10 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR.8786
Peder Andersen Kjærulf,
død efter 1570. Peder Andersen Kjærulf boede i Ø.Halne i Vadum .sogn på samme Gårds Eje som Broderen Anders, og han nævnes, ligesom denne blandt Sognets 4 frie Bøndel: i Præsteindberetningen 1568, ligesom han anføres som Ejer af 1bol og 3:Huuse frit Bondegods der i Sognet, Bolet var vist de'n saalkaldte Refsgaard, der var Nabogaard med Fogedgaard og maaske oprindelig var Afbyggersted her fra: de kaldtes i ældre Tid ofte Refsbol. Ifølge Dyrskjøl var Peder Andersen Kjærulf Herredsfoged 1570, på hvil-ktet Tidspunkt han må have været en gammel Mand men antagelig har han kun midlertidigt (",denne Dag fungeret som Dommer pa:Tinget, som vi foran har set næves hans Brode'r Ande'rs endnu 1577 som Foged- og havde da beklædt denne Stilling i en lang Aarrække -
Peder Andersen Kjærulf var gift med
ANE NR.8787
Karen Bertelsdatter.

ANE NR. 8794
Jens Pedersen Mørk,
død efter 1568.
ANE NR: 8796.
Søren Christensen ( Skriver ),
død efter 1602, Vester Holtet, Ajstrup Sogn.
Han gift Else Andersdatter Kjærulf, ca. 1565.
ANE NR. 8797
Else Andersdatter Kjærulf,
død før 1631, Vester Holtet, Ajstrup Sogn.

ANE NR 9448.
Anders Andersen Kjærulf
der må være født omkring 1440, nævnes ifølge genealogen Dyrskjøt første gang 1470, hvor det skal være blevet oplyst, at han ejede Aslund, Fogedgård og meget andet gods. I 1485 nævnes han som herredsfoged i Kær Herred og ligeledes i 1494, da der udstedtes tingsvidne om, at Birkelse i 4 biskoppers tid havde hørt til Børglum Bispestol.
I sine optegnelser oplyser Dyrskjøt, at Anders Andersen Kjærulf var gift med Else Vognsdatter, og at de havde adskillige børn, bl.a. en datter, der var gift og bosat i Gettrup i Ulsted sogn. Hendes datter igen skal ifølge Dyrskjøt have været gift med Peder Munk paa Havbrogaard, men denne oplysning tillægger Klitgaard i sine "Kjærulfske Studier" ringe værdi.
ANE NR.9452
Laurs Mørk
er født omkring 1470, og han døde senest 1541 og antagelig før 1534. Navnet på hans hustru kendes ikke.
l Laurs Mørk skrev sig i 1519 til Saltumgaard og var da Kronens delefoged til Aalborghus. I 1526 fik han og en søn lensbrev på en eng, kaldet Vildmosen, i Kær Herred, og fra omkring 1530 var han herredsfoged. Ved Grevens Fejde i 1534 var Saltumgaard overtaget af sønnen Hans, hvorfor Laurs Mørk antagelig da var afgået ved døden. Sankt Hansdag 1541 var en række uvildige personer samlet til samfrændemøde med henblik på i henhold til en afsagt landstingsdom at foretage en deling af Laurs Mørk's efterladte jordegods mellem hans børn, hvoraf kun kendes Hans (Ane 4726), der 0ertog Saltumgaard efter faderen, og Anders, der i 1545 nævnes som bosat
på Vestrupgaard i Saltum sogn.
ANE NR. 9454
Vogn Pedersen Vognsen
af den adelige Vognsen -slægt til Hæstrup er født omkring 1480 på Hæstrupgaard i Hæstrup sogn.
Han var gift med
ANE NR. 9455
Inger Jespersdatter Vognsen
af den adelige Vognsen-slægt af Hørbylund. Hun er født omkring 1500 på Hørbylund i Hørby sogn, og hun levede endnu 1568.
Vogn Pedersen nævnes første gang 1536, da han medbeseglede recessen. I 1538 skrev han sig første gang til Hæstrupgaard, og i 1543 nævnes han paa Vennebjerg Herredsting.
, Vogn Pedersen og Inger Jespersdatter Vognsen vides i deres ægteskab at have haft sønnen Jesper samt døtrene Bodil, gift med Vogn Vognsen til Stenshede, og Johanne (Ane 4727), gift med Hans Laursen Mørk på Saltumgaard. Sønnen Jesper overtog efter faderen Hæstrupgaard og nævnes flere gange, bl.a. i forbindelse med arvestridighederne blandt Hans Laursen Mørks børn. Jesper Vognsen var gift med Kirsten af den adelige Lunovslægt.
ANE NR. 11488
Jens Madsen Kusk eller Laursen
der boede i Hvolgaard paa Øland, og som var
Søn af Lars Ovesen i Engesgaard i Hune og Anne Laursdatter
gift med:
ANE NR. 11489
Birgitte Jensdatter
Søn Ane nr. 5744.: Lars Ovesen Jensen
ANE NR 11490
Bertel Andersen Kjærulf i Aslund
Søn af Anders Kjærulf i Fogedgaard 'og Marin Bertelsdatter
Der i Følge Dyrskjøts Optegnelser ejede Bjørum, Aslund og meget mere Gods i Kjær Herred . men selvom vi indskrænker Ejendomsbegrebet til kun at gælde Parter af Bondeskylden af disse Gårde det maa. vi dog for Aslunds Vedkommende nære nogen Betænkelighed ved Rigtigheden af det anførte, og det turde være sandsynligere, at Aslund, Øster Aslund i Ø. Hassing Sogn, har været blandt det Gods, som blev forbrudt i Klementsfejden eller Grevefejden, og som Slægten ikke senere formaaede at geniridløse. 30. Maj 1552 blev' Ø.Aslund, som da var delt i 3 Gårde og brugtes af en .Peder Thomsen og en Rasmus Jensen, nemlig mageskiftet fra Kronen til Aalborg Hospital, som allerede 1444 havde faaet Gaarden V. Aslund i Nabosognet V.Hassing foræret, og Klostrets Forstander Peder Jensen havde 1548 anmodet Kongen om at faa Ø. Aslund ved Mageskifte..
I Præsteindberetning af 1553 siges den at bestaa af 5 Gaarde byggede i en samt af 3 Bol, og den brugtes 1562 af Rasmus Jensen i Forbindelse med en Mads .Jensen
