disse Sogne gav en Pension til ham, omtales under Aar t586 et
af Hans Rangs udstedte Gjenbrev breve om den besegling, Kapitlet barde gjort
med Knud Gyldenstjerne, Electus til Fyens .stift om de 2 Gaarde, (fornævnte
Knud G. havde belenet ham med paa Llvltld, hvorved Hans Bang forpligter sig
til at Tilbagelevere dlisse Breve til Klolteret, paa det dette ikke derved skulde
Ilde Skade Endvidere omtales under Aar 1550 ; en kogelig Skrivelse. hvori omhandles
en Gaard f Odense, der laa. 'til et VItarie I Middelfart, hvilken Gaard Hans
Rang. Borger f Odense havde i Forlening
Oluf Bangsl Efterkommere paa Sværsiden:
A 1. (?) Mag Peder Olufsen Bang (den nobiliterede Oluf Bangs 1ste Søn),
f. 1501 i Middel- fart, blev 1536 den første evangeliske Sognepræst
i sin Fødoby; 1545 tillige Provst. s. St.; 8. Juni 1547 filt han tilligemed
Niels Hansen og; Rasmus Bosen, Borgere i Middelfart; Eiendoms- brev for dem
og deres Arvinger**) paa S. Annæ Hus, liggende næst op til Mads
Lunds Gaard i Middelfart, og en Bod næst op til samme S. Annæ Hus
med en Humlegaard i Vestergade, liggende der samme Steds, dog saa at de 'og
deres Arvinger skulde bygge og forbedre samme Hus og Bod og årlig give
til Prædikestolen i Middelfart Sognekirke saadan Skyld, som Borgmester
og Raad i Middelfart maatte fastsætte for dem, "og laa samme Hus,
Bod og Humlegaard til S. Annæ Alter i fornævnte Bys Kirke"***);
s.:/:. (2 Sønner, B 1-B 1. Oluf Pedersen Bang, f. c. 1527, blev 1552
res. Capelan i Middelfart og 1566 Sognepræst (kaldet Dom. judic. 31. Marts)
s. St. efter sin Fader; 1588 var han tillige Provst i Vends Herredt). Han var
en lærd Mand, skikkelig i Levnet, men "ubegribelig i Ord og Tale-,
hvorfor Menigheden ønskede,' at han vilde holde Capellan; t 1592
ANE NR. 48
NIELS RASMUSSEN THESTRUP
Født ca. 1530
Bonde i Krekær
Gift med
ANE NR. 49
BUOL ( BODIL ) NIELSDATTER
Født ca. 1535, hun er fra Rude i Saksild sogn i Hads Herred Århus
Amt
ANE NR.50
PEDER NIELSEN FOG
Født ca. 1531 i Borum sogn i Framlev Herred i Århus Amt
Død: 7-04-1614 i " Farre ", Bonde i Volby sogn i Gern Herred
Århus Amt og siden i Farre.
Gift med:
ANE NR. 51
MAREN NIELSDATTER LETH
Født: ca.1539 på Søndergård i Lyngby sogn i Hasle
Herred Århus Amt.
død. 30-06-1612 i Farre i Sporup sogn i Gern Herred Århus Amt.
ANE NR.56
MATTHIAS MOTH
Født ca.1500
Han skal have været i tjeneste ved Gottorp hoffet hos hertug Adolf.og
have boet Svabsted. Hans hustru kendes ikke
ANE NR.58
WOLRAD SCHRØDER
Født: ca, 1510, Skrædder i Flensborg, gift 1539 med
ANE NR.59
MARGRETHA PEDERSDATTER ( LORENTSEN)
Født ca.1510 , Datter af Peder Lorentsen og hustru Mette N.N.
Gift 1' ægteskab med Jacob Baumester død 1538 , bygmester i Flensborg
ANE NR. 62
HARMEN KLYE
Født ca. 1530
Død: 4-07-1582 som Borger i Flensborg, gift med
ANE NR. 63
MARINE N.N:
3 x TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR.68
ERIK NIELSEN (HALVBJØRN )
Han kviterede som oldermand ca.1480 ,i Bogense gilde for en gave til Vor Frue
vikaries gilde i Bogense. Han var Rådmand i Bogense., han døde
den 29-11-1500
Han var gift med:
ANE NR. 69
ANNE OLUFSDATTER
Hvis våben er en Murtinde, hvilket kunne tyde på at hun var af slægten
Galskyt , hvilket kan ses i Danmarks adels Årbog årgang 1893, side
171 heri står at hun , med bemærkning om at hun sikkert er af Slægten
Galskyt. Deres gravsten med dem selv inhugget findes stadig i Bogense Kirke.
