SLÆGTSBOG
for
ANER og SLÆGTNINGE
til
KIRSTEN JENSEN

Forord
Denne Slægtsbog er udarbejdet på grundlag af bevarede Kirkebøger (Ministeriel bøger) og Folketællinger.
Ikke alle vore Kirkebøger er bevaret, mange er gået til ved brand i Præstegårde, mange er ødelagt af fugt eller gennemhullet af mus, mange af de gamle Præstegårde har været meget fugtige, ingen
l Ventilation, dårlig isolerede var de, og kun varme opholdsrummene enten ved Bilægger-kakkelovne som .fik sin varme fra gløderne i Komfuret i køkkenet, eller med Kakkelovn eller Kamin hvori der blev fyret med tørv, alt sammen nok til at ødelægge bøgerne
Kirkebøger blev indført ved lov 1648 men kun få er bevarede fra den tid og på grund af de mange Brande bestemtes det ved lov , at der skal udføres 2 Bøger, et eksemplar i Præstegården og et eksemplar ved Degnen i Degneboligen, og at de aldrig kom under fælles tag.
Disse Kirkebøger er i dag opbevaret, for Nordjyllands vedkommende, på Landsarkivet i Viborg og er her opbevaret i hver sin brandsikre bygning.
Kirkebøgerne er affilmet af Mormonerne og originalfilmene er opbevaret i Utah i Saltminerne. kopi af filmene findes på mange Lokalhistoriske arkiver
Kirkebøgerne blev ført som Præsten nu synes bedst og det er til tider meget mangelfuldt med oplysninger, det er jo ikke tilstrækkeligt for senere slægter, at der f.eks. står under begravede Larses hustru eller Chrestens søn alt uden navn og aldersangivelse ja endog er det set ved en Vielse at Lars Larsen og Hustru er blevet Viet, det var jo tilstrækkeligt på dette tidspunkt for alle vidste jo hvem Lars Larsen og hustru var.
Andre Præster var meget omhyggelige og kunde nærmest skrive en hel roman om både dåb og begravelser, om de dermed har tænk på fremtiden, eller de holdt af at skrive , ved vi jo ikke.
Stavernåden for navne er også meget tilfældigt det er stavet som præsten nu har opfattet navnet, mange i Befolkningen kunne ikke hverken læse eller skrive så Præsten var så ene om at bogstavere til tider på den dialekt der, nu var på egnen.
Kirkebøgerne er indtil ca.1856 Skrevet med Gotisk håndskrift, men som i dag, betyder det meget med hvad "klo" de er skrevet, noget nærmest ulæselig og andet er meget sirligt og nydeligt skrevet og let læseligt.
Folketællinger er også en vigtig Kilde til at finde vore Slægtninge og Aner, den første egentlige tælling her i landet fandt sted i 1787 og den næste tælling skete derefter i 1801,og så kommer der et vældigt langt spring til 1834 hvor den tredje tælling fandt sted. herefter var der 1840 en tælling og derefter hver 5' år. Disse Folketællinger er opbevaret på Rigsarkivet i København, dog findes der Kopier på Landsarkivet i Viborg og da tællingerne er Mikrofilmede findes der kopier deraf på adskillige lokale Arkiver, hvor der så er mulighed for at læse dem ved hjælp af Filmlæsere.

Benyttet Litteratur:
Ministerialbøgerne(Kirkebøgerne) for berørte sogne
Folketællinger for berørte sogne
Godsskifteprotokoller Aalborg Hospitals Gods
samt Fæsteprotokoller for flere Godser
Retsprotokoller for Kjær Herreder m.fl.
Årbøger for Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herreder.
Årbøger for Historisk Samfund for Vendsyssel.
Danmarks Adels Årbøger
"Nyt Dansk Adelsleksikon "
Politikens "Adelsvåben,"
"Trap Danmark" og Diverse Leksikon.
Norsk Tidsskrift og Genealogi 3' bind hæfte4

Benyttede Slægtsbøger:
Slægten fra Holtegaard i Dronninglund sogn, om Jens Larsen, født 1804, og hustruer, deres forfædre og efterkommere. (Nordisk Slægtsforskning, 1984).
Slægten fra Ulstedlund (Kær herred). Om Søren Christian Jensen, født 1814, og hustru deres forfædre og efterkommere. (Nordisk Slægtsforskning 1983).
Slægten fra Mølstedet i V. Hassing sogn (Kær herred) om Peder Nielsen, født 1819, og hustru, deres forfædre og efterkommere ( Skals : Nordisk Slægtsforskning, 1987)
En slægt Villadsen fra Jetsmark sogn (Hvetbo herred) om Villads Nielsen, født 1819, og hustru, deres forfædre og efterkommere (Skals : Nordisk Slægtsforskning, 1977.)
Slægten Rosenkratz med Anetavle for Holger Rosenkrantz
Af :Anton Blaaberg
" de Kjærulfske Studier "af Carl Klitgaard

År 2004.
Jens E. Caspersen

født den 6. december 1946 i Voer sogn. Hun levede sammen med Preben Toftemark Sørensen, der er født den 4. oktober 1940 i Viborg som søn af plejer Søren Elis Sørensen og hustru Erna Toftemark.
Samlivet er Imidlertid opløst
Kirsten Jensen gik i skole i Flauenskjold samt i Dybvad, hvor hun bestod realeksamen.
Hun tjente som husassistent hos sin broder Ehlert og var ansat på et plejehjem i Aalborg, inden hun begyndte som sygeplejeelev på Amtssygehuset sidstnævnte sted. Efter at være blevet færdiguddannet i 1969 var hun ansat på Rigshospitalet og senere på sygehuset i Aalborg. I 1974- 1975 gennemgik hun videregående uddannelse på sygeplejerskehøjskolen i Aarhus, og hun var nu ansat en tid på Dronninglund Sygehus.
I en periode i 1980erne var hun sygeplejerske på Brønderslev Sygehus. - Kirsten Jensen har været tillidsmand på sygehuset i Aalborg. og er nu bosat i Frederikshavn og arbejder ved de nye LevBo-miljøer i byen .- Fritidsinteresser: ,blomster og litteratur.
Preben Toftemark Sørensen tog realeksamen i Viborg og senere matematisk- fysisk studentereksamen fra Høng. Ind imellem arbejdede han ved landbrug. Efter at have aftjent sin værnepligt ved livgarden 1960-1961 begyndte han på Landbohøjskolen, hvorfra han blev dimitteret som dyrlæge i 1969. Her på var han assistent hos en dyrlæge i Kværndrup og senere ved L.V.K. i Hobro. Siden 1977 har han haft selvstændig dyrlægepraksis i Hallund. I 1978 købte han landejendommen i Hallund, hvor han har minkfarm og Hereford kvæg. Samme år købte han endvidere en naboejendom. - Fritidsinteresser: naturen og litteratur.
Deres Søn
1a.: Peter Adam Toftemark Sørensen
født den 25. april 1980 i Hallund er 2004 stadig under uddannelse

Forældre:
ANE NR:2
Jacob Valdemar Jensen,
født 15 aug 1908 i Stae i Vester Hassing sogn,
døbt 29 sep 1908 i Vester Hassing kirke,
død 4 jul 1973 i Hjallerup. og Begr.i Hjallerup
Ved dåben i Vester Hassing Kirke er Indført:
Jacob Valdemar Jensen født 15 August 1908 i Stae i Vester Hassing i Kjær Herred
Døbt; 29 September 1908 i Kirken af Pastor Agersted.
Faddere: Gårdejer Peder Thomsens hustru i Stae
Arbejdsmand Anthon Hansen s hustru i Vejgården
Gårdejer Peder Thomsen i Stae
Landpost Lars Peter Larsen i Stae
Husmand Anders Peter Andersen i Stae
Forældrene er Gårdejer Anders Peter Jensen og hustru Birgitte Marie Nielsen 32 år gammel
Jacob blev gift i Voer Kirke ,som anført i Voer sogns Kirkebog :
Vielse i Voer Kirke i Vor sogn 15 August 1936
Ungkarl og Statshusmand Jacob Valdemar Jensen født i Stae Vester Hassing sogn Aalborg Amt 1908 den 15 August. Søn af Gårdejer Anders Peter Jensen og Hustru Birgitte Marie Nielsen af Stae, Vester Hassing sogn
Bopæl Voergård Mark i Voer sogn og Ugift Husbestyrerinde
Ane Mette Nielsine Pedersen, født i Torslev sogn i Øster Han Herred Hjørring Amt, 1910 den 1 Maj
Datter af Arbejdsmand Kristen Møller Pedersen og hustru Kirstine Dorthea Jensen af Hjallerup
Vielsen foretaget af Sognepræst Schrøder i Voer
Forlovere: Arbejdsmand Kristen Møller Pedersen og hustru Kirstine Dorthea Jensen af Hjallerup
Attest, fra Sognefogeden i Flavnskjold af 25 August 1936.
Som det her fremgået blev Jacob blev gift med :
ANE NR:3
Ane Mette Nielsine Møller Pedersen.
født 1 maj 1910 i Torslev i Han Herred,
døbt 25 Maj 1910 i kirken af sognepræsten.
død 11 sep 1998 i Plejehjemmet i Frederikshavn,
begravet 19 sep 1998 i Hjallerup
Døbt som datter af: Indsidder Kristen MøllerPedersen og hustru
Kirstine Dorthea Jensen 22 år Torslev.
Faddere:ved Dåben Moderen,
tjenestekarl Peder Nielsen Olesen,
og hustru Mette Marie Christensen,
vejmand Niels Chr. Andersen,
faderen.
Ved Død: Frederikshavn Kirke bog:
Nielsine Møller Jensen født Pedersen født: 1 maj 1910 i Torslev i Han Herred
Bosat: Højrupsvej 108, Frederikshavn
Hun kom med sine Forældre til Dronninglund sogn 1911 fra Torslev.
Deres Børn:
2a.: Ehlert Jensen, født 3. juli 1936.
2b.: Sonja, Jensen, født 15. april 1940.
2c.: Bent Jensen, født 29. september 1942 i Dronninglund.
Proband. :Kirsten Jensen, født 6 dec 1946 i Dronninglund. ugift.
2d.: Johnny, Jensen, født 5. marts 1950.

Valdemar Jakob Jensen gik i skole i V. Hassing. Han var beskæftiget som landbrugs-rnedhjælper forskellige steder til sit 20. år, og efter at have været indkaldt til militærtjeneste i Aalborg han tjente 3 år på Byrvang ved Hjallerup og 3 år på Striben. I 1934 byggede han en stats- husmandsejendom på en udstykning fra Voergaard. Sønnen Ehlert fortæller, at hans far i mange år var stærkt optaget af sit landbrug på Voergaards Mark - han ville altid være den første med de bedste resultater, men sygdom tvang ham de sidste mange år væk fra dette mål.
Om sin mor fortæller sønnen Ehlert: "Mor var en flittig landhusmor, der havde haft sin opvækst i et landarbejderhjem i den periode, hvor man flyttede rundt fra gård til gård, de sidste mange år på Dronninglund Hovedgård. Hun var ansat som pige i huset på Striben, inden hun flyttede med til Voergaards Mark. Hun var også stærkt optaget af landbruget, samtidig med at hun passede hus og 5 børn".

Folketællingen i Dronninglund sogn 1921
Christen Møller Pedersen født: 15-6-1889 i Jetsmark sogn
Christine Dorthea Pedersen født Jensen 29-3-1888i Aalborg by
Ane Mette Kirstine Møller Pedersen født. 1-05-1940 i Torslev i Han Hered
Petra Elisabeth Møller Pedersen født 18-11-1911 i Dronninglund sogn
Holger Christen Møller Pedersen født 15-02-1914 i Dronninglund sogn
Christen Møller Pedersen født 7-06-1919 i Dronninglund sogn,

2.a.:. Ehlert Jensen er født den 3. juli 1936 i Voer sogn. Han blev gift den 4. marts 1961 i Hjortshøj med Esther Loftager Sørensen, der er født den 1juli 1937 i Hjortshøj sogn som datter af gårdejer Christian Loftager Sørensen og hustru Magda Krista Kristensen.
Bosat: Stensballe Strandvej 114, Horsens.
Ehlert Jensen gik i skole i Flauenskjold. Han gennemgik uddannelse i en kolonial-forretning i Flauenskjold, og efter at være blevet udlært fortsatte han 1 år i lærepladsen, inden han i 1955 indkaldtes til militærtjeneste ved Jyske Telegrafregiment i Århus. Efter at være blevet hjemsendt som oversergent i 1959 blev han ansat ved politiet, og han var de første år på skole samt i praktik i København. Fra 1963 til 1981 var han politiassistent i Egaa, og han har siden været politikommissær i Horsens. - Ehlert Jensen har i en årrække været kompagnichef for hjemmeværnet i Aarhus, og han har ligeledes i en årrække været medlem af Lyons Club, først i Aarhus og nu Horsens. Han er aktiv indenfor partiet Venstre og har været opstillet som kandidat til. byrådsvalget i Horsens. Hans fritidsinteresser er fugle m. m Esther Loftager Sørensen gik i skole i Hjortshøj. Hun tjente 3 år som husassistent hos en købmand i Hesselballe, inden hun fra 1956 til 1959 gennemgik uddannelse til sygeplejerske i Grenaa.
De følgende år til 1961 var hun ansat på Frederiksberg Hospital, og siden 1964 har hun arbejdet som hjemmesygeplejerske, først i Todbjerg-Mejlby Kommune, derefter i Aarhus og fra 1981 i Horsens. - Fritidsinteresser: fugle m.m. I 1984 byggede ægteparret hus på nuværende adresse.
2a1.: Ib Loftager Jensen er født den 28. december 1961 i København, Frederiksholm sogn. Ib er gift med Gurli som er kusine til Hans Farbroders Hustru Aase,
De har to børn: Patrick og Theresa
Bosat: Roskildevej 272 F, Rødovre.
Ib arbejder i en bank, Gurli er sygeplejerske.
2a2.: Mogens Loftager Jensen er født den 1. december 1963 i Egaa, Bosat: Kattesund 5 , Horsens. Mogens Loftager Jensen har taget matematisk-samfundsfaglig studentereksamen samt højere handelseksamen og han arbejder nu i en bank
2b.: . Sonja Birthe Jensen født 15. april 1940 er gift med Peter Bruer. Bosat: Wiesmarstrasse 8, Rothenburg, Wümme, Vesttyskland. I
2c.: . Bent Erik Jensen er født den 29. september 1942 i Voer sogn. Han blev gift den 31. marts 1968 i Voer med Anna Margrethe Nørgaard Jensen, der er født den 30. august 1943 i Agersted, Voer sogn som datter af gårdejer Møller Jensen og hustru Krista Nørgaard Kristensen.
Bosat: Thodesvej 26, Frederikshavn.
Bent Erik Jensen er handelsuddannet og har nu ansættelse som bogholder.
Anna Margrethe Nørgaard Jensen er kontorassistent.
2c1.: Jette Nørgaard Jensen er født den 11. april 1972 i Abildgaard sogn,
Frederikshavn
2d.: Johnny Jensen er gift med Aase, som ovenfor nævnt er kusine til Gurli
De har en Datter Tine , der studerer jura i København
Bosat: Majsvænget 17, Høng. I ægteskabet er et barn.

BESTEFORÆLDRE
ANE NR. 4
Anders Peter Jensen Møl
er født den 12. oktober 1874 i Stae, V. Hassing sogn,
død den 5. september 1950 i Nørresundby.
søn af Gårdmand Jens Peter Andersen og hustru Margrethe Pedersdatter
Viet i Vester Hassing Kirke den12 oktober 1897 ved Pastor Berthelsen
Kirkebogens tekst:
Ungkarl Anders Peter Jensen født i Stae 12 Oktober 1874 søn af Gårdmand Jens Peter Andersen og hustru Margrethe Pedersdatter , opholdende sig hjemme og Pige
Birgitte Marie Nielsdatter født i Hammer sogn 2 November 1875, Datter af Husmand Jens Peter Nielsen og hustru Maren Kristine Jensen i Hammer,
opholdende sig i Stae
Forlovere: Gårdejer Anders Peder Andersen ,Stae og Husmand Jens Peter Nielsen i Hammer
Han blev ifølge ovenstående gift med
ANE NR.5
Birgitte Marie Nielsdatter.
Født:2. november 1875 i Hammer sogn
Døbt: 26 December 1875 i Hammer Kirke
død 9. juli 1942 i Nr. Lyngby, Lyngby sogn.
Døbt som datter af Ugift Maren Kristine Jensen hjemme hos faderen 23 år gammel og udlagt banefader Jens Peter Nielsen
Anders Peter Jensen Møl gik i skole i Stae. Han blev oplært ved landbrug hjemme ogvar desuden indkaldt til militærtjeneste. Senere overtog han fødehjemmet Mølstedet på 40 tdr. land, som han dreven årrække, hvor på han overdrog gården til sønnen Jens Peter De første år efter overdragelsen boede Birgitte Marie og Anders Peter Jensen Møl hos sønnen på Mølstedet, og derefter bosatte de sig hos datteren Margrethe i Nr. lyngby. De sidste år inden sin død boede Anders Peter hos sønnen Carl.
Birgitte Marie Nielsdatter tjente i forskellige pladser på hjemegnen indtil giftermålet, hvor på hun blev medhjælpende hustru.
I ægteskabet er børnene Ane nr.2 og 4.a til 4.k

4.a. Kathrine Elisabeth Jensen født den 19. november 1897 i Stae,
4.b Søren Christian Jensen født 10 Oktober 1899 i Stae i Vester Hassing
4.c.:Jens Peter Jensen (Møl) født 2. februar 1902 i Stae, V. Hassing sogn
4.d:Carl Jensen født 30 Juli 1903 i Stae i Vester Hassing
4.e Anton Martinus Jensen født 26. marts 1905 i Stae, V. Hassing sogn
4.f.:Christine Jensen født 18. august 1906 i Stae, V. Hassing sogn
4.g. Margrethe Jensen født 18. august 1906 i Stae, V. Hassing sogn
Ane nr.2Valdemar Jakob Jensen født 15. august 1908 i Stae, V. Hassing sogn
4.h. Johannes Ingemann Jensen født 1. juni 1910 i Stae, V. Hassing sogn
4.i Holger Marinus Jensen født 22. oktober 1911 i Stae, V. Hassing sogn
4.j. Harry Andreas Jensen født 25. august 1914 i Stae, V. Hassing sogn 4.k. Helga Dusine Marie Jensen født 18. december 1915 i Stae, V. Hassing

4.a. Kathrine Elisabeth Jensen
født den 19. november 1897 i Stae, V. Hassing sogn, og hun døde den 13. maj 1973 i Nørresundby, lindholm sogn. Hun blev gift den 16. maj 1923 i Vebbestrup med Jens Christian Christiansen. Han er født den 17. juni 1882 i Fragdrup, Vebbestrup sogn som søn af husmand Nis Christiansen og hustru Jensine Christensen, og han døde den 10. januar 1966 i Nørresundby, lindholm sogn.
Datteren Elin har bl.a. fortalt følgende om sine forældre:
"I sine unge dage tjente mor på forskellige større gårde som husassistent. På en gård på Sjælland nægtede hun at spise af fælles fad, så det blev lavet om, de fik hver sin tallerken. Det var også der, ejeren skød harer og hængte dem op på husmuren til modning, når de så havde hængt ca. 14 dage, skulle mor gøre dem i stand, hvilket hun gjorde, skønt det var ulækkert, når øjnene var blevet "levende", så vi fik aldrig haresteg hjemme, mor var færdig med harer. Hun tjente også på "Bakkegården" ved Aalborg. Til øster Doense kom hun som husbestyrerinde, og det blev så til mere end det. Det var mor, der fik et hjem til at fungere godt. Det var hovedsagelig hende, der tog sig af opdragelsen, så der vankede ofte et par flade lussinger, når vi børn havde gjort noget, vi ikke måtte. Hvis vi ville have lov til et eller andet, behøvede vi kun at spørge een af forældrene, for der var enighed og fasthed.
Der var rent overalt, gulvene blev vasket og bonet, og møblerne poleret. En hvid vask, ja den var helt hvid. Mor lavede en dejlig velsmagende mad og serverede den altid på klokkeslæt, den var aldrig så meget som fem minutter forsinket, om hun så havde aldrig saa travlt, hun kunne let stå og tale med nogen samtidig med, at hun lavede mad eller bagte, sidstnævnte skete gerne et par gange om ugen, der var altid franskbrød eller kage til kaffen. Det årlige kaffegilde blev holdt 3 aftener i en uge med ca. 12 personer pr. gang, da blev der serveret chokolade med boller, derefter kaffe med 7 slags kage til. Mor syede, strikkede, hæklede og broderede, meget af dette håndarbejde findes endnu i form af mellemværk i dyne- og hoved- pudebetræk, flakoner og løbere.
Mor var intelligent, dygtig, præcis, viljestærk, proper, ordensmenneske, gæstfri, gavmild og havde omtanke.
Hun havde en nydelig håndskrift, og det var hende, der førte korrespondancen og gemte avisudklip om familiehændelser. Familiemenneske, det var mor.
Far var landmand og handelsmand. I sine unge dage hjalp far sin far og to brødre med opdyrkning af hede i sit fødehjem, en gård på 80 tdr. land i Fragdrup, som hans far havde købt for 800 kr., men så var der også en forpligtelse om aftægtsfolk. Han og broderen lambert kørte lidt vognmandskørsel, bl.a. kørte de byggematerialer til opførelse af Doense station.
Jens tænkte, når der bliver en jernbanestation, så opstår der også en by, hidtil havde der kun været få spredte huse, så han ville købe jord, der senere kunne sælges som byggegrunde, men det var hans far ikke særlig interesseret i, selv kunne han ikke handle, fordi han endnu ikke var myndig. Men det endte med, at bror lambert købte, og de fandt ud af det sammen. Der blev sat kartofler, det gav jo indtægt, og efterhånden blev der solgt byggegrunde, der blev til et par gader, bl.a. til jernvarefabrikken Himmerland". Den sidst solgte grund, en hjørnegrund, var til barberen, den kostede 2.500 kr. Jens købte ejendommen i øster Doense på 27 tdr. land, senere med tillæg af 8 tdr. land, og ejede den, medens har var soldat for 2. gang, første indkaldelse var i 1903, så han måtte have både karl og pige. Når katten er ude, spiller musene på bordet, så det gik lystigt til derhjemme. Engang kan kom hjem, blev der danset, så kakkelovnen var væltet, det tog far roligt. Tæt mod husene var der mose, som blev fyldt op, et fritidsjob gennem mange år med anlæg af have, eng med spring- vand og granplantage, omkranset af bøgehæk og alle af løvtræer, et attraktivt naturskue for søndagsmotionister. Gennem mange aar handlede far med heste, unge velskabte plage, der fik en mere rund form efter en tur på græs. Jeg husker at have talt 22 heste i en indhegning. Han rejste hvert aar i ca. 65 år til Hjallerup marked, de sidste år for at træffe gamle bekendte. Far blev første gang viet i 1913 og fik datteren Jensine, men moderen døde 3 år senere i barselseng. En søndag far lavede havearbejde, spurgte jeg: hvorfor arbejder du så meget far? Jeg burde jo egentlig have været i kirke, men jeg vil gerne, at ; I alle får det godt, svarede han. Mange år senere, når far og mor var på besøg, før vi fik gulvtæppe, tog far skoene af for ikke at forstyrre underboerne. Religion var ikke en kliche, men en levemåde. Far var meget flittig, l.. reel, rolig, fornuftig, hjælpsom, forudseende, naturelsker, hensynsfuld og omsorgsfuld. Udadvendt og vellidt, det var far.

4.b.:: Søren Christian Jensen
født 10 Oktober 1899 i Stae i Vester Hassing sogn og han døde 19 Maj 1980 i Aalborg Han blev gift 1 November 1925 i Dorf Kirke med Gerda Johanne Larsen, hun var født den 4 December 1904 i Agersted i Voer sogn, som datter af husmand Laurits Kristian Larsen og hustru Anne Margrethe Frederikke Petersen og hun døde 9 Marts 1958 i Brusholt i Horsens sogn.

4.c. .:Jens Peter Jensen (Møl)
født den 12. februar 1902 i Stae, V. Hassing sogn, og han døde den 30. september 1977 paa sygehuset i Aalborg. Han blev gift den 24. oktober 1928 i Nørresundby med
Metha Nielsine Nielsen, der er født den 9. september 1905 i Hvorup sogn som datter af landmand Anders Peter Nielsen og hustru Karen Kirstine Sørensen. Bosat: Tranekær 44, V. Hassing, Vodskov.
Jens Peter Jensen (Møl) gik i skole i Stae. Han arbejdede ved landbrug dels hjemme dels i forskellige pladser, bl.a. på Overbygaard samt i Ferslev og på Dyrlægegården i V. Hassing. I 1923 indkaldtes han til militær tjeneste i København. Ved giftermålet overtog han fødegården Mølstedet, som han drev til 1967, da han solgte til datteren og svigersønnen, Jytte og Anders Bundgaard Jørgensen. På Mølstedet opførte han i 1930 ny kostald og i 1936 nyt stuehus. I slutningen af 1930erne overtog han tillige "det bette Mølsted", som i 1948 solgtes til broderen Anton
Jens Peter Jensen (Møl) var i perioderne 1932-1936 og 1954-1962 medlem af sognerådet. Endvidere var han i 23 år kasserer for det lokale frysehus.
Metha Nielsine Nielsen gik i skole i Nr. Uttrup. Hun tjente ved husgerning indtil giftermålet, bl.a. 1 år hos en pottemager i Nr. Uttrup, 1 år hos en købmand i V. Hassing og 1 år på Dyrlægegården i V. Hassing. Ind imellem arbejdede hun hjemme. - Metha Nielsine Nielsen har været medlem af bestyrelsen for den lokale husmoderforening.

4.d.::Carl Jensen
født 30 Juli 1903 i Stae i Vester Hassing sogn og han døde den 24 Januar 1966 Han blev gift den 30 Juni 1931 i Hadsund Kirke med Klara Jensine Amalie Johansen, hun er født den 24 April 1907 i Dageløkke Bostrup sogn på Langeland som datter af landmand Lars Andersen Johansen og hustru Christiane Annine Kristensen, og hun døde den 25. juli 1975.
Datteren Grete fortæller, at hendes far var den eneste ud af 12 børn, som ikke drev landbrug. Fra sidst i 1920erne til 1941 kørte han brødtur med hestevogn på Vive Hede for bagermester Skovsgaard i Hadsund. Han havde en sort hest ved navn Klaus, som var hans et og alt. Efter 1941 arbejdede han først på teglværker, senere på Hornbechs Fabrik i vin afdelingen. I 1948 flyttede familien til Nørresundby, og Carl Jensen arbejdede nu i kornfirmaet P.P. Hedegaard til sin død. Datteren fortæller endvidere Min far havde en dejlig tenorstemme. Når jeg ofte var med på brødturene, sang vi af hjertens lyst. Far kom senere i Hadsund Sangkor. Desuden elskede han krydsord, og han læste bøger på stribe..
Klara Jensine Amalie Johansen flyttede sammen med sine forældre og søskende til Nordjylland i 1918. Inden giftermålet tjente hun bl.a. som stuepige på godset Havnø. Under krigen tog hun forskellige småjobs, bl.a. som nattevagt på Hadsund Alderdomshjem. Datteren Grete fortæller desuden . følgende om sin mor:
"Mor elskede at danse, især vals, og vi unger har tit valset rundt i stuerne med hende. Hun havde et meget lyst sind og bekymrede sig ikke så meget for dagen i morgen. Da vi i 1948 flyttede til Højvangsvej nr. 3 i Nørresundby, havde mor nok at beskæftige sig med, idet i vores gamle farfar kom til at bo hos os. Far og mor begyndte også på et tidspunkt at rejse til udlandet i ferierne, og da mor blev alene, var hun a l tid på farten. .
. .
4.e Anton Martinus Jensen
født den 26. marts 1905 i Stae, V. Hassing sogn, og han døde den 25. november 1961 i V. Hassing sogn. Han blev gift den l. november 1931 med
Astrid Juliane Bertine Christensen, der er født den 26. december 1907 på Langagergaard, Astrup sogn som datter af gårdejer Jens Christian Christensen og hustru Pouline Sørensen.
Bosat: Ll. Mølsted, Mølstedvej 25, Stae, Vodskov.
Anton Martinus Jensen gik i skole i Stae. Han tjente som landbrugsmedhjælper, dels hjemme og dels i forskellige pladser på hjemegnen, og desuden var han bestyrer på en gård i Ferslev. I 1948 købte han ejendommen Ll. Mølsted af broderen Jens Peter.
Astrid Juliane Bertine Christensen tjente ved husgerning forskellige steder indtil giftermålet, hvorpå hun blev medhjælpende hustru.
4.f. Christine Jensen
født den 18. august 1906 i Stae, V. Hassing sogn, og hun døde den 11. august 1984 i Aalborg. Hun blev gift den 15. september 1926 i V. Hassing med
Anton Laurits Peter Larsen, der er født den 28. maj 1902 i Aalborg, Vor Frue sogn.
Bosat: Kastetvej 13, Aalborg.
Anton Laurits Peter Larsen blev oplært ved landbrug og var selvstændig gårdejer fra 1926 til 1959, da han måtte sælge på grund af sygdom.

4.g. Margrethe Jensen
født den 18. august 1906 i Stae, V. Hassing sogn. Hun blev gift den 19. februar 1929 i Nøtten, Ferslev sogn med Thomas Nielsen. Han er født den 8. august 1902 i Ulsted som søn af landmand Thomas Peder Nielsen og hustru Johanne Kirstine Larsen, og han døde den 2. november 1985 i Tovbro, Lyngby sogn.
Margrethe Jensen gennemgik almindelig skolegang. Hun tjente på Langholt Hovedgård, hvor hun mødte sin tilkommende mand. Thomas Nielsen kom allerede som 7-aarig ud at tjene som hjorde dreng. Senere var han beskæftiget som landbrugsrnedhjælper samt som fodermester på bl.a. Langholt Hovedgård. Ved giftermålet købte han Lyngby Gl. Skole med tilhørende 3 tdr. land. Sideløbende med driften af den lille ejendom Kørte Thomas Nielsen rundt i omegnen og solgte Fisk , ligesom han tog ud som daglejer . Omkring 1942 Købte han yderligere 6 tdr. Land jord og var nu i en årrække beskæftiget som fuldtids landmand. I 1975 solgte han ejendommen til sønnen Helmer.

4.h. Johannes Ingemann Jensen
født den 1. juni 1910 i Stae, V. Hassing sogn, og han døde den 24. juni 1983 på Aalborg Sygehus Nord. Han blev gift den 1. november 1942 i Sæby med
Ellen Margrethe Nielsen, der er født den 18. februar 1917 i Sæby Som datter af købmand Ejnar Peter NieJsen og hustru - Kristine Marie Christensen.
Johannes Ingemann Jensen gik i skole i Stae. Han kom ud at tjene allerede som 9-aarig og var senere beskæftiget som landbrugsrnedhjælper i bl.a. Vodskov, V. Hassing og Ulsted, afbrudt af et ophold på Gråsten Landbrugsskole 1939-1940. Ved giftermålet købte han en ejendom i V. Hassing, som han drev til 1958, da han overtog en gård i Gandrup. Denne solgte han i 1963 på grund af sygdom, hvorefter han købte hus i Nørresundby. - Johannes Ingemann Jensen var domsmand. Hans fritidsinteresse var litteratur. Ellen Margrethe Nielsen gik i skole i Ørtoft. Hun arbejdede dels ved husgerning dels ved landbrug på en gård i Understed og tjente derefter som husassistent hos en jordemoder i Sæby, på Attrupgaard i Vodskov samt hos en ingeniør i Nørresundby. Den sidste tid inden giftermålet var hun husassistent hos en læge i Jerslev, og hun blev nu medhjælpende hustru ved .. I landbruget. Senere arbejdede hun på henholdsvis en Søm fabrik i Nørresundby, Nr. Uttrup Kaserne og forsorgscentret i Vodskov. Fra 1966 til 1983 var : hun ansat som hjemmehjælper ved kommunen.
4.i.: Holger Marinus Jensen
født den 22. oktober 1911 i Stae, V. Hassing sogn,
og han døde den 20. december 1982 i V. Hassing. Han blev gift den 8. maj 1955 i Sdr. Kongerslev med Gerda Marie Larsen, der er født den 24. december 1930 i Bradsted, Veggerby sogn som datter af gårdejer Peter Larsen og hustru Elfrida Jensen.
Bosat: Tranekær 19, V. Hassing, Vodskov.
Holger Marinus Jensen gik i skole i Stae. Han arbejdede ved landbrug dels hjemme dels i forskellige pladser, bl.a. i Vadum og i Lunden. Ved giftermålet købte han en ejendom i Stae, som han drev som alsidigt landbrug til 1982, da han måtte holde op på grund af sygdom.
Gerda Marie Larsen gik i skole i Hjeds. Hun tjente som husassistent i bl.a. Gravlev, Kringelhede, Bjerringbro, Terndrup og Lunden. Efter giftermålet blev hun medhjælpende hustru.

4.j.: Harry Andreas Jensen
født den 25. august 1914 i Stae, V. Hassing sogn. Han er gift med Kirstine, og i ægteskabet er 3 børn. Bosat: Klintholmsvej 1, Brønshøj.
Harry Andreas Jensen er fhv. vicevært.

4.k.:. Helga Dusine Marie Jensen
født den 18. december 1915 i Stae, V. Hassing sogn. Hun blev gift den 22. marts 1968 i Aalborg med Christian Otilius Nicolaisen, der er født den 8. juni 1899 på Ferslev Mark, Ferslev sogn som søn af gårdejer Kristen Nicolaisen og hustru Dorthea. Bosat: Gultentorpvej 112, Ferslev, Svenstrup.
Helga Dusine Marie Jensen gik i skole i Stae. Hun arbejdede en tid hjemme og tjente der på som. husassistent på en gård i Stae samt forskellige steder i Aalborg. Herefter blev hun husbestyrerinde hos sin senere ægtefælle.
Christian Otilius Nicolaisen gik i skole i Ferslev. Han arbejdede ved landbrug hjemme hos forældrene, hvis gård han overtog i 1940. Jorden er nu bortforpagtet. - Han har været i bestyrelsen for mejeriet.