Mageskiftet med Kronen synes dog ikke at være gaaet i orden for Aalborg Hospital og 10 Decbr. 1567 hører vi første gang Gården i nævnt Forbindelse med Kjærulf navnet. idet Bertel Kjærulf da fik Livsbrev paa den efter hans Fader Anders Klærulf hade Fæstet den til ham af Lensmanden paa Aalborghuus Otto Brahe- Gården vedblev også at høre til Kronen i de følgende Aar Indtil 1579 da den sammen med meget mere Gods blev Mageskiftet til Henrik Gyldenstjærne til Aagaard, og med hans Søn Predbjørn Gyldenstjerne tii \'osborg kom den under Vraa, hvortil den laa, indtil den ca. Aar 1800 blev solgt til Selveje ' for 2600 Rdl. I Matriklen 1662 staar Gården anført for Hk, 12 Tdr. og en Skyld af 1 Td. Smør; der kunde . til den saas 12 Tdr. Rug, 6 Tdr, Byg og 6 Tdr. Havre, og dens Høavl ansloges til 90 Læs; den var da Enestegaard, hade ikke Markfællesskab med andre, og den var Vel ved Magt, Ved Matrikuleringen af 1688 blev Ø. Aslund skyld sat for 13 Tdr. Hk., og ener Matriklen 1844 havde den ca. 16 Tdr., den har altsaa i Aarhundreder været blandt Egnens større Bøndergaarde, Forøvrigt har den siden Bertel, Kjærulfs Dage været beboet af hans Efterkommere,
Efter denne lille Afstikker vender vi os atter til Bertel Kjærulf, Han var i Følge Dyrskjøt født 1528 og skal være død 1558,
men som vi' ovenfor har set, maa sidstnævnte Aarstal være urigtigt, efterson1 han 1567 fik Livsbrev paa Aslnnd. Han er maaske dog nok død 1568, og i hvert Fald var han død før 30, Novbr, 1579, da hans Enke Gjertrud nævnes som den, der stod for Gaarden
. Han var gift med
ANE NR. 11491
Gjertrud Pedersdatter Munk
Af, Haubro, der i Følge Dyrskjøt var Datter af Peder Munk og Mette Benderup. Det maa antages at have været den Peder Munk, der i Danmarks Adels Aarbog anføres som Stamfader til den nyere Slægts ældre Linie, og naar Dyrskjøt siger, at Mette Benderup Om Gjertrud Munk siger Dyrskjøt endvidere, at hun var født 1530, og at hun 1548 blev gift med Bertel Kjærulf, efter hvis Død hun ægtede Niels Winteri Beltoft (Slet Herred), med hvem hun ogsaa havde Børn. . Heri er der noget dunkelt, thi Niels Winter, som Dyrskjøt kalder af Nandrup, og som maaske nok paa Spindesiden nedstammede fra den adelige Slægt Winter fra Nandrup'paa Mors, men som iøvrigt hørte til en anset Selvejerbondeæt fra Næsborg i . 'Slet Herred blev:3. Aug1578 gift i Haubro med Bodil Pedersdatter Munk, der endnu'1610" 1617 og 1624 boede i Selvejergaarden i Beltoft., Man kunde tænke sig, at Dyrskjøt havde taget fejl, men paa den anden Side vilde en saadan Fejltagelse være mærkelig, da Dyrskjøt havde sin Viden fra Bertel Kjærulf den yngre paa Aslund, f. 1582 og Dattersøn af Gjertrud Munk i hendes Ægteskab med Bertel Kjærulf den ældre, og Dyrskjøt havde tillige i sine Genealogier anført de Børn, som Gjertrud Munk havde med Niels Winter. Rimeligtvis har Niels Winter da først været gift med Gjertrud Munk, som efter sit Ægteskab med ham e.r vedbleven at stå som Bruger af Ø. Aslund, som maaske en af hendes Paarørende har drevet, og efter hendes Død omkring 1578 har han ægtet Bodil Munk, eller ogsaa er her Tale om to Mænd i Beltoft af samme Navn - Niels Winter -, Fader og Søn, der var gift med to Søstre fra Haubro. Spørgsmaalet. er dog kun af underordnet Interesse i Henseende til Kjærulfernes Historie, men det kan dog bemærkes, at som Børn af Niels Winter i Beltoft nævnes 1637 Peder Munk Winter og en Gjertrud Winter m. fl., men ingen Bertel Winter.
Bertel Kjærulf og Gjertrud Munk skal have haft 6 Børn; Dyrskjøt havde dem i sine forsvundne Stamtavler, og beklageligvis kender vi nu kun et, nemlig Datteren Anne, fra hvem Aslundlinien nedstammer. Medens man gennem Kjær Herreds Tingbøger og andre Arkivalia saa noget nær har kunnet rekontruere Dyrskjøts Genealogier, er Bertel Kjærulfs Børn fuldstændig forsvundne paa Datteren Anne nær; men da hans Enke drog til Himmerland, ligger det jo nærmest at antage, at Børnene ogsaa er komne søndenfjords - paa Nibeegnen - og, da vi netop her træffer en Del Kjærulfer, som ikke godt kan anbringes i andre Linier, er der største Sandsynlighed for, at det er Bertel Kjærulfs Descendenter. Men Beviset, som man skulle have gennem el Lovbud af jordegent Gods el. l., mangler som sagt; nogle UndersøgeIser i de ældste Tingbøger fra Hornum, Slet og Aars Herreder har intet Udbytte givet, og Bertel Kjærulfs Descendenter synes ikke at have haft jordegent Gods i Vendsyssel.
Deres børn: I-III ubekendte.
!V. Anne Bertelsdatter Kjærulf, se Aslundlinien.
V. Anders Bertelsen Kjærulf, f. o. 1550, der antagelig boede i Himmerland
VI. er også ukendt, her var af Klitgaard indsat fejl person.
ANE NR.11492
Oluf Jørgensen
ANE NR. 11453
Maren Christensdatter
ANE NR.11500
Anders Simonsen i Elern
I Ellern i Stae, som formentlig var Søn af Simon Mortensen.
Han har en meget stor Efterslægt 1 Kjær Herred
Han er gift med:
ANE NR.11501
Bodil Jensdatter
Deres børn blandt andre:
Ane nr. 5750.:Simon Andersen og
Lars Andersen, der var fra 1625 Fæster i Ellern: hans Sønner var
Jens Lauritsen i Ellern,
Anders Lauritsen i V. Laden og
Thomas Lauritsen i Brødland.
Deres., Afkom findes nu i Tveden og Abildgaard i Sulsted, V Broen i Ulsted, Hovgaards Mølle, Ulstedlund, V. Hassinh' Krogaard, øster Gjerndrup og. andre. Steder
Jørgen Andersen. Vandvittig
Anne Andersdatter