Deres Børn:
68-1.: Niels Eriksen han havde fået en Gejstlig uddannelse, han var forlenet
ti Vor Frue Vikarie i Bogensen og han nævnes 1500-1506 som dronning Chistines
Kapellan, og var 1511 sognepræst i Hårslev i Skovby herred i Odense
Amt..1516 skriver dronning Christine til ham angående degnekaldet i Hårslev
,1527 afsættes han fra embedet, han døde i December måned
1543, der var tidligere en gravsten over ham i Bogense Kirke.
ANE NR. 34.: Claus Eriksen se hos ham.
68-2 .: Anne Eriksdatter, der var gift med rådmand Jørgen Pedersen
i Bogense, han døde 1533, hun må være død før
manden
ANE NR.70
JENS BANG
Født ca.1470 muligvis i Assens
død.11-07-1531 i Assens
Borgmester i Assens
gift ca.1496 med
ANE NR.71
ELSE BANG
Deres Børn:
70-1.: Niels Jensen Bang
70-2.: (Gamle) Jørgen Jensen Bang
ANE NR. 35.: Maren Jensdatter Bang se hos hende
70-3.: Johanne Jensdatter Bang
70-4.: Anne Jensdatter Bang
70-5.: NN Jensdatter Bang
Forkortet tekst, fra Danmarks Adels Årbog 1992-1993
Af Palle Oluf de Bang
med en slægtshistorisk indledning af Fritz Schörzwandt
Slægtsnavnet Bang må være fremkommet ved en, betegnende larmende
person.
Det forekommer i middelalderen i alle dele af Danmark, De ældste kendte
bærere af navnet, Skjalm og Peder Bang" i slutningen af 1200 tallet
tilhørte Hvideætten; men det er uden mening at forbinde dem med
senere tiders Bangslægter.'
Det var imidlertid på Fyn, Bang navnet i ældre
tid vandt sin største udbredelse. Allerede i 1300 tallet fandtes det
i Odense samt i Bjerge og Åsum Herreder, og i 1400 tallet kan der i Vends
Herred med Middelfart påvises en slægt med navnet Bang, der omfattede
velstående bønder, gejstlige, rådmænd og borgmestre.
Endnu i dag har navnet Bang sit tyngdepunkt på Fyn. I det centrale personregister
fandtes i 1987 3273 bærere af navnet Bang, svarende til 0.64 pro mille
af hele befolkningen. Af disse personer boede 460 på Fyn, svarende til
godt 1 pro mille af øens befolkning
Inden behandlingen af Bang af Vends Herred skal her omtales en hidtil upåagtet
adelsslægt, Bang af Assens, for at vise forbindelsen mellem de to slægter.
BANG AF ASSENS
I de fynske købstæder optrådte i 1500 tallet hyppigt mænd
af adelig stand i borgmester og rådmandsstillinger. Kendte i denne henseende
er især slægter som Grott, Kotte, Mule, Marsvin, Akeleye, Seeblad
og Rosenvinge i Odense. Også i de små kystbyer fandtes en samfundsklasse,
hvis medlemmer kunne have adelig status, medens andre af samme slægt kunne
være af borgerstand. Dette gælder Bang slægten i Assens.
Her optræder fra 1496 til 1515 Jens Bang i forbindelse med administrationen
af Assens Kirke. 1511 nævnes han som rådmand, og fra omkring 1514
var han borgmester hvilken stilling han beklædte i hvert fald indtil 1526
og antagelig helt til sin død i 1531.
Han var " Skultus " ( Øvrighedsperson med en vis dømmende
eller udøvende Myndighed ) i Christian 2.s sidste regeringsår,
og har altså formået ar stå i spidsen for byens styre under
tre konger (Kong Hans - Kong Chr.II - Kong Frederik I ) Jens Bangs herkomst
er ukendt. Hans segl findes bevaret på adskillige breve i Esge Billes
arkiv det viser et skjold indeholdende en Lodret pil med en tværstreg
på skaftet og afviger således ganske fra de bomærker, som
blev benyttet i den mere kendte Bang slægt fra Vends Herred. Det bemærkes
at når Esge Billes ( Fra perioden 1514- 1526 er bevaret et stort antal
breve vedrørende Båg Herred i Lensmanden på Hagenskov, Esge
Billes arkiv ) breve er medbeseilet af mænd " af våben ",
da kommer Jens Banqs segl altid efter disses .Altså vidner hverken skjoldets
bomærkelignende figur eller seglets placering om ;Adelig herkomst.