III C.:Jens Jensen Møl
født 23 August 1881 i Stae i Vester Hassing sogn Han blev gift med Signe, der var fra Aalborg. Jens Jensen Møl blev uddannet som Væver på Kjærs Mølle i Aalborg og rejste senere til USA hvor han
arbejder indenfor faget. I ægteskabet er der ingen børn.
ANE NR.6
Christen Møller Pedersen
født den 15. juni 1889 i Mosehusene, Jetsmark sogn.
døbt 17 nov 1891 i Jetsmark Kirke,.
Søn af : Christian Møller Pedersen og hustru Ingeborg Marie Larsen Villadsen
Han blev gift med Christine Dorthea Pedersen født Jensen.
Parret var bl.a. bosat i Hjallerup.
Christen Møller og Christinas Børn:
Ane nr.3.:Ane Mette Nielsine Møller Pedersen,
6.a.:Petra Elisabeth Møller Pedersen
6.b.:Holger Christen Møller Pedersen
6.c.:Christen Møller Pedersen
ANE NR. 7
Christine Dorthea Pedersen født Jensen
Født. 18 Maj 1887 i Aalborg by
døbt d. 26.12.1887 i Vor Frue kirke.
Murer Christian Jensen og hustru Ane Marie Rasmussen Søndergade 39 Aalborg.
Faddere ved dåben: Barnets forældre,
pige Martine Jensen,
Sømand Ole Jensen,
Maskinarbejder Th. Jensen.
Folketællingen i Aalborg 1890Aalborg Søndergade nr.39 baghus stuen
Kristen Jensen Alder: 32 år murer husfader født Nibe ca.1858
Ane Marie Jensine Jensen født Rasmussen Alder: 35 år: husmoder: født Brovst ca 1855
Rasmine Katrine Sørensen Alder: 11 år: Ugift: barn fødested: Aalborg
Sørine Marie Karoline Jensen Alder: 6 år: Ugift: barn fødested: Aalborg
Søren Sælsius Jensen Alder: 4 år: Ugift: barn fødested: Aalborg
Krestine Dorthea Jensen Alder: 2 år: Ugift: barn fødested: Aalborg
Pigebarn Alder: under 1 aar: Ugift Kommentar: [født den 01.11.89] fødested: Aalborg

OLDEFORÆLDRE
ANE NR 8
Jens Peter Andersen
Født 27 Maj1843 i Vester Hassing sogn
Døbt: 2 juli 1843 i Vester Hassing Kirke
Død :29. august 1881 i Stae, V. Hassing sogn
Søn af Else Cathrine Jensdatter og udlagt barnefader Anders Pedersen
Ved Folketælling Stae 1880
Stae By, Vester Hassing Sogn.; Gård, Møllen. ;bestod familien af:
Jens Peter Andersen; ; 37år;;;Gaardeier født her i Sognet.;
Margrethe Pedersen;; 37 år hans Hustru født; her i Sognet
Else Margrethe Jensen; ;8 år; deres Børn. født her i Sognet.;
;Anders Peter Jensen; 5 år ; deres Børn .født her i Sognet.;
Peder Christian Thomsen; 29 år; ugift;; Tjenestefolk .født her i Sognet.;
Karoline Hansen; 17 år ;ugift;; Tjenestefolk. ;født Horsens Sogn,

ANE NR.9
Margrethe Pedersdatter
født den 13. juli 1843 i Stae, V. Hassing sogn
døbt:17 september 1843 Vester Hassing Kirke
død den 13.september 1936 i Stae, V. Hassing sogn
Datter af : Peder Nielsen og hustru Else Margrethe Hansdatter
Hun blev gift første gang den 12. april 1870 i V. Hassing med Jens Peter Andersen. Han er født ca. 1843, og han døde den 29. august 1881 i Stae, V. Hassing sogn. Margrethe Pedersdatter blev gift anden gang den 6. juni 1884 i V. Hassing med Anders Peter
Andersen. Han er født den 3. maj 1849 på Holtet, ø. Hassing sogn som søn af indsidder Anders Andersen og hustru Johanne Marie Svendsdatter, og han døde den 30. oktober 1917 i Stae, V. Hassing sogn.
Jens Peter Andersen var gårdmand og drev Mølstedet i Stae, som Margrethe Pedersdatter og hendes anden mand Anders Peter Andersen senere afstod til Anders Peter, hvorefter de opførte en ejendom på 7 tdr. land (mellem Mølstedet og Langholt). - Ejendommen blev kaldt "det bette Mølsted". De sidste år, før Margrethe Peders datter døde, boede plejedatteren Johanne Marie Rasmussen hos hende. Plejedatteren havde derefter ejendommen til slutningen af 1930erne, hvorpå den blev overtaget af Jens Peter og senere, i 1948, af Anton Martinus
I Margrethe Pedersdatter og Jens Peter Andersens ægteskab er der 3 børn: Senere fik
Margrethe og hendes anden mand plejedatteren Johanne Marie Rasmussen.
Hun er født den 8. juni 1884, og hun
døde den 19. juli 1945 og blev begravet i Skæve..;

Folketællingen 1845 Aalborg Amt Gandrup by;;Raabhus, en gaard;;
Jens Laursen; 56år; gift; født Vester Hassing sogn, Aalborg amt.; Gårdmand.;
Maren Kirstine Jensdatter;;65 år; gift; født Vester Hassing sogn,. ;hans kone.;
Else Cathrine Jensdatter; 22 år; ugift; født Vester Hassing sogn,.; deres datter.
Jens Peter Andersen;;2år; ugift;født Vester Hassing sogn,; datterens søn.;
ANE NR.10
Jens Peter Nielsen
Født 5 December 1851 i Hammer sogn
Døbt: 4 Januar 1852 i Hammer Kirke
Døbt som søn af: Husmand Niels Chr, Andersen og hustru Christiane Marie Jensdatter
I Vodskov Dahl
I Folketællingen 1870 i Hammer sogn står han som Tjenestekarl på en Gård 18 år gammel og født i Hammer sogn
ANE NR.11
Maren Kristine Jensen
Født 18 September 1852 i Hammer sogn
Døbt. 23 Juni 1853 i Hammer Kirke
Døbt som datter af: Jens Jensen og hustru Ane Margrethe Christensdatter
Deres datter Ane nr.5.: Birgitte Marie Nielsdatter.
ANE NR.12
Chresten Møller Pedersen
Født 21 December 1866 i Øster Svenstrup
hjemmedøbt 17 febr. 1867
død, 17. december 1950 i Sorø.
Døbt som Søn af: Christen Pedersen Møller og hustru Ane Marie Sørensdatter
Vielse 26 april 1889 i Jetsmark kirke.
Ungkarl Christian Møller Pedersen, født i Ø. Svenstrup sogn d. 21 dec.1866,. Konfirmeret i Jetsmark kirke 24 april 1881.
Faderen er da Husmand og Snedker.
Pigen Ingerborg Marie Larsen Villadsen, datter af Lars Villadsen af Mosehusene,
(nu Moseby).Født i Biersted 1870.
Forlovere:Anders Villadsen og Lars Villadsen begge af Mosehusene
NB! husene ligger i dag på Granvej i Moseby ved Kaas og kaldes "Villadsens huse".

ANE NR.13
INGEBORG MARIE LARSEN VILLADSEN
Født 28 nov. 1870 Nørhalne Kær, Biersted sogn i Biersted sogn
Døbt 26 dec. 1870 i Biersted Kirke
død 24. december 1946 i Sorø
døbt som Datter af: Lars Willadsen og hustru Madsine Madsen
Christian Møller Pedersen nævnes fra 1889 som smedesvend i Mosehusene, Jetsmark sogn. I nogle år fra ca. 1895 var parret bosat i Aaby sogn, og omkring 1900-1905 boede det forskellige steder, bl.a. i Nørresundby og på Sdr. Skovsgaard Mark, ø. Svenstrup sogn. Christian Møller Pedersen nævnes herefter i Jetsmark sogn som smedesvend i Nørgaardsminde i 1907 samt som smed i Risager i 1908 og i Kaas i 1910. Desuden skal han have været ansat på en maskinfabrik i Brovst, inden parret flyttede til Nørresundby, hvor det først boede på Rolighedsvej, senere på alderdomshjem. Fra første halvdel i 1940erne boede Ingeborg Marie Larsen Villadsen og Christian Møller Pedersen hos datteren Emma Sorø.

ANE NR.14
Christian Jensen
født d. 28.6.1857 i Nibe
døbt d. 27.12 1857 i kirken.
Forældre Søren Sælsen Jensen Bådfører og Caroline Gravesen
Faddere: Poul Christensens kone,
Christian Møllers kone,
Skipper Graven Sørensen,
Fragtmand Christian Sørensen og
Jens Christensen Rise..
Folketælling 1860 Nibe.
Søren Sælsen Jensen 36 år gift fra Nibe ( Sømand )
Caroline Graven 32 år hans kone
Jensine Mathine Jensen 7 år
Søren Jensen 5 år
Christen Jensen 3 år
Ole Jensen 1 år deres børn alle fra Nibe
.ANE NR.15
Ane Marie Jensen født Rasmussen
Født; 15-05-1839 i Brovst sogn
Døbt; 26-05-1839 i Brovst Kirke
Døbt som datter af: Bødker og Bolsmand Rasmus Christensen og hustru
Maren Christensdatter af Sønderby.
Folketællingen 1834
Maren Jensdatter, 49, og Gårdmand' s Enke,
Rasmus Christoffersen, 24, Ugift, , hendes Søn, bestyrer Gård og Hus,
Ane Kathrine Christoffersdatter, 10, Ugift, , hendes Datter, hjemme,
Lars Jensen Glarmester, 78, Gift, , Almisse lem,
Karen Christensdatter, 67, Gift, , hans Kone, lever af Hånd gerning
Folketællingen 1845 Brovst Bye: Hjørring, Amt Sogn: Brovst
Husstands/ familie nr.: 37
Rasmus Christensen Alder: 36: Gift fødested: Nibe Købstad: bødker og husmand
Maren Christensdatter Alder: 34: Gift fødested: Tranum sogn, Hjørring amt: hans kone
Maren Simonsdatter Alder: 15 Ugift fødested: Tranum sogn, Hjørring amt barn
Ane Marie Rasmusdatter Alder: 6 Ugift fødested: her i sognet barn
Jensine Rasmussen Alder: 5 Ugift fødested: her i sognet barn
: Christian Rasmussen Alder: 2: Ugift fødested: her i sognet barn
Folketællingen 1855 i Brovst. Fødested
Rasmus Christensen, 46år, Gift, Bødker, , Nibe
Marie Christiansdatter, 45år, Gift, Hans Kone, , Tranum
Ane Marie Rasmussen, 16år, Ugift, deres Børn, , Brovst
Jensine Rasmussen, 15år, Ugift, deres Børn, , Brovst
Søren Chr. Rasmussen, 11år, Ugift, deres Børn, , Brovst
Kirsten Rasmussen, 10år, Ugift, deres Børn, , Brovst
Christen Rasmussen, 3år, Ugift, deres Børn, , Brovst

TIP OLDEFORÆLDRE
ANE NR.16
Anders Pedersen
Udlagt Barnefader til Ane nr 8 Jens Peter Andersen
ANE NR. 17
Else Cathrine Jensdatter
Født 5 September 1823 i Raabhuse i Vester Hassing sogn
Døbt 07 September 1823 i Hjemmet
Fremstillet 9 November1823 i Vester Hassing Kirke
Døbt som datter af Jens Larsen og hustru Maren Kirstine Jensdatter i Raabhuse
Faddere ved dåben: Lars Sørensen af Vester Hassing
Maren Jensdatter af Gaaser
Gårdmand Søren Jacobsen
Husmand Søren Svendsen Vester Hassing
H8usmand Jens Erichsen af Gaaser
Ane Nr. 18
Peder Nielsen Møl
der nævnes med tilnavnet Møl, en afsmitning fra slægtsgårdens navn,
født den 31. januar 1819 i Neerup, ø. Hassing sogn,
hjemmedøbt den 2. februar 1819
fremstillet i kirken den 14.februar
død 26. april 1890 som aftægtsmand i Stae, V. Hassing sogn.
Døbt som søn af Niels Pedersen og hustru Margrethe Pedersdatter
:ved dåben gårdmand Jens Christensens hustru Else Johanne fra Abildholt bar ham
til dåben, pigen Johanne Marie Pedersdatter fra Neerup stod hos,
Faddere gårdmand Anders Pedersen fra Ulstedlund,
smed Jens Pedersen fra Stae
gårdmand Peder Larsen fra Neerup.
Peder Nielsen blev gift første gang den 23. januar 1839 i V. Hassing med Forlovere ved vielsen var gårdmændene Niels Pedersen og Peder Hansen, begge fra Stae.

ANE NR.19
Else Margrethe Hansdatter
født den 9. december 1815 i Gandrup, V. Hassing sogn,
hjemmedøbt den 9. december 1815
fremstillet i kirken den 7. juni 1816
død 5. marts 1870 i Stae
begravet den 15. marts. 1870
Ved Dåben :Jens Smeds hustru Ane Bertelsdatter fra Stae bar hende til dåben, pigen Kirsten Jensdatter stod hos,
faddere var Søren Pedersen,
Lars Olesen
Niels Pebber, alle fra Gandrup.
Efter Else Margrethe Hansdatter' s død ses Peder Nielsen den 29. april 1873 at have indgået nyt ægteskab i V. Hassing med den 49- årige enke Inger Kirstine Nielsdatter af Stae.
Da Peder Nielsen i 1839 blev gift med Else Margrethe Hansdatter, var hans far 69 år gammel, og det havde vist derfor været naturligt, at faderen da havde valgt at afstå gården til ham, men der skulle gå endnu 9 år, før det kom så vidt. Der kan dog ikke herske tvivl om, at det rent faktisk var Peder Nielsen, der drev faderens gård Mølstedet i Stae, og medens han endnu i 1839 i kirkebogen betegnes som gårdmands søn, ses han fra 1840 at være blevet betegnet som gårdmand.
Selve overdragelsen af gården fandt imidlertid først sted i marts 1848. Mølstedet var da 4 år forinden ved ommatrikuleringen blevet sat til et hartkorn på 1 td. 1 skp. .1 fjdkr. 2 alb., og faderen forlangte nu 600 rdr. for gården. Heraf var de 325 rdr. en førsteprioritets gæld til Lars Ovesen i Dødskov, hvilken gæld Peder Nielsen overtog, medens han for restbeløbet skulle yde forældrene en nærmere bestemt aftægt.
Antagelig samtidig flyttede Else Margrethe Hansdatter' s forældre ind på gården som aftægtsfolk, så Peder Nielsen og hustru må have slidt hårdt i det for at skaffe føden til de mange mennesker.
Af folketællingen 1850 fremgår det, at gården foruden Peder Nielsen og hustru var beboet af deres 4 ældste børn samt af både hans forældre og hendes forældre, således at husstanden i alt bestod af 6 voksne og 4 børn. Indenfor de næste 5 år ses imidlertid Peder Nielsens forældre og Else Margrethe Hansdatter' s far at være afgået ved døden.
Peder Nielsen drev nu Mølstedet indtil 1870, da han den 3. marts, 2 dage før hustruens død, udstedte skøde på gården til sin svigersøn Jens Peter Andersen.
Af skødet fremgår det, at Mølstedet havde fået matrikel nr. 4 i Stae, og hartkornet var stadig 1 td. 1 skp. 1 fjdkr. 2 alb., hvortil kom en udskiftet andel i en fælles lod, matrikel nr. 20d af hartkorn 1 alb. Overdragelses-summen var på 1000 rdr., hvoraf de 200 rdr. var berigtiget ved, at svigersønnen på sin hustrus vegne havde udstedt et afkald for al videre arv efter hendes forældre. hertil kom en nærmere bestemt aftægtsydelse til de to gamle, vurderet for en 5-aarig periode til 550 rdr., for hvilket beløb der blev givet første -prioritets pant i gården. hvorledes den sidste part af købesummen på 250 rdr. skulle udredes, oplyser skødet ikke.
Om selve aftægtsydelsen hedder det, at svigersønnen var forpligtet til at yde Peder Nielsen og hustru gratis kost og logi samt fornøden pasning på livstid. Skulle Peder Nielsen og hustru imidlertid ikke føle sig til. freds med denne ordning, kunne de med et vist varsel forlange indrettet en aftægtsbolig på 4 fag i stuehusets østre ende, indrettet med stue, spisekammer, køkken med skorsten, ildsted med bagerovn, gang og tørverum.,
De måtte i så fald til deres behov af gårdens indbo udtage fornødne møbler, køkkentøj, linned, sengetøj m.v. samt en kakkelovn. Endvidere skulle de i så fald til eget underhold årligt have leveret 2 tdr. rug, 2 tdr. byg, t td. malt og 2 tdr. kartofler, alt leveret med halvdelen hver 1. maj og 1. november. Senest hvert års Mortensdag endvidere en leverance på 1 lispund (8 kilo) ost, 2 lispund mellemflæsk, 2 lispund fårekød, 1 : skp. salt og t lispund fåretalg. Hver måned skulle svigersønnen levere 1 1/3 pund smør, og dagligt i sommerhalvåret 2 liter mælk samt i Vinter-halvåret 1 liter.
Endelig skulle Peder Nielsen og hustru af svigersønnen hvert år til jul og til paaske have leveret 2 liter brændevin samt årligt i lommepenge 5 rdr. Til ildebrændsel kunne de gamle gøre krav på 10.000 stk. skudtørv, der hvert år af svigersønnen skulle skaffes til veje og indsættes i deres tørvehus. Deres korn skulle de frit have ført til og fra mølle samt deres brød bagt og deres tøj vasket, og endelig skulle svigersønnen levere fri foder og græsning til et får, som tilhørte de gamle.
Om ønsket skulle han hente præst og læge til dem samt befordre dem til kirke eller på besøg hos slægt og venner, dog aldrig over 7 kilometer fra hjemmet. Sluttelig var han forpligtet til at bekoste dem en "hæderlig begravelse overensstemmende med deres stand og egnens skik og brug".
Som nævnt døde Peder Nielsens hustru 2 dage efter, at gården var blevet overdraget svigersønnen, og Peder Nielsen sad nu som aftægts- og enkemand i 3 år, hvorpå han, som ligeledes nævnt, blev gift med en 49-aarig enke, der flyttede ind på gården.
Peder Nielsen var således blot 51 år og altså en mand i sin bedste alder, da han valgte at afstå Mølstedet til svigersønnen. Vi kender ikke den direkte årsag hertil, men forklaringen kan have været den, at Peder Nielsens hustru igennem længere tid har været syg. .
Den nye ejer af Mølstedet Jens Peter Andersen var i øvrigt samme år (1870) blevet gift med Peder Nielsen og Else Margrethe Hansdatter' s ældste datter Margrethe, født 1843. Jens Peter Andersens tid på Mølstedet blev imidlertid af temmelig kort varighed, idet han allerede afgik ved døden.1 august 1881. Enken videredrev nu gården, hvorefter hun i 1884 indgik nyt ægteskab med Anders Peter Andersen, som efter ægteskabet's indgåelse fik vielsesattesten tinglæst som adkomst for sig på ejendommen, som han drev indtil 1898, da han afhændede den til hustruens søn fra første ægteskab,;
Anders Peter Jensen (Møll), født 1874. Forinden var der på en 7 tdr. land stor udstykning fra Mølstedet blevet opført en mindre ejendom, kaldet "Det bette Mølsted", og her flyttede Anders Peter Andersen og hustru Margrethe derpå ind. De sidste år, inden Margrethe Pedersdatter døde, boede en plejedatter, Johanne Marie Rasmussen, hos hende, og denne plejedatter havde derefter "Det bette Mølsted" indtil slutningen af 1930erne, da den blev overtaget af Anders Peter Jensen (Møll)s søn Jens Peter Jensen som i øvrigt allerede i 1928 i forbindelse med sit ægteskabs indgåelse havde overtaget selve Mølstedet. Han afhændede i 1948 "Det bette Mølsted"
I til sin lillebror Anton Martinus, medens han videredrev selve gården Mølstedet indtil 1967, da den overdroges datteren Jytte og hendes mand Anders Bundgaard Jørgensen der således er 6. generation på gården, som ubrudt siden 1837 har været i slægtens eje.

Peder Nielsen og Else Margrethe Hansdatter havde i deres ægteskab børnene:
18.a Niels, født 1839, død 1851,
18.b.: Hans Christian, født 1840,
Ane Nr.9,: Margrethe, født 1843,
18.c.: Kirsten, født 1847,
18.d.: Else Johanne, født 1850, og
18.e.: Niels Peter, født 1856.
ANE NR. 20
Niels Christian Andersen
Født 10 April i Hammer sogn.
Døbt: 18 April 1819 i Hjemmet i Attruphuse
Fremvist i Kirken 30 Maj 1819
Døbt som søn af: Anders Nielsen og hustru Inger Marie Christensdatter af Attruphuse
Folketælling 1850 Hammer sogn
Niels Chr. Andersen, 31år, Gift, , inderste, daglejer, soldat ,husfader, her i sognet
Christiane Marie Jensdatter, 30år, Gift, , hans kone, Aalborg
Inger Marie Nielsdatter, 1år, Ugift, , deres datter, her i sognet

Folketælling 1870 Hammer sogn Fødested
Niels Christian Andersen, 51år, gift, husfader., Husejer., Hammer sogn, Christiane Marie Nielsen, 49år, gift, husmoder., Husmoder., Budolfi sogn, Ålborg.
Ane Marie Nielsen, 13år, ugift, barn., Barn., Hammer sogn,.
Anders Nielsen, 11år, ugift, barn., Barn., Hammer sogn,
Maren Nielsen, 9år, ugift, barn., Barn., Hammer sogn,
Ane Nielsen, 7år, ugift, barn., Barn., Hammer sogn,
Ane Mortensen, 84år ugift, slægtning., Slægtning., Sundby sogn, i Ålborg amt
Ved Folketællingen 1870 ses Ane Nr. 10 Jens Peter som Tjenestekarl på en gård i Hammer sogn 18år gammel

ANE NR.21
Christiane Marie Jensdatter
Nr. 8 på kort C-150-8 kort-nr. 3/7
Christiane Marie
Født: 20. januar 1821 i Budolfi sogn i Aalborg
21. januar blev hun hjemmedøbt
11. juni er hun fremført i kirken.
Forældrene Jens Jensen i Ålborg, arbejdsmand og hustru Maren Morthensdatter
Faddere: Kjærskovs kone
Mette Morthensdatter
Vognmand S..Braun
O. Christensen i Ålborg

Forældrene gift 2-11-1818 i Vor Frue Kirke i Aalborg (11-12-1818)

ANE NR.22
Jens Jensen
Født 17 Februar 1824 i Dalsgaardhuse i Vester Hassing sogn
Døbt: 17 Februar 1824 i Hjemmet
Fremvist i Kirken 15 April 1824
Døbt som søn af Jens Pedersen og hustru Kirsten Jensdatter af Dalsgaardhuse
Hammer sogn Folketælling 1870
Jens Jensen, 45, gift, husfader., Jordbruger., Dalsgaardshøj født i Vester Hassing sogn, Ålborg amt.
Ane Margrethe Christensdatter, 40, gift, husmoder., Husmoder., født i Hjallerup, Dronninglund sogn, Hjørring amt.
Christine Jensen, 11, ugift, datter., Datter., Grindsted hede, født i Hammer sogn, Ålborg amt.
Jens Chr. Jensen, 9, ugift, søn., Søn., Grindsted hede, født i Hammer sogn, Ålborg amt.
Christian Frederik Jensen, 6, ugift, søn., Søn., Grindsted hede, født i Hammer sogn, Ålborg amt.
Johanne Marie Jensen, 3, ugift, datter., Datter., Grindsted hede, født i Hammer sogn, Ålborg am
Datteren Ane Nr.11 Maren Kirstine er sikkert ude at Tjene 1870 18 år gammel

ANE NR.23
Ane Margrethe Christensdatter
Født ca, 1830 i Hjallerup Dronninglund sogn, hun er ikke døbt i Hjallerup sogn, oplysningen herom er fra Folketællingen, men i Hellevad er født en Pige af samme navn, men der er ingen beviser på at det er den Ane Margrethe vi har i slægten
ANE NR.24
Christen Pedersen Møller
Han er ikke fiundet født eller døbt,

ANE NR. 25
Ane Marie Sørensdatter
Født ca.1836, og den eneste pige i Han herred der passer på Ane Marie , finder jeg i
Folketællingen 1845 Øster han herred Bejstrup Sogn:
Manstrup Bye familienr.: 5
Søren Lucassen Alder: 43 Gift født: Kollerup sogn, Thisted amt fæstehuusmand, lever af sin jordlod
Maren Kirstine Larsdatter Alder: 40: Gift født: Skræm sogn, Hjørring amt hans kone
Lars Christian Sørensen Alder: 13: Ugift født: Kollerup sogn, Thisted amt: deres barn
Mads Christian Sørensen Alder: 11: Ugift født: her i sognet: deres barn
Ane Marie Sørensdatter Alder: 9: Ugift født: her i sognet: deres barn
Anders Christian Sørensen Alder: 6: Ugift født her i sognet: deres barn
Inger Marie Sørensen Alder: 3: Ugift født: her i sognet: deres barn
ANE NR.26
LARS VILLADSEN
født den 22. oktober 1843 i V. Svenstrup, Hjortdal sogn,
død den 13. november 1898 i Moseby, Jetsmark sogn.
Han blev gift den 27. december 1864 i Aaby med
ANE NR.27
Madsine Madsen.
født den 20. maj 1842 i Emb Knøsgaard, Aaby sogn
død 11 november 1919 i Moseby, Jetsmark sogn.
Hun er døbt som datter af gårdmand Mads Andersen og hustru Inger Andersen.
Lars Villadsen opholdt sig ved sin konfirmation på Bleggrav Kalkværk. Han nævnes i 1866 som soldat i Aalborg, og hustruen var da indsidderske hos Villads Nielsen i Mosehusene. I 1868 var Lars Villadsen indsidder på Lundergaards Teglværk i Jetsmark sogn, og i årene fra 1870 til 1874 kaldes han kalkbrænder i Nørhalne Biersted sogn. Fra senest 1877 var han atter bosat i Mosehusene, hvor han herefter nævnes som husmand og kalkbrænder indtil sin død. I ægteskabet er der 11 børn

Folketælling Biersted sogn 1870
Lars Villadsen 26 år ;gift ;;Kalkbrænder .;; Husfader;; født i Brovst Sogn.;
Masine Madsen; 27 år ;gift; Husmoder ;; født i Aaby Sogn
Villads Larsen 3 år ;ugift Barn; ; født i Jetsmark Sogn.;
Inger Larsen; 1 år ;ugift Barn;; født i Jetsmark Sogn

Folketælling i Aaby 1845 Knøsgaard; 48;en gård;
Mads Andersen 39år gift;; Gårdmand født i Vrensted sogn, Hjørring amt.
Inger Njelsdatter 40 år ;gift;; Hans kone født i Øster Brønderslev sogn, Hjørring amt.
Njels Christian Madsen;;13år ;ugift; Deres barn født i Biersted sogn, Ålborg amt Anders Christian Madsen;;11år ;ugift; Deres barn.;;;1; født her i sognet.
Inger Marie Madsen;; 7 år ;ugift; Deres barn født her i sognet.
Maren Madsen;; 5 år ;ugift; Deres barn ; født her i sognet.
Madsine Madsen;;3 år ;ugift; Deres barn født her ii sognet
Johanne Marie Madsen;;1 år ;ugift Deres barn født her i sognet
ANE NR.28
Søren Sælsen Jensen
Bådfører Gift med
ANE NR.28
Caroline Gravesen
ANE NR,. 30
Rasmus Christensen
Født 1809 i Nibe, Nibe Kirkebog er undersøgt 4 år før og 4 år efter den opgivne alder fra Folketællingen, men der findes ikke nogen Rasmus døbt der.
ANE NR.31
Maren Christiansdatter
Født: 1810 i Tranum sogn, men er ikke fundet i dette sogn
Folketællingen i Broust 1855
Rasmus Christensen, 46, Gift, Bødker, , født i Nibe
Maren Christiansdatter, 45, Gift, Hans Kone, , født i Tranum
Ane Marie Rasmussen, 16, Ugift, deres Børn, ,født i Broust
Jensine Rasmussen, 15, Ugift, deres Børn, , født iBroust
Søren Chr. Rasmussen, 11, Ugift, deres Børn, , født i Broust
Kirsten Rasmussen, 10, Ugift, deres Børn, , født i Broust
Christen Rasmussen, 3, Ugift, deres Børn, , født i Brous

2 X TIP OLDEFORÆLDRE
ANE NR.34
Jens Laursen
Født ca, 1790 i Vester Hassing sogn som søn af:
Lars Pedersen; Bonde og Gaardbeboer; og hustru Else Marie Christensdatter

Følketællingen År: 1834,Amt: Aalborg, Sogn: Vester Hassing,
Gandrup by: Raabhus,
Jens Larsen Alder: 45:år Gift: Husmand, lever af sin jordlod.
Marie Kirstine Jensdatter Alder: 54 år: Gift: hans kone.
Else Cathrine Jensdatter Alder: 11 år: deres datter.

Gift i Vester Hassing Kirke den 17 Maj 1820 Jævnfør Kirkebogen:
Ungkarl Jens Larsen af Raabhuse 33 år og Pigen
Maren Kirstine Jensdatter 39 år
Forlovere Søren Jacobsen og Jens Nielsen af Gaaser

ANE NR.35
Maren Kirstine Jensdatter
Født ca. 1781 i Kær Herred muligt Vester Hassing
Folketællingen 1787 Vester Hassign: Raabhuse
Jens Andersen Alder: 52: Enke(mand) Nr. ægteskab 1: bonde og huusmand
Stilling i husstanden: Mand
Maren Jensdatter Alder: 23: Ugift: hans datter
Maren Kirstine Jensdatter Alder: 4
Stilling i husstanden: hans datters barn avlet uden ægteskab

ANE NR.36
Niels Pedersen
født 1769 i Gandrup, V. Hassing sogn,
døbt den 12. november 1769
død 2. marts 1855 i Stae, V. Hassing sogn.
Befravet : 11 mar 1855 V. Hassing sogn
Forældrene Peder Nielsen og hustru Maren Andersdatter Låen
Faddereved dåben var
Thomas Pedersens hustru Johanne og
Maren Nielsdatter, begge af Gandrup,
Peder Laden,
Niels Glad
Jens Nielsen fra Holtet.
Niels Pedersen blev gift den 17. november 1815 i V. Hassing
Forlovere ved vielsen var møller Jens Christiansen og gårdmand Thomas Pedersen, begge af V. Hassing. Niels blev gift med
ANE NR.37
Margrethe Pedersdatter
født 1777 i Stae, V. Hassing sogn,
døbt den 23. marts 1777
død 14. november 1852 samme sted.;
Ved Dåben: Jens Larsens hustru Kirsten fra V.Aslund bar hende til dåben,
faddere Jesper Jensen fra ø. Hassing,
Jeppe Andersen fra V. Hassing,
Morten Nielsen fra Stae
Johannes Andersdatter fra Knølgaard.
Niels Pedersen fik den 1. maj 1816 skøde paa et lille husmandssted i Neerup, ø. Hassing sogn, med et hartkorn på 3 fjdkr. Sælgeren var herredsfoged i Kær og Hvetbo Herreder Wilhelm Spies, der som forvalter af husmand Christen Madsens dødsbo nu afhændede dennes ejendom med samt en på ejendommen værende kværn og en hakkelseskiste med kniv. Overdragelsessummen var på 1200 rdr., og af skødet fremgår det, at afdøde Christen Madsens enke Margrete Christensdatter fortsat på livstid havde ret til årligt at lade grave og borttage 3 læs skudtørv fra ejendommens mose. I øvrigt skal årsagen til den store købesum på 1200 rdr. søges i den omstændighed, at den danske stat kort forinden var gået fallit, og at pengenes værdi derfor endnu i 1816 ikke var særlig høj. Niels Pedersen var - som det fremgår - 46 år gammel, da han blev gift med Margrethe Pedersdatter, og det må formodes, at han indtil da har opholdt sig hjemme på fødegården i Gandrup, hvor han endnu nævnes i folketællingen 1801. Gården blev i øvrigt i 1811 overtaget af Niels Pedersens lillebror Thomas, skønt det dengang var skik, at en gård gik fra faderen til den ældste søn. Hvad årsagen er til, at Niels Pedersens far, der havde 4 sønner, va1gte at afhænde sin fæstegård ti1 den yngste søn, vides ikke. Nie1s Pedersen drev nu husmandsstedet i Neerup i ia1t 21 år, og ved fo1ketællingen 1834 opføres han her som 65-aarig husmand, 1ever af sin jord Han og hustruen boede da a1ene på ejendommen. i 1837 i en a1der af knap 68 år va1gte Nie1s Pedersen .at afhænde husmandsstedet og købe en større ejendom. Den l. ju1i det år solgte han ejendommen i Neerup af hartkorn 3 fjdkr. samt en betyde1ig større jordparce1 af hartkorn 2 skpr. l a1b., som han nog1e år forinden havde erhvervet sig. Køberen var Anders Jensen Haurkrog, der sku11e beta1e 400 rdr. for ejendommen.
Få dage efter (den 11. ju1i) købte Nie1s Pedersen af Peder Larsen i Dødskov dennes gård Mø1stedet i Stae, V. Hassing sogn, af hartkorn l td. 5 skpr. 2 fjdkr. l a1b. formede1st en købesum på 1200 rdr. sed1er. l 1844 fandt en ommatriku1ering sted af a11e 1andejendomme af hensyn ti1 beskatningen, og ved den an1edning fik Mø1stedet ændret sit hartkorn ti1 l td. l skp. l fjdkr. 2 aib.
Den 27. marts 1848 ses Nie1s Pedersen derpå i en a1der af næsten 79 år omsider at have afhændet gården ti1 sønnen Peder formede1st 600 rdr., hvoraf 325 rdr. beta1tes ved overtage1sen af faderens prioritetsgæ1d ti1 Lars Ovesen i Dødskov, medens resten sku11e udredes ved oprette1sen af en aftægtskontrakt far og søn imellem. Det hedder heri, at foræ1drene sku11e i nyde underhold, forp1ejning, k1æder, ti1syn og opvartning sammen med sønnen og dennes fami1ie, 1igesaa godt som de se1v nyder det. Men sku11e . de gam1e ikke finde sig ti1fredse hermed, var sønnen forp1igtet ti1 med 3 måneders varse1 at opføre og indrette dem en særski1t aftægtsbo1ig
:" den ene ende af gårdens stuehus indrettet med en stue og et køkken udstyret med skorsten og bagerovn samt bræddeloft, vinduer og døre. Ti1 brug her måtte Nie1s Pedersen og hustru af stuehusets møb1er udtage de fornødne samt 1ige1edes det nødvendige køkkengrej, sengek1æder m.v. \ Ti1 aar1ig underho1d sku11e sønnen 1evere sine foræ1dre 2 tdr. rug, 2 tdr. byg og 2 rdr. i kontanter, ti1 Ju1 2 potter brændevin og 1ige1edes ti1 Paaske, hver anden månedsdag l pund smør og hvert års Mortensdag 5 pund ost og l 1ispund fersk me11emf1æsk. Hver dag året rundt sku11e 1everes l 1iter mæ1k e11er i stedet herfor l skp. ma1t om måneden, og ende1ig sku11e Nie1s Pedersen og hustru ti1 i1debrændse1 aar1igt have 1everet 10 læs splittørv af 14 snese pr. læs. I tilfælde af sygdom skulle sønnen sørge for omhyggelig pleje, tilsyn og opvartning og desuden oplyses, at ved den ene aftægtsyders død bortfaldt af ydelserne 1 td. byg og de 2 rdr. I øvrigt blev aftægten for en 5-aarig periode kapitaliseret af hensyn til stempelafgifter og lignende til en værdi af 275 rdr., hvoraf de 40 rdr. skønnedes at være udgiften til indretning af bolig, medens de 35 rdr. var den udgift, som sønnen forventedes at få ved forældrenes begravelsen .
ANE NR.38
Hans Bertelsen
født 1775 i Ø, Hassing,
døbt 17 dec.1778 i Øster Hassing Kirke
død 30. december 1855 som aftægtsmand i Stae, V. Hassing sogn. ;
Ved dåben : Anders Christensens hustru Bodil fra Poulstrup bar ham til dåben, Johanne Thomasdatter fra Diget stod hos,
faddere Peder Thomsen fra ø. Aslund
Christen Henriksen
Just Madsen fra Ø. Hassing.
Hans Bertelsen var gift med
ANE NR.39
Kirsten Thomasdatter
født 1776 i Hov, Hals sogn,
døbt 11. august 1776,i Hals Kirke
døde 23. april 1861 som aftægtsenke i Stae
faddere ved dåben Thomas Christensen,
Gunder Christensen,
Christen Christensen,
Anne Pedersdatter og Gyde Svendsdatter.
I Vielsen må formodes at have fundet sted i perioden 1811-1815, men er forgæves søgt i kirkebøgerne for V. Hassing og Hals sogne.
Hans Bertelsen ses den 16. juni 1811 af kaptajn Erik Christian Møller at have fået skøde på et husmandssted i Gandrup, V. Hassing sogn, som tidligere havde været bortfæstet til en Christen Thomsen. Denne havde nu frivillig afstået fæstet mod til gengæld af den nye fæster at få fri kost og logi på ejendommen. Den nye fæster var altså Hans Bertelsen, som umiddelbart efter fæstets overtagelse besluttede at købe ejendommen til selveje. Der var tale om et husmandssted med et hartkorn på 2 skpr., og overdragelses-summen var på 400 rdr., hvortil kom forpligtelsen til at yde aftægt til Christen Thomsen.
I folketællingen 1834 figurerer Hans Bertelsen og hustru på ejendommen sammen med datteren Else Margrethe (Ane 19), der øjensynlig var parrets eneste barn. Endvidere nævnes den 14-aarige Ole Isak Nielsen, om hvem det hedder, at han blev opdraget "for fattig væsenets regning", hvilket vil sige, at Hans Bertelsen og hustru fik penge for at have ham boende.
I folketællingen 1845 nævnes Hans Bertelsen og hustru alene på ejendommen, som de 3 år senere afhændede, hvorefter de tog ophold hos datteren og hendes mand på gården Mølstedet i Stae, hvor de begge døde
ANE NR.40
Anders Nielsen
Født ca.1781
Vielse i Hammer Kirke den 2 Januar 1816:
Ungkarl Anders Nielsen af Attruphuse 33 år gammel og Pigen
Inger Marie Christensdatter 26 år gammel
Forlovere: Lars Sørensen af Møgelhøj og Lars Sørensen af Wittrup

ANE NR.41
Inger Marie Christensdatter
Født ca. 1788
Inger kan være datter af: Christen Olsen og hustru Bodil Pedersdatter i Manna.
Folketællingen i Thise Manna by1801
Christen Olsen, 53, Gift, Huusbond, Bonde og Gaardbeboer,
Bodil Pedersdatter, 47, Gift, Kone, ,
Ole Christensen, 3, Ugift, Deres ægte Børn, ,
Inger Christensdatter, 12, Ugift, Deres ægte Børn, ,
Magrethe Christensdatter, 17, Ugift, Deres ægte Børn, ,
Birthe Christensdatter, 7, Ugift, Deres ægte Børn, ,
Johanne Christensdatter, 5, Ugift, Deres ægte Børn, ,
Christen Jacobsen, 23, Ugift, Tieneste Karl, ,
ANE NR 42
Jens Jensen
Født ca. 1782
Gift 36 år gammel i Vor Frue Kirke i Aalborg Viet 11-12-1818 med:
ANE NR.43
Maren Mortensdatter
Der vides intet om dette par de har været umulig at finde, ud over deres Vielse og datteren Cristane Marie fødsel og dåb.
ANE NR.44
Jens Pedersen
Født 1793 i Vester Aslund i Vester Hassing sogn
Døbt 10 søndag efter Trinitatis 1793 som er den 4 August i Vester Hassing Kirke
Døbt som søn af Peder Simonsen og hustru Ellen Margrethe Jensdatter

Folketællingen 1801 i Vester Hassing sogn Vester Aslund
Peder Simonsen, 41, Gift, mand, bonde og gårdbeboer, født ca.1760
Ellen Margrete Jensdatter, 32, Gift, hans kone, , født ca. 1769
Jens Pedersen, 9, Ugift, deres barn, ,
Simon Pedersen, 7, Ugift, deres barn, ,
Dorte Pedersdatter 4, Ugift, deres barn, ,
Frants Pedersen, 2, Ugift, deres barn, ,
Søren Jensen, 24, Ugift, tjenestekarl, ,
Ane Johanne Jensdatter, 29, Ugift, tjenestepige, ,

Folketælling 1834 Vester Hassing; Dalsgaardshøj,
Jens Pedersen;; 41;Gift;;Husmand.
Kirsten Jensdatter;; 39;Gift;;hans Kone
Maren Jensdatter;; 13;Ugift;;deres barn.
Jens Jensen;; 10;Ugift;;deres barn
Lars Jørgen Jensen ;;6;Ugift;;deres barn
ANE NR. 45
Kirsten Jensdatter
Født ca. 1795
ANE NR.52
Villads Nielsen
født den 25. september 1819 på ejendommen Brohuset beliggende ved V. Brogaard i Jetsmark sogn,
hjemmedøbt den 3. oktober 1819
død 9. februar 1892 i Mosehusene, Jetsmark sogn.
kirkebogen oplyser intet om kirke dåben.
Faddere Sidsel Sørensdatter fra Kvorup,
pigen Maren Larsdatter fra Bisgaard,
husmand Søren Christensen fra Sønderby, Anders Andersen fra Brogaard
og ungkarl Jens Christensen fra Kvorup.
Villads Nielsen blev gift den l. januar 1843 i Hjortdal Kirke med
Som forlovere nævnes gårdmændene Jens Laursen og Christen Madsen, begge af St. Pandrup.