ANE NR. 11514
Lars Pedersen Kjærulf
Laurs Pedersen (Kjærulf) nedstammede fra Kornumgaardlinien, men vides ikke at have ført Navnet ,Kjærulf: Han er antagelig kommen til Vadum Sogn, da han 1600 'ægtede Morten Pedersen Kjærulfs Enke Bodil Hansdatter Mørk, og vi træffer ham i hvert Fald boende her 1602. 1608 blev han udnævnt til Tingskriver i Kjær Herred og betalte i den Anledning 2 Øxne i Stedsmaal (Indfæstning)' af den Gaard, Tingskriveren nød af Lænet . Dette Embede beklædte han indtil 1631, da han efterfulgte Anders Sørensen Kjærulf i Knæpholt som Herredsfoged i Kjær Herred. I Anledning af sidstnævnte Embedes Overtagelse sendte han følgende Andragende til Lænsmanden paa Aalborghus, Gunde Lange til Breining:
>Gunstige Her Lensmand, Gudt allernaadigste spare oc Beuare ethers Velbyrdig fromhiedt lenge och well fra alle Uløcke med ethers kiere Velbyurdige frou, elschelig Børen sampt gand- .: sche Husz. Epthersom ethers Velbyurdig fromhiedt for Nogen thidt siden paa Kong.. Mayts Vegne ,haffuer mig tilbetrotfuet Uuerdigenn Herredsfogedt i Kier Heridt, och eptherdi ieg langsomligtidt haffuer tient hanns Mayts for een Sorrenschriffuer i forne Heridt vdj XXIII Aar och mere, formendis Ingenn vdj sliig mader Beschylde: Huorfore jeg er aff ethers Velbyurdig fromhed ydmyglig Begierindes, att Mig fatig Mand Mothe Nyde, , huis Min formandt haffuer veridt med fornnnt. Tagendis Lønn :aff Gudt allernagst. Oc jeg for min person vill findis gand
sche tienistagtig. Ethers velbyurdig fromhed under thenn aller, høyestis Vold befallendess, Ethers Underdanige Tiener '
Las Pedersenn i Øster Hallne, Egenn Hannd
I Stedet for Holte Eng i Ajstrup Sogn, der havde været tillagt Herredsfogedembedet i Kjær Herred, fik Embedet nu en aarlig Bygafgift af 16 Tønder af en Gaard i Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, hvilken Ombytning næppe var nogen Fordel for Fogden, da det undertiden faldt vanskeligt at faa Kornet fra Ingstrup erlagt.
Om det var Lars Pedersens Udnævnelse til 'Herredsfoged, der foraarsagede, at den afdøde Herredsfoged Anders Sørensen Kjærulfs Søn, Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard, kom ttl at nære et stort Had til ham, eller om dette Fjendskab allerede
bestod fra ældre Tid, skal lades usagt; men det kan være troligt nok, at Christen Andersen havde \'entet at blive Faderens efterfølger. Christen Andersen var, som det nærmere skal omtales, en ondsindet og brutal Person, antagelig noget halvgal, og der er næppe Tvivl om, at Lars Pedersen havde Ret, naar han beskyldte Christen Andersen for at have undsagt sig paa Livet; men da Lars Pedersen ikke havde ført eller kunnet føre Tingsvidne angaaende Beskyldningen, maatte han bøde 3 Øxne til Kongen . Under Proceduren oplyste Lars Pedersen ydrligere, at 1627 - før Fjenden kom i Lande, kom Christen Andersen, der da var hjemme i Knæpholt, ind i Lars Pedersens Gaard i Ø. Halne og bad ham hastig komme med til Sundby, for Gunde Lange vilde endelig have Kongens Ryttere, som laa i Aalborg, ført over til Vendsyssel (hvad Vendelboerne forhindrede), og ydermere sagde Christen, al hvis hans Fader ikke havde været til Stede, havde Rytterne allerede været ovre, men hans Fader havde sagt, at han vilde dø paa Stedet, før de skulde faa Lov at komme over.. Christen Andersen benægtede dog ved Ed, at det var gaaet saaledes til, han havde hverken nævnt Gunde Lange eller sin Fader, men hans Benægtelser staar som nævnt ikke til troende.
Efter at Lars Pedersen var bleven Herredsfoged, i hvilken Stilling han maaske har fungeret i Formandens sidste Levetid, bestred hans Søn Morten Tingskriveriet, og det kunde synes, som om han har søgt al blive Faderens Eftermand i dette Embede, men det blev dog givet til den: afdøde Herrdsfo:geds Søn, Peder Andersen Kjærulf i Knæpholl (der paa Tinget 6. April 16.11 bad Lars Pedersen om hans \'enskab og om, at han vilde hjælpe ham til Rette som Tingskriver, ligesom Peders salige Fader havde gjort over for Lars Pedersen. tillige søge den nye .. Tingskriver ogsaa at fjerne Uvenskabet mellem Herredsfogeden og hans forannævnte Broder Christen Andersen Kjærulf
Paa Tinget 7. Mart 1631 avleve'rede Lars Pedersen en Tingbog for Aar 1631 fra Jul til
7 Marts, hvilken var rigtig, umakuler:t og ukassert i alle Maader; den er indtil 7. Marts ført med en meget smuk og tydelig Haand, antagelig Sønnen Morten Laursen Kjærulfs, og er derefter ført af Peder Andersen Kjærulf.
Lars Pedersens Segl som Herredsskriver: En Oval omskrevet Lavest Pedersen og i Midten et Kristusmonogram
I Aalborghus Jordebog 1631 o. fr. staar han for 1 Gaard i ø. Halne sammen med Oluf Mortensen (vist hans Stedsøn), Skyld 8 Skill. 2½ Album Leding, 1 ½ Pund Byg, 7 Pund 6 Mark Smør, 1 Lam og 8 Hestes Gjæsteri.
1 Gaard sammen med Christen Andersen Kjærulf (:Fogedgaard); Skyld: 6 Skill. Leding, 1 Fdg. Smør og 12 Hestes Gjæsteri; 1 Selvejersted; Skyld 1 Skill. Leding ½ Pund Byg, og 1 Gaard sammen med sin Søn Morten Laursen Kjærulf, Skyld: 3 Pund Byg, 1 ½ Pund Smør, 1 Svin og 6 Hestes Gjæsteri. (1 Pd. Byg = 2 Tønder, 1 Pd. Smør = 12
1631 havde Lars Pedersen den Sorg, at Jens Andersen i Vadumtorp underfundig havde lokket og beligget hans Datter Anne i hans Fraværelse Dag og Nat, uanset at Jens Andersens Hustru Inger Pedersdatter levede og var beslægtet med Anne Laursdatter i 2. og 3. Led. Hvorledes det forholder sig med dette Slægtskab, har jeg ikke kunnet faa oplyst, men da Sagen blev forfulgt. paa Kongens Vegne af Poul Andersen (Børialsen). Ridefoged til Aalborghus rømte ,Jens Andersen, og hans halve Boslod blev tildømt Kronen. Efter et Aarstids Forløb kom Jens Andersen dog igen, og havde da i Aalborg et Sammenstød paa Gaden med Poul Nielsen Kraas af Nørholm, som han beskyldte for at have handlet ilde mod sig under Fraværelsen.
Til disse Fortrædeligheder kom det fortsatte Uvenskab med , Christen Andersen Kjærulfi Fogedgaard, hvilket affødte mange I Stridigheder og Processer baade ved Herredstinget og Landstinget. Saaledes ser vi af Tingbogen 1635 6/10, at Lars Pedersen stævnede Christen Andersen for 100 Slettedaler i Sagsomkostninger ved Herredsting og Landsting. Christen Andersen, der havde Kirketienden af Vadum Sogn i Fæste, havde nemlig 1634 indstævnet Morten Lauridsen Kjærulf i Ø. Halne for Landstinget i Anledning af et Vidne, som Morten den 22. April 1634 'havde aflagt paa Kjær Herredsting "sin Fader Laurids Pedersen til Vilje". l Følge dette Tingsvidne skulde Christen Andersen være kommen til Lars Pedersen i April 1633 og havde hegæret Brugen af en Ager "Storflød" paa Ø. Halne Mark i Stedet for 'Lars Pedersens Tiende til Kirken, og herom skulde de saa være bleven enige, og Christen Andersen lovede at give Lars Pedersen en skriftlig Tilstaaelse derfor. C. A. heholdt saa Ageren det Aar og saaede og høstede den, men krævede desuagtet Lars Pedersen for Tiende, ligesom han benægtede at have modtaget nævnte Ager.
Til Sagen Knyttededes der desuden adskillige andre Stævnemaal, men det hele afsluttedes med et Forlig ved Landstinget, hvorved Lars Pedersen m. fl. afstod og efterlod alle de uendelige Domme, Dele af Forlølgnlnger, som var gaaet I disse Sager, og Christen Andersen erklærede, at han ikke vidste at beskylde Lars Pedersen for nogen Løgnagtighed, og Lars Pedersen skulde. "contenteris for sine Udgifter i Anledning af Processen, og tIl at fastsætte Beløhets Størrelse udmeldtes 3 Mænd, som skulde mødes ved Vadum Kirke og da have Fuldmagt til med at bringe Striden til Ende Men at faa Penge fra Chr. Anderersen var som at ville plukke Haar af en skaldet.
Samtidig havde Christen Andersen klaget til Kongen over .Lars Pedersen, og 30. Novbr. 1635 udgik i den Anledning følgende kongelige Brev, dateret Odense, til Lænsmand paa Aalborghus, Gunde Lange .
Viid at for oz Underdanigst hatTr ladet andrage nerværende Christen Andersøn boendis i Foegetgaarden i Vendsyssel, Ihuorlrdis hand sig offe Herritsfogden udi Kerherret sig beklager med; at være forurettit oc det udaff haed oc Affsind formedelst Trætter dennem imellem veret haffr, thi bede Vi dig oc ville, at du forskrevne Christen And.erson t!1 .rette forhielper:, saa at hand icke i nogen maader forurettes Desligeste eftersom og forregiffuis samme Herrltzfogct at skallvære Dom offrgangen,athand en sag med forskrfne Christen Andersen offr sex Uger haffr oppeholdet oc derfor at hafne forbrut till nestehospital 100 Daler, Da ville Vi alt derpaa meed retten skal tale .