Af Jens Bangs Børn kendes med sikkerhed to døtre og en søn
og sandsynligheden taler for at der har været Yderligere to døtre
og en søn til.
ANE NR 35.: Maren Bangsdatter gift med Claus Eriksen. (Halvbjørn) i Bogense
En af deres sønner Jørgen Clausen måtte i 1553 bevise sit
adelskab, hvilket synes til fulde at være Lykkedes. En anden søn
var Jens Clausen opkaldt efter sin morfar. En datter, Anne død 1592 blev
gift med Hans Bang (død 1560) i Bogense af slægten fra Vends Herred.
70-4.: Anne Bangsdatter (død 1569) blev gift med Mikkel Mule (død
1537). som var af Adel blev borgmester i Odense. En af deres sønner,
Jens ( død 1565) var opkaldt; efter sin morfar.
70-3.:Jomfru Johan(ne) Bangsdatter der nævnes 1549 i Odense. Titlen angiver[,
at hun var af adel, og hun kan næppe have været datter af andre
end at Jans Bang i Assens.
70-2.:Jørgen Bang (gamle.) i Assens der ikke må forveksles med
den fra; Middelfart tilflyttede Jørgen Bang (død 1579), som blev
rådmand og borgmester i Assens om hvem mere skal siges nedenfor.
70-1.: Niels Bang. om hvem intet vides men som formentlig var søn af
Jens Bang
70-5.: N.N. ? Endelig kan Jens Bang have endnu en datter, hvis Navn ikke kendes
Formodningen bygger på en stærkt beskadiget gravsten i Assens Kirke,
lagt i 1564 over rådrnand Jørgen Bangs hustru. Af hans bomærke
på stenen, at der er tale om den fra Middelfart tilflyttede, Jørgen
Olufsen Bang (død 1579) af Bang slægten fra Vends Herred. Stenen
dækker tillige over datteren Elso, Gravstenen har nemlig ifølge
en gammel afskrift været prydet med våbenet med tre stjerner over
en liggende halvmåne.
Adelsskabet synes at være opgivet i anden generation efter den gamle borgmester
Jens Bang i Assens, er slægtens våben så at sige blevet overtaget
af en del af Bang slægten fra Vends Herred, som har anvendt det op til
vor tid. Der består heraldiske og ægteskabelige relationer mellem
Bang slægten i Assens og i Vends Herred.
ANE NR.96
RASMUS MIKKELSEN THESTRUP
Født ca. 1500 . Han var selvejerbonde i i Kanne i Hvilsted sogn i Hads
Herred Aarhus amt.
ANE NR.100
NIELS FOG
Født ca. 1500 Selvejerbonde i Borum i Framlev herred i Aarhus amt
ANE NR. 102
NIELS LETH
Født ca. 1510Selvejerbonde på Søndergaard i Lyngby i Hasle
herred Aarhus amt
ANE NR. 103
JOHANNE SØNDERGAARD
Født ca. 1540 død i Flensborg 19 Oktober 1594
ANE NR. 118
PETER LORENTSEN (LAVERENTZEN)
Født ca. 1480 Borger i Flensboerg
Gift med:
ANE NR.119
METTA N.N.
4 x Tipoldeforældre
ANE NR. 136
NIELS TUESEN ( HALVBJØRN )
Som omtales i et brev af 17-03-1498, som den der " fuldkommede " det
af faderen stiftede Vor Frue Vikarie, han nævnes ligeledes 28-04-1446
som Borgmester i Bogense og medbesegler et tingsvidne
ANE Nr. 192
MICHEL LASSEN
født ca. 1465, Selvejerbonde i Kanne, nævnt 1497.
5 x TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR. 272
TUE NIELSEN ( HALVBJØRN )
Han nævnes i sin sønnesøns brev af 17-03-1498, som stifter
af Vor Frue Vikarie i Bogense, antagelig i begyndelsen af 1400 tallet.