ANE NR.53
Ingeborg Larsdatter
født 4. august 1822 i Goderum , Tranum sogn,
døbt den 20. august 1822 i Tranum Kirke;
død l. juli 1905 i Kaas, Jetsmark sogn, som "alderdomsunderstøttet" enke.
Ved dåben: Ane Margrethe Hansdatter, der tjente hos Hans Christoffersen i
Bratbjerggårde, bar hende til dåben, Gunde Laursens hustru fra Goderum stod hos,
faddere Niels Madsen, Niels Jensen og Christen Jensen, alle fra Jarmsted.
Villads Nielsen var født udenfor ægteskab og opvoksede hos sin mor, medens Ingeborg Larsdatters forældre var blevet skilt, da hun var blot 6 år gammel, hvorefter hun opvoksede hos faderen. Begge situationer var på de tider højst ualmindelige og har måske været årsag til, at netop de to fandt hinanden. Ved ægteskabets indgåelse oplyses det i kirkebogen, at Villads Nielsen var tjenestekarl i Aaby, medens Ingeborg Larsdatter var tjenestepige i St. Pandrup. Der var tale om yderst fattige kår, og øjensynlig boede parret de første måneder i Tranum sogn, hvorefter de i forbindelse med den ældste søns fødsel i oktober 1843 forlod dette sted og flyttede til V. Svenstrup i Hjortdal sogn, hvor sønnen fødtes. Det oplyses her om Villads Nielsen, at han var skrædder, og at familien boede til leje hos en husmand. I april 1844 forlod de stedet og flyttede til Bratbjerg i Tranum sogn. Af folketællingen 1845 fremgår det, at de da ernærede sig som daglejere og i øvrigt boede til leje hos gårdmand Christen Nielsen, der selv havde hustru og 4 børn. I juli 1848 oplyses om parret, at de boede til leje i Tranum, men den 5. oktober 1851 oplyses det, at de boede til leje i Bratbjerg. Den dag ses de nemlig ifølge afgangslisten at have forladt sognet for at rejse til V. Thorup tillige med børnene. Dette sogns tilgangsliste fortæller imidlertid intet om familiens ankomst her til, hvorimod de i stedet ses at være dukket op i Hingelbjerg i Kollerup sogn. Igennem disse år må det formodes, at såvel Villads Nielsen som Ingeborg Larsdatter har ernæret sig som daglejere på de forskellige gårde, samtidig med, at han sikkert i fritiden har udnyttet sine muligheder med hensyn til at sy for folk. I Ca. 1853 flyttede familien herpå til Lundergård Mark i Jetsmark sogn, hvor Villads Nielsen begyndte at arbejde som teglbrænder på Lundergårds Teglværk. Her arbejdede han indtil 1857, da familien flyttede til ø. Bleggrav Tegl- og Kalkværk, ligeledes i Jetsmark sogn.
I folketællingen 1860
nævnes Villads Nielsen som 40-aarig teglbrænder på ø. Bleggrav Mark. Han
og hustruen havde da af hjemmeboende børn Lars, 16 år, Anne Kirstine, 14 år, Niels Peter, 11 år, Anne Marie, 8 år, Anders Christian, 5 år, Niels Christian, 3 år, og Bodil Marie, l år gammel. Senest 1866 flyttede Villads Nielsen og hustru derpå med børnene til Mosehusene (Moseby) i Jetsmark sogn, hvor han var beskæft1get som kalkbrænder. i Villads Nielsen og Ingeborg Larsdatter fik i deres ægteskab børnene: :
I. Lars, født 1843,
II. Ane Kirstine, født 1845, død 1860,
III. Niels Peter, født 1848,
IV. Anne Marie, født 1851,
V. Anders Christian, født 1854,
VI. Niels Christian, født 1856, død 1862, og
VII. Bodil Marie, født 1858, død 1860.
Hertil kom Anders, der var tvilling til Niels Peter og født 1848, men som døde hel lille. Villads Nielsen og Ingeborg Larsdatter fik således ialt 8 børn, hvoraf de mistede det ene barn lige efter fødslen, medens de 3 øvrige døde i årene 1860-1862 henholdsvis
4 år, 6 år og 15 år gamle. Tilbage blev dermed 4 børn, der blev voksne.

ANE NR,54
Mads Andersen
Folketælling i Aaby 1845 Knøsgaard;
Mads Andersen 39år gift;;Gårdmand Vrensted sogn, Hjørring amt. 1806
Inger Njelsdatter 40 år ;gift;;Hans kone Øster Brønderslev sogn, Hjørring amt.
Njels Christian Madsen;; 13år ;ugift;;Deres barn Biersted sogn, Ålborg amt
Anders Christian Madsen;;11år ;ugift;;Deres barn.;;;1;her i sognet.
Inger Marie Madsen;; 7 år ;ugift;;Deres barn her i sognet.
Maren Madsen;; 5 år ;ugift;;Deres barn ;her i sognet.
Madsine Madsen ;3 år ;ugift;;Deres barn her i sognet
Johanne Marie Madsen ;1 år ;ugift;;Deres barn her i sognet

Ifølge den på side 30 skrevne Folketælling skal Mads Andersen være født i Vrensted sogn omkring 1806, men ca, 4-2 år på begge sider af 1806 er der ikke født en Mads Andersen, og da der først er en Folketælling derefter 1834 så må hans fødested og forældre stå hen som uopklaret. Og det samme med hans hustru
ANE NR:55
Inger Nielsdatter
Hun skal være født i Øster Brønderslev men er ikke indskrevet i Kirkebogen der.
ANE NR.62
Christen Christensen
Forpagter, levede i Tranum 1810 og var gift med
ANE NR.63
Maren Larsdatter
Deres datter Ane nr.31 døbt i Tranum Kirke 1810
Mere vides ikke om dette par

3 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR.68
Lars Pedersen
Født:1745 i Vester Hassing sogn
Død. 1793 i Vester Hassing sogn
Begr. 31-Maj 1793 i Vester Hassing
I Aalborg Hospitals Skifteprotokol Bog nr.4. 1779 - 1795 Arkiv nr. på Landsarkivet i Viborg G.649 Filmsrulle M.9170A side 678 den 24-06-1793 er der et Skifte efter afdøde Lars Pedersen i Vester Hassing.:
Anno 1793 Mandagen den 24de Junii indfandt sig i Sternboen. Her. Justice Raad og Hospitals Forstander Trap i Aalborg hans Fuldmægtig Jens Melcen fra Ibdem. med antagne Vitterlighed og Vurderingsmænd Hans Jørgensen og Lars Jensen Krogh begge boende i Vester Hassing Bye, udi Stervboen samme steds 30de Dagen efter afgangne Gaardmand paa Aaborg Hospitals Gods Lars Pedersen, for at tage under behørig Registering og Vurdering hans og efterlevende Enkes Else Marie Christensdatter fælleds Boe til paafølgende Lovlig Skifte og Deeling i mellem Arvingerne som ere paa den eene Side bemeldte Enke Else Marie Christensdatter og paa den anden hendes med den afdøde i et Lovligt ægteskab auvlede 5 umyndige Børn, nemlig 1. en Søn Christen Larsen 13 Aar, 2. en Dito Peder Larsen11 Aar, 3. en Dito Anders Larsen 5 Aar og 4 en Dito Jens Larsen 2 Aar samt 5 en Datter Gjertrud Marie Larsdatter 7 Aar gammel. For disse umyndiges Ret og Tarv under Skiftet at paasee og iagttage var mødt deres Farfader og Fød værge efter Loven Peder Justesen fra Hiallerup Kroe. Ligesom ogsaa som Laugværge for Enken, var mødt hendes Svoger Just Nielsen boende i Grydelund i Vester Hassing Sogn. I hvilkes Overværelse da blev begyndt med Registering og Vurdering:
Folketællingen 1787 Vester Hassing Bye;Familie 17;
Lars Pedersen; ; 42;Gift;1;Bonde og Gaardbeboer;
Else Marie Christensdatter;;35;Gift;1;;;
Christen Larsen;M ;7;Ugift;;;;deres barn;
Peder Larsen; ;5;Ugift;;;;deres barn
Gjertrud Marie Larsdatter;;1;Ugift deres barn
Thomas Larsen;; 28;UgiftTjenestekarl
Johanne Christensdatter;; 26;Ugift
Ole Johansen;; 16;Ugift;;;;Tjenestekarl
Ane Cathrine Johansdatter;;71;Enke1;nyder af stedet; ;madmoderens moder

Folketællingen 1801
Søren Jacobsen;; 37 år;Gift;1'gang ;bonde og gårdbeboer;
Else Marie Christensdatter; 48 år; Gift; 2'gang hans kone;
Peder Larsen; ;; 19 år; hendes barn af 1. ægteskab
Gjertrud Larsdatter;;; 15 år; hendes barn af 1. ægteskab
Anders Larsen;; 13 år; hendes barn af 1. ægteskab;
Jens Larsen;; 11 år; hendes barn af 1. ægteskab;
Lars Sørensen 6 år;;;; deres barn af 2' Ægteskab

Ane Nr. 69
Else Marie Christensdatter;
Født ca 1752 i Vester Hassing
Datter af: Christen Jensen Kjær og hustru Anne Cathrine Johansdatter
Else Marie bliver efter Larses død gift den 14 Januar 1794 efter at have været trolovet 15 December 1793 med Søren Jacobsen
Børn af 1' ægteskab
Christen Larsen født ca. 1780 i Vester Hassing
Peder Larsen født ca. 1782 i Vester Hassing
Gjertrud Marie Larsdatter født ca. 1786 i Vester Hassing
Jens Larsen født. ca.1790 i Vester Hassing

ANE NR:70
N.N.
ANE NR.71
Maren Jensdatter
Der vides intet om dette par,

ANE NR.72
Peder Nielsen
født 1737 i Gandrup, Vester . Hassing sogn,
døbt 6. november 1737 Vester Hassing Kirke
død den 21. maj 1819 samme sted.
Døbt som søn af. Niels Pedersen og hustru Else Bertelsdatter
; Maren Andersdatter fra Laden bar ham til dåben,
Faddere var Laurs Jensen fra V. Aslund, Ove og Christian Pedersen fra Gandrup samt Søren Laursen, der tjente på Bispegården
Peder Nielsen blev trolovet den 24. marts 1767 og gift den 4. oktober ' samme år i ø. Hassing Kirke med
ANE NR. 73
Maren Andersdatter Laaen
Hun er født ca. 1738 i Gandrup, og hun døde 1810 samme sted og blev begravet den 31. august.
Peder Nielsen var fæster af en gård i Gandrup af hartkorn 4 tdr., hvilken gård han antagelig har overtaget fæstet på efter faderen. I folketællingen 1787 figurerer han på gården sammen med hustruen og børnene Niels, 15 år, Thomas, 8 år, og Else Johanne, 5 år gammel. Endvidere nævnes på gården 2 tjenestefolk. Det er værd at bemærke, at aldersopgvelserne i folketællingerne sjældent passer, hvilket også er gældende i denne situation, idet Niels i 1787 rent faktisk var 18-19 år gammel, medens Thomas var 10 år og Else Johanne 6 år. To af børnene opholdt sig således ikke hjemme i 1787, nemlig Anders, 17-18 år gammel, og Jens, 16- 17 år gammel, idet de to må have været ude at tjene på en af egnens gårde. I folketællingen 1801 figurerer Peder Nielsen atter på gaarden sammen med hustruen, og nu nævnes af børn Niels, 33 år, Anders, 32 år og national soldat, Jens, 30 år, og Else Johanne, 20 år gammel.
Peder Nielsen synes at have været en temmelig dygtig landmand, og på et vist tidspunkt lykkedes det ham at blive selvejer, idet han erhvervede en større jordparcel med et hartkorn på 5 skpr. 1 fjdkr. 1/3 alb., som han drev samtidig med fæstegården.
Efter Maren Andersdatters død blev der den 29. september 1810 påbegyndt skifte i boet mellem enkemanden og børnene Niels, 44 år, Anders, 43 år, Jens, 41 år, Thomas, 35 år, og Else Johanne, 28 år gammel. Som formynder for sidstnævnte, der som ugift pige trods alderen stadig var umyndig, blev udpeget Ole Christensen fra Gandrup.
Det første, der foregik i forbindelse med skifteforretningen, var en registrering og vurdering af samtlige boets effekter. Det fremgår heraf, at stuehuset, der må have været temmelig stort, indeholdt en storstue, en vester stue, en dagligstue, fire kamre, et køkken og et bryggers, og af effekter nævnes bl.a.
:I storstuen: et fyrretræsbord på fod og to fyrretræsbænke, et egetræs skab med fem rum, alene vurderet til 4 rdr., et fyrretræshængeskab, en egetræskiste med lås og nøgle, indeholdende afdødes garderobe, endnu en kiste med lås og nøgle, om hvilken det oplystes, at den tilhørte enkemanden, et par grønmalede egetræskister, som tilhørte sønnerne Niels og Jens, et hængeskab med to rum, seks skilderier på væggene samt en tabulet med tre par tekopper, et halvt potte mål og et stenkrus.
Om afdødes "garderobe hedder det, at den bestod af en "Manchesters" hætte, et brunt broderet skørt, et sort og rødt broderet skørt, fire blårgarnssærke, en sort kjole, en blå kåbe, som alene vurderedes til 3 rdr., en brun trøje, et vadmels skørt, et brunt og rødt snøreliv, en rød strikket trøje, et blåtavlet forklæde, to par blå strømper, et violet kartuns forklæde, to hørlærredshalsklæder, en pandepude, otte skæghatte, fire snipper, to huer, et tavl et tørklæde og et "netteldugs halsklæde.
I vester stuen: et stenbord på egetræs fod, alene sat til 4 rdr., en egetræsdragkiste, en klædes kiste som tilhørte datteren, et hængeskab, som tilhørte sønnen Thomas, to skilderier og et fyrretræs-sengested med tilhørende sengetøj bestående af en rød og hvid olmerdugsoverdyne, alene vurderet til 4 rdr., en hvid vadmelsunderdyne til 3 rdr., to hovedpuder med overtræk og to blårlærredslagner.
I dagligstuen nævnes bl.a. et fyrretræsbord med to bænke, to stole med halmsæder, en kakkelovn, som alene sattes til 10 rdr., et stueur og et indelukket sengested med tilhørende sengetøj, medens kun et af de fire kamre indeholdt en seng med sengetøj. I de øvrige tre kamre opbevaredes diverse standtønder, øltønder, flødebøtter, selder etc. På stuehusets loft fandtes fire kornsække, to ostehække, to standtønder, en gammel rok, tre høleer, fire river og en hulskovl, medens køkken og bryggers af løsøreeffekter bl.a. indeholdt en stor kobber bryggerkedel på 3/4 td. rummål, vurderet til 10 rdr., to bryggerkar, to svinetønder, en jernildskovl, en ildklemme, en bradepande, to spande, en rist, en stålgryde, et bærkar, tre stripper, en balje og en kobberhåndkedel.
Af besætning på gården nævnes to gode hopper på henholdsvis 8 og 14 år, sat til ialt 140 rdr., to brune hopper til i alt 88 tdr., fire køer til 184 rdr. I alt, to spædkalve til 20 rdr., tre får med tre lam til 20 rdr. og en gris til 8 rdr. Endelig kan af redskaber nævnes en beslagen vogn til 20 rdr. og en trævogn til 10 rdr., to hjul, et rødt afsæt, et sæt rejsetøj, drættetøj til fire heste, hække og møgfjelle til to vogne, to harver med jerntænder, en plov, en hakkelseskiste med kniv, en trillebør, en slibesten samt diverse spader og grebe, en sav, en båndkniv, en hammer, en hovtang, to spigerbor og to navere.
Udover løsøret ejede boet som nævnt en parcel på 5 skpr. 1 fjdkr. 1/3 alb., hvilken parcel alene vurderedes til 220 rdr.
Boets samlede aktiver var på knap 1000 rdr., men passiverne var temmelig store, idet gårdens ejer gjorde krav på beløb til istandsættelse af gårdens bygninger, til redskaber og til besætning, ligesom der var forskellig anden løs gæld. Der blev herefter et overskud i boet på 425 rdr.,
og ved en afsluttende behandling i boet den 28. november 1816 på herreds kontoret i Nørresundby mødte da den yngste søn Thomas op og erklærede, at han var kommet overens med sine søskende om deres arv efter forældrene, skønt faderen stadig levede, således at han nu havde fået et skriftligt afkald fra såvel sine brødre Niels, Anders og Jens som fra søsteren Else Johanne. Boet blev herefter overdraget Thomas, der i øvrigt året efter ses at have købt gården til selveje formedelst 300 rdr. samt pligten til at yde sin gamle far Peder Nielsen aftægt på gården i form af kost. og logi.
ANE NR.74
Peder Jensen Smed
er født omkring 1740, hvor vides ikke, og han døde den 4. juni 1814 i Stae, V. Hassing sogn.
Vi ved, hverken hvor eller hvornår Peder Jensen Smed er født. Ifølge aldersangivelsen ved folketællingen 1787 skal han være født 1739, ifølge ! folketællingen 1801 i året 1737 og ifølge aldersangivelsen ved sin død ca. 1744. Det er sandsynligt, at han er født i ø. Hassing, hvor kirkebogen imidlertid først eksisterer fra 1756. Det forekommer i så fald nærliggende at antage, at han har været en søn af den Jens Jensen Srned i ø.Hassing, . der døde her 1780, 70 aar gammel, og hvis enke Maren Andersdatter begravedes 3. Søndag i Advent 1790.
Peder Jensen Smed blev gift den 11. november 1764 i V. Hassing med
ANE NR.75
Maren Jensdatter
født 1739 i Stae,
døbt 21. marts 1739 i Vester Hassing Kirke
hun levede endnu ved folketællingen 1801, hvorefter hun forgæves er søgt død i sognets kirkebog.
Døbt som datter af: Jens Larsen og hustru Johanne Larsdatter
Maren Nielsdatter fra Laden bar hende til dåben, Rasmus Madsens datter stod hos, og Faddere var Anders Jensen, Søren Nielsen og Mads Hansen, alle fra Stae.
Peder Jensen Smed er i folketællingen 1787 opført som 49-aarig fæste husmand og landsbysmed i Stae. Han og hustruen havde da hos sig børnene Jens, 16 år, Margrethe (Ane 37), 10 år, og Jens, 5 år gammel, samt Peder Jensen Smeds hustrus broderdatter den 10-årige Johanne Larsdatter.
I folketællingen 1801 opføres Peder Jensen Smed atter som husmand og smed, og her fremgår det, at der ingen jord hørte til husmandsstedet 1806 købte han imidlertid sit fæstehusmandssted til selveje sammen med et Jordareal på 4 skpr., udstykket fra matrikel nr. 6, en gård der i byen.
Overdragelsessummen var på 200 rdr., og senere ses han at have afstået ejendommen til sønnen Jens Pedersen Smed, der i øvrigt allerede i 1806 selv havde købt et større areal på 1 td. hartkorn fra gården matrikel nr. 6. Jordarealerne blev nu lagt sammen, og derved opstod den lille gård i Stae, som sognerådsformand Søren P. Pedersen i 1896 overtog efter sin fader Hans Christian Pedersen, og som så sent som i 1957 var ejet af en N.C. Larsen Jensen.
Peder Jensen Smed var som nævnt bysmed i Stae. Bysmeden var på den tid en højt anset mand i landsbyen. Han havde kontrakt med byens gårdmænd og skulle beslå deres heste samt reparere vogne og redskaber. Som vederlag herfor modtog han dels kontanter og dels visse faste afgifter i form af i korn, kvæg, halm og fri græsning på gårdmændenes marker. Nye ting fremstillet af smeden blev betalt "på ambolten, altså i rede penge.
Bønderne skulle selv gå smeden til hånde med det arbejde, de ønskede udført. Desuden skulle de betale ham for kul og jern og medbringe brød, øl og brændevin til at fortære, medens arbejdet stod på. En gang om året mødte by mændene herefter hos smeden med kornafgiften, og ved den lejlighed var det skik, at smeden holdt et stort gilde, hvor man som regel åd og drak til den lyse morgen.
Bysmeden blev behandlet med en vis respekt; ikke alene var han udøver ; af vort næs ældste håndværk og havde de stærkeste kræfter , men mange steder var smeden også "klog mand" og kunne mere end sit fadervor. Troen på de sorte smede har antagelig til dels sin oprindelse deri, at smeden jo arbejdede med jernet, som almindeligvis blev anset for at være det bedste værge mod onde ånder.
Smeden ikke alene skoede hestene, mange steder blev han også anset for at være en slags dyrlæge, som "doktorerede" især på heste. En af kurene bestod i at gnide hestens syge ben med rughalm og årelade det. I 1777 begyndte Den kongelige Danske Veterinærskole at uddanne dyrlæger, på det Kur, smedene ikke ved deres kur ganske ihjelslå skulle, men smedene fortsatte dog deres dyrlægegerning endnu i mange år.
Også som læge benyttede man smeden; han trak tænder ud, kurerede for gift i lemmerne og meget andet, så man forstår, at det var en mand med autoritet, der stod ved ambolten.
ANE NR.76
Bertel Hansen
født 1721 i Stae, V. Hassing sogn,
døbt den 20. juni 1721
død 1788 i ø. Hassing
begravet den 12. maj. 1788 Øster Hassing
døbt som søn af: Hans Madsen og hustru Anne Andersdatter
Faddere Knud Jensens hustru fra Laden, Maren Levisdatter og Jens Jensen fra Stae Peder Svendsen fra V. Aslund og Anders Madsen fra ø. Aslund.
Bertel Hansen blev trolovet den 16. august 1768 og gift den 30. oktober samme år i Ø. Hassing med

ANE NR 77
Else Thomasdatter
født ca. 1742 på Diget i Øster Hassing sogn,
død 1789 i Øster Hassing sogn
begravet 2. august. 1789 i Øster Hassing
Bertel Hansen var fæster af gården Pallisgaard i Øster . Hassing by. I folketællingen 1787 opføres han i Øster . Hassing sogn som 65-årig gårdmand sammen med sin 44-aarige hustru og børnene Ane, 16 år, Ane Marie, 14 år, Hans (Ane 38), 10 år, og Bodil Cathrine, 4 år gammel.
Bertel Hansen var fæster under den lille herregård Gjettrup i Ulsted sogn, men herudover vides ikke nærmere om hans forhold, idet arkivalierne fra denne herregård, herunder jordebøger, fæste protokol ler og skifteprotokoller, helt er gået tabt.

ANE NR.78
Thomas Christensen Bang
er født ca. 1726, hvor vides ikke,
død 1795 i Hov, Hals sogn,
begravet 25. januar. 1795
Han blev gift ca. 1760 med
ANE NR. 79
Margrethe Christensdatter
Hun er født ca. 1735 i Hov Skole, Hals sogn,
død 1811 i Hov
begravet 17. juni 1811 ..
Thomas Christensen Bang var fæster af gården Krogen i Hov, Hals sogn, men herudover vides intet nærmere om ham. Desværre eksisterer kirkebogen' for Hals sogn først fra 1768, hvorfor det ikke har været muligt af finde ægteparrets vielse og hans eventuelle fødsel og dåb i Hals sogn. Trods det sjældne Bang-tilnavn har det således ikke været muligt at fastslå nærmere omkring Thomas Christensen Bangs herkomst. Det må dog anses for sandsynligt, at han har været en bror til den Anders Bang i Skovshoved, , Hals sogn, der begravedes den 1. januar 1780, 70 år gammel, og som ses at have haft en søn ved navn Thomas Andersen Bang. Trods omfattende undersøgelser har det ikke været muligt at finde ud af, hvem der var far til de to brødre Thomas og Anders, med mindre det var den Christen Bang, der i 1722 blev kaldet til degn for Flade (Frederikshavn).
ANE NR. 88
Peder Simonsen
Født 1759 i Vester Hassing sogn
Døbt: 27 Maj 1759 i Vester Hassing Kirke
Døbt som søn af Simon Jensen og hustru Lisbeth Knudsdatter
1787 Vester Aslund
:
Jens Larsen : 56år: Enke(mand) Nr. ægteskab: 2: bonde og gårdbeboer
Ellen Margrethe Jensdatter: 22 år : Ugift: barn af første ægteskab
Lars Jensen: 20: år Ugift: barn af første ægteskab
Ane Johanne Jensdatterr: 14 år: Ugift: barn af sidste ægteskab
Johanne Jensdatter: 12: år Ugift: barn af sidste ægteskab
Søren Jensen 10: år Ugift: barn af sidste ægteskab
Ane Jensdatterr : 8: år Ugift: barn af sidste ægteskab
Morten Jensdatter: 5 år: Ugift: barn af sidste ægteskab
Peder Simonsenr: 25 år: Ugift: nationalsoldat: Tjenestekarl
Ane Andersdatter: 22: år Ugift: Tjenestepige
Christen Larsen: 13: år Ugift: Tjenestekarl
Jens Pedersen: 10: år Ugift: Tjenestekarl
Peder Pedersen: 45: år Gift Nr. ægteskab: 1: går i dagleje
hovbondens søskendebarn
Dorthe Jensdatter 46 år Gift Nr. ægteskab: 1: Væver: hans kone
Maren Pedersdatter : 5 år: deres datter

Peder blev gift 19-10-1792 i Vester Hassing Kirke
Forlover Jens Larsen Vester Aslund og Christen Jensen i Krølgaard
Gift med

ANE NR. 89
Ellen Margrethe Jensdatter
Født 1767 i Vester Aslund i Vester Hassing sogn
Døbt: Første Søndag efter Trinitatis 1767 som er 21 juni 1767 i Vester Hassing Kirke
Som datter af Jens Larsen og hustru Ane Sørensdatter Vester Aslund