Han var gift med:
ANE NR. 11515
Hun er også Ane nr. 2363
Bodil Hansdatter Mørk
Enke efter Morten Pedersen Kjærulf i Ø Halne og Datter af Herredsfogden Hans Mørk j Saltumgaard (1569 ?) i dennes 2. Ægteskab med Johanne Vognsdatter (Vognsen) af Hæstrupgaard. Bodil Mørk var saaledes paa mødrene Side af adelig Herkomst, idet Johanne Vognsdatter var Datter af Vogn Pedersen ( Vognsen med den væbnede Arm) til Hæstrupgaard og Inger, Jesper Thordsens (Vognsen med 3 Blaamandshoveder) Datter af Hørbylund. Johanne Vognsdatter boede i sine sidste Leveaar i Vadum Sogn hos en af sine Døtre, og her døde hun, antagelig 1605.
Dette Ægteskab gav Anledning til, at Lars Pedersen blev indviklet i langvarige Stridigheder med forskellige Personer af Familien Mørk fra Saltumgaard.
Sammenhængen hermed var, at Bodil Mørks Broder, Vogn Hansen Mørk, der ligesom Faderen var Herredsfoged i Hvetbo Herred og besad Saltumgaard, hvilken Gaard allerede før Klementsfejden tilhørte Ætten Mørkt, 1601 kom i Strid med Præsten i Nabosognet Ingstrup, Jens Jørgensen Wejle, der bl. a. beskyldte Herredsfogden for at have taget "udi Djævelens Haand". Under de deraf følgende Processer for Herred!iting, Landsting og Aalborg Stifts Landemode , fik Vogn Mørk bistand af sine 2 Svogre, Lars Pedersen i Ø. Halne og Peder Selgensen Kjærulf .Som Tak for denne Hjælp udstedte Vogn Mørk 28. Decbr. 1605 under et Ophold i Vadumtorp hos Svogeren Peder Selgensen Kjærulf et Brev, hvorved han bevilgede, hans 2 Søstre, Bodil, gift med Lars Pedersen i Ø. Halne, og Inger, gift med Peder Selgensen Kjærulf. kom til at gaa lige med hnm i Arv efttr Forældrene. Brevet, der er indført i ,Viborg; Landstings Dombog A. 1623. fol 45a;) har følgende Ordlyd
"Jeg Vogn Hansen i Saltum kjendes og gør Vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjerlig Bistand, som mig af mille kjære' Svogre Peder Selgensen i Vadumstorp og Las Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte bevist er, saa og for Kost , Tæring og Umag, som de med mere derpaa :anvendt haver, udi lige Maade efter min kjære Morbroder, ærlig og velbyrdige Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard hans venlige Begjæring haver undt, bevilget og efterladt og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Las Pedersen, at de maa og skal enhver af denom paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter, lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maader arve eller tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kjender mig til de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udj deres Minde og deraf gjøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg 'bevilget denom alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover jeg og tilsiger denom, at jeg nu med det aller- første vil komme til denom og gjøre en klar og endelig Ende for hvis videre Løsøre denom efter min salig Moder tilfalde kunde, Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kjære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom forene og fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre komme til endelig Ende, da paa begge Sider at give og gjøre hver andre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hverandre for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader, Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet, Datum Vadumstorp den 28, Decemb, Anno Domini 1605. Det bekjender jeg Vogn Hansen. med egen Haand.
1631 havde Lars Pedersen den Sorg, at Jens Andersen i Vadumtorp underfundig havde lokket og beligget hans Datter Anne i hans Fraværelse Dag og Nat, uanset at Jens Andersens Hustru Inger Pedersdatter levede og var beslægtet med Anne Laursdatter i 2. og 3. Led. Hvorledes det forholder sig med dette Slægtskab, har jeg ikke kunnet faa oplyst, men da Sagen blev forfulgt - paa Kongens Vegne af Poul Andersen (Børialsen) Ridefoged til Aalborghus - rømte ,Jens Andersen, og hans halve Boslod blev tildømt Kronen. Efter et Aarstids Forløb kom Jens Andersen dog igen, og havde da i Aalborg et Sammenstød paa Gaden med Poul Nielsen Kraas af Nørholm, som han beskyldte for at have handlet ilde mod sig under i Fraværelsen
NB! Dette afsnit kan læses i Slægtsbogen Mette Poulsdatter Kraas som er stammoder til tre grene af Gitte Caspersens Slægt.og datter af Poul Nielsen Kraas og hans hustru Maren Bertelsdatter Kjærulf.
Bodil Hansaatter Mørk levede endnu 1640, da hun blev indstævnet af Christen Andersen Kjærulf i Fogedgaard for Skyld til Vadum Kirke .
Hun har dog næppe længe overlevet sin Mand.
Hendes Børn af 1. Ægteskab er omhandlet under, ANEPAR NR.2362 & 2363
Med Laurs Pedersen skal hun i Følge Dyrskjøt have haft 5 Børn , men der maa dog nok have været 6, nemlig :
A. Anne Laursdatter, der 1631 blev lokket af Jens Andersen i Vadumtorp, se foran,
og som maaske er den Datter, der senere blev gift med ,Jens Pedersen i Plomgaard i Vadum; bun havde Børnene Lars, Peder, Karen og Gjertrud
B. . . . .. Laursdatter, gift med Ove Jørgensen i Gandrup, V, Hassing Sogn, med hvem
hun havde Børnene Jørgen, Oluf, Lars, Karen og Bodil . Ove Jørgensen nævnes 1646 6/8, da han og flere af V. Hassing Mænd gav Jord til en Skole i V. Hassing, og han har Medunderskrevet Fundatsenn .
C. Gjertrud Laursdatter, levede endnu 1672 6), var gift med Jens Andersen i
Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred. Han var Delefoged til Sejlstrup Læn og en fremragende Mand i Herredet. Han ejede en Del af Bundgaard i Jetsmark Sogn, nemlig 3/8 af- Bondeskylden, som ialt udgjorde 16 Tdr. Byg. Efter hans Død 1647 brugte hans Enke denne Gaardspart, og hun havde desuden efter sin Mand arvet en Del af Saltumgaard
D..:Karen Laursdatter, gift med Bertel Kjærulf i Aslund,.
E.:Karen Lursdatter. død i Birket i Hammer Sogn i Foråret , 1652 , vist gift
1'. Gang med Peder Nielsen i Øslrup i Saltum Sogn: død 1646; gift 2." med , Morten .Nielsen Kjærulf i Birket. som 1652 Indstævnes af hans Hustrus Børn af 1. Ægteskab angaaende Skiftet efter deres Moder.
F. Morten Laursen Kjærulf, var Lars Pedersen og Bodil Mørks eneste Søn og var opkaldt efter Moderens 1.'Mand, hvorfor hans Navn egentlig burde
skrives Morten Kjærulf Laursen. Han var født o. 1605 og opholdt sig vist hele sin Tid i Vadum S., hvor han 1631 staar anført for Skyld af en Gaard sammen med Faderen. Da "Faderen overtog Herredsfogedembedet, blev Morlen konstitueret som Skriver ved Tinget, og det er foran berørt, at Tingbogen fra hans Tid er meget, smukt ført. Måske har han søgt at blive virkelig tngskriver, thi 'hans Fader erhvervede 8. Marts 1631 et meget indgaaende Tingsvidne angaaende hans Opførsel, og dette synes at være blvet erhvervet i Anledning af Beskyldninger, der næppe kan være blevne udspredte af andre end Konkurrenter til Embedet" formodentlig
Sønnerne fra Knæpholl, særlig den tidligere omtalte Christen Andersen i Fogedgaard. Tingsvidnet skal her meddeles i noget forkortet Form:
Lars Pedersen i Ø. Halne paa sins Søns Vegne stod for Tingsdom og gjorde Spørgsmaal til menige Herredsmænd, som der tilstede var, hvorledes de havde kjendt hans Søn Morten Lausøn Kierull fra første Barndom og nu til den Tid, om nogen havde hørt, set eller fornummet hannem udi nogen utilbørlig Gjerning, saaledes om han nogen Tid er befunden være sig udi Lag eller Forsamling, Gilde eller Gjæstebud, paa Gader eller Stræder, at have ført noget" Parlementt) o. s. v. . For det a n d e t, om der var nogen, som havde set, hørt eller fornummet, at han forgangen Aar 1627, da Fjenderne kom i Landet, bar sig uskikkeligt ad mod nogen, Adel eller Uadel, Borger eller Bonde, enten udi Snndby eller andet Steds, eller og, om han plyndrede eller røvede Korn fra noget Menneske, være sig Fjende eller Landsens Indbyggere. For det tredje, hvorledes han havde forholdt sig j den Tid, han havde været betroet at være Skriver til Tinget, om der var nogen, som vidste ham noget at beskylde, være sig med Ord eller Gjerninger hannem at have forvoldt eller forvendt nogen sin retfærdige Sag i nogen Maade.. 24 Dannemænd svarede og vidnede, at de havde kjendt Morten Kjærulf fra hans Barndom og op, og da havde han stedse forholdt sig først udi Barndommen, som et ærljgt Barn vel anstaar, og dernæst, siden han til Alder kom, som en ærlig Ungkarl udi alle Maader