ANE NR. 384
LAS MICHELSEN
Født ca. 1435, Selvejerbonde i Kanne , han er nævnt 1467
6 x Tipoldeforældre
ANE NR. 768
MIKCHEL LASSEN
Selvejerbonde i " Kanne " nu " Rantzausgave " i Hvilsted
sogn i Hads Herred
Hans to sønner Peder og Las, fik Gården
" Kannegården " eller " Cannegården " var oprindelig
en lille Adelsgård, der var blevet forbrudt til Kronen for ikke at yde
Ledingspligt
Som Kuriositet kan der nævnes nogle Slægtssammenfald,
med kendte Digtere og Forfattere :
Gennem Ane nr. 134. Ole Rasmussen Testrup til hans søn Frantds Testrup
Biskob i Aalborg og videre gennem hans børn til Forfatteren Otto Rung.
Gennem Ole Rasmussen Testrups Søster Mette
Rasmusdatter gift med Jens Sørensen Winther og deres børn til
Forfatteren Sigrid Unset
Gennem Ane nr. 1074 Peder Nielsen Fog og Maren
Nielsdatter Leth deres søn Niels Pedersen Fog hans efterkommere til Forfatteren
Viggo Stuckenberg
Gennem Ane nr. 1083 Margreta Pedersdatter ( Lorentsen
) hendes første ægteskab med Jacob Baumeister og deres efterkommere
til Forfatteren
Christian Winther
Gennem de samme pars efterkommere til Salmedigter
og Biskob i Ribe Hans Adolph Brorson
Gennem Ane nr. 1083 Margreta Pedersdatter ( Lorentsen) andet ægteskab
med Wolrad Schrøder gennem deres datter Margreta gift med PoulMoth deres
efterkommere til Præsten og Forfatteren St. Stensen Blicher
Gennem samme til Dronning Caroline Amalie gift
med Chr.VIII
Gennem samme til Christian August Hertug af Augustenborg
Gennem samme til Augusta Victoria Kejserinde gift
med Kejser Wilhelm den II af Tyskland
Disse oplysninger er hentet fra " Carl Langholz " Anetavler for Kendte Danskere 1 Samling Digtere og Forfattere Oversigt over Anerne. Anenr. Navn Født
1 Hedevig Pedersdatter Bagger ca.1681
Forældre
2 Peder Poulsen Bagger 1643
3 Elisabeth Olufsdatter Testrup 1648
Bedsteforældre
4 Poul Olufsen Bagger 1605
6 Ole Rasmussen Testrup 30 Okt 1613
7 Kirstine Mathiasdatter Moth 1612
Oldeforældre
8 Oluf Olufsen Bagger 1567
9 N.N.
12 Rasmus Pedersen Thestrup 18 Jun 1588
13 Maren Olufsdatter. 1592
14 Mathias Moth ca.1567
15 N. N. Hansdatter Kock ca.1582
Tipoldeforældre
16 Oluf Nielsen Bagger ca.1521
17 Margrethe Clausdatter
24 Peder Nielsen i Testrup ca, 1560
25 Ingeborg Nielsdatter Fog ca. 1565
26 Oluf Mikkelsen Bødker ca.1550
27 Mette Christensdatter ca.1551
28 Poul Moth ca.1535
29 Margrethe Wolradsdatter Schrøder ca.1540
30 Hans Kock ca.1550
31 N.N. Klyen ca.1560
Tip-tip-oldeforældre
32 Niels Bager ca.1490
33 Ane Marqvardsdatter
34 Claus Eriksen (Halvbjørn )
35 Maren Bangsdatter
48 Niels Rasmussen i Krekjær ca.1530
49 Bodil Nielsdatter ca.1535
50 Peder Nielsen Fog ca.1531
51 Maren Nielsdatter Leth ca.1539
56 Mattias Moth ca.1500
58 Wolrad Schrøder ca.1510
59 Margreta Pedersdatter (Lorentzen) ca.1510
62 Harmen Klye ca.1530
63 Marine N.N. ca.1540
Tip-3-oldeforældre
68 Erik Nielsen (Halvbjørn )
69 Anne Olufsdatter
70 Jens Bang (Borgmester)
96 Rasmus Mikkelsen i " Kane "
100 Niels Fog ca.1540
102 Niels Leth ca.1510
103 Johanne Søndergård ca.1515
118 Peter Lorentzen ca.1480
119 Metta N.N. ca.1485
Tip-4-oldeforældre
136 Niels Tuesen ( Halvbjørn ) ca.1430
192 Mikkel Lassen ca.1465
Tip-5-oldeforældre
272 Tue Nielsen (Halvbjørn ) ca.1400
384 Las Mikkelsen ca.1435
Tip-6-oldeforældre
768 Michel Lassen