ANE NR. 104
Niels Mouritsen
født 1799 i Aaby, men hvornår han døde, vides ikke.
døbt den 18. august 1799;i Jetsmark Kirke
Søn af Mourits Sørensen og hustru Ane Marie Nielsdatter
Dåben. Maren Olesdatter bar ham til dåben, Inger Marie Jensdatter stod hos, faddere Søren Mouritsen, Mads Christensen og Jørgen Madsen.
Niels Mouritsen blev den 25. september 1819 udlagt som barnefader til sønnen Villads Nielsen (Ane52). Barnets mor var
ANE NR. 105
Anne Marie Villadsdatter
født sidst på året 1796 på herregården Kokkedal i Torslev sogn,
døbt den 18. december 1796;Torslev Kirke Øster Han Herred
død den 4. januar 1871 på fattiggården i ø. Bleggrav, Jetsmark sogn,
begravet den 9. januar. 1871
døbt som datter af: Willads Andersen og hustru Bolette Nielsdatter
ved Dåben: Morten Christensens hustru bar hende til dåben, studepigen Karen fra Kokkedal stod hos,
Faddere : Nordmanden Ole Tallaksen samt Peter Snedker og Christen Anton, alle i tjeneste på Kokkedal.
Om Niels Mouritsen ved vi blot, at han i 1818 ankom fra Lerup sogn til Jetsmark sogn, hvor han var fæstet som tjenestekarl på V. Brogaard. Her tjente han øjensynlig indtil 1823, da han ifølge afgangslisten for Jets mark sogn rejste til sit fødesogn Aaby. Som nævnt var det, medens han tjente på V. Brogaard, at han havde et eventyr med den 3 år ældre Anne Marie Villadsdatter med sønnen Villads til følge. I lægdsrullen for Jetsmark sogn fra 1821 oplyses det, at Niels Mouritsen var 66 tomme Høj svarende til . 174 cm., hvilket efter den tids forhold var garderhøjde. Han havde i 1820 været på session, og her havde man bemærket en kroget pegefinger, hvorfor han var blevet udpeget til at skulle aftjente sin værnepligt ved trainet. I såvel 1822 som 1823 var han atter på session, og besynderlig vis slap han hver gang for at blive indkaldt, idet han kunne sandsynliggøre, at han var blevet gårdmand. Vi ved, at dette ikke var rigtigt, og forklaringen må da snarere have været den, at hans tilstedeværelse på V. Brogaard har været nødvendig af hensyn til gårdens drift, eventuelt på grund af sygdom eller dødsfald.
Som nævnt fraflyttede Niels Mouritsen i 1823 Jetsmark sogn, men mærkværdigvis ses han ikke at være dukket op i hjemsognet Aaby, hvor han hverken ses gift eller bosat. Heller ikke folketællingen 1834 for Jetsmark og " Aaby sogne fortæller nærmere om Niels Mouritsens skæbne efter 1823.
Om Anne Marie Villadsdatter ved vi fra døds indførslen i 1871, hvor hun i Øvrigt nævnes med tilnavnet Engelland, at hun da var enke efter indsidder Peder Jensen "af Nordre Hospital". Med ham fik hun allerede den 8. juli 1822 på ejendommen Broen i Thise sogn en datter ved navn Kirsten Marie, og da parret da var gift, må vielsen således at have fundet sted mellem 1819, da sønnen Villads fødtes, og 1822, men vielsen er forgæves søgt i Jetsmark og omkringliggende sognes kirkebøger. Ca. 1830 fik parret, derefter sønnen Niels Christian i Jetsmark sogn og året senere datteren Nicoline i Tolstrup sogn. Der hersker nogen tvivl om, hvorvidt Anne Marie Villadsdatters mand hed Peder Jensen, således som nævnt ved hendes døds indførsel i kirkebogen, eller Peder Nielsen, således som nævnt ved datteren Maries fødsel og dåb. Imidlertid er det helt givet, at han døde før 1845. Det år ses Anne Marie Villadsdatter at have været bosat som enkekone, indsidderske (bor til leje) og almisselem hos den 62-aarige husmand Niels Sørensen i Skadbak, Jetsmark sogn. Hos sig havde hun døtrene Kirsten Marie og Nicoline samt sønnen Niels Christian.
Det synes muligt, at Anne Marie Villadsdatters mand var identisk med den tjenestekarl Peder Nielsen, 19 år gammel, der i 1822 opføres i Thise sogns tilgangsliste som værende ankommet hertil fra ø. Hjermitslev i Tolstrup sogn, hvor han i øvrigt var blevet konfirmeret 1820 og var født 1804. Det oplyses i 1822 om ham, at han tjente på herregården Hammelmose. Mærkværdigvis finder man imidlertid ikke Anne Marie Villadsdatter opført i tilgangslisten til Thise sogn, skønt som nævnt datteren Kirsten Marie fødtes her den 8. juli 1822. Derimod ses Anne Marie Villadsdatters to brødre at være tilflyttet sognet i 1822. Den ene var den 17-aarige Anders Villadsen, der kom fra tjeneste på Gjøl, og den anden var broderen Niels, der var blevet tjenestekarl på Kæret i Thise sogn.
ANE NR. 106
Lars Olesen
født ca. 1793 i Arendal i Norge,
død 27. september 1854 i Torslev.
Ved hans død oplyses i kirkebogen, at han var 61 år gammel, født i Norge, og at han efterlod sig en søn og 2 døtre fra første ægteskab og fra ægteskabet med enken 4 børn. Ganske vist siger kirkebogen, at der her var tale om 3 døtre og 2 sønner, men det er ikke rigtigt, idet det var 3 døtre og en søn.
Lars Olesen blev gift den 5. februar 1819 i Torslev Kirke med
ANE NR.107
Anne Kirstine Andersdatter
født 1786 i Bratbjerggaarde, Tranum sogn
døbt 14. maj 1786
døbt som datter af Anders Iversen og hustru Anne Hansdatter
ved dåben: Karen Hansdatter fra Attrup bar hende til daaben,
Faddere Laurs Hansen, Jens Hansen, Niels' Sverrig og Jens Pikkeland.
Af kirkebogen fremgår det, at parret allerede meldte sig til ægteskab den 10. august 1818, og at han da betegnes som 24-aarig skomager fra Arendal i Norge, medens hun betegnes som en 32-aarig tjenestepige på Aarupgaard. Som forlover ved vielsen 1 år senere optrådte Peder Jensen fra Aarupgaard og sognefoged Christen Andersen fra Torslev.
Hvornår hun døde, vides ikke. Lars Olesen og Anne Kirstine Andersdatter fik deres første barn, en datter, i marts 1820, og det oplyses da, at de boede i Aarup, Torslev sogn.
Ved datteren Ingeborgs fødsel i august 1822 var familien imidlertid flyttet til Goderum i Tranum sogn, hvor Lars Olesen, der synes at have været en både flittig og dygtig mand, havde erhvervet et mindre husmandssted.
Her fødtes også sønnen Jens i marts 1826, men åbenbart kunne Lars Olesen og Anne Kirstine Andersdatter ikke finde ud af at få deres forhold til at fungere, og resultatet blev en separation noget på den tid højst ualmindeligt, det hedder herom i ø. han herreds forligelses protokol.
"År 1828 den 9. December blev øster han herreds forligelses kommission sat efter anmodning af Lars Olesen i Tranum sogn, som var i den ulykkelige stilling, at han måtte indkalde sin kone Anne Kirstine Andersdatter for at få deres ægteskab ophævet og blive separerede fra bord og seng med høje øvrigheds tilladelse.
For Commisionen mødte Lars Olesen og hans husfrue Anne Kirstine Andersdatter med hendes nu antagne lavværge Niels Christian i Aggersborg bye og sogn, og blev fremlagt hr. pastor Braseh's attest at han intet kunne bevirke til enighed imellem disse ægtefolk.
Tillige blev fremlagt en overenskomst som grund til deres ægteskabs ophævelse, skønt commisionen anvendte alt for at få dem til fremtidigt kierligt ægteskab, men alt forgæves, da de begge erklærede, at de som ægtefolk i nogen tid ikke havde levet i den ønskelige forståelse, så blev følgende forening imellem Lars Olesen og hans kone Anne Kirstine Andersdatter med værge Niels Christians samtycke (oprettet):
Så Lars Olesen forbinder sig til at opdrage eller lede opdragelsen af de 3 børn, nemlig l pige 9 år gammel, l pige 6 år gammel og l dreng, 2 år gammel, holde dem i skole og guds hus, sørge for deres renlighed og klæder med linnet med videre til de ere confirmerede. Så forbinder Lars Olesen sig at forskaffe hans kone den nødvendige huslye, for det første i den bopæl hun nu bebor til may 1829 og i påkommende tilfælde et andet sted til hendes tilfredshed. Og inden st. Hansdag 1829 forbinder Lars Olesen sig til at opbygge til hans kone et nyt hus af 2 fag og begge fag skal være 5 alen brede og 5 alen dybe og udskud til begge ender, indrettet til stue, køkken og et lidet kammer, med skorsten og en liden bagerovn, alt i complet stand. Huset skal opføres hos selvejer-gårdmand Christen Larsen junior på hans liden have østen til hans gård Indtil det nye hus er færdigt forskaffer Lars Olesen hans kone huslejlighed indtil st. Hans 1829, da det skal være i fuldkommen stand. Hans kone Anne Kirstine Andersdatter må hverken pantsætte eller sælge det itzige opførte hus; skulle hun i separationstiden eller og derefter ved døden afgå, så skal huset tilhøre disse 3 børn af dette vores ægteskab.
Konen beholder sin kiste og gangklæder, 2 dyner, 2 puder, l lagen, 2 staalgryder, l spinderok, l stræntetræ, l garnvinde, l liden øltønde, l bagtrug, l bærkar, 2 spande, l fjerding, l lidet kar, 2 borde, 3 stole, l jerntrefod, l jernrist og l ildtang, hvilket alt leveres hende inden 8 dage. Derimod beholder Lars Olesen huset med sin jord ca. 16 tdr. land bygsæde, hans kiste, hans klæder og en grubekedel. Al den gæld der hviler på deres fælles bo og eyjendomme til dato betaler Lars Olesen. Men den gæld nogen af parterne gør fra dato skal være den anden part uvedkommende.
Skulle tilfældet blive at en af parterne enten ved arv eller anden lovlig måde erholder formue eller gode vilkår, bliver samme den anden part uvedkommende, da deres formuers fællesskab ved deres separation aldeles ophæves. Denne indgåede forening bliver af parterne bekræftet med hænders underskrift."
Af underskrifterne fremgår det, at Lars Olesen selv har kunnet skrive sit navn, medens såvel Anne Kirstine Andersdatter som hendes værge Niels Christian har haft en øvrighedsperson til at føre pennen for sig.
Den 6. marts 1832 forelå den endelige separationsbevilling, hvilket vil sige, at parterne nu var blevet Skilt, og herefter hastede det øjensynlig med at Jndgå nyt ægteskab, for inden 3 måneder var begge parter blevet gift igen. Lars Olesen var den første, idet han den 8. april 1832 blev gift i Lerup Kirke med Margrethe Marie Andersdatter, der var 7 år :yngre end hen selv, og som ved vielsen tjente i Lerup Præstegård. Lars Olesen havde i øvrigt på det tidspunkt afhændet ejendommen i Goderum og var flyttet til V. Svendstrup i Hjortdal sogn, hvor han ligeledes var husmand og skomager.
Den 20. maj 1832 ses Anne Kirstine Andersdatter derpå i en alder af 46 år at have indgået nyt ægteskab i Tranum Kirke med den blot 24 år gamle ungkarl Jens Sørensen Riisling fra Nr. Økse, som i folketællingerne 1834 og 1840 betegnes som arbejdsmand i Bratbjerg, Tranum sogn.
Som nævnt havde Lars Olesen slået sig ned i V. Svendstrup, og i folketællingen 1834 opføres han her sammen med sin anden hustru og børnene fra første ægteskab samt fællesbarnet Kirstine, født 1832. I folketællingen 1840 for V. Svendstrup betegnes Lars Olesen som boelsmand, og af hjemmeboende børn nævnes nu Ingeborg (Ane 53), 17 år, Jens, 14 år, Kirstine, 8 år, Maren, 4 år, og Ole, 2 år gammel.
Af matriklen 1844 fremgår det, at Lars Olesen sad som ejer af gård nr. 6 i V. Svendstrup sammen med Morten Nielsens enke. Der var tale om en lille gård med et hartkorn paa l td. 5 skpr. 2 1/4 alb.
Umiddelbart efter flyttede Lars Olesen imidlertid med familien til Torslev, og af skøde og panteprotokollen fremgår det, at han den 20. juli 1845 af Jørgen Sørensen Torsen købte halvparten af dennes nyerhvervede gård i Torslev af nyt hartkorn 2 tdr. 5 skpr. 2 fjdkr. 3/4 alb. Det bemærkes i skødet, at gårdens tidligere ejer Hr. Hastrup til Kokkedal havde reserveret sig jagt- og fiskeretten. I øvrigt skulle Lars Olesen betale Jørgen Sørensen Torsen 500 rdr. for halvparten af gården, og samme dag ses derpå såvel Lars Olesen som Jørgen Sørensen Torsen i fællesskab at have udstedt en panteobligation på 1000 rdr. til Aalborg By og Omegns Sparekasse, for hvilket beløb de stillede pant og sikkerhed i deres fælles gård i Torslev.
Lars Olesen ses herefter opført i folketællingerne 1845 og 1850 sammen med sin anden hustru og børnene på gården i Torslev.
Den 3. november 1854 mødte for Han Herreders skifteret gårdmand Lars Olesens enke fra Torslev Margrethe Marie Andersdatter fra Torslev og medbragte en under 10. oktober samme år hende af amtet meddelt bevilling til at måtte blive siddende i uskiftet bo efter den afdøde mand. I den anledning ses hun at have indbetalt 17 rdr. til skifte-forvalteren, 5 rdr. 4 mk. til skifteskriveren og 4 rdr. 3 mk. og 3 skill. til justitsfondet. Åbenbart fik Margrethe Marie Andersdatter herefter planer om at ville . indgav nyt ægteskab, og af kirkebogen fremgår det, at der blev anmeldt ægteskab mellem hende og enkemand Jens Frederiksen Bjerregaard fra Torslev, født 1807. Den 28. marts 1855 mødte han imidlertid op hos præsten i Torslev og erklærede, at den påtænkte ægteskabelige forbindelse af Økonomiske grunde og efter fælles overenskomst var blevet ophævet.
Lars Olesen fik i sit første ægteskab børnene
Oline, født den 6. marts 1820,
Ingeborg (Ane 53), født den 4. august 1822,
Jens Hansen, født den 26. marts 1826,

Han fik i andet ægteskab børnene
Kirstine, født den 29. juli 1832,
Ane Cathrine Marie, født den 30. juni 1834, død lille,
Maren, født den 17. januar 1836,
Ole Andreasen, født den 15. maj 1838,
Ane Cathrine Marie, født den 14. maj 1842.
Af arkivalierne fremgår det, at Lars Olesen var fra Norge, og at han skal være født i Arendal. En gennemgang af dette sogns kirkebøger på statsarkivet i Kristiansand har imidlertid desværre været resultatløs, ikke mindst det almindelige navn taget i betragtning. Den omstændighed, at en søn døbes med navnet Ole Andreasen, kunne antyde, at Lars Olesens far har heddet sådan, men i Arendal sogn ses ingen person med det navn at ;- have fået børn døbt, og desværre findes der hverken til eller afgangslister for sognet fra den periode. Det nærmeste vi kan komme det er en Lars Olesen, der døbtes den 27. marts 1790 i Arendal som søn af Ole Larsen og hustru Karen Snabel, og som konfirmeredes 1806 i Arendal. De næste muligheder er en Lars Jørgen, døbt den 22. december 1795 i Arendal og en Lars, døbt den 31. august 1795, fra Skindvolden i Barbu, som i øvrigt tidligere hørte til Tromøy. Af disse synes blot den første at være nogenlunde sandsynlig, men det passer ikke særlig godt med aldersangivelsen ved Lars Olesens død, i henhold til hvilken han skal være født ca. 1793. Det mest synlige er da nok, at han er født andetsteds i Norge, før hans forældre eventuelt er flyttet til Arendal.

4 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR. 136
Peder Justesen
Kromand i Hjallerup Kro ,
født 1713 i Vodskov, Hammer sogn.
død 1805 93 år gammel i i Hjallerup Kro, Dronninglund Sogn, efter at have stået ved Skænken i det landskendte Krosted i 60 år.
Han blev gift den 3. juli 1743 i Horsens med
ANE NR. 137
Giertrud Larsdatter
født i 1715 i Kinderup, Horsens Sogn
døbt d. 10.April.1715 i Horsens Kirke
Faddere ved dåben Ove Lauritsen,
Peder Poulsen,
Maren Christensdatter og Maren Jensdatter.
Hun døde før 1801, idet hun ikke er nævnt i Folketællingen dette år. Der er et skifte som er dateret d. 15. 08.1801 fra Dronninglund Gods.
Peder Justesen benævnes i folketællingen 1787 som Priviligeret kromand.
I Vendsyssel Folk og Land 1910 er der en artikel om Peder Justesen, som bl.a. indeholder hans fæstebrev. Breve angående at få sine børn befriet fra Stavnsbåndet.
Et søgsmål om tiendeafgift. Vedlagt.
Fra Dronninglund Hovedgaards Jordebog 1753 og 1760 er vedlagt.
Da der 2. Oktober 1765 var Bryllup i Kroen med en af Døtrene, skrev Vendsyssels Første Digter Skoleholder Thøger Jensen Møller i Taknemmelighed en Brudesang til hende og takker for, at hendes Forældre tog sig af ham, da han i Konfirmationsalderen stod hjemløs. En del af digtet er vedlagt.
Fra Vendsyssel Folk og Land 1910
" I 1744 fik en Mand fra Vodskov ved Navn Peder Justesen følgende Fæstebrev paa Jord og Krobevilling ved Hjallerup.
Jeg Jacob Severin til Dronninglund, Dronninggaard og Hals Ladegaard kender og hermed bekræfter at have stædt og fæstet, som jeg og herved stæder og fæster, til Peder Justesen, nu opholdende sig udi Vodschov, et Krohold udi Droninglund Sogn, som hans Kgl. Majestæt allernaadigst haver tilladt maa holdes, og nyder Fæsteren desuden et Stykke Jord af Hjallerup Hede til Agerdyrkning, saavel som en Eng, der forhen har lagt til "Pallet" (c: et Sted under det nuværende Rosenby), alt paa følgende Conditioner:
1) Skal Fæsteren paa Livstid beholde Kroholdet og maa han selv brygge og brænde
Brændevin og for enhver udsælge alle Slags Drikkevarer, som Rejsende og andre kunde forlange. Item nyder han og ligeledes den udviste Jord paa førnævnte Hjallerup Hede, samt den Eng, som forhen haver været lagt og brugt til "Pallet", hvilket han maa bruge og dyrke, som han sig bedst og tjenligst eragter, og skal han blive haandhæved i at formene al ulovligt Krohold, som i hans Distrikt kan gøre ham Afbræk.
2) Stedets Huse lader Fæsteren selv opbygge paa egen Bekostning, men jeg giver ham til Hjælp Egetræ til Fod og Stolper til Raallingen (c. Stuehuset) paa 9 Fag, samt Bøgetræ til Vægstaver til alle Husene.
3) Godsets Bønder nyder han Hjælp af til at indelukke Markpladsen med Grøfter og
føre Tømmer fra Aalborg til Bygningen, saavel som at bringe Ler og Sten tit Stedet, som behøves kan; item at nyde Hjælp af nogle Pligtfolk til Kliningen (c. Opsætning af Væggene, Lerklining) og deslige, og vidre at føre Ege og Bøgetræ fra Skoven, hvor det bliver udvist, og til Pladsen, hvor der skal bygges for første Gang at regne.
4) Vorder han fri for al Indfæstning (c. Indfæstningspenge), og hvad det kgl.
Privilegium har kostet at indløse, svarer ellers aarlig af Kroholdet og den til Stedet henliggende Ejendom 21 Slettedaler og 8 Skilling (3 SlettedaIer lig 2 Rigsdaler), og vorder dermed fri for videre at svare kgl. Skatter enten af Ejdommen og Engen eller de Penge, som aarlig til Kongens Kasse for Privilegiet skal svares.
5) Nyder han fri Græsning i Hjallerup Fælledsdrift til trende Bæster og 4 Fæhøveder;
item vesten Landevejen saa mange Splittørv (c. Sandtørv eller Overtørv), at maa lade grave, som han nødvendigvis har behov, dog at Tørvene aarlig graves paa de Steder, som Hjallerup Bymænd for den hele By, vedtager, og bliver altsaa Fæsteren under Hjallerup Bys Granderet.
6) Udgiften, som i den første Post er meldt, tager sin Begyndelse den Tid, han haver
istandført Bygningerne, som dog ikke maa regnes til længere Tid end til førstkom-
mende Nytaar, saa Afgiften i saa Maade derefter svares ved hvert Aars Udgang.
Datum Dronninglund, d. 17. februar 1744 . J. Severin."
Fra Dronninglund hovedgårds jordebog fra 1753:
Hjallerup Kroe var bortfæstet til kromand Peder Justesen, 40 år gl. hans kone Giertrud Larsdatter, 38 år.
Der var ingen hartkorn på kroen og stedet er fri for Hoveri. Men agerjord må der have hørt til, for den aarlige udsæd opgives at være: 2 Tdr. Rug, 1 Td. Byg og 2 Tdr. Havre. Der bjerges aarlig 6 Iæs Hø. Landgilden af stedet udgjorde 14 Rdlr. 8 Sk. i Penge.
Besætningen bestod af: 2 Heste, 4 Køer, 2 stk. Ungkvæg, 14 Faar og 2 Svin.
Af redskaber var der 1 Vogn, 1 Plov og 1 Harve. Af inventar nævnes 1 Jernkakkelovn og 1 Kobberbryggerkedel.. Bygningerne bestod af 2 Længer med ialt 23 Fag.
Ægteparret opgives at have 2 drenge under 6 aar samt en dreng og en pige i alderen 6-12 aar. Af fremmed hjælp på kroen var der en pige.
Under rubrikken "Particulaire Oplysninger" hedder det:
"Dend eene af disse Sønner er hos hans Svigermoder Lars Thomsens Enke i Kinderup paa Langholts Gods, er nu kuns 5 Aar, men bør indføres paa Godset, at hand her kand fylde sine 9 Aar (af hensyn til Stavnsbåndet).
Til dette Stæd er Frihed at brygge og brænde (øl og brændevin), beboeren har paa egen Bekostning opbygget Stædet og indtaget Jorden af Heede, derfor er Afgiften moderat.
I 1760 hedder det, at der til Kroen er saaet 6 Td. 2. Skp. Vinterrug, 1 Td. Byg og 1 Td. 4 Skp. Havre, og at der er god Græsning, men maadelig Tørv, at der holdes 2 Heste, 3 Køer, 8 Faar, 2 Svin og 3 Gæs, at der findes en beslagen Vogn, 1 Plov, 1 Jernharve, 1 Jernkakkelovn og 2 Bryggerskedler, og at Husene bestod af 3 Længer paa ialt 29 Fag, hvoraf intet var brøstfældigt, og alt i god Stand.
Saa der synes at have været Velstand inden Døre, hvilket maa skyldes Kroholdet, da Landbruget ikke paa dette Tidspunkt kan have givet stort Udbytte
Fra Vendsyssel Folk og Land 1910
" At Hjallerup Kro er opbygget paa Hedejord foreligger der fIere Beviser paa. Saaledes andrager 1755 Købmand Jens Vodskov af Aalborg hos Godsejer Grev Moltke paa sin Broders Vegne, Peder Justesen i Hjallerup Kro, om fritagelse for at svare Tiende af HjalIerup Kros Jorder, og anfører til Støtte for Andragendet, at der i den forrige Godsejer, Jacob Severins Tid ingen Tiender svaredes, og at kgl. Forordninger tillader de Folk at bo tiendefrit, der opdyrker Hede osv. Herpaa giver Godsforvalter Rosen følgende Erklæring, hvoraf det ses, at Peder Justesen søgte at fri sine Bøm fra Stavnsbaandet; selv synes han ikke at have været pligtig at pleje Fødestavn, som det hed og har ogsaa villet fri sine Bøm herfra.. Godsforvalteren skriver bI. a.:
Den allernaadigste Forordning af 30. Nov. 1751, om videre Frihed for dem, som ville bygge og sig nedsætte i Heden udi Jylland, grundende sig paa allermaadigste Forordning af 26. Maj 1723; kan ej være fornævnte Peder Justesen til noget Forsvar, i Henseende til de Friheder, som dennem allernaadigst er tilladt, der nedsætte sig paa Heden her i Jylland; thi der menes ej andre Heder end dennem, deres Kgl. Majestæt alene er tilhørende; men jeg tilstaar, ifald det Peder Justesen var muligt at faa den forklaret paa sig, han derved kunde have anselige Privilegier, og dette eneste fornemmelig, som er hans Øjemed, at ville have sine Børn fri for at pleje Fødestavn, hvilket han allerede har begyndt paa, idet han har udsat en af sine Drengebørn paa et fremmed. Gods for ved den Lejlighed, naar Drengen der fylder sit. 9. Aar, da for dette Gods at være fri, og ikke just at have Tiendefrihed, som ham har været skænket i afgangne Severins Tid."
Om det lykkedes Peder Justesen at fri sine Børn for at pleje Fødestavn vides ikke, men følgende Skrivelse fra grev Molthe til Godsforvalteren 1770 tyder ikke herpaa:
Kromandens Søn Just Pedersens Ansøgning om Tilladelse tit at træde i Lære hos en Tømrermester i Kjøbenhavn for at professionere sig i Haandværket, vil jeg ikke gerne akordere, efterdi slige Exempler, fra mine andre Godset haver vist, at der sjældent bliver noget godt af dem, da de enten bliver forført eller mister Lysten til at drage ud paa Godset igen at bo, men derimod er det ham herved tilladt at gaa i vidre Lære hos en anden brav Mester i Aalborg, Aarhus eller andet Steds, hvor han bedre end i Kjøbenhavn kan lære alt, hvad behøves at vide til Bygninger paa Landet.
Men derimod synes Kromanden at være bleven fri for at yde Tiende, hvilket Forpagteren paa Dronninglund, der vel sagtens ogsaa har været Forpagter af Tienden, 1771 forsøgte at erholde af ham, hvorfor Peder Justesen herom skrev følgende Klage til sin Husbond, Grev Moltke:
Det har tildraget sig, efter at min Rug sidste Høst var indbjerget, at der fra Forpagteren ved Dronninglund, Hr. Mourits Gleerup, indfandt sig hos mig, da jeg gik og pløjede paa Marken to Personer, som spurgte mig, naar jeg vilde have talt (c: Kærverne talt paa Marken), hvortil blev svaret, at jeg formodede mig fri for Tiende paa Grund af, at jeg derfor har været ukrævet i al den Tid, jeg bar beboet Hjallerup Kro, nu i 28 Aar, saavel som og mit Fæstebrev udviser. Derefter er jeg af samme Forpagter vorden stævnet, ikke alene for sidste, men endogsaa for forrige Aars Tiende, og saaledes bragt mig i et Søgsmaal, som jeg formoder aldeles at være urettelig og alene sigtende til at føre mig i Ulejlighed. Jeg er derfor aarsaget underdanigst at bede mit naadige Herskab om at ville antage sig min Sag og derved haandhæve ikke alene mit Fæstebrev, men endog den Rettighed jeg i saa mange Aar ubesværet haft haver, hvorom jeg gør mig saa meget forsikret, som jeg ved, mit naadige Herskab tager i Betragtning, at jeg er den første Beboer af dette Sted og Jord, og begge Dele har bragt til den Fuldkommenhed, det nu er og befindes udi med mere end trolig Møje og Bekostning. Underdanigst udbedende et naadigst Gensvar til min og Hustrus Efterretning, da vi begge er bekymret for at blive udfriet fra dette ugrundet Søgsmaal osv.
Hjallerup Kro, den 23. Oktober 1771 . Peder Justesen.
I Anledning af Klagen skriver Grev Moltke følgende til sin forvalter:
Siden Fæsteren at Hjallerup Kro, Peder Justesen, har ansøgt om min Assistance mod Forpagter Gleerup, som har lagt Sag an mod ham, fordi han ej haver Tiendet i dette og forrige Aar af det i Fæste havende Sted, og Kammerraaden (Forvalteren) derpaa har erklæret, at Fæsteren ej er forbunden til at tiende, saa maa han dertor være, befriet, og Kammerraaden forsvare ham mod Gleerups Tiltale og Paastand."
Vendsyssels Første Digter Skoleholder Thøger Jensen Møller blev i 15-16 Aars Alderen forældreløs. Han finder da et Plejehjem i Hjallerup Kro hos de daværende Værtsfolk Peder Justesen og Gjertrud Larsdatter.
Da der 2. Oktober 1765 var Bryllup i Kroen med en af Døtrene, skrev han i Taknemmelighed en Brudesang til hende og takker for, at hendes Forældre tog sig af ham, da han i Konfirmationsalderen stod hjemløs. Det hedder i Digtet:

Et Par Ord De mig tillader:
Brudens kære Mor og Fader
Hused mig, da jeg for vild.*
Den Tid var vor Brud kun liden.
0, hvor har dog Herren siden
Været mig og dennem mild.
De var nylig sat i Sæde,
Bopæl paa den sorte Hede,
Det saa mørk og ilde ud.
Jeg fløj som de vilde Ravne,
Vidste intet Steds at havne,
Men hvor trofast er dog Gud.
Han har naadig givet Brødet,
Hus og Hjem og Ven i Skødet,
Han har og velsignet dem.

* Anno 1747, som et fader- og moderløs, fremmed og forladt barn. ( Th. Møllers egen Note.)
Der skal ligge et skifre i dronning Godsprotokol, har endnu ikke set det , dateret 15.08.1801, side 81-93-104-112-125
ANE NR.138
Christen Jensen Kjær
Død: 1777
I Aalborg Hospitals Skifteprotokol Bog nr.3. 1755 -1779 Arkiv nr. på Landsarkivet i Viborg G.649 løbe nr. 111 Filmsrulle M.9169B side 736 den 9-04-1777 er der et Skifte efter afdøde Christen Jensen Kjær i Vester Hassing, Arvingerne er Enken
Anne Cathrine Johansdatter og Børnene .
Ane Nr. 69.: Else Marie Christensdatter 25 år
Elisabeth Christensdatter 23 år
.ANE NR.139
Ane Cathrine Johansdatter

ANE NR. 142
Jens Andersen
Intet om ham eller hans hustru.
ANE NR 143
Ukendt

Ane Nr. 144
Niels Pedersen
født ca. 1696 i Gandrup, V. Hassing sogn,
død 1784 samme sted
begravet søndag mellem Jul og Nytaar.
Han blev trolovet den 3. maj 1735 og derpå gift med
ANE NR.145
Else Bertelsdatter
født ca. 1704
død 1768 i Gandrup
begravet den 14. juni
Forlovere ved vielsen var Peder Christensen fra Gandrup og Niels Ibsen fra Lunden..
Det sjældne Bertel navn taget i betragtning er det nærliggende at antage, at Else Bertelsdatter er identisk med den person af samme navn, der fødtes ved årsskiftet 1703-1704 på gården Sindholt i Ajstrup sogn som datter af Bertel Thomsen og Else Pedersdatter, men desværre lader dette sig ikke bevise. I øvrigt var Bertel Thomsen en bror til Margrethe Thomasdatter (Ane), og det vides, at han allerede døde 1706, blot 39 år gammel, hvorefter enken indgik nyt ægteskab 1708 med en Jens Thomsen. Niels Pedersen var fæstegårdmand i Gandrup, V. Hassing sogn, men det har ikke været muligt at skaffe nærmere oplysninger herom, hvorfor det må formodes, at han har været fæster under den lille herregård Gjettrup i Ulsted sogn, hvis arkivalier som andetsteds nævnt er gaaet tabt. Det forekommer sandsynligt, at Niels Pedersens fæstegård senere er overgået til den ældste søn Peder (Ane 72).
ANE NR.146
Anders Christensen Laden
er født ved aarsskiftet 1700-1701, men hans fødsel og daab er forgæves søgt i V. Laden, Horsens sogn, i ø. Laden, V. Hassing sogn, og i Ulsted sogn, hvor hans forlover var fra. Han døde 1772 i Gandrup, V. Hassing sogn, og blev begravet den 10. maj, i kirkebogen angivet 71 aar, 4 maaneder og 15 dage gammel.
Anders Christensen Laden blev trolovet den 31. marts 1731 og gift den 17. juni samme år i V. Hassing Forlovere ved vielsen var Peder Christensen fra Kærsgaard og Svend Pedersen fra Vadsholt

altså gift med

ANE NR.147
Johanne Pedersdatter
født 1700 paa Kærsgaard i V. Hassing sogn
døbt den 12. september 1700 i Vester Hassing Kirke
død 1761 i Gandrup
begravet den 16. juni 1761 i Gandrup
Døbt som datter af Peder Christensen og hustru Margrethe Thomasdatter
.faddere ved dåben Karen Thomasdatter, : Margrete Poulsdatter, Else Pedersdatter, Christen paa Hassinggaard, Anders Mørk og Christen Larsen.
Anders Christensen Laden var fæstegårdmand i .Gandrup. I 1744 ses grev f Holck tll godset Vraa at have pantsat noget af Slet Jordegods tll Jacob l Himmerig i Aalborg formedelst et lån på 2640 rdr., og her nævnes bl.a. Anders Christensen Ladens fæstegård i Gandrup, om hvilken det oplyses, at den havde et hartkorn på 4 tdr. 5 skpr. 2 alb., og at den årlige landgilde bestod af 1 td. og 2 2/3 skpr. byg, 2 tdr. havre og 3 rdr. 2 mk. i " kontanter.
ANE NR. 148
Jens Jensen Smed
Jens Jensen Srned i Ø.Hassing, . der døde her 1780, 70 aar gammel,

ANE NR.149
Maren Andersdatter
begravedes 3. Søndag i Advent 1790 Ø Hassing = 12-12-1790
ANE NR. 150
Jens Larsen
er født ca. 1693 i Stae, V. Hassing sogn, og han døde 1765 samme sted og blev begravet den 30. juni.
Han blev trolovet den 8. marts 1729 og derpå gift den 06 Januar1730 i V. Hassing med
ANE NR. 151
Johanne Larsdatter
Forlovere ved vielsen var Lars Larsen på Gaden og Lars Jensen af Stae
Johanne Larsdatter
født omkring 1700 på ejendommen Gaden i V. Hassing,
død 1776 i Stae og blev
begravet den 27. maj.
I grev Holck til Vraas pantsættelse af noget gods i 1774 til Jacob Himmerig i Aalborg er nævnt Lars Jensens fæstegård i Stae. Der kan ikke herske tvivl om, at det må være Jens Larsens far der er nævnt her, skønt han rent faktisk var død nogle år forinden, og det må da være denne gård, som Jens Larsen, der var ældste søn, har siddet på. Gården havde et hartkorn på 4 tdr. 2 skpr. 1 fjdkr. og svarede i årlige afgifter 3 ,;i tdr. byg, 1 td. havre og 2 rdr. i kontanter
ANE NR.152
Hans Madsen
født ca. 1683, øjensynlig i Ø. Hassing sogn, hvis kirkebog først eksisterer fra 1756.
død 1762 i Stae, V. Hassing sogn,
begravet den 5. december.
Hans Madsen blev trolovet den 1. maj 1715 og gift den 24. juni samme år i V. Hassing Kirke
Hans Madsen betegnes da med tilnavnet soldat, og som forlovere anføres "soldatens officerer efter tilladelse". Gift med
ANE NR. 153
Anne Andersdatter
født ca. 1672, antagelig i Stae i V. Hassing sogn, hvis kirkebog først eksisterer fra 1697.
død 1769 i Stae
begravet den 24. september. 1769
Hans Madsen er i grev Holck til Vraas pantebrev fra 1744 opført som fæstehusmand i Stae med årlige afgifter af sit husmandssted på 2 rdr.
ANE NR. 154
Thomas Pedersen
er født ca. 1697,
døde 1777 på ejendommen Diget i ø. Hassing sogn
begravet den 13. april. 1777
Han var gift med
ANE NR 155
Anne Sørensdatter
født ca. 1701,
døde 1771 paa Diget
begravet den 24. november. 1771
Thomas Pedersen var fæster af boelsstedet Diget i Ø. Hassing sogn, en ejendom med et hartkorn på 6 skpr. 1 fjdkr. og en årlig landgilde paa 3 rdr. til ejeren af herregården Langholt i Horsens sogn, hvorunder ejendommen hørte.
ANE NR. 158
Christen Gundersen
døde 1780 i Hou, Hals sogn,
begravet den 2. april. Ved begravelsesindførslen i kirkebogen er oplyst, at han da var 81 aar gammel, og han skal således være født ca. 1699, men af erfaring vides, at disse aldersangivelser som regel er temmelig unøjagtige og ofte er for højt ansat.
var formentlig Søn af Gunder Jensen i Løgtholt i Dronninglund Sogn og Johanne Pedersdatter Kjærulf
Christen Gundersen var Skoleholder og blev gift ca. 1727, antagelig i Hals Kirke med
ANE NR.159
Kirsten Thomasdatter
Hun er født ca. 1709 i Hou,
døde 1789 samme sted
begravet den 22. marts. 1789
: Christen Gundersen har rimeligvis været Tjener eller Skriverdreng hos Prinsessen paa Dronninglund, før hun befordrede ham til den ny Skole i Hov. Da han ikke kunde leve af Lønnen og havde hele Sommeren fri, fæstede han Jord til 3 Skpr. Hartkorn af Herskabet, - og af denne Fæstejord betalte han aarlig Landgilde.
hans Herkomst kan intet sikkert siges.
Således er P.M. Rørsig i sin bog "Skoler og Degne i Vendsyssel II ude af stand til at oplyse, hvor Christen Gundersen kom fra, medens Kr. Værnfelt i sin artikel "Ved Skov og Strand" anfører, at Christen Gundersen vist var fra Dronninglund sogn, og at han formodentlig havde været tjener eller skriverdreng hos prinsessen på Dronninglund Gods. Denne teori kunne godt være rigtig ud fra den betragtning, at Hou Skole hørte under godset, og at skolelæreren oppebar sin løn herfra. På den anden side må man tage i betragtning, at prinsesse Sophie Hedevig efter en fundats af 1719 samtidig lod opføre ikke mindre end 9 skoler på sit gods, nemlig foruden skolen i Hou endvidere en skole i Hals og 7 i Dronninglund sogn, og man kan vel vanskeligt forestille sig, at det har været muligt at besætte alle 9 skolelærerembeder med tjenere eller skriverdrenge fra godset. I den forbindelse må man også huske på, at der på de tider krævedes meget lidt af en landsbylærer. Så sent som 100 år efter hedder det således om den senere lærer på Egense Skole lige syd for fjorden, at han var en simpel mand, som efter sine få evner gav børnene undervisning.
Hvis vi imidlertid fastholder Kr. Værnfelts teori om, at Christen Gundersen har været fra Dronninglund sogn, kan han kun have været søn af Gunder Jensen i Løgtholt og dennes hustru Johanne Pedersdatter Kjærulf, det sjældne Gundernavn og kronologien taget i betragtning. Desværre findes Dronninglund sogns kirkebog først fra 1718, så vi udelukkes fra ad denne vej at kunne underbygge og eventuelt bevise teorien. Hertil kommer at der heller ikke findes nogen skifteforretning bevaret efter Gunder Jensen, der døde ca. 1714, eller hans hustru Johanne Pedersdatter Kjærulf, død 1742. Ved sidstnævntes død oplyses i øvrigt i kirkebogen, at hun blot efterlod sig 2 børn af sit ægteskab med den 28. år forinden afdøde Gunder Jensen,
og af disse 2 børn vides det, at den ene var en datter ved navn Birthe, som i året 1719 sammen med moderen optrådte som fadder hos Hr. Lars Nielsen i Tveden. De tilgængelige kilder oplyser intet om en søn ved navn ' Christen, der i så fald skal være født kort efter .Gunder Jensen og Johanne Pedersdatter KJærulfs vielse l 1699. Det ville l øvrigt være overraskende, om ægteparrets første eller for den sags skyld anden søn skulle være opkaldt med navnet Christen, idet man efter den tids navneskik opkaldte ældste søn efter farfar og næstældste søn efter morfar. Desuden kan man i så fald undre sig over, at læreren i Hou, Christen Gundersen ikke lod en datter opkalde med navnet Johanne efter sin mor, i særdeleshed taget i betragtning at Gunder Jensens hustru var af den mere kendte slægt Kjærulf. Der synes således ikke at være megen støtte at finde for teorien om, at Christen Gundersen skal være født i Dronninglund sogn som søn af Gunder Jensen og hustru Johanne Pedersdatter Kjærulf, men helt afvises kan teorien naturligvis ikke. Der skal imidlertid her nævnes en anden og mindst lige så nærliggende mulighed med hensyn til Christen Gundersens herkomst. I Ulsted sogn, nabosogn til Hals, boede i lokaliteten Vindelborg en Gunder Nielsen, som i december 1701 udenfor ægteskab fik en søn med pigen Maren Jensdatter fra Melholt. Denne søn fik navnet Christen Gundersen, og da det ikke umiddelbart har været muligt at følge hans videre skæbne i Ulsted sogn, foreligger den mulighed, at han er identisk med vor Christen Gundersen, en teori der imidlertid heller ikke - primært på grund af den manglende kirkebog for Hals sogn - lader sig bevise, men er den rigtig,
er vor Christen Gundersen en sønnesøn af Niels Laursen Holst, der bar tilnavnet Holst, fordi han - som det hedder i kirkebogen - var fra Holsten. En nærmere undersøgelse viser i øvrigt, at han var født 1626 i Hygum i Frøs Herred, og at han ved sin ankomst til Ulsted sogn fra det sydlige medbragte moderen Anna Lauritsdatter, om hvem det ved hendes død i 1688 i oplyses, at hun var en gammel stakkel, at hun var født i Holsten 1606, opholdt sig hjemme indtil sit 26. aar og derefter i 26 aar i ægteskab med Laurs Mikkelsen, hvorpå hun var enke i 30 år. Niels Laursen Holst blev i øvrigt i Ulsted gift med Karen Sørensdatter i Vindelborg, som da var enke efter Gunder Lauritsen, med hvem hun blot havde været gift i 1 år.
Efter den tids skik blev således Niels Laursen Holst og Karen Sørensdatters førstefødte søn opkaldt efter hendes første mand med navnet Gunder. Som nævnt lod prinsesse Sophie Hedevig på Dronninglund i henhold til' i en af hende oprettet fundats i 1719 opføre 9 skoler paa sit gods, hvori[, blandt en i Hou. Hvornaar skolen her har stået færdig, vides ikke sikkert, men antagelig er Christen Gundersen først indtrådt i embedet som skolelærer i 1727, idet det af Dronninglund Gods' jordebog fra 1753 frem går, at han havde fæstebrev på sin ejendom i Hou af 26. oktober 1727. Der var tale om et lille husmandssted bestående af 8 fag bygning i en længe. Bygningens tilstand betegnedes i 1753 som god, og det oplyses, at der både var jernovn og bryggerkedel.
Til ejendommen hørte et jordareal paa 3 skpr., og den årlige udsæd var på 4 skpr. rug, 4 skpr. byg og 1 td. havre, hvortil kom, at der årligt kunne avles 4 læs hø. På ejendommen holdt Christen Gundersen to heste, to køer, fire stykker ungkvæg og t'o svin, og af redskaber nævnes en trævogn, medens det oplyses, at der ingen plov var. En tidligere jordebog over godset fra 1730 oplyser, at Christen Gundersen af ejendommen i årlig landgilde skulle svare 1/4 sletpund (knap 2 kilo) smør, en halv gås, en halv høne, en kvart snes æg, en halv potte (liter) honning samt 6 mk. og 6! skill. i arbejdspenge. Forklaringen på d i s se brøker er, a t den til ejendommen hørende j ord udgjorde halvdelen af en i 1727 delt ejendom, medens den anden halvdel var overgået til en Gregers Poulsen, som således skulle svare den anden halvdel af afgiften. I jordebogen fra 1753 oplyses imidlertid, at Christen Gundersen nu var fritaget for at svare landgilde til godset.
I vintermånederne - der var ingen undervisning i sommerhalvåret - residerede Christen Gundersen med sine elever i skolen, der lå midt i byen og bestod af en øst -vest vandt bygning på 6 fag opført i bindingsværk med klinede vægge og stråtag samt med skrå gavle. Over de 5 fag af huset var der loft af fyrretræ, men over det 6. fag, som var en lille forstue med køkken og et lille udskud, som var tilbygget huset, var der ikke noget loft. Ifølge Værnfelts artikel ..Ved Skov og Strand" lå skolestuen til venstre for indgangen og bestod af 3 fag, i hvis søndre side der var 2 fag vinduer med 3 vinduer i hvert fag. Til højre for forstuen var skolemesterens stue, der bestod af 2 fag, og ved den nordre kant af skorstenen var der udgang til køkkenet. I det fag, hvor den murede skorsten var opsat, fandtes forstuen på den søndre og køkkenet på den nordre side. I øvrigt var samtlige døre af fyrretræ med jernhængsler og klinker, mens gulvene var af ler. Disse oplysninger om skolehusets indretning stammer fra en indberetning fra 1745, hvori det endvidere oplyses, at Christen Gundersen, der kun holdt skole om vinteren, af Dronninglunds herskab i årlig løn fik 12 rdr. og 3 læs brønde, medens byens bønder gratis skulle levere ham 60 læs tørv. I en anden indberetning fra 1765 oplyses det, at der da var 27 elever i skolen, hvoraf de 15 var drenge og de 12 piger.
Fra Kr. Værnfelts artikel findes endvidere følgende oplysninger om lærerne i Hals og Hou:
"Ved en Visitats i 1741 blev Skoleholderne i Hals og Hov af Biskop Brorson formanet til at bevise bedre Frugt", hvilket de begge lovede.
Ved næste Visitats et Par År efter fik de Ros for deres Flid ved Undervisningen; men "Frugten" var dog ikke helt god, eftersom Børnene nu gjorde mådelig Rede for deres Børnelærdom. Samtidig berettes, at både Degnen i Hals og begge Skoleholderne visse Tider om Ugen samlede unge og gamle til Bedestund.
1747 var det atter galt, særlig i Hals, hvor Ungdommen efter Biskoppens Mening var ligefrem "slet. Manglen var hos Skoleholderne, der i øvrigt var "ustraffelige i deres Levned".
Endelig i 1754 og 57 fik Niels Nygaard i Hals og Christen Gundersen i Hov det Vidnesbyrd af Biskoppen, at det nu går bedre
Christen Gundersen var skoleholder i Hou indtil 1776, da embedet blev overtaget af sønnen Christen, som virkede her indtil 1797. Allerede i 1775 var Hou imidlertid blevet solgt fra Dronninglund Gods, og lærerens løn blev nu lignet på beboerne, således at han ofte selv måtte inddrive sin gage hos hver enkelt,