11 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR.17572
Anders Andersen Kjærulf,
død efter 1494.
Han gift Else Wogensdatter.
ANE NR.17573
Else Wogensdatter.

ANE NR.17574
Er også ANE NR. 5756 og
ANE NR.1872
Bertel Andersen Hørby,
død efter 1562. Han gift Karen Lauritsdatter Udsen.

ANE NR.17575
Er også ANE NR. 5757 og
ANE NR.1873
Karen Lauritsdatter Udsen.

ANE NR. 17588
Peder Nielsen Mørk.

ANE NR. 17594
Anders Andersen Kjærulf,
død efter 1577, Fogedgaarden, Vadum Sogn.
Han gift Maren Bertelsdatter.
ANE NR.17595
Maren Bertelsdatter.
ANE NR.18896
Anders Andersen Kjærulf
er født omkring 1410, og han synes at være død før 1458, da herredsfoged- embedet i Kær Herred ses at være overtaget af en Thord Nielsen.
Ifølge Carl Klitgaard "Kjærulfske Studieri' skal denne den ældst dokumenterede Kjærulf være død før sønnerne blev voksne, af hvilke Klitgaard mener der må have været mindst 3 samt desuden en datter, som genealogen Dyrskjøt hævder var moder til skipper Clement, der henrettedes 1536. Dyrskjøt nævner endvidere sønnen Peder, medens Klitgaard nævner sønnen Jens, der blev stamfar til Kornumgaard-linjen, og sønnen Anders (Ane 9448).
Anders Andersen Kjærulf boede 1448 på Fogedgaard i Vadum sogn, da han første gang optraadte som herredsfoged i Kær Herred. I 1450 og 1454 nævnes han i samme embedsmedfør, men herefter optræder han ikke længere i arkivalierne.
I sine optegnelser oplyser genealogen Dyrskjøt, at Anders Andersen Kjærulf skal have været sønnesøn af en Anders Ulf, der skal have ejet Aslundgaard, Fogedgaard, Bjørum og meget andet gods der i herredet samt tillige gods i Hvetbo og i Han Herreder. Desuden oplyser Dyrskjøt, at denne hans forfader skal have ført en grå gående Ulv i sit våben, og at tilnavnet Kjærulf skal være tillagt stamfaderen af Kong Erik af Pommern personligt. Her synes Dyrskjøt imidlertid at bevæge sig paa usikker grund, - hvilket Carl Klitgaard også mener at kunne fastslå. Klitgaard skriver øvrigt i sine "Kjærulfske Studierl', at han er overbevist om, at slægten
aldrig har besiddet noget egentligt adelskab. I de ældst bevarede kilder optræder slægtens medlemmer blandt bønderne, men dog således at dens medlemmer på grund af slægtens anseelse (alene herredsfogedbestillingen er udtryk for) og de store bondegodsbesiddelser i adskillige tilfælde ses at være blevet gift med hustruer af lavadelig herkomst.

Ane NR. 18908
Peder Jensen Vognsen
til Hæstrupgaard i Hæstrup sogn angives paa en anetavle udarbejdet af Vogn Vognsen til Stens hede at have været gift med en Ketelhodt. I øvrigt vides intet om Peder Jensen Vognsen, udover at han var far til Vogn Pedersen til Hæstrupgaard.
ANE NR: 18909
N.N. Ketelhodt.
ANE NR.18910
Jesper Tordsen Vognsen
af den adelige slægt Vognsen til Hørbylund er født omkring 1465, og han levede endnu 1538.
Han var gift første gang med
ANE NR. 18911
N.N. Nielsdatter Rotfeld.
fra Tveden af den adelige Rotfeld-slægt. Hun må antages at være død omkring 1500, hvorefter han indgik nyt ægteskab med Mette Madsdatter Viffert, der endnu levede 1574.
Jesper Tordsen blev begravet i Hørby Kirke, og efter den her endnu bevarede ligsten over ham og hans anden hustru skal han være død 1526, medens hun skal være død 1566. Ligstenen er imidlertid først blevet opsat i 1589, og åbenbart er de 2 dødsår anført fejlagtigt, muligvis på grund af en fejllæsning.
Jesper Tordsen, der nævnes første gang 1508, da han skrev til vitterlighed med Vogn Mortensen Vognsen, ses fra i hvert fald 1516 til 1538 at have beboet godset Hørbylund i Hørby sogn, som han var ejer af. Hans eneste barn af andet ægteskab, sønnen Mads, skrev sig til Hørbylund i begyndelsen af 1530erne, men maa være død tidligst 1536, hvilket aar Jesper Tordsen ses at have skødet Hørbylund til sin anden hustrus brodersøn Mads Jonsen (Viffert). Herudover var Jesper Tordsen ejer af en del strøgods ,
og åbenbart har det på de tider været noget vanskeligt at holde styr på, hvem der ejede hvad, hvilket bl.a. fremgår af nogle domsafsigelser på kongens retterting i Viborg. Ifølge Viborg Domkirkes ejendomme i den Katolske Tid og registranterne over samme skænkede Jesper Tordsen i 1516 Domkirken en sjælegave ved udstedelse af et skøde til biskop Erik Kaas på en gård og et øde boelssted i Askildrup, Blenstrup sogn. Den 21. september året efter ses oprettet et mageskifteskøde mellem nævnte biskop og adelsmanden Peder Hvas i Komdrup, og af dette skøde fremgår det, at Peder Hvas til biskoppen udlagde en gård i Askildrup, som han havde i pant af Jesper Tordsen i Hørbylund.
Den 1. juli 1532 ses Jesper Tordsen at være blevet stævnet af kongen angående en gård i Nr. Kongerslev, som han havde solgt til Erik Banner, men som rettelig tilhørte Viborg Stift. I samme forbindelse blev han stævnet for nogle penge, som "han har Mads Jonsen (Veffert)s Brev på 20. april 1537 blev Jesper Tordsen atter stævnet for kongens retterting i Aalborg af forstanderen for Aalborg Helligaands Kloster Peder Jensen. Det drejede sig om en gård i Hunderup, Skallerup sogn, og 2 gårde i Hvede, V. Hjermitslev sogn, som Jesper Tordsens farbror præsten Peder Thomsen i Aggersborg i sin tid havde 'Iindgivet sig med til Helligaands- Klosteret i Aalborg, hvorfor Jesper Tordsen som arving efter farbroderen mente sig berettiget til disse 3 gårde. På rettertinget blev gårdene imidlertid tildømt sagsøgeren, da det ikke var bevist, at Peder Thomsen udelukkende havde skænket klostret de 3 gårde på betingelse af, at der blev holdt sjælemesser. Det forbeholdtes sagsøgte Jesper Tordsen og dennes arvinger at søge godset tilbagegivet med bedre beviser.
Den 1. maj 1537 stævnede Prior på Sæby Kloster Hr. Laurits Jesper Tordsen for kongens retterting i Viborg angående 3 adkomstbreve, som under Grevens Fejde var forsvundet fra klostret. Prioren hævdede, at disse 3 adkomstbreve beviste, at gården Krattrup i Volstrup sogn tilhørte klostret, og tiltalen mod Jesper Tordsen gik nu på, at denne under Grevens Fejde skulle have bemægtiget sig gården og de 3 adkomstbreve. Jesper Tordsen fremlagde de nævnte breve for rettertinget. Det første var udstedt 1471 paa Hjørring By ting og lød på, at Jens Vognsen til Lengsholm havde afhændet gården Krattrup med mere gods til Niels Iversen Rotfeld af Tveden.
Det næste brev var Kong Christians dom og stadfæstelse for Niels Iversen Rotfeld og dennes arvinger på Krattrup med mere gods til evindelig arv og eje. Disse 2 breve var nok til, at kongens retterting gav Jesper Tordsen og arvinger ret i, at de måtte nyde og beholde Krattrupgaard uhindret af prioren, der mistede sin ret, idet han ingen adkomster kunne fremvise til gården.
Den 3. maj 1537 stævnede Godske Vognsen til Stenshede Jesper Tordsen for rettertinget i Viborg, hvor han anklagede sidstnævnte for at have forholdt ham gården Kraghede i Hørby sogn med urette. Som bevis for sin ejendomsret til gården fremlagde Godske Vognsen et skøde fra sin slægtning Morten Vognsen til Tamstrup. Desuden fremlagde Godske Vognsen som yderligere hjemmel på gården et skiftebrev, hvoraf det fremgik, at Niels Iversen Rotfelds enke Eline Jensdatter havde afhændet samme gård, og at hun senere havde givet sit samtykke til, at Morten Vognsen solgte gården til Godske Vognsen. Jesper Tordsen oplyste hertil, at han havde lovhævd på samme gård samt andre beviser, som han dog ikke havde fået bragt med sig hvorfor rettertinget tildømte Godske Vognsen gården, indtil den med rette kunne fravindes ham igen.
Den 12. juni 1574 ses kongen at have udstedt en befaling til Christoffer Valchendorf om at "afkorte" de 175 rdr., som Niels Jonsen, lensmand på Hald, og Fru Mette Madsdatter Viffert, Jesper Tordsens enke, under 7- års krigen havde lånt kronen. hvorfor rettertinget tildømte Godske Vognsen gården, indtil den med rette kunne fravindes ham igen.
to Henriksen (Smal sted) i Villerup og Knud Jensen (Rotfeld) i Lønstrup i Søndbjerg Kirke afgjorde en strid mellem Hr. Anders Nielsen (Banner) og sandemændene i Jerslev Herred. Han førte da Rotfeldernes våben med de 3 Ibsskaller i sølv på rødt felt. Året efter var han sammen med Morten Nielsen og Niels Mortensen (Vognsen) udsteder af et sognevidne på Elling Kirkegaard, og i 1493 nævnes han sidste gang, da han "sad over" et søsken-eskifte mellem Jep Bildts børn og Las Bildt.
Eline Jensdatter (Vognsen) nævnes 1415 som enke, da hun skødede 2 gårde i Gaaser til Hundslund Kloster. Samme år ses hun at have solgt gården Kraghede i Hørby sogn til Morten Vognsen, og senere gav hun denne sit samtykke til at måtte afhænde gården til slægtningen Godske Vognsen.
ANE NR. 22978
Jens Mørk i Hvolgaard
Gift med
ANE NR. 22979
Dorethe af Tanderupgaard
Deres datter Ane nr.11489 Blrgitte Jensdattr
Ane Nr.22982
Peder Sørensen Munk af Haubroe
Stamfaderen ti "DEN NYERE SLÆGTS ÆLDRE LINIE"
han nævnes 1536 i Resessen ,og fik 1537 tildømt sin Søster Berethes arvelod, optræder 1546 som Arving efter Gunde Munk til Haubroe. Han nævnes endnu 1556 i en Rusttjenesteliste. Han var gift med
ANE NR. 22983
Mette Benderup
som har en Søster der er gift med Axel Juul i Villestrup ,og er Datter af
JEP BENDERUP til Hvidsten og KAREN PHILLIPSDATTER BØISTRUP.
Deres Børn:
1. JENS PEDERSEN MUNK til Haubroe, tilbyttede sig 1580 Bandholm samt
3 Gaarde i Haubroe fra JACOB SEEFELT for Gods i Skibsted og Komdrup
,nævnes ved Hyldningen 1580, taxeres 1625 sammen med FREDERIK MUNK (LANG) til 140 Td. Hartkorn og sælger 1629 Bandholm til SØREN MUNK og pantsætter samme Aar Haubro Gård til dennes Broder NIELS MUNK
, til Mølgaard. Han var gift før 1580 med KIRSTEN LAURITSDATTER SEEFELT og 2'Ægteskab med ELSE POULSDATTER FREDBERG.
2.:PEDER PEDERSENI MUNK til Vesterris gift 1 'Ægteskab med:
ANNA NIELSDATTER SKADE, i 2'Ægteskab med :MARINE JENSDATTER MUNK, og 3'Ægteskab med: KAREN CHRISTENSDATTER MUNK.
3.: NIELS MUNK til Haubroe død i Vendsyssel begr. 25-marts 1577 i Haubroe Kirke
4.:BOLDE PEDERSDATTER MUNK gift 3 August 1578 i Haubroe Kirke med -
Ufri Mand Niels Winther i Bel toft.
Ane nr.11491.:GJERTRUD PEDERSDATTER MUNK der ifølge Klitgaard' s
"De Kjærulfske Studier " , blev gift med Ane nr. 11490,;Bertel Andersen Kjærulf
ANE NR.23000
Simon Mortensen
1584 mødte Kronbonden Simon Mortensen med andre ansete Mænd på Kjær Herreds Vegne til Christian IVs Hyldning på Viborg Landsting.
Hans årlige Landgildeydelse til Kronen var 1593 tre let Pund Smør det svarer til 2 Tdr. Hartkorn. Han var fæster af Striben i Vester Hassing sogn