ANE NR.176
Simon Jensen
Død: 1781

I Aalborg Hospitals Skifteprotokol Bog nr.4. 1779 - 1795 Arkiv nr. på Landsarkivet i Viborg G.649 Filmsrulle M.9170A side 108 den 3-07-1781 er der et Skifte efter
Afdøde Simon Jensen i Horsens sogn Kjær Herred Arvingerne er: Enken
Edel Lisbeth Knudsdatter og Børnene:
Jens Simonsen 24 år
Knud Simonsen 23 år hos Jens Laursen i Horsens
Peder Simonsen 22 år hos Thomas Laursen i Horsens
Frants Simonsen 19 år i Præstegaarden i Hammer
Christen Simonsen 14 år
Maren Simonsdatter 25 år hjemme
Lavværgen for Enken er Peder Ibsen i Vester Laden
Formynder for de umyndige børn Søren Jensen i Horsens

ANE NR.177
Edel Lisbeth Knudsdatter
Født ca. 1717
Deres søn: Ane nr.88 Peder Simonsen
ANE NR: 178
Jens Larsen
Døbt: 10 juni 1731: i Vester Hassing Kirke
Døbt som søn af: Laurits Jensen og Johanne Sørensdatter i V. Aslund
Faddere:ved dåben:
Anders Jensens H i ???,
Christen Pedersen i U??,
Søren Nielsen i Stae,
Bertel i Striben,
Jens Mortensen på Holtet.
ANE NR. 179
Anne Sørensdatter
I Aalborg Hospitals Skifteprotokol Bog nr.3. 1755 -1779 Arkiv nr. på Landsarkivet i Viborg G.649 løbe nr. 111 Filmsrulle M.9169B side 453den 9-07-1768 er der et Skifte efter afdøde Anne Sørensdatter. Arvingerne er
Enkemanden Jens Larsen i Vester Aslund og Børnene :
Laurs Jensen ¼ år -
Ellen Margrethe Jensdatter 1½ år
Afdødes fader er Søren Jensen i An-- bol ?
Deres datter Ane Nr. 89 Ellen Margrethe Jensdatter

ANE NR. 208
Mourits Sørensen
er født 1766 i Fristrup, Vedsted sogn, udenfor ægteskab.
døbt den 13. juli 1766 i Aaby Kirke,
Faddere ved dåben
: Poul og Christen Mouritsen,
Johanne Sørensdatter
Mette Pedersdatter.

Mourits Sørensen blev trolovet den 20. september 1796 og gift den 21.oktober samme år i Aaby Kirke med
ANE NR.209
Ane Marie Nielsdatter
født 1771 i Aaby sogn.
døbt den 16. oktober 1771,
Faddere ved dåben:
: Jens Larsen,
Christen Larsen,
Maren Larsdatter og Else Larsdatter.
Ane Marie Nielsdatter ses den 6. juni 1794 at have fået en datter udenfor ægteskab. Datteren døbtes med navnet Karen, og som barnefar blev udlagt Niels Sørensen Husar. Da hun blev gift med Mourits Sørensen var hun i øvrigt 3 måneder henne, og i april 1797 fødtes parrets fælles søn Niels, der imidlertid allerede døde i august samme år.
Det har desværre ikke været muligt at skaffe nærmere oplysninger om Mourits Sørensen og Ane Marie Nielsdatter, som på et eller andet tidspunkt efter 1801 må være fraflyttet Aaby sogn, hvor det ikke har været muligt af finde dem døde. I Øvrigt figurerer Mourits Sørensen ikke i folketællingen 1787, og ved folketællingen 1801 oplyses det, at Ane Marie Nielsdatter var alene hjemme med børnene, idet Mourits Sørensen var borte fra hjemmet som tjenestekarl udensogns. Ikke paa noget som helst tidspunkt synes Mourits Sørensen at have været fastboende som fæster af nogen ejendom i Aaby, der i Øvrigt hørte under BirkeIse Gods på de tider, og hvor familien senere er flyttet hen, lader sig ikke opklare.
ANE NR.210
Villads Andersen
er født' ca. 1754 i Ø. Sundby, Nr. Tranders sogn, hvis kirkebog først eksisterer fra 1755. døde 1812 i Engelandshuset i Aaby sogn
begravet den 5. april. 1812
Villads Andersen blev gift den 8. maj 1794 i Lerup Kirke med
.
ANE NR.211
Bolette Nielsdatter
der må være født omkring 1769 ifølge aldersangivelsen i folketællingen 1801. Desværre giver de bevarede arkivalier intet spor med hensyn til: hendes herkomst. De ved ægteparrets børns dåb optrædende faddere giver intet spor, og en gennemgang af de nærmeste ca. 20 sogne inklusive Aalborg, Nørresundby, Nibe og Løgstør, har været resultatløse. Ved giftermålet med Villads Andersen oplyses, at hun var fra Paarup, og der er her tale om en enestegård med dette navn, men familien her har ingen slægts,
mæssige relationer til Bolette Nielsdatter, der dog kan have været en søster til den Anne Nielsdatter, der i 1787, 20 år gammel, tjente på Paarup.
Villads Andersen betegnes tidligst i 1793 som podemester på Kokkedal Gods, og af godsets skifteprotokol fremgår det, at han må have været en temmelig velanskreven person, idet han jævnligt nævnes som vitterlighedsvidne ved skifteforretninger og i et enkelt tilfælde endda som skifteforvalter på sin husbonds vegne. Sidste gang han optræder i skifteprotokollen er den 27. marts 1798, da han var et af vitterligheds-vidnerne på skiftet efter gårdmand Anders Lassen i Flegum, og kort herefter må
Vil lads Andersen derpå være fratrådt embedet som podernester på Kokkedal. Hvad han herefter foretog sig de næste par år, vides ikke med sikkerhed, idet sønnen Niels hverken ses døbt i Torslev, Lerup eller Aaby sogne. Derimod ved vi sikkert, at Villads Andersen med familie ved folketællingen": 1801 var bosat på ejendommen Engelandshuset i Aaby sogn, og at han da foruden at drive husmandsstedet desuden var podernester på godset Birkelse, hvor han ses at have virket indtil sin død.

Efter Villads Andersens død blev der den 24. april 1812 påbegyndt skifte i boet mellem enken og børnene
Anne Marie (Ane 105), 15 år,
Niels, 14 år,
Anders, 9 år, og Jens, 6 år gammel.
Som formynder for de umyndige børn mødte deres farbror selvejergårdmand Jens Andersen fra Ø. Sundby i Nr. Tranders sogn, medens gårdmand Niels Christensen fra Torngaard var lavværge for enken. Af værdier i boet kan nævnes en jernbilægger-kakkelovn med fod og ramme, vurderet til 18 rdr., to stole, et fyrretræsbord på åben fod, en spinderok med tilbehør, et par karter, to sengesteder med tilhørende sengetøj bestående af rødstribede overdyner, bolstersunderdyner. og blårgarnslagner, samt en brunmalet fyrretræskiste, et fyrretræsskrin, nogle gamle bøger og et grønmalet skab. Endelig nævnes i stuehuset en gammel Egetræskiste, som indeholdt afdødes garderobe bestående af en blå klædeskjol til ikke mindre end 10 rdr., en blå klædestrøje, et par "manchesters" bukser, en blå klædestrøje og en gammel blå klædeskjol, en stribet brøstdug, en skindtrøje, et par skindbukser, to blårgarnsskjorter, et par sko med messingspænder, to par gamle strømper, en gammel krave og to halstørklæder
Paa stuehusets loft nævnes bl.a. et ølanker, noget reb, en hammer, en tang, to kornsække og 4 skpr. byg, medens der i køkkenet bl.a. var to spande, en gammel sold, to selder, en skovl, et reb, et svinetrug, en ildklemme, en stålpande, en rød gryde, en kerne af ler og en flødeknægt.
I laden nævnes bl.a. en høle med drag, to river, en jernfork, en sav, en gammel tællestol, to slibestene, et bor, en båndkniv, en plejl, en rive, en gammel tjærekande og et fyrretræskar.
Endelig nævnes af besætning på ejendommen en 6-aars ko til 70 rdr., en 16-aars ko til 40 rdr., seks får med to lam til 90 rdr., fire gæs og en gase med unger til 30 rdr., tre bistolle til 16 rdr. og endelig tre ænder og en andrik til 4 rdr.
Boets samlede aktiver androg 371 rdr., hvilket umiddelbart lyder af et meget stort beløb, men her må man tage i betragtning, at det var umiddelbart før den danske Statsbankerot.
Den 22. december 1812 mødtes man atter for at opgøre passiverne i boet, og her nævnes nu først og fremmest et krav fra herskabet på Birkelse på 49 rdr. 5 rok. til Istandsættelse af bygningerne. Endvidere gjorde enkens værge Niels Christensen krav på 50 rdr., som han havde udlagt til dækning af Villads Andersens begravelse, og endelig havde skiftets afholdelse kostet 15 rdr. Der blev herefter 256 rdr. til deling, og af dette beløb fik enken halvparten, medens resten fordeltes med 36 rdr. til hver søn og ~ halvt så meget til datteren Anne Marie.
Bolette Nielsdatter sad kun kort tid som enke, for allerede den 10. september 1812 ses hun og ungkarl Søren Larsen, en søn af afdøde Lars Sørensen, gårdmand i Sdr. Økse, Brovst sogn, at have anmeldt ægteskab. Selve vielsen fandt sted den 29. april 1813 i Aaby Kirke, og som forlovere nævnes Jens Nielsen og Niels Jørgensen på Mølhauge.
Kort efter dette ægteskabs indgåelse synes parret sammen med hendes , børn at være fraflyttet Aaby sogn, hvor de herefter hverken figurerer som beboere eller ses døde og begravede. Umiddelbart skulle man tro, at de i så fald må være flyttet til Søren Larsens hjemegn i Brovst sogn, men heller intet tyder herpå. I hvert fald ses de heller ikke her at være afgået ved døden.
ANE NR, 212
Ole N.N.
Han er sikkert fra Arendal i Norge og gift der med:
ANE NR.213
Ukendt
ANE NR:214
Anders Iversen
født 1724 i Bratbjerggårde, Tranum sogn,
døbt den 9. april 1724;
død 1788 samme sted
begravet den l. april 1788 .
Døbt som søn af ; Ivar Christensen og hustru Anne Hansdatter
Ved dåben: Mette Iversdatter bar ham til dåben,
faddere Niels Christensen,
Christoffer fra Tranum,
Anne Jensdatter og
Christen Kvorup fra Janumsti.
Anders Iversen var gift første gang med Kirsten Christensdatter, med hvem han var blevet gift ca. 1754. Hun døde imidlertid 1771 i Bratbjerggårde og blev begravet
den 7. juli, 45 aar gammel, hvorefter Anders Iversen blev trolovet
den 13. august samme år og derpå gift den 15. november i Tranum Kirke med
ANE NR.215
Anne Hansdatter
født 1746 i Tranum,
døbt 10 juli 1746 i Tranum Kirke
død 1810 i Bratbjerggaarde
begravet den 2. december. 1810
døbt som datter af : Hans Lauritsen og hustru Maren Jensdatter
ved dåben: Anders Jensens hustru Anne fra Nr. Økse bar hende til dåben,
faddere Lars Nielsen fra Bratbjerggårde,
Peder Olesen fra Ejstrup,
Peder Laursens hustru fra Ejstrup
Mogens Bødkers hustru fra Tranum.
Anders Iversen var fæster af en gård i Bratbjerggårde af hartkorn 4 tdr. 6 skpr. l fjdkr.
2 alb. hørende under godset Bratskov.
Den 24. juni 1771 blev der afholdt skifte efter hans første hustru Kirsten Christensdatter mellem ham og fælles børnene
Iver, 16 år,
Gertrud, 12 år,
Mette , 6 år,
Christen, 2 år gammel.
Fra boets registrering og vurdering kan af effekter nævnes:
I vester stuen: et fyrretræsbord med skuffe under og åben fod til, en skammel, et bagtrug med lås, en stol med skindhynde, en stol med halmsæde, en jernbilægger-kakkelovn med fødder, alene vurderet til l0 rdr., en sykurv, to uldsakse, to skobørster, fire studsglas, en pægl flaske af tin og en salmebog samt tre sengesteder med tilhørende sengetøj bestående af vadmelsoverdyner og - underdyner samt hovedpuder og blårgarnslagner.
I storstuen: et fyrretræsbord på åben fod, en fyrretræsskammel, et fyrretræsskab med lås og nøgle og to låger, en brunmalet fyrretræskiste med beslag, lås og nøgle samt initialerne K.C.D.J. og årstallet 1769, et egetræs skab med to låger, et mangelbrædt, en firelispunds vægt, et sten- fad, to hollandske krus med tinlåg og to sengesteder med tilhørende sengetøj. I samme stue nævnes afdødes garderobe, som bl.a. bestod af en sort kjole af "Dantziger" stof til 2 rdr., et grønt vatteret skørt, to brune, to røde og et grønt vadmelsskørt, endnu et rødt vadmelsskørt, et grønt "ryes" skørt, et blomstret kameldugshalsklæde, diverse andre halsklæder, en blå "damask" kåbe med sølvhager, en blå strikket nattrøje, en blå elskaabe med dræt og plyds "kaparok", fem forklæder, en sort fløjls hue, en hue med sorte kniplinger, en blå og en grøn "damask" hue, en
uldshue, endnu en damaskhue, et par hvide handsker, et par kamellærredsforklæder, et halværmer, et hoverlin, et kramlærredslin med vævede kniplinger, tre kammerdugs-halsklæder, diverse andre halsklæder, seks blårgamssærke, to par blå strømper, et par sko og et par tøfler.
Af besætning på gården nævnes otte heste, tre køer, tre kvier, en tyr, to stude, fire ungstude og tre kalve.
Boets samlede aktiver androg 116 rdr., medens herskabets krav på besætning og redskaber var på 52 rdr. Hertil kom istandsættelse af bygningerne, hvor det alene om laden nævnes, at dens 16 fag skulle istandsættes for 46 rdr. Hertil kom istandsættelse af de Øvrige bygninger, diverse skatte- og tienderestancer, skifteomkostninger o.s.v., hvorefter det stod klart at der intet kunne blive til arv og deling enkemanden og børnene imellem.
Anders Iversen fortsatte imidlertid fæstet på gården og ses i et skøde fra juni 1784 på Bratskov med underliggende bøndergods opført i jordebogen som fæster af gården i Bratbjerggårde, hvoraf han i årlig landgilde svarede 5 rdr. 3 mk. og 13 skill.
I folketællingen 1787 figurerer han atter i Bratbjerggårde sammen med
sin anden hustru og børnene
Mette, 22 år,
Christen, 18 år, begge af hans første ægteskab,
samt fra andet ægteskab
Hans, 14 år, og
Anne Kirstine, l år, parrets fællesbørn.
Herudover nævnes to tjenestefolk.
Efter Anders Iversens død indgik Anne Hansdatter nyt ægteskab den 23. november 1788 i Tranum Kirke med Jens Christensen Pikkeland, der derefter overtog fæstet på gården. Han nævnes her i folketællingen 1801, 55 år gammel, sammen med hustruen ,Anders Iversens søn Christen 32 år fra ægteskabet med Kirsten Christensdatter , og Anne Hansdatter s datter med Anders Iversen Anne Kirstine 14 år. Gammel herudover nævnes 3 tjenestefolk.

5 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR. 272
Just Jensen
Født 1667 han er gift med:
ANE NR.273
Anne Jensdatter
ANE NR.274
Laurits Thomsen
Født 1687 i Grindsted Hammer sogn
Døbt: 9 Oktober 1687i Hammer Kirke
Død.1764 i Kinnerup Horsens sogn
Begr.24 Bovember 1764
Gift 26 oktober 1710 med
ANE NR.275
Maren Jensdatter
Født 1692 i Langholt
Døbt 9 Marts 1692 i Horsens Kirke i Kjær Herred
ANE NR.288
Peder Nielsen
er født ca. 1659,
døde 1733 i Gandrup, V. Hassing sogn,
begravet den 2. december.
Søn af Niels Pedersen og hustru hvis navn vi ikke kender.
Han blev trolovet den 21. november 1694 og gift den 16. december samme år i V. Hassing med
, ANE NR.289
Maren Christensdatter
hvis død forgæves er søgt i sognets kirkebog. Peder Nielsen, der synes at have været temmelig velstående, var fæster, gårdmand i Gandrup, V. Hassing sogn, hvor han må antages at have siddet på halvparten af slægtsgården, medens den anden halvpart muligvis har været bortfæstet til en bror. I 1733 ses fæstet fra Peder Nielsen at være overgået til dennes søn Christen, der i samme forbindelse på Kær- Hvetbo Herreders ing lod læse et dokument, hvoraf det fremgår, at Christen Pedersen i forbindelse med overtagelsen af fæstet på faderens halvgård skulle yde sin bror Niels Pedersen
(Ane 141) 40 rdr. i rede penge, en god seng med tilhørende sengetøj, en lille sølvskål, en sølvstob og to sølvskeer samt en egetræshelkiste, en ungstud og en gammel fiskerbåd med tilhørende fem fiskegarn.
Selve dokumentet, der tinglæstes den 8. maj 1733, har følgende ordlyd:
Jeg Christen Pedersen af Gandrup kiendes oc hermed tilstår, at som ieg med min kiære fader Peder Nielsens villie og minde haver stæd og fæst den halve gaard, som han nu iboer, og der annammer og beholder hvis forrefindes, saa haver jeg derimod lovet og tilforpligtet mig at betale til min kiære broder Niels Pedersen for hvis hannem udi boen kunne tilkomme rede penge 40 rdr., siger fyrgetyve Rixdaeler og en skikkelig god opredt seng, foruden en liden sølfskaal, en stob og tvende sølfskeer samt en ege helkiste, 1 gl. fiskekaag 5 garn og en graaringet stud knøt, som samme allerede er leveret, hvorimod bemelte .min broder Niels Pedersen frasiger sig alle prætentioner ved stædet, det være sig enten arv eller andet hvad nævnes kand, thi bepligter ieg Christen Pedersen mig og mine arvinger een for alle og alle for een imod denne min forskrivning at betale merbemeldte min kiære broder Niels Pedersen ovenstaaende 40 rdr., skriver fyrgetyve rigsdaler udi goed gangbar klingende myndt, enten saa snart han dem behøvende vorder og mig derom lovlig tilsiger, eller og det snareste samme muligt kan tilvejebringes, saavel som lader hannem levere klæder til den belovede seng, som hand ej derover noget med billighed skal kunne klage. I Til bekræftelse haver jeg denne min forskrivning og forening med egen I haand underskrevet og forseglet og venligen ombedet min kiære farbroder
I Søren Nielsen af Stade og svoger Niels Ibsen af Lunden, dette med mig til vitterlighed at underskri ve og forsegle Gandrup den 2 april l 1733
At vi befinder os i et højere socialt bondemiljø fremgår klart, dels i af sølveffekterne, og dels af den omstændighed, at såvel Christen Pedersen som de to vidner selv har kunnet underskrive og endog for vidnernes vedkommende har anvendt segl på en tid, hvor kun en lille procentdel af landbefolkningen var istand til at skrive deres eget navn.
ANE NR.294
Peder Christensen
er født ca. 1652, hvor vides ikke,
døde 1733 på Kjærsgaard i V. Hassing sogn
begravet den 22. januar.
Han blev trolovet den 3. januar 1689 og gift den 5. juni samme år i Ajstrup med
ANE NR.295
Margrethe Thomasdatter
Hun er født 1665 på gården Sindholt i Ajstrup sogn,
døbt den 5. april 1665
døde 1742 på Kjærsgaard i. V Hassing sogn
begravet den 7. juni.1742,
Døbt som datter af: Thomas Bertelsen og hustru Karen Pedersdatter
Faddere ved dåben: Jørgen fra Vraa,
Laurs fra Stapris,
Mads fra Broerholt
Maren Pedersdatter fra Aagaard.
Peder Christensen var fæster af den store gård Kærsgaard i V. Hassing sogn, som i matriklen 1688 er opført med et hartkorn på 10 tdr. 6 skpr. 1 alb. Det år var gården bortfæstet til en Jens Tuesen, og med i fæstet var en vejrmølle af hartkorn 6 skpr. 1 fjdkr. 2 alb., alt hørende under herregården Langholt. Langholts jordebog fra 1741 fortæller os, at gården Kærsgaard da var bortfæstet til Peder Christensens søn Bertel Pedersen. Hartkornet var da stadig 10 tdr. 6 skpr. 1 alb., medens den årlige landgilde var på 15 rdr. Det oplyses i jordebogen, at Bertel Pedersens far Peder Christensen i sin tid havde betalt 21 rdr. årligt i landgilde. ,
ANE NR.300
Lars Jensen
er født ca. 1655
døde 1733 i Stae, V. Hassing sogn,
begravet den 5. marts. 1733
Han var gift med
ANE NR: 301
Margrete Poulsdatter
hvis død og begravelse forgæves er søgt i sognets kirkebog.
Lars Jensen var fæster af en gård i Stae af hartkorn 4 tdr. 2 skpr. 'l fjdkr., hvilken gård senere synes at være overgået til sønnen Jens (Ane 150).
ANE NR.302
Lars Larsen
der beboede ejendommen Gaden i V. Hassing, er født omkring 1660, og han levede endnu 1738 ved hustruens død, men er herefter forgæves selv søgt død i V. Hassing sogns kirkebog. Han var gift med
ANE NR.303
Maren Jensdatter
Hun er født ca. 1662,
døde 1738 på Gaden
begravet den 30. november.1738
Det har desværre ikke været muligt at finde nærmere oplysninger om Lars Larsens fæsteforhold.
ANE NR:316
Gunder Jensen
Oplysningerne om Gunder se hans Søn Ane nr.138 Christen Gundersen
ANE NR. 317
Johanne Pedersdatter Kjærulf
Oplysninger fra "de Kjærulfske Studier "
Johanne Pedersdatter Kjærulf, f. N. Sundby omkring 1665, begravet Dronninglund 3. Søndag. Efter Trinitatis. 1742 (76 Aar). Gift i Hallund 30. Maj 1699 med' Gunder Jensen, f. 16.., død . o. 1714. Hun opholdt sig ved Ægteskabets Indgåelse hos sin Broder Niels på Kjølskegaard. Med Gunder Jensen var hun gift i 15 År, og de boede i Løgtholt i Dronninglund. Af hendes 2 Børn kendes en Datter Birgitte, som 1719 sammen med Moderen var. Fadder hos Hr. Lars Nielsen i Tveden (Hr. Lars Nielsen på Rævbak 1720), antagelig Kapellanen i Dronninglund. Der ikke oplysninger om nogen søn !
Johanne var datter af
Peder Pedersen Kjærulf, og hustru Kirsten Nielsdatter,
. ANE NR. 318
Thomas Nielsen
er født omkring 1670, og han levede endnu 1736. Han blev gift omkring 1700, men navnet på hustruen kendes ikke. Blot vides det, at hun ved ægteskabets indgåelse var enke efter Jens Ibsen, hvis fæstegård, matrikel nr. 14 i Hou, Hals sogn, Thomas Nielsen overtog og drev indtil 1736, da han afstod den til sønnen Jens. Gården havde da et hartkorn på 7 skpr. 2 fjdkr. 1 alb.
I Dronninglund Gods' jordebog fra 1730 ses Thomas Nielsen opført som fæster af gården i Hou, som da anføres med et hartkorn på 7 skpr. 3/4 alb. I årlig landgilde svarede han et sletpund smør, et lam, en høne, otte trekvart æg samt i arbejdspenge 1 rdr. 2 mk. og 5/8 skill.
Ifølge en afhandling af Kr. Værnfelt, optrykt i den historiske årbog fra 1947, skal Thomas Nielsen være en efterkommer efter Niels Madsen Suder i Hou, der fødtes omkring 1495. Hans Søn Mads Nielsen Suder skal have været far til Jacob Madsen i Nørgaard, som var gift med Mette Larsdatter. I dette ægteskab var en del børn, heriblandt en ikke navngiven datter, som blev gift med Iver Jensen fra ejendommen Krogen i Hou. Under den tyske besættelse i 1626 blev Jacob Madsen i Nørgaard sammen med sønnerne Mads og Per dræbt af tyskerne, medens datteren og hendes mand Iver Jensen flygtede fra Hou. Efter at være vendt tilbage overtog de ejendommen Krogen i fæste, I hvilken ejendom senere overgik til deres datter Bodil, gift med Niels Lauritsen. I dette ægteskab fødtes flere børn, bl.a. sønnen Thomas Nielsen. Det kan ikke afvises, at Kr. Værnfelt har ret i denne sin teori om Thomas Nielsens afstamning, men det har ikke været os muligt at finde beviser I herfor
ANE NR.319
Ukendt
ANE NR. 356
Laurs Jensen
Var død før 1771 da der afholdtes skifte efter hans Enke
Blev gift, 1727, da der er noget meget utydeligt sidst på siden, i Kirkebogen for Vester Hassing Kirke kan det godt kan være Lars Jensen og Johanne Sørensdatter, men forloverne er helt umulige at læse,

ANE NR. 357
Johanne Sørensdatter
Død 1771 i Vester Aslund i Vester Hassing sogn
I Aalborg Hospitals Skifteprotokol Bog nr.3. 1755 -1779 Arkiv nr. på Landsarkivet i Viborg G.649 løbe nr. 111 Filmsrulle M.9169B side 544 den 29-06-1771 er der et Skifte efter afdøde Johanne Sørensdatter Enke efter Laurs Jensen, Arvingerne er deres børn:
Jens Larsen i Vester Aslund
Søren Larsen i Dødschou
Johanne Larsdatter gift med Niels i Lunden
Sal (afdød) Anne Larsdatter der var gift med Christian Poulsen Dytschou.(Dødskov ): deres børn Poul Christiansen 9 år -
Laurs Christiansen 4 år -
Morten Christiansen 2½ år-
Johanne Cathrine Christiansdatter 11 år -
Anne Christiansdatter 10 år -
Johanne Christiansdatter 6 år

Laurits Jensen og Johanne Sørensdatter' s børn
Ane nr.178.,;Jens. døbt :10 juni 1731: i Vester Hassing Kirke
356-1.:Søren døbt.:19 juni 1733 i Vester Hassing Kirke.
Faddere: Anders Jensens H i Nørhald. Jens Mortensen på Holtet. Niels Sørensen i Knolgaard, Jens Pedersen i Ulsted.
356-2.:Johanne døbt,;1736. i Vester Hassing Kirke
Faddere: Anders Jensens H i Nørkiær og Søren Olufsens H i Myren, Søren Olufsen samme sted, Laurits Pedersen i Hallund og Niels Pedersen i Uldsted.
.356-3.: Anne: døbt. 2 nov1738. i Vester Hassing Kirke
Faddere. Anders Jensen i Nørkiær, Jens Christensen i Knolgaard, Søren Olufsen i Myren, Poul Ibsen H????.

356-4.: Christen.døbt.:16 juli 1741 i Vester Hassing Kirke
Faddere: Thomads Thomadsens H og Kirsten Pedersdatter i Ø. Aslund. Christen Pedersen i Gandrup?? Anders Sørensen i Staae, Povel Ibsen her i Byen.
356-5.: Ellen Margrethe døbt.:21 juli 1743:. i Vester Hassing Kirke
Faddere: Ane, Povel Dødskous Hustru og Johanne Levisdatter fra Staae, Lars Thomæsen i Ø. Aslund og Christen Levisen og Søren Nielsens søn??? i Stade???.
ANE NR.358
Søren Jensen Østergaard
f. 1709, død 1774,
Søn af Selvejer-bonden i Staa Østergaard Jens Sørensen og hustru Karen Jensdatter (af Ellern).
1769 købte Søren Jensen Staegaard af Sr. Jens Lund l for 1020 Rdlr. Søren var gift med Dorthe Marie, Datter af forrige Fæster.