STRIBEN
VED KR. VÆR N FELT
Striben er en meget gammel Bebyggelse. Gården var i Middelalderen gejstligt Gods l), Hørte formentlig til Børglum Kloster, men kom 1536 under Kronen. 13. Juli 1593 solgte Christian IV Striben med mere Gods i Kjær Herred til Rigs admiral Peder : Munk til Sæbygaard og Hammelmose, som nogle Aar i Forvejen havde købt Langholt.
Peder Munk solgte senere Gården til Henrik Bildt . på Hassing Hovgaard, hvis Enke Maren Prip den 21. Oktober 1618 afhændede den til Otto Skeel på Hammelmose, - og da han i 1634 døde, arvede Datteren Margrethe, g. m. Rigsråd Henrik Ramel til
Sdr. EIkjær, Striben. Kort efter 1662 solgte Henrik RameIs Arvinger ; Striben til Albert Skeel på Langholt, til hvilken Gård, Striben siden har hørt.
1; Matriklen 1662 beretter, at Striben er et Enesteboel, hvis Fæster hedder Gyde Simonsdatter. : Gården er på 4 Tdr. Hk. og ejes af Salig Henrik Rameis Arvinger. Der er god Græsgang, og ved Gården ligger en Skov, som beregnes til 30 Svins Olden. Markbogen 1683 fortæller, at Gården nu ejes af Albert Bille til Langholt. Fæsteren:
Jens Bertelsen har haft Gården på 7 Aars Tid.

12 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR. 37820
Thomas Thordsen
der må være født omkring 1390, er det ældst kendte medlem af den adelige slægt Vognsen af Hørbylund. I 1426 ses han sammen med andre at have kundgjort, at de havde indført Fru Ingierd, Nis Vognsens enke, i en gård i V. Brønderslev. Han nævnes endvidere 1436 samt i 1443, da han beskyldtes for at have bemægtiget sig en Helligaands-Klostret i Aalborg tilhørende gård i Hasseris, som hans søn havde skænket til ø Kloster.
Slægten Vognsen af Hørbylund, der i deres vaabenskjold førte en guldørneklo i rødt og på hjelmen samme vaabentegn, uddøde omkring aar 1550.
Ane NR.37822
Niels Iversen (Rotfeld)
Niels Iversen af Tved (DronninglundH.) ,afsagde 1465 sammen med Otte Henriksen i VilIerup og Knud Jensen i Lønstrup i .Sønby" Kirke Dom i en Trætte Imellem Hr. Anders Nielsen (Banner) og Sandemænd, i Jerslev Herred fører de tre Ibskaller i sit Segl, var 1486sammen med Morten Nieleen og Niels Mortensen (Vognsen) Udsteder af et Sognevidne af Elling Kirkegaard, sad 1493 over Søskendeskifte mellem Jep Bildts Børn og Las Blidt. gift . med
ANE NR.37823
Eline Jensdatter,
der 1514 som Enke akjødede to . Gaarde i Gaaser til Hundslund Kloster solgte Kraghede i Hørby Sogn til Morten Vognsen og samtykkede siden i, at denne afhændede Gaarden til Godske Vognsen Sønner:
(a lver Nielsen til Tved, beseglede 1497 sammen med Per Bildt til Vitterlighed med Mogens Kirt gift med . Ingeborg/ Jensdatter.
Datter: : Edel til Tved; gIft. m. Niels Torlufsen (Baees ' af Vendsyssel) til Skavange, levede 1526.

ANE NR.45964
Søren Pedersen Munk
Han ,nævnes 1502. gift med:
ANE NR. 45965
Gjertrud Jensdatter Rotfeld
Deres Børn:
Ane nr.22982.: PEDER SØRENSEN MUNK, til Haubroe (Den Nyere Slægts ældre Linie) gift med.:11983.:METTE BENDERUP.
2.:MAREN SØRENSDATTER MUNK gift med SVEND MADSEN ORNING til Eget.
3.:BERETHE SØRENSDATTER MUNK gift med PEDER HOLST,
Borger i Viborg.
ANE NR.45966
Jep Andersen Benderup
Skrives til Hvidsteen, sad 1499 på Skifte med sin Svogre, OTTE og JEP PHILLIPSEN og fik da udlagt en Gård i Vammen, han nævnes 1500 blandt Adelen i Aarhus Stift ,var 1511 med til at afsige en Dom i Aalborg Bispegaard, TaxJeredes 1525 til at stille en Skytte.
Han var gift med:
ANE NR: 45967
Karina Phillipsdatter Bøjstrup
Jep og Karina fik 3 Børn
a..: MAREN BENDERUP til Hvidsteen og Bigum levede 1558,hun var gift med
ERICH JUUL til Hedegaard.
b.:.EDEL BENDERUP til Bigum død 1558.
Ane nr. 22983.: METTE JEPSDATTER BENDERUP til Hidsteen, var gift med
Ane nr11982.:. PEDER MUNK til HAUBROE..