ANE NR. 359
Dorte Marie Bertelsdatter Kjærulf
f. 1715, død . 1800, overtog Hjemmet ( Striben)
datter af Bertel Jensen Kjærulf og hustru Ane Christensdatter Krog,
Deres Børn:
358-1. Bertel Sørensen i Staagaard.
358-2. Johanne Sørensdatter.
358-3. Karen Sørensdatter.
Ane NR.179 Anna Sørens datter, gift med: Jens Larsen i V. Aslund

ANE NR. 416
Søren Pedersen
er født omkring 1730, og han døde ugift 1787, idet der i oktober det år påbegyndtes skifte efter ham. Vedsted sogns kirkebog har imidlertid intet om hans død og begravelse.
Søren Pedersen blev i 1766 udlagt som barnefar til sønnen Mourits, der fødtes midt på året i Fristrup, Vedsted sogn. Mor til barnet var
ANE NR.417
Kirsten Pedersdatter
J der er født 1741 i Vedsted..
døbt den 5. februar 1741,
Hendes død er forgæves søgt i sognets kirkebog
Faddere var Lars Jensen, Poul Mouritsen, Kirsten Andersdatter og Maren Simonsdatter.
Det har desværre ikke været muligt at fastslå nærmere omkring Søren Pedersens herkomst, med mindre han da er identisk med den Søren, der fødtes sidst på arret 1730 udenfor ægteskab i Vedsted og døbes i Aaby Kirke. I så fald ville faderen have været Peder Ladefoged på Lundergaard og moderen Margrethe Pedersdatter.
Søren Pedersen nåede ikke at blive gift inden sin død, og omkring Kirsten Pedersdatter videre skæbne vides intet. Hendes vielse og død er forgæves søgt i Vedsted sogns kirkebog, så hun må være fraflyttet sognet. . Den 3. oktober 1787 ses afholdt skifte efter den ugifte karl Søren Pedersen i Fristrup, der ved sin død blot efterlod sig broderen Peder i Sulsted samt en søstersøn, hvis opholdssted man dog ikke kendte.
Når sønnen Mourits (Ane 208) ikke nævnes som arving, skyldes det, at børn udenfor ægteskab på de tider ikke var arveberettigede.
ANE NR.418
Niels Larsen
er født ca. 1720 på ejendommen Skillerum i Aaby sogn,
døde 1786 samme sted
begravet den 26. februar. 1786
Hans dåb har ikke kunnet findes, idet Aaby sogns kirkebog først eksisterer fra 1724.
Han var søn sf Lars Pedersen og hustru Karen Jensdatter
Han blev trolovet den 24. juni 1757 og gift den 3. juli samme år i Aaby Kirke med
ANE NR:419
Kirsten Larsdatter
Forlovere ved vielsen var Lars Jensen fra Ø. Hoven og Lars Madsen fra Havgaard.
Kirsten Larsdatter er født 1728 i Ø. Hoven, Aaby sogn,
døbt 5. december 1728 i Aaby Kirke
Hendes død er imidlertid forgæves søgt herefter i Aaby sogns kirkebog.
Hun levede endnu 1801, da hun er opført i folketællingen.
Hun var datter af Lars Jensen og hustru Johanne Sørensdatter
Faddere nævnes Søren Jensen, Christen Jensen, Karen Pedersdatter og Mette Jensdatter.
Niels Larsen boede i Skillerum, Aaby sogn, hvor han i lighed med faderen må have været fæster under Birkelse. Dette gods har imidlertid ikke foretaget afleveringer af arkivalier til landsarkivet udover de lovbefalede skifteprotokoller, hvorfor hverken jordebøger eller fæstebreve er tilgængelige for forskere på landsarkivet.
I folketællingen 1801 figurerer
Kirsten Larsdatter som 70-aarig enke, boende til leje og nydende almisse fra sognet. Ane Marie (Ane 209), 30 år gammel, hendes datter hvis mand Mourits Sørensen
(Ane 208) tjente udensogns. Endvidere nævnes
Ane Marie Nielsdatters datter Karen, 6 år, født udenfor ægteskab, og sønnen
Niels, 2 år gammel.
ANE NR.420
Anders Villadsen
er født ca. 1718 i Ø. Sundby, Nr. Tranders sogn,
døde 1794 samme sted
begravet den 21. december.
Han var gift med
ANE NR.421
Anne Pedersdatter
Hun er født ca. 1712,
døde 1771 i Ø. Sundby
begravet den 10. november.
Om Anne Pedersdatter' s herkomst kan intet sikkert siges, men flere omstændigheder peger på, at hun har været en datter af Peder Jensen Bruus og Kirsten Nielsdatter i ø. Sundby. Efter sidstnævnte blev der den 5. december 1727 afholdt skifte, og her nævnes blandt børnene i ægteskabet den 18-aarige datter Anne Pedersdatter.
Anders Villadsen var fæstegårdmand under godset Sohngaardsholm. Af folketællingen 1787 fremgår det, at gården da var overtaget af sønnen Jens, der nu boede her sammen med sin hustru Maren Clausdatter samt parrets 4 børn. Hos dem nævnes som aftægtsmand Anders Villadsen, 70 år gammel og enkemand efter første ægteskab.
Efter Anne Pedersdatter's død blev der den 7. december 1771 afholdt skifte i boet mellem enkemanden Anders Villadsen og parrets fællesbørn
Jens, 23 år, og
Villads (Ane 210), 18 år gammel.
Som formynder for de 2 umyndige drenge mødte deres farbror Jens Villadsen fra Nr. Tranders.
Fra boets registrering og vurdering kan af særlige effekter i stuehuset nævnes: i dagligstuen: et fyrretræsbord, en foldebænk, to stole med hynder, en jernbilægger-kakkelovn, et fyrretræsskrin og to sengesteder med tilhørende sengetøj. I storstuen: et fyrretræsbord på to "piller", en bagstol, et skab med syv rum i, en grå malet kiste og et indelukket sengested med tilhørende sengetøj. Herudover nævnes endnu en stue, hvor der bl.a. stod to gamle spinderokke, et hakkebrædt og to gamle kar samt et saltkar og en balje. Endelig nævnes i stuehusets kælder fire tinfade, en ; tintallerken, et dusin hollandske fade og tallerkner, en messinglysestage, en lygte og et skrin med lås for, samt i køkken og bryggers en stor kobberkedel i grue, en jerngryde, en lyngle, nogle
stripper, en ildklemme, en rist, en pande, nogle gamle sengeklæder og et lille skrin, som indeholdt syv stykker "fruentimmer- underlin".
Af redskaber nævnes bl.a. en gammel vogn med haver og tilbehør til 10 rdr., en trævogn med beslagene hjul til 3 rdr., endnu en trævogn med tilbehør af lejrer, Skravognlæsse-træer, 4 rdr. 4 mk., en gammel arbejdsvogn til l rdr., to plove, to harver, tre gamle høleer, fem river, to forke, to gravespader, en tørvespade, to Økser, to navere, tre peljle, to jerngrebe, to trægrebe, to træskovIe, en sav, en hakkelseskiste med kniv og en slibesten med jernaksel. Endelig nævnes af besætning otte heste til ialt 42 rdr. 6 mk., et føl, en 3-aars tyr, elleve får, to svin, en gammel gås og to gæslinger. Boets samlede aktiver androg 151 rdr., men alene herskabet på Sohngaardsholms krav oversteg dette. Således lød kravet på den besætning og de redskaber, der som havde været på gården ved Anders Villadsens overtagelse af fæstet, på ikke mindre end 104 rdr. Stuehusets 13 fag skulle repareres for 26 rdr., staldhusets 5 fag for 5 rdr., fæhuset (kreaturstalden) s 12 fag for 14 rdr. og ladens 16 fag for 26 rdr. Herudover kan nævnes, at afdødes begravelse alene havde kostet 10 rdr.4 mk. hvorfor Anders Villadsen af boet krævede et tilsvarende beløb sat til side til sin begravelse.
Boets samlede passiver androg ikke mindre end 197 rdr., hvorfor der intet kunne blive til arv og deling.
ANE NR.428
Iver Christensen
er født 1688 i Bratbjerggårde, Tranum sogn,
døbt 4. marts 1688 Tranum Kirke
døde 1750 samme sted
begravet den 19. juli. 1750
døbt som søn af: Christen Laursen og hustru Mette Iversdatter
Ved dåben; Maren Lauritsdatter fra Bratbjerggårde bar ham til dåben,
Maren Iversdatter fra Janumsti stod hos,
Faddere Christen Olesen fra Bratbjerggårde,
Christen Nielsen fra Ejstrup samt
Laurits Eriksen fra Janumsti.
; Iver Christensen blev gift den 13. november 1723 i Tranum Kirke med

ANE NR.429
Gertrud Jensdatter
Hun er "født 1696 i Tranum,
døbt den 30. august 1696 i Tranum Kirke
døde 1758 i Bratbjerggårde
begravet den 5. marts i Tranum
Døbt som datter af: Jens Christensen og hustru Sidsel Madsdatter
Faddere ved dåben:
Jens Madsen i Janumsti,
Jens Christensens hustru fra Ejstrup,
Karen Nielsdatter
Kirsten Jensdatter fra Tranum
Anders Christensen fra Klitten.
Iver Christensen var fæstegårdmand i Bratbjerggårde under Bratskov Gods. Det må anses for helt givet, at han er identisk med den Christen Iversen, der i en jordebog fra 12. maj 1739 nævnes som fæster her. Der må i så fald være tale om en fejlskrivning eller en anakronisme. Af jordebogen fremgår det, at gården havde et hartkorn på 4 tdr. 5 skpr. 3 fjdkr. alb., og at den årlige landgilde var på 3 tdr. 2 skpr. 2 3/4 fjdkr.
byg, l td. havre, 1/4 pund smør, et halvt svin, en halv fødenød og gæsteri samt en halv gås og en høne. Alle disse naturalydelser var imidlertid i henhold til en ind døde indgået akkord blevet konverteret til et årligt kontantbeløb på 5 rdr. 3 mk. og 13 skill.

ANE NR.430
Hans Lauritsen
født 1689 ved Bækken i Tranum sogn,
døbt 8. september 1689 i Tranum Kirke
døde 1771 i Tranum
begravet den 17. marts. 1771
Døbt som søn af Laurits Pedersen og hustru Karen Hansdatter

Ved dåben: Else Christensdatter "under Lien" bar ham til dåben,
Inger Poulsdatter fra Tranum stod hos,
Faddere Bendt Ovesen fra Bratbjerg,
Christen Olufsen fra Klitten
Niels Lauritsen fra Bratbjerggårde.
Hans Lauritsen blev gift første gang den 23. april 1724 i Tranum med Else Nielsdatter, der begravedes den 25. maj 1725, 34 år gammel. Han blev derpå gift anden gang den 18. november 1725 i Tranum Kirke med Ane Christoffersdatter. Hun døde 1739 i Tranum og blev begravet den 19. maj, hvorefter Hans Leuritsen blev trolovet tredje gang den 28. juni 1739 i Nr. Økse og gift den 25. november Samme år i Brovst Kirke med
ANE NR.431
Maren Jensdatter
Hun er født ca. 1710, muligvis som datter af den Jens Christensen i Nr. Økse, der begravedes den 4. marts 1753, 72 år gammel. Maren Jensdatter døde 1786 i Tranum og blev begravet den 10. december. 1786
Hans Lauritsen var fæstegårdmand i Tranum, men han ses ikke nævnt her i Bratskovs jordebog fra 1739. Derimod nævnes som fæster Niels Jensen, og det må da anses for givet, at jordebogen har været en afskrift af en gammel jordebog, og at den nævnte Niels Jensen er identisk med Hans Lauritsens første hustrus fader, således at Hans Lauritsen har overtaget fæstet efter ham. Den i Tranum nævnte gård havde et hartkorn paa 3 tdr. 3 skpr. 3 fjdkr. og svarede årlige landgilder på 6 rdr. 12 skill.
I øvrigt ses samme gård senere at være overtaget af Hans Lauritsens søn Jens, der døde 1793 i Tranum og blev begravet den 13. januar, 51 år gammel.

6 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR.544
Jens Jensen
ANE NR,548
Thomas Laursen
Død.1729i Horsens sogn
Begr.22 Juni 1729
Han gift med.
ANE NR. 549
Gjertrud Jørgensdatter Kjærulf
Født 1667 i Horsens sogn
ANE NR.576
Niels Pedersen
er født omkring 1630, og han levede endnu 1688, hvilket år han er opført i matriklen som fæster af gård nr. 7 i Gandrup, en større gård med et hartkorn på 8 tdr. 3 skpr. Efter hans tid synes gården at være blevet delt, muligvis mellem 2 sønner, i hvert fald ved vi, at sønnen Peder Nielsen (Ane 288) blot sad på en halvgård i Gandrup, og der må da være tale ,.om halvdelen af gård nr. 7.
ANE NR.590
Thomas Bertelsen
født ca. 1623 paa Bundgaard i V. Halne, Vadum sogn,
døde 1688 på gården" Sindholt i Ajstrup sogn
begravet den 31. august.
Han blev gift ca. 1650 med
ANE NR.591
Karen Pedersdatter
født ca. 1630,
døde 1710 på Sindholt
begravet j den 15. juli.
Vi ved intet sikkert om Karen Pedersdatters herkomst, men den mulighed foreligger, at hun var en halvsøster til den Maren Pedersdatter fra Aagaard i Ørum sogn, der var gudmoder for et af børnene. Denne Maren Pedersdatter var fra Nr. Ravnstrup i Ørum sogn og en datter af Peder Lauritsen, der fødtes her 1577 og døde 1657 i Vorbjerg, Sundby sogn.
Thomas Bertelsen var ud af velhavende selvejerbondeslægt og synes at have haft sit på det tørre. I 1653 og 1654 ses han at have opholdt sig hjemme på fødegården Bundgaard i V. Halne, men omkring 1658 overtog han derefter fæstet på den store gård Sindholt i Ajstrup sogn. Her nævnes han i matriklerne 1664 og 1688. Der var tale om en gård med et hartkorn på 12 tdr. 5 skpr., og den årlige landgildeydelse var på 1 td. smør, som ydede s til gårdens ejer, herskabet på Vraa. Herudover ses Thomas Bertelsen i øvrigt at have været ejer af forskellige gårde og husmandssteder. Således ses datteren Anne og hendes mand Peder Hansen Holst alene at have arvet en gård og et husmandssted i V. Hjermitslev sogn samt et boelssted i Hellum sogn og et husmandssted i Jerslev sogn. :
Thomas Bertelsen og Karen Pedersdatter vides i hvert fald at have haft Børnene:
1.: Johanne, født 1659 på Sindholt, gift 1679 med Jørgen Christensen,
2.:Inger, født 1661, gift 1682 med Søren Bendtsen,
3,:Anne, født 1663, som nævnt gift med Peder Hansen Holst, ejer af Ll. Kraghedegaard
4.:Magrethe (Ane 295), født 1665, gift med Peder Christensen,
5.: Bertel, født 1667, fæster af Sindholt efter faderen, død 1706, gift 1701 med Else
Pedersdatter, som efter hans død indgik nyt ægteskab med Jens Thomsen, og endelig den yngste datter, der ligeledes hed
6.: Margrethe, og som var født 1672. Derudover vides Thomas Bertelsen og Karen
Pedersdatter at have haft i hvert fald datteren
7.: Karen, der var mor til Karen Andersdatter fra Laden. Da hun ikke er at finde i
sognets kirkebog, må hun være født, før familien flyttede til Sindholt. Endelig kan nævnes, at arkivalierne omtaler en
8.: Bertel Thomsen på Gandrupgaard, som flere gange optræder som fadder hos
adskillige af de øvrige søskende, og det er da muligt, at også han har været en søn af Thomas Bertelsen, således at denne har haft 2 sønner med navnet Bertel, ligesom han vides at have haft 2 døtre med navnet Margrethe

ANE NR. 634
Peder Pedersen Kjærulf,
f. Agdrup 1631,
begravet N. Sundby 9. Maj 1688 (57 År, 3 Mdr.).
Boede 1659 hjemme i Agdrup og mødte 11. Oktbr. på Kjær Herredsting for at faa udnævnt 4 uvildige Dannemænd til at registrere og vurdere Faderens Dødsbo , Han flyttede senere til N. Sundby, hvor han boede 1666. ? Gift 1' omkring 1651 med Gjertrud Nielsdatter af V. Halne, Datter af Niels Ludvigsen Gift 2' omkring. 1659 med Kirsten Nielsdatter, Datter af Niels Christensen Sponmatter og Kirsten Jensdatter i N. Sundby.
Gift 3' omkring. 1680 med Gjertrud Christensdatter, Datter af Christen Pallesen og Dorte Nielsdatter i N. Sundby. Hendes Forældre var ret velstående, så hun fik 242 DIr. i Arv efter Faderen, der døde 1661. Vi kender ikke Rækkefølgen af hans Børn
Peder Pedersen var søn af Peder Jørgensen Kjærulf var født i Østbjerg o. 1578
Peder Pedersen Kjærulf Gift 2' ægteskab omkring. 1659 med
ANE NR.635
Kirsten Nielsdatter,
Datter af Niels Christensen Sponmatter og Kirsten Jensdatter i N. Sundby.
Vi kender ikke Rækkefølgen af hans Børn, bvorfor vi nævner Døtrene først.
a. Maren Pedersdatter Kjærulf, f. 16.., Gift N. Sundby 2. Febr. 1689 med Jakob Christensen af Aalborg.
b. johanne Pedersdatter Kjærulf, f. N. Sundby o. 1665, begravet Dronninglund 3. S. e. Tr. 1742 (76 Aar). Gift i Hallund 30. Maj 1699 med' Gunder Jensen, f. 16.., død . o. 1714. Hun opholdt sig ved Ægteskabets Indgaaelse hos sin Broder Niels paa Kjølskegaard. Med Gunder Jensen var hun gift i 15 Aar, og de boede i Løgtholt i Dronninglund. Af hendes 2 Børn kendes en Datter Birgitte, som 1719 sammen med Moderen var. Fadder hos Hr. Lars Nielsen i Tveden (Hr. Lars Nielsen paa Rævbak 1720), antagelig Kapellanen i Dronninglund~.
c. Ojertrud Pedersdatter Kjærulf. f. N. Sundby 1669, begr. Dronninglund 3. S. e. Paaske 1737 (67 Aar, 4 Mdr.). Gift 16.. (i 35 Aar) med en ubekendt Mand, med hvem hun havde 3 Sønner og 1 Datter 3).
d. Anne Pedersdatter Kjærulf, f. o. 1670, død i I..ille Nygaard i Serridslev S. (Børglum H.) 10. Maj 1737. Gift I 5. April 1693 i Hallund med Kjeld Ottesen, f. 16.., død efter I 1713, Foged paa Kjølskegaard, boede i Kjølske Mølle. Sammen med Svogeren Niels Pedersen Kjærulf indstæv- nede han 1693 Niels Christensen Uttrup i Sundby for nogle Penge, som denne skyldte til Peder Kjærulfs Bo i Følge Dom af Kjær-Hvetbo H. Ting 17. Aug. 16883). Kjeld Ottesen havde 3 Børn, der overlevede Moderen, nemlig: Otto, som 1737 var paa Lerchenfeldt, Elisabeth, gift med Christen Ludvig Bønsdorph , Degn i Tornby- Vidstrup, og Anne, ugift 1737.
Anne Pedersdatter Kjærulf ægtede II Just Hellrik Bøhm, f. , død i Lille Nygaard 1748 Herredsskriver i Børglum-Jerslev Herreder. Med Bøhm havde hun ingen Børn.
e. Kirsten Pedersdatter Kjærulf, f. 16.., død..17. .
Gift N. Sundby 2. Febr. 1704 med Christen Pedersen, (af Horsens). (En Datter af Gjertrud døde N. Sundby 3. A.pril 1712).
f. Mette Pedersdatter Kjærulf, f. 16.., død 17.., gift med Simon Andersen Foldsted, "velfornemmec Gæstgiver i N.. Sundby, mange Børn.
g. Niels Pedersen Kjærulf, f. N. Sundby 1666, død i Aalborg 1720, begr. 5. Decbr. (54 Aar, 5 Maaneder) med I..igprædiken 1). Var 1691 og 1699 Forpagter paa Kjølskegaard i Hallund Sogn, senere af Burholt i Ø. Brønderslev Sogn (1706-1707). I Aaret 1700 boede han. i N. Sundby,

ANE RR.712
Jens Pedersen
Han døde 1718 i Vester Aslund
Der findes i Aalborg Hopspitals Skifteprotokol den. 20-06-1718 side 439b Afdøde Jens Pedersen i Vester Aslund Arvingerne Enken Johanne Pedersdatter og børnene
Anders Jensen 30 år - Laurits Jensen 22 år - Peder Jensen 20 år
Margrethe Jensdatter gift med Levi Christensen Langholt
Ellen Jensdatter gift med Christen Pedersen i Elsnap i Ulsted sogn
ANE NR.713
Johanne Pedersdatter
Død 1729 i Vester Aslund
Laurs Simonsen, der er gift med Johanne Thomasdatter, har fæstet gården, vester Aslund i 1643 og dør i 1692. Han overlader halvdelen af fæstet til sønnen Anders Laursen, da han bliver gammel, men Anders dør i 1687 og hans kone,
Johanne Pedersdatter gifter sig igen med Jens Pedersen. Han får fæstet i 1692, og han bor i Vester Aslund til sin død i 1718, hvor han efterlader konen og 5 børn, som er

Anders 30 år,
Laurs 22 år,
Peder 20 år, der alle bor hjemme, og
Margrete, der er gift med Levi Christensen og
Ellen, som er gift med Christen Pedersen i Ulsted.
Disse børn er jo ikke Lars Simonsens slægt, men foruden Anders havde Laurs Simonsen andre børn, nemlig
Peder Laursen
Simon Laursen, der er gift med Ane Andersdatter i Gaaser, og dør i 1704,
Thomas Laursen , der var kromand i Putten i Vester Hassing og
Dorthe. Laursdatter
Skifte i Aalborg Hospital' s Skifteprotokol side 26 3 bog nr. 2 (1719 - 1755 ) den
23-08-1729 efter afdøde Johanne Pedersdatter, enke efter Jens Pedersen i Vester Aslund. Arvingene er
Anders Jensen 40 år -
Laurits Jensen 34 år. -
Peder Jensen 32 år.
Margrethe Jensdatter gift med Levi Christensen i Vaar der er død, hendes Lavværge er
Thomas Thomsen i Øster Aslund
Ellen Jensdatter gift med Christen Pedersen i Elsnap i Ulsted sogn

I 1714 d. 22 maj troloves Levi Christensen i Staae og Magrethe Jensdatter i V. Aslund. Forlovere: Jens Lauritsen i Staagaard og Jens Pedersen i V. Aslund. De bliver gift 17 juni.
I 1716 d. 30 september troloves Christen Pedersen i ???? og Ellen Jensdatter i Vester. Aslund. Forlovere Jens Pedersen i V. Aslund og Thomas Ibsen i Hol??.
Der kommer muligvis børn før i ægteskabet mellem Levi og Magrethe, men jeg ser ikke nogen før i 1723. Det kan skyldes, at det nederste af siderne er ret utydelige. så de faddere, der er til Lars Jensen og Johanne Sørensdatters sidste barn. De kunne godt være nogle af de manglende børn.
1723 5 sep. har Levi Christensen og Magrethe Jensdatter i Staae en søn til dåben og han bliver kaldt Jens. De har en del folk med som faddere, som jeg ikke er helt sikker på. Det ser ud til at være bedre folk end almindelige bønder, men den sidste er nemt læselig. Det er Anders Jensen, der tjener på Dronninglund.
Det sidste kunne være Magrethe broder, der så nok ikke er hjemme og hjælpe med gården efter faderens død. Jeg vil tro, at det er den næstældste broder Lars, der bliver næste fæster på V. Aslund. I 1728 får Levi og Magrethe endnu et barn, der kaldes Levi. Jeg tror, der før Levi Christensens navn står 'sal', så han er muligvis død. Det har jeg ikke set efter, men det vil passe med, at barnet også kommer til at blive opkaldt efter faderen.
ANE NR. 718
Bertel Jensen Kjærulf
Bertel Jensen Kjærulf, Søn af forrige Fæster, af Striben
Jens Bertelsen Kjærulf og hustru Beate Pedersdatter
Han blev gift 17. Januar 1714 med
ANE NR.719
Ane Christensdatter Krog
f. o. 1695,
død 1739
begr. V. Hassing 28. Oklbr. 1739, 44 Aar,,
Datter af Christen Laursen Krog i Gandrup og Johanne Pedersdatter Kjærulf.
Bertel Jensen Kjærulf boede indtil o. 1737 i Striben, levede vist 1739, da hans Huslru anføres som Fadder i V. Hassing ,med Tilføjelsen "som tilforn boede i Strihen". Gift omkring 1713 (ikke i V. Hassing) med Anne Christcnsdatter Krog, , Datter af Christen Laursen Krog i Gandrup og Johanne Pedersdatter Kjærulf (jvf. Lengnick: Krog). Deres børn:.
718-1.: Christen Bertelsen Kjærulf, døbt V. Hassing 18. Febr.1714, måske død ung på
Ø. Aslund.
Ane nr.359.: Dorte Marie Kjærulf, døbt 15. Septbr. 1715, begr. 18. April 1800, gift
18. Jan. 1737 med Søren Jensen, f. 1709, begr. 7. Oktbr. 1774, af Sta i V. Hassing Sogn. Kom efter Bertel Kjærulf til at bo i Fædrenegården Striben og senere i Stagaard i V. Hassing Sogn.

718-2.:Jens Bertelsen Kjærulf, døbt 24. Septbr. 1717, død paa Gjettrup i Ulsted Sogn
1762, begr. 27. Jan.. Var 1748 Forvalter på Hovedgården Vraa og skal senere have været Forvalter paa Bangsbo samt sidst Forpagter på Gjettrup, der da hørte under Vraa, hvor han samtidig var Godsforvalter. Gift 30. Oklbr. 1755 på Bangsbo med Johanne Marie Jensdatter Møller, Datler af Jens Nielsen Møller, Ejer af Bangsho. ingen Børn.
718-3.:Bodil Kjærulf, døbt 2. Juli 1719, død 7. Maj 1800 i Frederiksværk, opholdt sig
1739 hos Morbroderen Anders Chrislensen Krog på Stokke ved Trondhjem, hvor denne da var Sorenskriver, men hun vendte tilbage til Danmark , og opholdt sig hos Broderen Jens på Gjettrup, hvor hun 23. Aug. 1754 ægtede Forpagter Jens Thodberg paa Sæbyaard: og senere Kromand, død Langnrokro i Hammer Sogn. 29 Dcctlr. 1791
(Deres Søn Lars Krogh Thodberg, Kancelliassessor og Bogholder på Frederiksværk, døde 17, Okt. 1806. den anden Søn Bertel Kjærulf Thodberg var 1792 Skriver på Højhygaard på Lolland,
død 1786, Købmand i Kristianssund i Norge. endvidere var der en datter Margrete Katrine Thodberg ).
718-4.:Laurids Bertelsen Kjærulf, f. 1723, død 1779, General auditør ved
1. tronhjemske Regiment.
718-5: Else Margrethe Bertelsdatter Kjærulf, f. 1725, død 1806, g. m.
Lars Bertelsen Krog i Gandrupgaard.
718-6.: Beate Bertelsdatter Kjærulf, f. 1727. ,
718-7.: Axel Bertelsen Kjærulf, f. 1735.
718-8.:Peder Bertelsen Kjærulf, døbt V. Hassing :l7. April 1721, dod 24 Febr.1786
på Stokke i Meldalen. Kom som ungt Menneske til Morbroderen, foran omtalte Sorenskriver Krog i Orkedalen, der boede på Stokke i Meldalen, her nød han en omhyggelig Opdragelse . Senere blev han Købmand i Christianssund, hvor han 25. Novbr. 1750 ægtede
Marie Frederikke Messel, Enke efter en Mørselius.. Hun døde 8. Oktbr. 1764 i en Alder af omtrent' 45 Aar og 9 Maaneder, og af hendes 5 Børn med Kjærulf levede kun den ældste Datter. 23. Marts 1766 ægtede Peder Kjærulf ' derefter Anna Dorthea Myhlenphort, f. 1720, død i
Christianssund 16. Febr. 1777. (Hun havde være) gift 2 Gange før, nemlig I med Marcus Nissen Angen, Købmand i Christianssund, og II i Christianssund 22. Juni 1757 med Købmand s. St Peder Krog Bonsach, død 1766, en Præstesøn fra Trondenes. For øvrigt .var hun Datter af Handelsmand i Vaagø i Romsdalen, Christopher M. og Milde Johansdatter Mechlenborg). I dette Ægteskab havde Kjærulf ingen Børn

ANE NR.834
Peder Mouritsen
født ca. 1721, antagelig i Aaby,
døde 1777 i Fristrup, Vedsted sogn,
begravet den 8. juni.
Han blev trolovet den 10. september 1739 og gift den 25. november samme år i Aaby Kirke med
ANE NR.835
Maren Poulsdatter ,
Forlovere ved vielsen var Knud Hansen og Søren Andersen fra Vedsted. I
Maren Poulsdatter er født ca. 1714,
døde 1771 i Fristrup
begravet den 14. april.
Peder Mouritsen, der må formodes at have været fæstegårdmand under Birkelse Gods, boede først i Vedsted og derefter i Fristrup, Vedsted sogn. Om hans herkomst vides intet sikkert, men han er dog utvivlsomt : søn af den Mourits Nielsen fra Birkelse, der blev begravet 11. Søndag efter Trinitatis 1730, 56 år gammel, og som i øvrigt også ses at være blevet kaldt for Mourits Kusk, hvilket sikkert har været hans bestilling på herregården. Hans enke Inger Simonsdatter blev begravet den 12. september 1773 i Aaby. II
ANE NR.836
Lars Pedersen
ri er født omkring 1690, og han døde 1770 på ejendommen Skillerum i Aaby sogn og blev begravet den 7. juli. Ved hans død oplyses det, at han var uformuende Lars. Pedersen var gift med
ANE NR.837
Karen Jensdatter
med hvem han efter kirkebogens begyndelse 1724 ses at have fået børnene Margrethe, født 1725, Maren, født 1728, og Johanne, født 1732. I øvrigt er Karen Jensdatters død forgæves søgt i sognets kirkebog.

ANE NR.838
Lars Jensen eller Laurits Jensen,
der boede i Ø. Hoven, Aaby sogn, er født ca. 1691 i Ø. Hoven,
døde 1765 samme sted
begravet den 27. august. 1765 i Aaby sogn
Han var gift med
ANE NR. 839
Johanne Sørensdatter
Hun er født ca. 1684,
døde 1760 i Ø. Hoven
begravet den 24. februar. 1760 i Aaby sogn
Af børn i ægteskabet kendes efter kirkebogens begyndelse 1724 blot Jørgen, døbt 2. Påskedag 1725, og Kirsten (Ane 417).

ANE NR.840
Villads Jensen
er født omkring 1690, og han døde før kirkebogens begyndelse 1755. Han blev gift første gang omkring 1712 med

ANE NR.841
Johanne Nielsdatter
Hun er født omkring 1690, og i følge det efter hende afholdte skifte skal hun være død den 7. december 1732 i ø. Sundby, Nr. Tranders sogn, hvorefter Villads Jensen indgik et nyt ægteskab, men navnet på hans anden hustru kendes ikke.
Villads Jensen ses i godset Sohngaardsholms jordebog fra 1742 opført som fæster af en gård i ø. Sundby af hartkorn 5 tdr. 6 skpr. 3 fjdkr. .Ganske vist skrives i jordebogen navnet som Villads Andersen, men der må være tale om en skrivefejl, og intet antyder, at der også skal have boet en Villads Andersen i ø. Sundby på den tid. Den årlige landgilde af gården bestod af l td. 2 skpr. 2~ fjdkr. byg, l td. 7 skpr. havre og rdr. 4 mk. l skill. i kontanter
Villads Jensen er den ældst kendte bærer i nærværende slægt af Villadsnavnet, der i formen Villadsen er blevet familienavn for en stor del af den nærværende efterslægt. Imidlertid har det ikke været muligt at fastslå nærmere omkring Villads Jensens herkomst, og det på trods af, at vi kender såvel en bror som en søster til ham. Således blev der i 1729 afholdt skifte efter afdøde boelsmand Jens Jensen i ø. Sundby, der efterlod sig sønnerne Peder og Jens, og her nævnes som formynder for de to umyndige drenge deres farbroder Villads Jensen i ø. Sundby. Året efter var der skifte efter Kirsten Jensdatter i ø. Sundby, Jens Pedersens afdøde hustru, og her nævnes adskillige børn, for hvem deres morbroder Villads Jensen i ø. Sundby blev antaget som formynder. I øvrigt kan oplyses, at Villads-navnet kan spores langt tilbage i tiden i Nr. Tranders sogn. Allerede i Aalborghus Lens jordebog fra 1617- 1618 findes i ø. Sundby nævnt en Villads Nielsen, der tillige med 4 andre mænd i byen holdt et stykke kreatur for lensmanden, og i uttrup by i samme sogn nævnes en Mads Villadsen og en Laurs Villadsen som besiddere af en fæstegård der i byen på godt 10 tdr. hartkorn.
Efter Villads Jensens første hustru Johanne Nielsdatter' s død blev der den 6. januar 1733 afholdt skifte i boet mellem enkemanden og fællesbørnene Anders, 14 år, Maren, 10 år, Jens, 8 år, og Johanne, 3 år gammel.
Som formynder for disse umyndige børn mødte Laurits Jensen Feen af ø Sundby. Af særlige værdier i boet kan fra registreringen og vurderingen nævnes en egetræskiste, et egetræsbord på åben fod, en stor beslagen kiste med lås og hængsler, et egetræsskrin med lås, et stort egetræsskab med syv rum i, et indmuret skab, en bøgetræsstol, en jernbilæggerkakkelovn, elleve sættekar, tre sengesteder med tilhørende sengetøj, en vugge, en stod kobberkedel, en kværn, en øl tønde, en stor jerngryde, en jernpande og en terne.
Af redskaber nævnes tre arbejdsvogne, en plov med tilbehør og to harver samt diverse forke, plejle, river, spader ect.
Besætningen på gården var på syv heste, fire køer, en stud, to kvier, otte får med seks lam, to gamle svin og fire vintergrise samt to gamle gæs med ti gæslinger. Boets aktiver blev opgjort til 111 rdr., men herskabet stillede krav om penge til otte heste, en vogn med tilbehør og en plov sat til ialt ikke mindre end 99 rdr. Hertil kom 7 rdr. til istandsættelse af stuehusets 12 fag, 10 rdr. til istandsættelse af ladens 18 fag og 6 rdr. til istandsæt telse af staldbygningen. Oven i dette kom skifteomkostninger, hvorefter der blev. et underskud i boet på 14 rdr. Paa trods heraf besluttede faderen Villads Jensen "af kiærlighed til sine børn" at lade de to piger få deres mors garderobe samt to får til hver, medens drengene skulle have de to kvier. I øvrigt ville Villads Jensen "af faderlig pligt og skyldighed forsyne dem med klæde og føde samt ald anden christelig og gudelig optuchtelse indtil de selv deres føde og klæder kand fortiene saaledis som hand for Gud och den christen menighed agter at bekiendt være".
Den 8 oktober1768 blev der afholdt skifte efter den ugifte Johanne Marie Villadsdatter, der boede hos sin halvbror Anders Villadsen (Ane 419) på fødegården i ø. Sundby. På skiftet nævnes som arvinger foruden halvbroderen Anders endvidere halvbroderen Jens i Nr. Tranders, halvsøsteren Johanne i ø. Sundby og halvsøsteren Maren, gift med Mads Bertelsen i Sdr. Tranders. Endelig nævnes afdødes helsøster Anne, der ligesom hun selv var ugift. Det fremgår således heraf, at Villads Jensen i sit andet ægteskab havde to piger.

ANE NR.856
Christen Lauritsen
er født omkring 1650,
døde 1728 i Bratbjerggårde, Tranum sogn,
begravet den 23. juli. Han var gift med
ANE NR.857
Mette Iversdatter
Hun er født ca. 1655 i Tranum,
døde 1727 i Bratbjerggårde
begravet den 19. Januar. 1727
I matriklen 1688 ses gård nr. 3 i Bratbjerggårde opført med fæsteren Niels Olesen med et hartkorn på 9 tdr. 4 skpr. 3 fjdkr. 2 alb., hørende under Bratskov Gods. Fra et stolestaderegister udfærdiget to år tidligere ved vi imidlertid, at nævnte gård var delt i to halvgårde, og at Niels Olesen kun var fæster af den ene halvpart, medens Christen Lauritsen sad på den anden halvpart, hvilken man åbenbart har overset ved matriklens udarbejdelse.
Den 8. november 1686 blev der på foranledning af provsten Hr. Jacob Mouritsen Borchorst udarbejdet et stolestaderegister for egnens sogne. Til at gøre ret og skel med hensyn til Tranum Kirkes stolestader havde provsten foruden de to kirkeværger indkaldt fire sognemænd. Hertil kom den daværende sognepræst pastor Eiler Nielsen Ryberg, og disse personer skulle derpå fordele menighedens medlemmer så retfærdigt som muligt paa kirkens 29 karle- og 17 kvinde-stolerækker. Af registret fremgår derefter, at tredje karlestolerække var tildelt de to halv-gårdmænd Christen Lauritsen og Niels Olesen i Bratbjerggårde
. ANE NR.858
Jens Christensen :
er født ca. 1666 i Tranum,
døde 1736 samme sted
begravet .1 den 30. oktober.
Han blev trolovet den 22. april 1688 og derefter gift i Tranum Kirke med
ANE NR:859
Sidsel Madsdatter
Som forlovere nævnes brudgommens broder Niels Christensen fra Tranum og brudens stedfader Christen Andersen Under Lien.
Sidsel Madsdatter er født ca. 1663 Under Lien i Ejstrup, Tranum sogn, ,
døde 1739 i Tranum
begravet den 8. februar. 1739
Jens Christensen er i matriklen 1688 opført som fæster af gaard nr. 4 i Tranum, der var en halvgård med et hartkorn på l td. 2 skpr. 3 fjdkr., , ejet af landsdommer Engberg. i
I det tidligere omtalte stolestaderegister fra 1688 figurerer Jens Christensen som halvgårdmand på 7. karlestolestade tillige med to mænd fra EJstrup.
ANE NR.860
Laurits Pedersen
I er født ca. 1643,
døde 1727 Ved Bækken i Tranum sogn
begravet den 6. oktober.
: Han var gift med
ANE NR.861
Karen Hansdatter
Hun er født ca. 1646,
døde 1722 Ved Bækken
begravet den 12. juni. 1722
Laurits Pedersen er i matriklen 1688 opført som fæster af ejendommen kaldet Ved Bækken i Tranum af hartkorn l td. 2 alb. ejet af Hr. Eiler i Lerup. Skønt ejendommen ikke var særlig stor, havde Laurits Pedersen alligevel en medfæster, nemlig Bertel Mikkelsen. De to er nævnt i stolestade- registret på karlestolestade nr. 16, hvor de sad sammen med 3 andre boelsmænd der fra sognet.

7 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR. 1098
Jørgen Pedersen Kjærulf
Født i Agdrup i Sulsted sogn
død 1673, i Kindernp i Horsens Sogn (Kjær H.)
begr. 18. Aug.1673 Horsens sogn
Han boede i Knderup, og var Fadder i Hellevad Kirke. Han var Værge for sin Søster Gjertruds to Døtre omkring 1670.. Gift (før 1658) med
ANE NR. 1099
Johanne Poulsdatter
Johanne Povlsdatler, f. 1631, død 1718, begr. Horsens (Kjær H.) 11. Febr. (87 Aar), maaske Datter af Ponl Madsen i Grindsted (Hammer S.) Hun ægtede 1674, 16. Søndag efter,Trinitatis., Peder Chri stensen i Kindernp. Vi kender vist ikke alle Jørgen Kjærulfs Børn, da hans Ægteskab fandl Sted før Kirkebogens Begyndelse; men i Kirkebogen findes følgende:
a. Et Barn, begravet i Horsens 6. Aug. 1558.
b. Maren jørgensdatter Kjærulf, døbt i Horsens 6. S. e. Tr. 1659, gift i Horsens 16. S. e. Tr. 1674 med -Christen . Jensen i Horsensl).
c. Else Jørgensdatter Kjærulf, døbt i Horsens 1662, begr. 1. April 1663.
d. Else jørgensdatter Kjærulf, døbl i Horsens 4. S. i Fasten .1664.
e.Ane Nr. 549.: Ojertrud jørgensdatter Kjærulf, døbt i Horsens 5.Sndag i Fasten 1667, gifl Horsens 16. Novbr. 1684 med
Ane nr. 548.: Thomas Larsen i Grindsted. . Blandt Jørgen Kjærulfs Børn fødte før Kirkebogens Begyndelse var m u l i g t:
f. Jens jørgensen Kjærulf, død i Viborg 1729, begr Søndre Sogn 15. Marts. Var 1682 Konduktør ved Landmaalingen, hvilket han anførle til sin Anbefaling, da han søgte Herredsfogedembedet i Ulfborg Herred, til hvilket han blev udnævnt 4. Novbr. 1682.

ANE NR. 1180
Bertel Thomsen Kjærulf
er født omkring 1580, hvor vides ikke, og han levede endnu 1653. Trods Kjærulf-tilnavnet har det ikke været muligt at placere ham i denne slægt, men afvises kan heller ikke, at han har overtaget navnet ved ægteskabet med hustruen. . .
Bertel Thomsen Kjærulf var gift med .,
ANE NR.1181
Inger Mortensdatter Kjærulf
Hun er født omkring 1585 i ø. Halne, Vadum sogn, og hun levede endnu 1653.
Bertel Thomsen Kjærulf og hustru beboede den store Bundgaard i V. Halne, Vadum sogn, og var herudover ejere af en del spredt jordegods. I de første år af deres ægteskab havde de en del bryderier med en Anne Pedersdatter Lumpens, der var berygtet for at love folk ondt, og som i øvrigt tillige med sin søn Anders Pedersen Lugaard boede i nærheden af Bundgaard. Dette førte til en større retssag i årene 1617-1618, og herom fortæller postmester Carl Klitgaard i sin bog Kjærulfske studier følgende:
"Anne var en skrap Kvinde, der havde for Skik at love Folk ondt, når de kom i Strid med hende, og da der nogle Gange fulgte Uheld i hendes Spor, var der jo da ingen Tvivl om, at hun var en Heks. Man begyndte at sky hende, enkelte lod hende også høre, at hun var en Heks, og den snu Anne talte I forblommet og modsagde det ikke, thi hun mærkede snart, at Tiggeriet, som vist var hendes væsentligste Levebrød, gik bedre, og at Rapseri var mindre farligt nu, da hun var beskyttet af Folks Frygt for hende. Anne vidste vel nok, hvilken Lod der ventede hende, om hun blev anklaget for Hekseri, thi der var i de senere År bleven brændt adskillige Hekse i Egnen om Aalborg, men Magten er jo sød, og den vilde hun bruge nu, da hun havde den; og saa blev hun da frækkere og frækkere, efterhånden som Frygten for hende voksede. Omsider kom det Tidspunkt, da der måtte gøres noget. Lørdag før Jul 1617 kom Anne ind til Inger Mortensdatter og vilde låne en Kedel, men Inger svarede, at hun skulde selv bruge den, for hun vilde koge Mad til den følgende Dag, da hun agtede sig i Kirke. Så blev Anne vred og. løb ud, idet hun truende sagde, at hun skulde love og holde Inger, at hun skulde faa Tid til at koge sin Mad, før hun igen kom til Kirke. Senere på Dagen vilde Inger gå op på deres Kølle for at se til Malten, men da hun var kommen derop, gik en Bjælke i Underlaget i Stykker, og Inger faldt ned i Køllen med Malten og det hele oven på sig, og da man fik hende trukket frem, var hun halv død både af Faldet og af Ild og Røg. Det gik så, som Anne havde lovet, hun kom ikke i Kirke; i Stedet måtte hun om Søndagen drage til Aalborg for at komme under Badskærers Behandling, thi hendes Ansigt var meget forslået. Som hun nu drog af Sted, kom Anne imod hende og spurgte, hvor hun vilde hen. Nu har det jo alle Dage været anset for et . dårligt Varsel at møde en gammel Kone, når man skulde ud at rejse, et dårligt Mued" kaldes det endnu der på Egnen, og da Inger Kjærulf mødte Anne, havde hun altså al Grund til at være fortrædelig over Mødet, bortset fra, at Anne naturligvis fik Skyld for Uheldet den foregående Dag. I Stedet for at oplyse om Rejsens Mål sagde Inger da også: "Din onde Kvinde, Du talte med mig i Går, nu giver Dit "Mod" (Møde) mig den samme i Vold, Du tror på." Så drog Inger videre, men da hun kom ud på Aalborg Fjord, rejste der sig et så stærkt Uvejr, "så hun aldrig trøstede sig i Land med sit Liv", og alle Julehelligdagene måtte Inger holde sig hjemme fra Kirken på Grund af Faldet i Køllen.
Denne Tildragelse synes at have slået Hovedet på Sømmet; nu måtte der gøres noget for at bryde Anne Lumpens Magt, og Bertel Thomsen rejste da Sagen imod hende og lod i det følgende Forår tage en Del Tingsvidner om Annes Forsyndelser. Den 4. April 1618 vidnede således 2 Tjenestepiger hos Bertel Thomsen, at i Vinter, Lørdag før St. Peders Dag, så de om Morgenen tidlig, at Anne kom ud af Bertel Thomsens østre Stald, og da hun var kommen lidt fra Døren, tog hun noget under sin højre Arm og kastede det bag sig med den venstre Hånd, og så gik hun stiltiende fra Gården. om , Aftenen efter "Solrøst" kom hun igen, løb på samme Måde ind i Stalden, og da hun atter kom ud af Døren, tog hun ligeledes noget under højre Arm og kastede det baglæns tilbage med venstre Hånd, hvorpå hun løb af Gården, og Pigerne kunde ikke opdage, hvad det var. Hendes Søn var da med, og den følgende St. Pederdagsmorgen tidlig var han i Bertel Thomsens Lo, og Pigerne så, at han stod på Bjælken, men hvad han vilde, vidste de ikke, dog blev han meget underlig, da han blev funden der, og det var samme . Dag, han drak sit Bryllup. Et Par Dage efter, at Anne havde været i Stalden, blevet af de bedste øg sygt og ganske afmægtigt, så det hverken kunde stå eller gå, men døde straks efter, og det "Fæmon", der havde stået i Loen under Anders, da han stod på Bjælken, blev også sygt, lien Part slet døde, en Part ingen Tjenlig". Yderligere vidnede Pigerne, at Vor Frue- dag, 25. Marts, var Bertel Thomsen og hans Hustru ikke hjemme, og da kom Anne over Havediget og løb ind i Bryggerset, og uden at give sig noget Ærinde løb hun op på Ovnen og var der en kort Tid, men de kunde ikke se, hvad hun foretog sig.
Den 5. Maj førtes der flere Vidner mod Anne, bl.a. vidnede Dorete Pedersdatter, at hun for 4 År siden tjente hos Bertel Thomsen, og en Søndag ved Påsketid var han og hans Hustru ikke hjemme. Da kom Anne Lumpens løbende ind og søgte ind i Bryggerset, hvor nogle Gæs lå på Æg; hun spurgte, om de havde udlagt, og derpå tog hun Gæssene en for en og vendte dem omkring på Rederne og gik så atter ud. Straks derefter brød et Svin gennem Væggen og løb hen til Gæssene, hvor det væltede den ene Rede, så Æggene gik i Stykker. I Løbet af de følgende 4 Dage gik der Hul på de andre Æg; så kom Bertel Kjærulf og hans Hustru hjem og så, hvorledes det stod til, og da sagde Inger Kjærulf: "Gud bedre mig, at Anne Lumpen skulde komme til dem, der er ikke den første Gang, hun haver gjort mig sligt". Knud Sørensen i V. Halne vidnede ligeledes, og yderligere vidnede Dorete Pedersdatter, at i de Åringer fik Bertel Thomsen megen Skade på sit "Mælkende" (Udbytte af Mælk), sine Køer, Kalve og andet Fæmon, og hun havde hørt Anne Lumpens sige, at hun kendte en, der havde lovet Bertel Thomsen ondt, da han kom der til Gården, og det var ham også vederfaredes. Lars Bertelsen i V. Halne og 11 andre Mænd vidnede, at Anne havde været berygtet for Trolddom og Tyveri, næsten lige siden hun kom til Vadum Sogn, Lars Bertelsen vidnede yderligere, at han for nogle År siden havde hende fængslet for Tyveri, og da lovede hun ham ondt, hvilket og en stakket Tid efter vederfaredes ham, idet en Hest faldt med ham, og han brækkede den ene Arm, hvilket han ikke igen kunde forvinde. Jens Kjærulf i ø. Halne vidnede, at han for 4 År siden var hos Bertel Thomsens anden Julenat, noget over Midnat, og da så han en komme gående af Vesten ind i Bertels Kostald, så gik han også derind og så der, at Anne Lumpens malkede Køerne, og straks derefter blev Bertels "Mælkendel' fordærvet for lang Tid, og Køerne blev også ødelagte, en Del blev blinde, en Del døde, og ligeledes gik det med Kalvene, så Bertel Thomsen tog stor Skade. Anders Kjærulf i Knæpholt vidnede samme Dag, at sidste Høst sad han og hans Hustru Bodil Nielsdatter en Aften med Solrøst på Siden af en lille Høj ved Gården, og så så de, at Anne lå på Jorden og strakte sig ud på Bugen og agerede Spøgelse. Christen Andersen Kjærulf i Knæpholt og Peder Bertelsen Kjærulf i Torpet vidnede, at en Søndag Aften ved Mortensdagstid sidste År var de sammen i Knæpholt til noget over Midnat, og da hørte de forskrækkelige Skrig fra Norgen, og det lød, som om Troldfolk sled Huden af en Trold, og han skreg ganske underlig, dog ikke som noget Menneske, og blandt de 10-12 Stemmer, de hørte, syntes de at kunne kende Anne Lumpens. Den 19. maj førte Bertel Thomsen yderligere 24 Vidner om Anne Lumpens Skarnstreger, og heraf fremgår blandt andet, at Bertel havde købt en Kalv af Anne for en Skæppe Rug, men da hun hentede Rugen, sagde hun: "Havde han givet mig ren Rug for min Kalv, da skulde den vel have levet, men fordi han har givet mig skidden Rug, skal den ikke komme ham til Gavn", og en Tid derefter døde den og blev bortkastet, men den blev liggende så længe på Marken, til den rådnede bort, thi hverken Hunde eller Fugle vilde fortære den, så der var jo inden Tvivl om, at den var forgjort.
I sit Gensvar til disse Beskyldninger tog Anne Lumpens meget nøgternt på Sagen; hun vidste vel, at hendes Forklaringer intet vilde hjælpe, så kunde hun ikke standse Forfølgelsen ved at indgyde Frygt, var Bålet hende vis. Hun gik løs omkring og vilde ikke stille Borgen for, at hun blev til Stede; Bertel Thomsen kunde jo fængsle hende, sagde hun, hun havde været j i lige så stor Fare før men var dog kommen fri, og selvom Bertel slæbte hende til Landstinget, kom hun vel hjem igen. En anden Gang sagde hun på Tinget, at hvis hun kom af Dage, skulde Bertel Thomsen ikke leve mange Dage efter hendes Død; men Bertel lod sig dog ikke skrække til at hæve Sagen. Til de af Jens Kjærulf fremsatte Beskyldninger sagde hun, at det ikke , var hende, Jens vilde søge i Stalden, men derimod en af Bertel Thomsens Tjenestepiger, som han havde sin Gang til, og således søgte hun at klare sig.
Der blev nu udnævnt 12 Mands Kirkenævn til at dømme i Sagen; i dette havde bl.a. Morten Jensen Kjærulf i ø. Halne og Lars Jensen i Rævsgaard Sæde, og 9. Juni 1618 svor Nævnet Anne Lumpens skyldig i Trolddom. Derefter skulde Dommen stadfæstes af Landstinget.i Viborg, hvor den kom for allerede 18. Juli. Her fremlagde Bertel Thomsen de tidligere nævnte Tingsvidner samt en Attest fra Præsten Anders Nielsen i Vadum, at Bertel Thomsen havde ladet gøre Kirkebøn om, at det måtte blive åbenbart, hvem der havde fordærvet hans Mælkende. Yderligere fremlagdes et Tingsvidne af Kjær Herredsting 7. Juli 1618, at Maren Pedersdatter havde vidnet, at for nogle Aar siden var Lars Bertelsen i V. Halne og Anne Lumpens i Strid, og da havde Anne lovet Lars ondt, fordi han havde bundet hende for Tyveri. Og kort efter kom Lars Bertelsen i Ulykke, Trætte og andet og måtte rømme og vige Gården og var næsten landflygtig. 6 Mans vidnede ligeledes, at Lars Bertelsen havde været i stor Kiv oh Trætte, og at han havde været i Livsfare flere Gange og fået stor Skade på sit Legeme, således faldt en Hest med ham, og en anden Gang faldt der noget ned på ham i Aalborg. Lars Bertelsen, der var tilstede i Viborg sammen med et andet Vidne og Bertel Thomsen og Hustru, der vel medførte den tiltalte Heks, svor, at Anne havde på ført ham så megen Skade, at han aldrig kunde forvinde det; men Anne mente dog., at Årsagen til hans Ulykke lå i, at han gerne vilde svire og drikke og lade sin Pibekande på ad Byen til. Anne benægtede naturligvis at være skyldig i Trolddom, men Landstinget stadfæstede Kirkenævnets Dom, og så en Sommerdag kort efter steg Røgen op fra et Bål ved Kjær Herredsting oppe i Hammer Bakker; det var Anne Lumpen, der blev brændt i Overværelse af en. talrig Forsamling af såvel gejstlige som. verdslige Personer." Under Kejserkrigen 1627-1629 blev Bertel Thomsen Kjærulf og hustru ud plyndret og jaget fra hus og hjem af de fjendtlige tropper, og under den første Svenskekrig havde han ligeledes besøg af fjenden, idet en korporal Dalbech af oberst Vrangels liv kompagni den 20. maj 1644 kom ind på hans gård og med magt spændte en hest fra hans vogn, netop som han selv var i færd med at køre gødning ud. Korporalen tog hesten og tvang i stedet Bertel Thomsen Kjærulf til at modtage en gammel og stokblind krigge.
I 1653 ses Bertel Thomsen Kjærulf at have lovbudt og solgte sin hustrus arvepart i den af Morten Larsen Kjærulf beboede gård i ø. Halne, og året efter solgte han endvidere til samme mand den part i Saltumgaard, som hans hustru havde arvet efter sin mor Bodil Hansdatter Mørk. Bertel Thomsen Kjærulf og Inger Mortensdatter Kjærulf havde foruden sønnen Thomas (Ane 590) endvidere børnene Karen, født omkring 1608, gift med Christen Svendsen i Bleggrav, Jetsmark sogn, Johanne, født omkring 1610, gift første gang med Oluf Enevoldsen og anden gang med Jens Pedersen, fæstere af Knudegård på Øland, Maren, født omkring 1615, gift med Ib Mortensen i Vedsted, en bror til præsten Laurids Mortensen Vedsted i Nakskov og til Peder Mortensen, borgmester i Nakskov, Else, født omkring 1618, gift første gang med Lars Nielsen og anden gang med Jens Jensen i Brorholt, Vadum sogn, Gjertrud, født omkring 1621, gift med Søren Mørk i Hvorup, Inger, født omkring 1624, gift med Lars Nielsen i Stapris, Karen, gift med Søren Svenningsen på Birkumgaard på Gjøl, og endelig Johanne, gift med Anders Jensen Mørk, som efter svigerfaderen overtog Bundgaard i V. Halne, og som i 1664 på herredstinget modtog arveafkald fra hustruens søskende for al arv efter forældrene.
ANE NR. 1268
Peder Jørgensen Kjærulf
var født i Østbjerg o. 1578 og døde på Agdrup i Sulsted Sogn 1659, begravet 28. Septbr., 81 År. Agdrup i Sulsted Sogn Var 1589 for .lænet til Gjertrud Reinholds i Aalborg, men blev. 6. Juni nævnte År forlænet til Predbjørn Gyldenstjærne, Lænsmand på Aastrup, og skulde bruges under Aastrup Læn.
I Jordebogen over Aalborghus Læn 1631-32 o. fl.. står Peder Jørgensen Kjærulf som Bruger af Gården, og den stod for en Skyld af 2 Tdr. l at Byg, 1 Fdg. Smør, 1 Svin og 6 Hestes Gæsteri; 1665 blev Idet Gården udlagt fra Kronen til Eiler Holck til S. Elkjær for en Fordring. .Peder Kjærulf nævnes også i Agdrup under Kejserkrigen , og 1645 var han Kirkeværge for Sulsted Kirke . Af Jens Høg til Vang, der på sin Egn synes at have organiseret Modstanden mod Svenskerne i Jan. 1644, ses Peder Kjærulf da at have lånt en Bøsse , men om han selv har deltaget i Slaget ved Sundby, der endte med så stort et Nederlag for de vendsysselske Bønder, vides ikke.
Peder Jørgensen var søn af Jørgen Jørgensen og hustru Else Pedersdatter Kjærulf
Se ØSTBJERGLINIEN.i Kjærulfs studier
Han var gift med
ANE NR. 1269
Maren Pedersdatter,
Født omkring 1595, begravet i. Sulsted 30. Maj 1659, 64 År, Datter af Peder Jensen (Mørk?) i Røgelhede i, Hellevad Sogn og Gjertrud Sørensdatter Kjærulf
(se Holtetlinien). Ægteparret havde mindst 7 Børn:
ANE NR..1270
Niels Christensen Sponmatter
ANE NR. 1271
Kirsten Jensdatter

ANE NR.1436
Jens Bertelsen Kjærulf
var vist det yngste af Bertel Kjærulfs Børn, men han kan dog have været næstyngst.
I Følge V. Hassing Kirkebog var han ved sin Død 1716 i en Alder af 76 År og skulde altså være født o. 1640, hvilket meget vel vilde passe, men Aldersangivelserne i Kirkebøgerne er jo ofte upålidelige, og den Omstændighed,. at han 1651 sammen med en Karl fra Ø Aslund var ude som Stævningsmand for Faderen, synes at tale for, at han var nogle År ældre end angivet i Kirkebogen, thi efter gammel Retsbrug skulde et Vidne være 15 År (jvf. Chr. V.s danske Lov 1-13-18).
Han nævnes i Ø. AsJund ved Faderens Død, da han gav Moderen Afkald for Arv, og i Mandtal til Krigsstyret 1677, da han svarede 7 Rdl. 3 m 13 s. Kort Tid før er han vist bleven gift, hvis han ikke allerede var gift på Aslund, og er flyttet til Striben i V.Hassing Sogn, hvor han senere boede; thi han gav 19/12 1676 Afkald for sin Hustrus Arv efter hendes Forældre.
Han nævnes da i Striben og ligeledes i Mandtal til Kopskatten 1683, og sandsynligvis har han overtaget denne Gård af sin Hustrus Broder, Bertel Pedersen, der nævnes i Striben l677 (Krigsstyret). Striben tilhørte Albert Bille til Langholt, der havde pantsat den til Herredsfogeden Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne.
Jens Bertelsen Kjærulf blev begravet 16. Juni 1716 i V. Hassing, 76 Aar gl. Han var gift med
ANE NR.1437
Beate Pedersdatter
født omkring 1650, i Striben ?
død 26. Decb.1729 i Vester Laden i Horsens sogn
begravet i V. Hassing :3. Jan 1730, 80 År.
Hun 'var Datter af Peder Bertelsen, født. i Langholt i Horsens Sogn, død i Striben 1657, og Gyde Simonsdatter, død 1671, over hvem der findes Epitafium i V. Hassing Kirke . De sidste År tilbragte Beate Pedersdatter hos sin Datter og Svigersøn.: i V. Laden i Horsens Sogn, og her døde, hvorefter hendes Lig førtes til V. Hassing og der blev begravet med Prædiken 3.,Jan. 1730
Deres Børn: .
1436-1. Gyde Jensdatter Kjærulf, f. 1 67 . ., død efter 1729, gift V. Hassing 31. Maj
1702 med .Jeppe Andersen, f. i V. Laden 1662, død 1726 begr. 25. Febr., boede i V. Laden. Han var søn af Anders Laursen i V. Laden og Else Andersdatter, der synes at have været Folk uden for Bondestanden
En Dame :Frk. Ottosen) i -Aalborg ejer et meget smukt, stort Sølvkrus, der bærer .Anders Lansen Laaen og Else Andersdatter. Navne og Årstallet 1692 samt ligeledes Navnene .Hans Christensen. , og .Mutte Christensdatter.. De to sidstnævnte Personer er antagelig de samme, der nævnes blandt Fadderne ved Anders Laursens Børns Dåb som værende fra Aalborg, og de har vel en Gang givet Anders Laursen og Hustru Kruset. Yderligere, bærer Kruset Indskriften .Jeppe Andersen Laaen. og .Giøe Jensdatter Kjærulf 1702, så det må atter være bleven foræret til dem ved deres Bryllup.
Med Jeppe Andersen havde Gyde Kjærulf i Årene 1703 -15 seks Børn fødte, og at hun efter sin Mands Død sørgede omhyggeligt for deres Opdragelse fremgår af, at hun fra Mikkelsdagstid 1728 fik. den da kun 11-aarige Jens Hansen, som senere blev Rådmand i København. , til i et Årstid at tage Ophold på V. Laden for at "informere hendes Børn i Læsen, Skriven og Regnen.
1436-2: Maren Jensdatter (Kjærulf ), f. 167. ., død 17. . . ., nævnes "af Striben og var
1705 Fadder hos Jeppe Andersens i V.Laden (Horsens Sogn) samt 1708 Fadder i V. Hassing Sogn.
1436-3.:Datter, gift med Lars Berlelsen Kjærulf i Aslund. [Kjær H. Tgb. 1672 16/4 1676 19/12
Ane nr.718.: Bertel Jensen Kjærulf, f. 167." død 17,.. .1), boede indtil o. 1737 i
Striben,
ANE NR.1438
Christen Laursen Krog
f.ødt omkring. 1660,
begr. 19. April 1713 V. Hassing (53 År).
Gift V. Hassing 4. Decbr. 1689 med
ANE NR. 1439
Johanne Pedersdatter Kjærulf
født. omkring. 1670,
begr. 25. Okt. 1750. V. Hassing
Datter af: Peder Bertelsen Kjærulf, og hustru Johanne Vognsdatter,
Christen Krog var Søn af den tidligere Herredsfoged i Kjær H., Lars Andersen Krog Christen Krog boede også en Del År i Gandrupgaard, men i de senere År i en Gård i Gandrup By, og han er Slamfader til en betydelig Efterslægt,
(se Lengnicks Genealogier, Krog (af Biersted) og Norsk Tidsskr. for Genealogi m.m.. I. 329 ff. samt William Christensen:: Oluf Christensen og sønner. )

ANE NR. 1668
Mourits Nielsen
Født ca.1674
Begravet 11. Søndag efter Trinitatis 1730, ( 30 August ) 56 år gammel,
og som i øvrigt også ses at være blevet kaldt for Mourits Kusk, hvilket sikkert har været hans bestilling på herregården.

ANE NR. 1669
Inger Simonsdatter
begravet den 12. september 1773 i Aaby sogn

ANE NR.1676
Jens Lauritsen
der boede i Øster Hoven, Aaby sogn, døde før 1724, fra hvilket år sognets kirkebog er bevaret. Han var gift med

ANE R.1677
Kirsten Thomasdatter
Hun er født ca. 1643,
døde 1727 i Ø. Hoven
begravet den 2. juli. 1727
Gården Ø. Hoven ses ikke opført i matriklen 1688, men derimod i matriklen 1664.
Den var da beboet af en enke Kirsten Jensdatter, utvivlsomt Jens Lauritsens mor. Gården havde da et hartkorn på 6 tdr. 6 skpr. 2 fjdkr. 2 alb. og svarede årlige afgifter til Otto Scheel til Birkelse på 2 tdr. byg, l fjerding smør, et svin, et lam, en gås, to høns og 3 mk. gæsteri samt pligten til at opstalde en af herskabets okser.

ANE NR.1714
Iver Christensen
er født ca. 1623,
døde 1698 i Tranum
begravet den 18. marts. 1698
Iver Christensen, hvis hustru ikke kendes, er i matriklen 1664 opført .som fæster af en halvgård i Tranum by sammen med Poul Poulsen. Gården havde et hartkorn på 5 tdr., hvoraf en del tilhørte Tranum Kirke, medens resten tilhørte Frantz Rantzau til Bratskov, således at de to fæstere ydede landgilde til begge ejere.
Af samme matrikel fremgår i øvrigt, at Iver Christensen var fæster af hele sognets kirketiende, som var sat til ialt 22 tdr. hartkorn, og hvoraf han årligt til kirken svarede 4 pund rug, 6 pund byg og l pund havre.
Iver Christensen nævnes atter i matriklen 1688 på gården i Tranum, hvis hartkorn nu var blevet reduceret til 3 tdr. 3 fjdkr. 2 alb. og helt underlagt herregården Bratskov.
I øvrigt synes Iver Christensen da at have været enefæster, og stolestaderegistret fra 1684 kalder ham da også for helgårdsfæster.
Han blev da placeret på 10. karlestolerække i kirken sammen med to gadehusmænd.

ANE NR.1716
Christen Mortensen
der fødtes omkring 1620, er opført i matriklen 1664 som fæster af et boelssted i Tranum by med et hartkorn på 2 tdr. Boelsstedet var ejet af Samuel Meyers arvinger i Hamborg, til hvem de årlige landgildeydelser skulle svares med 2 tdr. byg og l td. havre.
I matriklen 1688 opføres på Samme gård sønnen Jens Christensen, og hartkornet var nu reduceret til l td. 2 skpr. 3 fjdkr., medens ejeren var landsdommer Engberg.
ANE NR.1718
Mads Madsen
er født omkring 1625, og han døde før kirkebogen for Tranums begyndelse i 1687. Vi kender ikke navnet på Mads Madsens hustru, men derimod ved vi, at hun efter hans død indgik nyt ægteskab med Christen Andersen, der i 1688 optrådte' som forlover for Mads Madsens datter Sidse l (Ane 859) ved dennes trolovelse og vielse i Tranum.
Det har ikke været muligt at finde Mads Madsen opført i matriklen 1664 under Tranum sogn, skønt han nok burde have været her som fæster af ejendommen Under Lien, hvilken ejendom Christen Andersen senere overtog fæstet på. I matriklen 1688 er ejendommen opført med Mads Madsens enke som fæster og havde et hartkorn på blot 2 fjdkr. l alb., ejet af en Lars Sørensen i Norge.

8 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR.2196
Peder Jørgensen Kjærulf
født i ca. 1578 i Østbjerg, Hammer Sogn
død 1659 81 Aar gammel på Agdrup, Sulsted Sogn
begravet 28.09.1659 i Sulsted.
Søn af: Jørgen Jørgensen og Else Pedersdatter Kjærulf
Han var gift med
ANE NR,2197
Maren Pedersdatter Mørk
født i ca. 1595 i Røgelhede, Hellevad Sogn
død 1659 64 Aar gammel på Agdrup, Sulsted Sogn
begravet d.30.05 1659 i Sulsted.
Datter af: Peder Jensen Mørk og Gjertrud Sørensdatter Kjærulf
I jordebogen over Aalborghus Len 1631-1632 o. flg. stod Peder Jørgensen Kjærulf som bruger af gården, der stod for en skyld af 2 Tdr. Byg, 1 Fdg. smør, 1 Svin og 6 Hestes gæsteri.
1659, 64 Aar, Datter af Peder Jensen (Mørk?) i Røgelhede i , Hellevad Sogn og Gjertrud Sørensdalter Kjærulf (se Holtetlinien). Ægteparret havde mindst 7 Børn:
Peder Jørgensen var 1589 for.lænet til Gjertrud Reinholds i Aalborg, men blev. 6. Juni nævnte Aar forlænet til Predbjørn Gyldenstjærne, Lænsmand paa Aastrup, og skulde bruges under Aastrup Læn , I Jordebogen over Aalborghus Læn 1631-32 o. fl.. staar Peder Jørgensen Kjærulf som Bruger af Gaarden, og den stod for en Skyld af 2 Tdr. l at Byg, 1 Fdg. Smør, 1 Svin og 6 Hestes Gæsteri; 1665 blev Idet Gaarden udlagt fra Kronen til Eiler Holck til S. Elkjær for en Fordring. .Peder Kjærulf nævnes ogsaa i Agdrup under Kejserkrigen, og 1645 var han Kirkeværge for Sulsted Kirke . Af Jens Høg til Vang, der paa sin Egn synes at have organiseret Modstanden mod Svenskerne i Jan. 1644, ses Peder Kjærulf da at have laant en Bøsse, men om han selv har deltaget i Slaget ved Sundby, der endte med saa stort et Nederlag for de vendsysselske Bønder, vides ikke
ANE NR.2198
Poul Madsen
Boede i Grindsted, Hammer Sogn
ANE NR.2362
Morten Pedersen Kjærulf
er født omkring 1550 i ø. Halne, Vadum sogn, og han døde ca. 1600 samme sted.
Han blev gift omkring 1585 med
ANE NR.2363
Bodil Hansdatter Mørk
Hun er født omkring 1567 på Saltumgaard i Saltum sogn, og hun levede endnu 1640 i ø. Halne.
Om Morten Pedersen Kjærulf vides intet andet, end at han boede i ø. , Halne, og at Peder Larsen Dyrskjøt i sine optegnelser nævner, at han i 1596 var herredsfoged i Kær Herred. Der synes dog blot at have været tale om en kortvarig periode som fungerende herredsfoged. Efter Morten Pedersen ! Kjærulfs død ses Bodil Hansdatter Mørk at have indgaaet nyt ægteskab med Lars Pedersen (Kjærulf). I sine slægtsoptegnelser oplyser Dyrskjøt, at Morten Pedersen Kjærulf og Bodil Hansdatter Mørk i deres ægteskab havde 3 børn, nemlig
A.: Niels Mortensen 'Kjærulf, der var sorenskriver i Halland og stamfar for den
halland ske Kjærulf-slægt,
B.: Anders Mortensen Kjærulf i St. Nejsom i Skæve sogn, der var gift 2 gange og
havde 5 børn, og endelig
Ane 1181.: Inger Mortensdatter Kjærulf .
ANE NR. 2536
Jørgen Jørgensen
boede i Østbjerg i Hammer S. (Kjær Herred), f. 15.., død 15..
gift med
ANE NR. 2537
Else Pedersdatter Kjærulf,
ØSTBJERGLINIEN.
f. 15.., død o. 1600, Datter af " Peder Kjærulf i Ø. Halne og Karen Bertelsdatter, se de ældste cl Led, hun Gift 2' med Niels Mogensen i Østbjerg, der endnu nævnes 1608, 1617 og 1620, I første Ægteskab skal hun ifølge Peder Dyrskjøt have haft 5 Børn og i andet 6. Vi kender ikke til fulde Børnenes Rækkefølge og i heller ikke mere end 10 af dem. 1670 lovbød og solgte Else Pedersdatter' s Arvinger 1 Tønde Bondeskyld i Herredsfoged Morten Laursen Kjærulfs Gård i Ø. Halne, .og da nævnes kun 10 Børn.
For øvrige oplysninger se Slægtsbog Kjærulf.
ANE NR.2872
Bertel Laursen Kjærulf
født, omkring , 1582 i Nørhalne i Biersted Sogn,
død 1672 paa Ø, Aslund i Ø. Hassing Sogn
han var Søn af Lars Ovesen Jensen og Anne Bertelsdatter Kjærulf, og havde altså antaget sin Moders Slægtsnavn som så mange andre Kjærulfer. Hans Bedsteforældre på Mødrene Side havde jo boet i Ø, Aslund men 1599 boede velbårne Ebbe Andersen Galt på denne Gård , efter at han på Grund af Ægteskab med en ufri Kvinde havde måttet afstå sin fædrene Gård BirkeIse til en Slægtning. Det vides ikke, hvem Ebbe Andersens Hustru var, men hun kan muligvis have været Datter af Bertel Andersen Kjærulf i Aslund og Gjertrud Munk, og hun har jo i så Fald været af anset Slægt og gennem Moderen af adeligt Blod. Hvor længe Ebbe Andersen boede på Aslund er ubekendt , men 1610 og senere brugtes Gården af Bertel Kjærulf, der utvivlsomt var en Mand, som nød Anseelse i Sydvendsyssel, Det er foran omtalt, at han foretog vidtløftige Optegnelser vedrørende Kjærulfernes Genealogi, og at disse efter hans Død blev " continucrede " af hans Slægtning Peder Dyrskjøt,
I hans tid forefaldt de 3 fjendtlige Invasioner i Jylland. Og traditionen henretter. at Svenske Soldater, der under Krigen 1658 - 60 lå. indkvarteret 'på Ø. Aslund, tog sig for at Inddige Gårdens Mark. Ligeledes fortælles der. at en svensk Officer gav Bertel Kjærulf Lov til at tage noget indkrævet Korn, som lå på Ø, Hassing Kirkeloft, men som Svenskerne ikke kunde føre med, da de drog bort, og dermed blev Bertel hjulpet på Fode igen; Anledningen til denne velvilje skulde være, at Bertel Kjærulf frivilligt havde overladt sin sidste Ko til Proviant for Svenskerne, men for øvrigt haves ingen Historie, end mundtlig Beretning. Af Tingbogen (1660 - 17/4) ses, at Bertel Kjærulf havde udlagt Korn for andre Folk, til en Ritmester, som lå i Kvarter på Garden, og han måtte
nu gå Rettens Vej for at få det refunderet. ,." Disse tre fjendtlige Indfald i Løbet af ca, 40 År bragte de store, sydvendsysselske Skove til Undergang, dels fordi Fjenderne lod hugge meget Tømmer til Sundby Skanser, Brændsel og andet, og dels fordi Bønderne jo også huggede løs i disse Ufredstider. I Vildmosens syd kant havde der været megen Egeskov, men den var 1651 ophugget på nær nogle Småris , og stort bedre stod det ikke til med Skovene i Herredets andre Egne, dog var der endnu på hin Tid i Aslund Skov Træer, som var brugelige til 'Gavntømmer .
Bertel Kjærulfs Navn forekommer naturligvis ofte i Tingbøgerne; han levede jo så længe; 1623 var han med til at fri nogle Kvinder fra Hekse bålet; de var beskyldte af en Heks, som var bleven brændt, men Bertel Kjærulf og andre af Beboerne vidnede til deres Fordel, og de slap med Skrækken, idet Landstinget frikendte dem, - der var da brændt så mange Hekse i Egnen, at Befolkningen åbenbart reagerede over for Hekseforfølgelsen. 1638 5/6 mødte Bertel Kjærulf i Retten på sin Svoger, Kapellan i Nykøbing Jylland. Hr. Hans Hansens Vegne og stævnede Karen Christensdatter i Ø. Hassing , barnefødt ved Hjørring - fordi hun for en Tid lang siden havde lagt et Barn i Sulsted Kirkes Våbenhus, hvilket hun igen havde vedkendt sig og til sig annammet. Derefter var der gået Rygte og Tidende, at hun skulde have sagt, at Hr. Hans Hansen i Nykøbing var fader til hendes Barn; Pigen fremkom så for Retten og svor ved sin Sjæl og Salighed, at Hr. Hans ikke var hendes Barnefader, og dermed var den Sag så endt for Bertel Kjærulfs Vedkommende.
Bertel Kjærulf døde som ovenfor nævnt 1672 og skal være , bleven begravet i den for en Del År siden nedrevne Ø. Hassing Kirke. Fru Roesdahl på Ø. Aslund. har meddelt mig, at hun erindrer, at der lige ud for Aslund Kirkestol tæt neden for Alterafsatsen i nævnte Kirke lå en Gravsten med Navnet Bertel Kjærulf Laursen, Øster Aslund, men efter hvad jeg har kunnet. få oplyst. på Egnen, er nævnte Gravsten tillige med en anden over en Jens Kjærulf sandsynligvis bleven hugget i Stykker og anvendt til Beton af den Mand, der købte Kirken til Nedrivning.
Bertel Kjærulf var gift 3 Gange; 1. Gang med Tove .lensdatter, der var død før 7. Maj 1639, da hendes Søn gav Faderen Afkald for sin Arv 2. Gang var Bertel Kjærulf gift med Karen Lauridsdatter, der var død før 19. Marts 1650 , (død antageligt før 1640, for i følge Slægtsbogen vedrørende Slægten i Holtegaarden, kan det med sikkerhed fastslås at Jens , Ane nr. 1436 er født i sidste ægteskab med Marie Hansdatter (Øsløs)
ANE NR. 2873
Maria Hansdatter (Øsløs)
der var præstedatter fra Øsløs. I en artikel om slægten oplyser Carl Klitgaard, at Bertel Laursen Kjærulf af første ægteskab synes at have haft 3 børn og af andet ægteskab 5 børn, medens tredje ægteskab antagelig skal have været barnløst. Disse antagelser synes ikke at passe, og med temmelig stor sikkerhed kan det fastslås, at sønnen Jens (Ane nr.2836), født 1640, var født i Bertel Laursen Kjærulfs tredje ægteskab. Sønnen Peder (Ane 94), født ca. 1630, er derimod født i andet ægteskab.
ANE NR. 2874
Peder Bertelsen
død 1657, Striben, begravet V.Hassing
søn af Bertel Nielsen og Maren Pedersdatter. ... Han var 1635-42 Fæster på Langholt og efter at være flyttet til Striben havde han i mange År Strid med sin tidligere Principal Erik Høeg til Langholt, som vilde tilegne sig Striben Skov.
Tirsdag den 26. November 1650 mødte Peder Bertelsen på sin Husbond Rigsråd Henrik Rameis Vegne på Kjær Herreds Ting. Han forespurgte, om ikke den Skov vesten Striben liggendes, kaldet Striben Skov, om den ikke med Stabel og Sten var indstablet fra Horsens Fælled, - og idet han henviste til tidligere foretaget Ejermands Toug (Vidne), spurgte han, om ikke mesten Delen af Striben Gård og en Del af Marken (nemlig t i Fukslund) lå indenfor Skovens Lukker. ,
Tirsdag den 7. Januar 1651: Synsmænd erklærede,. på Tinget, at Stribens Have og Bygninger lå "indstiened" i Skoven og var i Horsens Sogn ( Dette var en lille Fejltagelse. Både Striben og Striben. Skov lå i Vester Hassing Sogn. )
Den omstridte Skov var indstenet til Striben, og - Thomas Thomsen i Gandrupgaard, som huskede 40 År tilbage, erklærede med flere Mænd, at da lå Striben på samme Sted, Peder Bertelsen havde taget Langholts Svin, som gik på Olden i Skoven, i Hus.
Peder Bertelsen er gift ca.1635,med:

ANE NR. 2875
Gyde Simonsdatter
født ca.1610, Striben, døbt V.Hassing, Kirke
Gyde døde 07.06.1671.
Peder Bertelsens Enke, Gyde Simonsdatter, var i 14 År Fæster af Striben. i 1661 klagede hun til Lensmanden på Aalborghus over, at Striben, der i Jordebogen stod for at være et . Boel, var sat i Skat med de bedste Gaarde der i Sognet.

Gyde Simonsdatter omkom den 9 Jun 1671 ved en ulykke. Tre dage forinden var
hendes yngste søn Laurs Pedersen blevet gift med Maren Olufsdatter, som var enke
efter Svend Jepsen på Nejst i Ø.Brønderslev. På tredje -dagen efter brylluppet blev
Gyde Simonsdatter ved et vådeskud dræbt af Maren Olufsdatter's 8-årige søn Oluf
Svendsen.
Peder Bertelsen og Gyde Simonsdatter' s børn:
1. Simon Pedersen i ø. Lyngdrup
2, Bertel Pedersen i Striben.
3. Lars Pedersen i Nejst
4. Maren Pedersdatter, g. m. Borger i Aalborg Mads Laursen Bagger. -
5. Dorthe Pedersdatter, g. m. Lars Bertelsen Kjærulf i Ø. Aslund.
Ane nr, 1437. Beate Pedersdatter, g. m. Jens Bertelsen Kjærulf i Striben.

30. Marts 1672 var Børnene samlet på Striben med Samfrænderne Lars Simonsen (Gydes Broder ) i V. Aslund, Peder Mikkelsen (Fæster i Gaarn, Fætter til Peder Bertelsen ) i Horsens, samt Peder Bertelsen (I Gaard Matr. 10.)
og Peder Nielsen (I Gård Matr. 28 Bundgaard (nu Tveden). i Horsens, for at foretage Skiftedeling efter Peder Bertelsen og Gyde Simonsdatter:
"Hvad Tin og Messing, der fandtes, skiftede de alle imellem hinanden og hver anamme sit til sig straks efter.
Simon Pedersen og Salig (afdøde )Maren Pedersdatter havde tilforn bekommet deres Part. Noch et Par Lysestager så gode som 2 Daler; der foruden blev bevilget Beate Pedersdatter en Sølvkjæde uden Skifte, - og derimod haver de tre Brødre at dele imellem dem selv et Sølvbælte1 (N. Hancke fortæller, at fornemme Bønder i Vendsyssel havde deres Knive hængende i Sølvkæder. Han havde omkring 1850 set et sådant Knivbælte på Dødskov) - og intet mere der fandtes, som kunde registreres".
Simon var som ældste Broder Søstrenes fødte Værge, og hans og Pigernes Gods skulde blive i Boet hos Broderen Bertel, som lovede at holde dem deres Arvelod "uden Skade og skadesløs" (Kjær Herreds Tingbog 16. April 1672).

Nogle Retssager i anledning af at Gyde blev skudt.
Tingbog: 1671 22/6.
** på Bertel Pedersens vegne i Striben læses et lysningsvinde af Viborg landsting, hvori sandemændene påmindes at tove om ssl Gyde Simonsdatter' s bane, som ved en ulykkelig hændelse blev skudt i Nejst og døde
** på Bertel Pedersens vegne i Striben stævnes Oluf Svendsen på Nejst med sin lavværge for syn på sal Gyde Simonsdatter, som boede i Striben, og som blev dræbt i Nejst. hun var skudt med hagl i nakken af et umyndigt barn, som hverken har ladet eller spændt hanen på pistolen, men har taget den som i en børneleg

Tingbog 6/7 1671
** Simon Pedersen i Lyngdrup stævner navngivne sandemænd i herredet angående det drab, der er sket på sal Gyde Simonsdatter, som boede i Striben, for at gøre deres ed og tov på Viborg landsting, samt Oluf Svendsen, født i Nejst, som har gjort drabet
samme sag
** Simon Pedersen stævner Oluf Svendsen, født på Nejst, med sin lavværge for at
høre lysningsseddel af Viborg landsting læst angående drabet på sl Gyde Simonsdatter, som boede i Striben

Tingbog 20/7 1671
** Laurs Andersen i Krogen i Biersted på Rasmus Ibsens vegne i Sundby stævner navngivne bryllupsgæster til 3 dages bryllup på Nejst, hvor sal Gyde Simonsdatter blev dræbt ved et vådeskud, for at vidne. blandt andre Laurs Pedersen på Nejst og Margrete Simonsdatter i Klitgård, og Anders Jensen Kjærulf i Klitgård for vinde. Bertel Pedersen på Striben er eftermåls mand på sin sal mors bane navng vidner om brylluppet, at der nat og dag blev skudt både i huset og udenfor, som de aldrig har hørt til et bryllup, og det var især Bertel Pedersen i Striben, der skød og Oluf Svendsen var et umyndigt barn, der aldrig havde haft med skydevåben at gøre, og såfremt han havde skudt kvinden, var det sket af uvidenhed, flere vidner det samme, samt der ikke var klammeri mellem gæsterne, flere vidner det samme. Eske Nielsen Soldat af Ajstrup vidnede, at en nat i engene kom Oluf Svendsen til ham, og han spurgte ham, hvorfor han ikke gik hjem, hvortil han svarede, at han turde ikke, da hans forældre ville slå ham, for Gyde i Striben er skudt ihjel, og hans bror sagde, at de skyldtes ham derfor, men han havde ingen bøsse haft i hænderne, men Bertel i Struben og Anders Kjærulf i Klitgård skød alle steder. Simon Pedersen i Lyngdrup svarede, at da han synes at være umyndig, og sådanne umyndige knægte havde frihed at skyde og dræbe sagesløse, og da han er fornuftig nok til at rømme, så mente han, at han måtte lide

ANE NR.2876
Lars Andersen Krog
Herredsfoged i Kjær H., Lars Andersen Krog født. omkring 1636,
begravet. 26. Marts 1700, V. Hassing 63 2/3 Aar),
Der, efter i Aaret 1687 at have måttet fratræde Fogedembedet på Grund af Sammenlægningen med Hvetbo Herred., blev Ridefoged til Vraa, og som sådan boede på Gandrupgaard.
Lars Andersen Krog blev gift ca. 1666 med
ANE NR. 2877
Maren Olufsdatter
Hun er født ca. 1637 på Knudegaard på Øland, og hun døde 1719 på Gandrupgaard og blev begravet den 21. april. Maren Olufsdatter var ved ægteskabets indgaaelse enke efter Christen Andersen, der i matriklen 1664 nævnes som fæster af gården Krogen i Biersted sogn. Gården havde et hartkorn paa 4 tdr. og ejedes af Kronen, hvorfor den hørte under Aalborghus Len, hvortil fæsteren i årlig landgilde svarede 4 tdr. byg, et svin, 3 mark gæsteripenge og 2 tdr. gæsterihavre.
Ved ægteskabet med Maren Olufsdatter overtog Lars Andersen Krog nu fæstet på gården Krogen, som han drev indtil 1688, hvilket år han nævnes i matriklen som kongelig majestæts fæstebonde på Krogen med et nyt hartkorn på 4 tdr. 6 skpr. Lars Andersen Krog må have været en fremtrædende mand paa egnen og beklædte i en årrække embedet som delefoged i Kær Herred. Den l. juli 1684.1blev han udnævnt til herredsfoged i Kær Herred, men i landsdommernes betænkning af 1686 om retsvæsenets omordning oplyses det om Lars Andersen Krog, at man ikke turde anbefale ham til ansættelse i den udvidede jurisdiktion, hvorfor han i 1687 blev afskediget som herredsfoged. Året efter fraflyttede han Krogen og forpagtede i stedet den store Gandrupgaard i V. Hassing sogn med et hartkorn på 10 tdr. 2 skpr. l fjdk. l alb. Gandrupgaard hørte under herregården Vraa i Ajstrup sogn, og Lars Andersen Krog blev nu tilknyttet dette gods som ridefoged.
Sønnen Christen og dennes hustru ses i øvrigt at have boet hos forældrene på Gandrupgaard i nogle år, og efter faderens død 1700 synes Christen at have videredrevet gården indtil i hvert fald 1702, da fæstet overgik til Lars Andersen Krogs svigersøn Bertel Thomsen Maren Olufsdatter havde fra sit første ægteskab med Christen Andersen 2 døtre. Den ene, Maren Christensdatter, blev gift med Jens Andersen i ø Halne, Vadum sogn, hvilket ægteskab forblev barnløst. I 1718 afgik hun ved døden, og den 5. maj samme år blev der afholdt skifte mellem Jens Andersen og hustruens arvinger, nemlig først og fremmest hendes endnu levende mor Maren Olufsdatter på Gandrupgaard, samt desuden hendes helsøster Inger Christensdatter i ø. Halne og hendes 3 halvsøskende fra Maren Olufsdatters ægteskab med Lars Andersen Krog , Ane nr.1438 Christen Larsen Krog som var død og havde efterladt sig 2 drenge og 2 piger, Ane nr. 719 Anne Larsdatter Krog på Hassinggaard og Johanne Larsdatter Krog på Gandrupgaard. Da Jens Andersens fæstegård i ø. Halne var temmelig forgældet, måtte arvingerne nøjes med at dele afdøde Maren Christensdatter s garderobe, som alene var vurderet til 47 tdr.
ANE NR. 2878
Peder Bertelsen Kjærulf
Født omkring 1630,
hegravet. V. Hnssing 17 Aug..1692 (72 År) 8)
Opholdt sig hjemme i Aslund 1648 15/8 da han nævnes i en Proces om en Studehandel, og var ligeledes hjemme 1660, da han op trådte på Tinget på Faderens Vegne både 17. April og 1 Maj i en Sag angående Rug, som Faderen havde udlagt til en svensk Ritmester for 2 Mænd i Ulsted Sogn.

Han forekommer også i Tingbogen 1663 10/2 men da faderen døde, boede han i Gandrup i V. Hassing Sogn, og 17. Okt 1672 fik han på Tinget som Fuldmægtig for sin Stedmoder Afkald for Arv af sine Søskende. 13. Decbr. 1669 var - han .sammen med sin Broder Lars en Tur i Ø_ Hæhhelstrup (Hallund Sogn. Jerslev Herred.) for at oprette Kontrakt mellem Peder Nielsen Kjærulfs Enke, Vibeke Hansdatter og (hendes Søn?) Peder Pedersen om. Overdragelse af Gården og iøvrigt optrådte han flere Gange på Tinget på nævnte Vibekes Vegne, hvilket jo var begrundet i, at Vibeke Hansdatter var Søster til hans Stedmoder. Hans Hustrus Navn kendes ikke, muligt var hun den Johanne Vognsdatter, der nævnes i Familieskatmandtallet 1672 som boende i samme Gaard som Peder Bertelsen. Han synes kun at have haft 2 Døtre:
ANE NR. 2879
Johanne Vognsdatter
Se teksten ovenfor

9 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR.4392
Jørgen Jørgensen
ukendt herkomst Han boede i Østbjerg i Hammer sogn. Han blev gift med
ANE NR.4393
Else Pedersdatter Kjærulf
Hun døde omkring 1600. Datter af: Peder Andersen Kjærulf og Karen Bertelsdatter
Else Pedersdatter Kjærulf giftede sig efter Jørgen Jørgensens død med Niels Mogensen,
som nævnes i Østbjerg 1608, 1617 og 1620.
Else Kjærulf skal ifølge Dyrskøt have haft ialt 11 børn i sine to ægteskaber.
I 1670 lovbød og solgte Else Kjærulfs arvinger 1 Td. bondeskyld i Herredsfoged Morten Laursen Kjærulfs gård i Ø. Halne. Da nævnes der kun 10 børn.
ANE NR. 4397
Peder Jensen Mørk
Han døde i ca. 1620 i Røgelhede, Hellevad Sogn.
Søn af: Jens Pedersen Mørk og moderen ukendt
Han var gift med
ANE NR. 4398
Gjertrud Sørensdatter Kjærulf
Hun døde før 1651 sandsynligvis i Korsholt i Hellevad Sogn.
Datter af:: Søren Christensen ( Skriver ) og Else Andersdatter Kjærulf
Peder Jensen Mørk nævnes som Besidder af Lensgaarden Røgelhede i 1606, men ogsaa som Selvejergaardmand i Røgelhede i Hellevad Sogn.Hans Initialer og Bomærke findes som dem, der gennem en Aarrække boede i Bjørum i Vadum Sogn, både Bjørum som Røgelhede var Selvejergaarde.Gjertrud Sørensdatter Kjærulf ejede Part i Selvejergaarden Bjørum i Vadum Sogn og nævnes i 1633. Hun opholdt sig i 1640 hos sin Sønnedatter Maren Olufsdatter Mørk og hendes Mand paa Korslund Hellevad Sogn.
ANE NR.4724
Peder Andersen Kjærulf
er født omkring 1500 i Fogedgård, Vadum sogn, og han nævnes endnu 1570.
Ifølge genealogen Peder Dyrskjøt' s optegnelser var Peder Andersen Kjærulf gift med Karen Bertelsdatter fra iVesterbæk i Himmersyssel". I sine "Kjærulfske Studier" kommenterer C. Klitgaard Dyrskjøt' s oplysninger med, at han ikke har kunnet fastslå en lokalitet af dette nævn i nævnte Syssel, og at han mener, at Karen Bertelsdatter må have været en datter af lavadelsmanden Bertel Andersen Hørby på Vesterris i Testrup sogn eller en datter af Bertel Skriver, der i 1546 nævnes tingholder i Vorde Birk, og som kan have boet på en større gård ved navn Vesterbæk. Specielt i denne forbindelse er det, at Peder Andersen Kjærulfs bror Anders var gift med Karen Bertelsdatters. søster Maren. Det har ikke været muligt at trænge nærmere ind på problemets løsning, men en mulighed kan dog være, at de to søstre er fra Roager sogn i det nordligste Sønderjylland ved Ribe og Kongeaaen, hvor der i den senere middelalder lå en lille adelsgård kaldet Vesterbæk, og hvor der nævnes en Bertel Pedersen Ulf, som godt kunne være far til de to piger.
Peder Andersen Kjærulf boede på samme gårdsareal i ø. Halne (Fogedgård) som broderen Anders og nævnes ligesom denne blandt sognets fire frie bønder i præsteindberetningen fra 1568, ligesom han da anføres som ejer af et boel og tre huse frit bondegods der i sognet. Boelet var den
såkaldte Refsgaard, nabogård til Fogedgården. Ifølge Dyrskjøt var Peder Andersen Kjærulf i 1570 herredsfoged, men mere sandsynligt er det dog, at han blot har været sættedommer for broderen Anders, der allerede nævnes som herredsfoged i Kær Herred i 1540 og derpå jævnligt i de følgende år indtil 1572.
ANE NR. 4725
Karen Bertelsdatter
Af Vesterbæk ?
ANE NR.4726
Hans Laursen Mørk
født ca.1510, antagelig på Saltumgaard i Saltumsogn, og han døde ca. 1593 samme sted.
Han var gift første gang med Bodil Laursdatter, der døde ca. 1564, hvorefter han indgik nyt ægteskab med
ANE NR.4727
Johanne Vognsdatter
Hun er født omkring 1535 på Hæstrupgaard i Hæstrup sogn, og hun døde omkring 1605 i Vadum.
Hans Laursen Mørk overtog efter faderen Saltumgaard og var desuden fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da fæstet overgik til Peder Munk til Estvadgaard. Det må formodes, at Hans Laursen Mørk overtog Saltumgaard før 1534, hvilket år gården blev forbrudt til Kronen. Baggrunden herfor var den såkaldte Grevens Fejde, hvorunder en del jyske bønder under Skipper Clements ledelse gjorde oprør mod kongen. I 1543 fik Hans Laursen Mørk imidlertid et kongeligt brev, hvori det hedder, at da han havde været "udi Kongens Minde for den Gård i Saltum", havde kongen bevilget, at han og hans arvinger atter fremover måtte nyde, bruge og beholde gården med al dens tilliggende, imod at de svarede de afgifter, som tidligere havde været svaret af gården, og på betingelser af at de fremover ville være kongemagten "hulde og tro. Saltumgaard var ganske vist en selvejergård, men som det den gang var skik, ejedes herlighedsretten i gården af kronen, hvortil der derfor skulle svares en årlig afgift på 2 skilling leding, : 2 tdr. byg, et lam, en gås, to høns, et svin og pligten til at opstalde otte af kronen s heste. Fra i hvert fald 1552 og indtil sin død ses Hans Laursen Mørk at have beklædt embedet som herredsfoged, og i denne periode var han fritaget for den nævnte afgift af Saltumgaard til kronen, ligesom han var fritaget for afgift af en gård i Nr. Saltum, antagelig Bundgaard, som hans brodersøn Lars Mørk ses at have beboet, og som Hans Laursen Mørk åbenbart ligeledes må have været ejer af. en artikel om slægten Mørk fra Saltum, optrykt i Vendsysselske Årbøger 1946, fortæller Carl Klitgaard bl.a. følgende

paa Hellevad Kirkes Prædikestol med Aarstallet 1614. Peder Jensen Mørk havde i 1618 Kongetiende af Hellevad Sogn. Denne Slægt Mørk hørte vist til de samme Mørkér:
På Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter med Kniv og Muld' til hendes Broder, ærl. og velb. Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere også det Jordegods,
som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gårdsted, Gård i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angår, var det måske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes på hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gård i Nørre Vraa i Vraa sogn, og dan havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gårdens Raalingshus, og så "fraveg Hans Mørk Gården, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændighed ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.
Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Delingen af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, end Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme."
Denne arvestrid blev forelagt kongen, der derpå den 8. november 1594 i et brev til lensmanden på Aalborghus Ove Lunge bad denne om at få stridighederne bilagt. Hvad resultatet heraf blev, vides ikke, men en del aar senere blussede stridighederne atter op. Hans Laursen Mørk og Johanne Vognsdatters fælles søn Vogn Hansen Mørk havde efter faderens død overtaget hvervet som herredsfoged i Hvetbo Herred og ses at have beboet Saltumgaard sammen med moderen Johanne Vognsdatter, som imidlertid senere flyttede til sine døtre i Vadum, hvor hun døde, antagelig i 1605. Efter hendes død ses Vogn Hansen Mørk den 28. november 1605 at have udstedt følgende
brev til sine 2 helsøstres mænd Lars Pedersen (Kjærulf) og Peder Selgensen Kjærulf:
"Jeg Vogn Hansen i Saltum kender og gør vitterligt for alle med dette mit åbne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kære Svogre Peder Selgensen i Vadumtorp og Lars Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte, bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kære Morbroder, ærlig og velbyrdig Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard, hans venlige Begæring, haver undt, bevildet og efterladt, og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Lars Pedersen, at de maa og skal enhver af dennem paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maade tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kender mid udi de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, ens som jeg kunde have udi deres Minde, og deraf gøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget dem alt, hvis sin salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover og tilsiger jeg dennem, at jeg nu med det allerførste vil komme til dennem og gøre en klar og endelig Ende for, hvis yderligere Løsøre ,dennem efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre kommer til endelig Ende, da paa begge Sider, at give op gøre hverandre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hver~ anden for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet. --
Det bekender jeg Vogn Hansen, egen Haand."
Allerede i forsommeren 1606 afgik Vogn Hansen Mørk imidlertid ved døden, og da han var ugift, skulle hans hel- og halvsøskende arve ham. Da de ikke umiddelbart kunne blive enige, valgte de i fællesskab at udsætte skiftet indtil den 16. oktober samme år, ligesom de i enighed udpegede 8 uvildige personer, som skulle have bemyndigelse til at afgøre de uenigheder, som måtte opstå på skiftet. Det skulle dog ikke komme til at gå så fredeligt til, som man havde håbet, idet Hans Laursen Mørks børn af første ægteskab med Bodil Laursdatter hævdede, at der slet ikke havde været afholdt skifte efter deres far, da han i sin tid døde, idet hans anden hustru Johanne Vognsdatter vist var blevet siddende i uskiftet bo. Sagen måtte nu for herredstinget og derefter for Viborg Landsting, hvor der ses at være blevet afsagt en dom den 14. marts 1607, men desværre haves hverken dombog eller justitsprotokol. Denne dom synes heller ikke at have hjulpet ret meget, for den 12. september, den 31. oktober og den 7. november 1607 blev der afsagt nye domme i forbindelse med stridighederne parterne imellem på Hvetbo Herredsting, og den 21. november samme år atter på Viborg Landsting. Året efter kom sagen atter for landstinget, som nu valgte at henvise dem til herredstingets endelige pågældelse. Det ! burde dog have været klart, at når landstinget ikke kunne klare at få stridighederne bilagt, kunne den fungerende herredsfoged heller ikke, men i mange år synes der dog at have været ro om sagen, hvorpå den atter dukkede op i 1621, da 3 af børnene fra første ægteskab rejste tiltale mod deres 2 svogre Peder Selgensen Kjærulf, der i 1606 havde overtaget Saltumgaard, og Lars Pedersen (Kjærulf) i ø. Halne angående det i sin tid foretagne skifte efter Vogn Hansen Mørk i Saltum. I de følgende par år blev der afsagt adskillige domme i sagen på landstinget, hvor de 2 svogre kontinuerligt fastholdt, at de var ejere af de 2/3 af Saltumgaard, som skulle følge dem. Hvad sagen endte med, vides ikke med sikkerhed, men Peder Selgensen Kjærulf blev i hvert fald boende på Saltumgaard indtil sin død 1631.
Fra Carl Klitgaards artikel om slægten Mørk fra Saltum vides det, at Hans Laursen Mørk i sit første ægteskab havde børnene Lars Hansen Mørk, Lars Ovesen Mørk, Peder Hansen Mørk, Anne Hansdatter Mørk, gift med Svend Jensen i Stavad, Maren Hansdatter Mørk, gift med Jens Hansen i Jonstrup og Kirsten Hansdatter Mørk i Burholt, medens børnene af andet ægteskab med Johanne Vognsdatter var Vogn Hansen Mørk, født omkring 1565, Bodil Hansdatter Mørk (Ane 2363), født omkring 1568, og Inger Hansdatter Mørk, født omkring 1570, gift med Peder Selgensen Kjærulf.
ANE NR.5074
Samme som ANE NR.4724
Peder Andersen Kjærulf
i Ø. Halne,
boede i Ø.Halne i Vadum .sogn, på samme Gårds Eje som Broderen Anders, og han nævnes, ligesom denne blandt Sognets 4 frie Bønderl: i Præsteindberetningen 1568, ligesom han anføres som Ejer af 1 bol og 3:Huuse frit Bondegods der i Sognet, Bolet var vist de'n saalkaldte Refsgaard, der var Nabogaard med Fogedgaard og maaske oprindelig var Afbyggersted her fra: de kaldtes i ældre Tid ofte Refsbol. Ifølge Dyrskjøl var Peder Andersen Kjærulf Herredsfoged 1570, på hvilktet Tidspunkt han må have været en gammel Mand men antagelig har han kun midlertidigt (,denne Dag fungeret som Dommer pa: Tingel, thi som vi foran har set næves hans Brode'r Ande'rs endnu 1577 som Foged- og havde da beklædt denne Stilling i en lang Aarrække -
Peder Kjaarulf var gift med Karen Berlelsdatter ,af Vesterbæk-, Søster til bans Broder Anders' Hustru, hvorfor der angaaende hendes mulige Slægt henvises til,
hvad der foran er anført derom. ægteparret havde 5 Børn, nemlig:
a. Ane nr.2537.:Elsee Pedersdatter Kjærulf, se ø s t b j e r g I i n i e n.,
b. Bertel Pedersen Kjærulf boede i Torpet i Vadum Sogn og staar i Jordebogen 1617
-18 (Bertel Kjærulf) som Bruger af 4 Bol og 1 Gadehus, men ellers ,vides der intet om bam udover, at ban ifølge Dyrskjøt var gift med Inger Pedersdatter Skriver Daatter af Peder Skriver i Ferslev (Fleskum I Herred),. Det kunde synes rimeligt, at Peder Skriver var Broder til Søren Christensen Skriver, Herredsfoged i Kjær Herred (se Kjærulf af Holtet), thi dennes Arvinger havde Bondegods i Nøtten.
Detteægteparvar Aner til
SlægtenCaspersen
Slægten Ingvordsen/Bejlegaard og
Meete Poulsdatter Kaas i Nørholm
c)Ane Nr. 2362,; Morten Pedersen Kjærulf i Ø. Halne var i Følge Dyrskjøt
Henoedsfoged i Kjær Herred 1596 7), men maa da nylig have tiltraadt Embedet, som han heller ikke længe kan have beklædt, tbi han døde omkring Aar,1600, og det er muligt at han kun har fungeret under Vakancen mellem Søren Christensen Skriver og Anders Sørensen Kjærulf, og at dette er Grunden til, at hans Navn ikke findes i de bevarede Arkivalia fra hin Tid. M.aaske er han identisk med den Morten Pedersen, der 1579 var Fæster af ½ af Gaarden Vadskjær. Han var gift med Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard, Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred llans Mørk og Johanne Vogns datter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt, medens hendes Moder var af gammel Adel.
Bodil Hansdatter Mørk, hvis Søster Inger var gift med Herredsfogden Peder Selgensen i Hvetbo Herred (se H o l t e t l i n i e n), ægtede efter sin første Mands Død o. 1600
Lars (Laurs) Pedersen, da Tingskriver, senere Herredsfoged i Kjær Herred, og blev ved ham Moder til flere Børn Hun levede endnu 1640 Med Morten Kjærulf skal hun i Følge Dyrskjøt have haft 3 Børn, men jeg antager dog, at der var 4,
d. Anne Pedersdatter Kjærulf vår vist den Pige, som Jens - Kjærulf i Kornumgaard
vilde have haft til at ægte sin Søn, med hvem hun efter hans Anbringende var bleven trolovet i et Selskab o. 1585. Hun blev imidlertid noget efter trolovet med Anders Pallisen, men Jens Kjærulf nedlagde da Protest mod deres Ægteskab, hvorfor Sagen blev indbragt fot Kongen, der 4/1 1586

ANE NR.5075
Samme som ANE NR. 4725
Karen Bertelsdatter,
se de ældste Led
ANE NR. 5354
Oluf Enevoldsen
der var fæster af Knudegaard paa Øland, er født omkring 1600, antagelig på samme gård som søn af den i 1616 her nævnte Enevold Sørensen. Han døde 1656 på Øland og blev begravet den 12. juli. Oluf Enevoldsen blev gift ca. 1630 med
ANE NR. 5355
Johanne Bertelsdatter Kjærulf
Hun er født ca. 1610 på Bundgaard i V. Halne, Vadum sogn, og hun døde 1691 på Øland og blev begravet den 24. februar. Hun ses efter Oluf Enevoldsens død at have indgået nyt ægteskab med Jens Pedersen på Hvolgaard på Øland, der døde 1696 her og blev begravet den 5. marts, over 80 år gammel.
Oluf Enevoldsen og Johanne Bertelsdatter Kjærulf vides i deres ægteskab at have fået i hvert fald 9 børn,
Morten Olufsen Kjærulf,født ca.1631,velhavende købmand og rådmand i Kristianssand, Enevold Olufsen, født omkring 1633, død 1693 på Hvolgaard,
Thomas, født omkring 1636,
Maren (Ane nr.2677),
Gjertrud, født ca. 1640,
Sophie, født ca. 1644, død 1724 i Skien i Norge,
Peder Olufsen Kjærulf, født omkring 1646, købmand i Krstianssand,
Johanne, født 1649, gift med Thomas Pedersen på Aalegaard i Skræm sogn, og endelig
Anna, født 1654.
ANE NR.5744
Lars Ovesen Jensen
Født . 1550, død 1638, han boede i Nørhalne i Biersted Sogn.
Søn af Jens Madsen Kusk (eller Laursen der boede i Hvolgaard på Øland, og som atter var Søn af Lars Ovesen i Engesgaard i Hune og Anne Laursdatter.
Hr.. Jens Madsen af Visborggaard' s Søsterdatter; Jens Madsen Kusk var opkaldt efter denne fornemme Slægtning, men om Slægtskabet er pålideligt, skal jeg lade være. usagt, dog er det Bertel Kjærulf i Aslund (f. o. 1582, død 1672), der har optegnet derom, og han havde jo atter. sin Viden fra sin Fader (f 1638).
Lars Ovesen Jensens Moder var Birgitte Jensdatter, der var Datter af Jens Mørk i Hvolgaard og Dorete af . .Tainderupgaard i Bejstrup. . Sogn
Lars Ovesen var gift med
.
ANE NR.5745
Anne Bertelsdatter Kjærulf,
Datter af: Bertel Andersen Kjærulf , Gjertrud Pedersdatter Munk Aslund,
l Ægteskabet med Lars Ovesen .Jensen bavde Anne Bertelsdatter Kjrerulf mindst 2 Børn, nemljg Sønnen
Ane nr. 2872.:Bertel Laursen Kjærulf, og datteren
Dorte Laursdatter, f. 1588, død 1627, begravet foran bendes Stol i Ørum Kirke, gift
1607 med Peder Laursen af N. Ravnsirup, f. 1577, død 1657. Efter hendes Død flyttede han (1631) til Vor .bjerg i Sundby Sogn (Kjær H.) og blev gift. med
Maren Nielsdatter, død 1654, Søster til Præsten Mag. Erik Nielsen

ANE NR.5746
Hans Olufsen (Sæbye)
der var præst for Øsløs, Vesløs og Arup Menigheder, er født omkring 1580 i Sæby, og han døde 1645. Den 22. november 1621 oplyses i et kongeligt missiv til Hartvig Bille, ~ at han skulle foranledige, at en søn af præsten Hr. Hans i Øsløs blev optaget på Sorø Skole Den 7. april 1630 nævnes Hans Olufsen (Sæbye) sammen med Poul Jensen Holst i Søndergaard på herredstinget i anledning af, at degnen Henrik Madsen havde krævet et tingsvidne om, at det fjellehus, som han havde fået tildelt, end ikke havde tilstrækkelig jordtilliggende til, at der kunne ti avles en skæppe korn. På tinget fremstod sognets ældste beboere, heriblandt Nis Svendsen fra Bisgaard, og bevidnede, at der fra gammel tid havde været degnebolig i Palle Pedersens gård der i byen.
ANE NR.5748
Bertel Nielsen i Langholt
Han var 1610 Fæater af Gården Langholt i Horsens sogn sammen med sin svoger
Søren Pedersen
Gift med
ANE NR.5749
Maren Pedersdatter
Hun vardatter af tidligere fæster af Lanholt Peder Mikkelsen
Deres søn Ane Nr.2874 Peder Bertelsen
ANE NR. 5750
Simon Andersen
født omkring.1580, Ellern i Stae, døbt V.Hassing,
Simon døde før 1635, Striben, begravet V.Hassing.
Simon Andersen var fæster af gården Striben i V.Hassing sogn og nævnes her i 1620 og 1630. gift, med
ANE NR. 5751
Dorthe Jensdatter
født 15.., Hun nævnes som enke 1635-36, og hun sad på gården i nogle år, antagelig indtil 1642, da fæstet overgik til datteren Gydes ægtefælle Peder Bertelsen.
Deres Børn:
1.: Jens Simonsen født ??.03.1610,i Striben, døbt V.Hassing,
, gift 1644/1645, med Maren Jensdatter (Mørk), født 1613, Stevns (Sjælland), døbt sogn?, død 1686,i Klitgårds Plovhus, begravet 26.04.1686, Ulsted. Jens døde 1692, Klitgårds Plovhus, begravet 17.11.1692, Ulsted.
Om Jens Simonsen skriver præsten i Ulsted ved begravelsesindførslen i 1692 i kirkebogen, at han var født på Striben i marts 1610, at han opholdt sig hjemme indtil sit 35. år, og at han derefter kom i ægteskab med Maren Jensdatter. Han var syg og svagelig det sidste 11/2 års tid, han levede, og blev sidst af præsten "beret" den 11. november, hvorpå han døde den 12. november klokken syv om aftenen.
2.: Anders Simonsen født omkring.1600, Striben, døbt V.Hassing
3.: Lars Simonsen født ca.1615, gift Johanne Thomasdatter, født ca.1616,
død 1699, V.Aslund, begravet V.Hassing, 83-84 år. Lars døde 1692, V.Aslund,
begravet i V.Hassing, 77 år. Laurs Simonsen blev i 1643 fæster af halvdelen
af gården V.Aslund i V.Hassing sogn, og samtidig var han Aalborg Hospitals delefoged. Hans medfæster af V.Aslund var Jens Andersen.
4.: Margrethe Simonsdatter født 24.07.1608, Striben, døbt V.Hassing,
gift 1' gang 16.10.1629,med Simon Laursen, født ca.1590, død 1649, Klitgård, begravet Ulsted, gift 2'gang omkring .1650, Simon Laursen Holsten, født 16.., Hygum i Holsten, (søn af Laurs Michelsen og Anne Laursdatter) død o.1670, Klitgård, begravet Ulsted. Margrethe døde 1693, Klitgård, begravet 08.12.1693, Ulsted.
Ane nr. 2475.: Gyde Simonsdatter født ca.1610, Striben, døbt V.Hassing,
gift ca.1635, Peder Bertelsen, født ca.1610, Langholt, døbt Horsens,
ANE NR. 5756
Er også ANE NR.1872
Bertel Laursen Kjærulf
ANE NR. 5757
Er også ANE NR. 2673
Karen Lauritsdatter

Næste side >>