13 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR.75644
IVAR NIELSEN
Gift med
ANE NR.75645
en Datter af Væbneren Niels Pallesen i Tved.
ANE NR. 91928
Peder Gundesen Munk
Srrives til Haubroe, Han var 1468 medudsteder af et Vidne på Aas herredsting,
beseglede 1471 på Aagaard til Vitterlighed et mageskifte mellem PEDER ERICHSEN LØVENBALK og MOURITS NIELSEN GYLDENSTJERNE,han var 1475 på HAN HERRESD s ting ved HENRIK KALF ,I Ordfejde med MOURITS NIELSEN GYLDENSTJERNE. , hans hustru er ukendt.
ANE NR.91930
Jens Nielsen Rotfeld
Skrives til Bratskov, nævnes 148l, Indværgede 1483 Bratskov med Lovhævd, da hans Fader og Forældre havde. haft Gården I to hundrede År I deres frie Hånd og Hævd Beseglede 1487 til Vitterlighed med Prioren i Ø kloster og fører Ibskalleme tilskjødede1488 med sin hustrus samtykke, Hr. Johan Oxe en Gård I Karle by i Horns Herred , skrev sig 1480 til Herrestad og gav da St. Jørgens Alter i Lund Skjøde på Gården i Ratmerløf, solgte 1502 en Gaard i Gynge Herred til Abbeden i Tommerup Kloster, var 23 Sept. 1504 Medudsteder ar et Vidne af Han Herredsthing . siges at have været den 23 eller 24 Mand af den Slægt, førte Rotfeld- Navnet og Vaaben, må. havde besiddet Bratskov, og besad han den udi 40 år. Gift med.
1'ægteskab med Chrtstence Olufsdatter Lunge, 2' med . Birgitte Andorsdatter Bing, han vor 1496 mcd stin Husbond nærværende ved Julelaget på Aagnard, levede
2 Juli ]521.
ANE NR. 91931
Christance Olufsdatter Lunge
Enke på Herrestadgaard og udstedtc da med sine Børn Chriosten -Ellen og Ingeborg en Kvittering til Stifsønnen Niels Jensen, gift. l" med. Ingvar Jensen Galen til Herrestad.
Deres Børn:
1. Mette; gift med . Johan Mortensen (Vognsen) til Hjermitslevgaard. .
2. Niels Jensen til Bratskov-, som han kun bcsad i otte år, nævnes 1505 I en
Rusttjenesteliste, skulle 1508 anamme Kalmar Slot fik 1515 Vidne af Han Heredsthing , at Svampens Eng i Vesterkjær,er ret Ejendoms grund til Bratskov, og at Erik Nielsen, Niels Eriksen , Jens Nielsen og Niels Jensen, har haft fri drift i Svenstrup Skov etc takteredes 1525 til at stille 8 Glavin og 2 Skytter, afkjøbte 1526
3). Jørgen Jensen, Solgte 4 Gaarde i Knislinge til Mag. Christiern Pedersen i Lund
var død 1524 ugift.
4). Torbern Jensen, var 1524 død ugift.
5). Laurids Jensen, var 1524 død ugift
6). Christen Jensen, nævne 1524 med sin Moder, død ugift.
7). Ellen,_død 1538; gift. med. Mogens Falster (Bielke) til Bellinge, død 4 Jan. 1581,
begr. i Sønderkirkeby Kirke gift. 2' med. Mette Henningsdatter (Walkendorff).
8).Ingeborg, levede 1556; gift. med. Jep Falk til Gyllorp, der nævnes 1646.
død ung.
Her må også være en datter ??
Ane Nr. 45965 Gjertrud Jensdatter Rotfeld gift med
Ane nr. 45664 Søren Pedersen Munk
ANE NR. 91932
Anders Benderup til Hvidsten
I Nørhald Herred, Skjøder 1428 , en Gård i Gislum Herred til Mariager Kloster, han afsagde 1469 med flere en Dom i Randers, og førte 1476 trætte om Markskel mellem ham, Kjellerup og Alstrup Marker. Han levede endnu 1478 og var nærværende på Viborg Landsting. ~'Han var gift med N.N.
ANE NR. 91933
N.N.
de havde 3 Sønner.
: 1. PER ANDERSEN BENDERUP
Ane nr. 45966.: JEP ANDERSEN BENDERUP til Hvidsteen, sad 1499 på Skifte med gift med: ane nr.
459667.:KARINE PHILLIPSDATTER BØISTRUP, se denne
3.: CHRISTEN ANDERSEN BENDERUP. Ejede tillige med Jep en Gård i Knudstrup i Rind Herred.
ANE NR. 91934
Phillipus Ottesen Bøistrup
1.PHILLIPPUS OTTESEN BØISTRUP. af Tvede i Norholt Herred, han holdt 1473 Skifte på egne og Søster ABELS vegne med deres Broder OLUF FRIIS, som fik Gjedsiggaard m.m. deriblandt Gods i Kalte.
Han var gift med
ANE NR. 91935
GYE IBSDATTER
af Bigum Nordlyng Herred der 1489 var Enke og da afstod gods til sin Frænde LAS MOGENSEN LØVENBALK.
Deres børn
1.0TTE PHILLIPOZEN, holdt sammen med sin Svoger efter Deres Frældre ,han kaldtes 1501 OTTE UNGER. og indværgede da Bigum med Lovhævd 1503 Kaldtes han OTTE UNGER TIL THUEGAARD i en Markslesforretning ,han nævnes l528,da han sammen med Adelsmænd skulde føre Kongen af Riget.
2.JEP PHILLIPOZUM nævnes 1499. -
Ane nr. 45967.: KARINE PHILLIPSDATTER BØISTRUP. var 1499 gift med
Ane nr. 45966.:JEP BENDERUP til Hvidsteen

14 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR. 151288
Niels Jensen af Vinkel
I (Middelsom H.), beseglede 1346 et Vidne af Middelsom Herredsthing og fører Ibskallerne i sit Vaaben, forrettede 1347 efter kongl. Befaling m. fl. Indførsel for Johannes Brandsen i Gods Vinkel Sønner:
(l Jens Nielsen.
(2 Iver Nielsen
ANE NR. 151290
Niels Pallisen af Tved
ANE NR. 151291
N.N.
Dette Ægtepar er der ikke fundet oplysninger om bortset fra deres deres datter som vi ikke har navnet på er gift med Ane Nr. 75644 Ivar Nielsen Rotfeld
ANE NR.183856
Gunde Nielsen Munk
I Haubroe .han var 1442 nærværende på Viborg Landsting ,pantsatte 1454 et Gårsæde i Boderup til Vogn Jensen
hvilket hans Sønnesøn PEDER MUNK til Komdrup, SØREN MUNK i Morum og LAS MUNK til Hungstrup ,siden søgte at vinde tilbage.
Gift med:.;
ANE NR.183857
Karen Nielsdatter Skadeland
Datter af: NIELS LAURITSEN SKADE LAND og hustru som er ukendt
Deres Børn
I. NIELS MUNK i Halkjær, gift med:BIRGITTE OTTESDATTER BØISTRUP.
Ane nr. 91928.:.PEDER MUNK til Haubroe,

ANE NR.183860
Niels Erichsen Rotfeld
3.Niela Eriksen til Bratskov og Biersholm, var 1468 Medudstoder af et Vidne af Han Herreds thing, tog selv a. å. Vidne samme sted ,at Mikkelshave Mark og Bøgild Mark hører Bratskov til afkjøbte 1462 Morten Nielsen (Vognsen) til Ellinggaard og Niels og Johan Mortensen den dem efter Hr. Erik Nielsen tilfaldne Del i Bratskov ,beseglede 1471 til Vitterlighed med Peder Eriksen (Løvenbalk). Og fører Ibsskallerne .han lagde det først af i Skaane, at Kongens ,Fogeder skulde ikke gjæste gode Mænds tjenere; gift med
ANE NR.183861
Ingeborg Jepsdatter Rosenspare
Hun var datter af: Jep Jensen Rosenspare ti Skarholt, hvis hustru vi ikke har navn på.
Deres børn. Børn
a, Erik Nielsen af Biersholm. tilekjødede 1480 St. Jørgens Alter i I Lund, som kaldes . Svendealteret, en Gaard i Ratmerløf .. levede 1190. da han blev betænkt i Hr. Anders ' Jakobsen (Bjørns) Testamente.
b. Ellen . , gift med Christen Stygge til Frøstrup.
c. Jens Nielsen til Bratskov, nævnes 148l, Indværgede 1483 Bratskov med Lovhævd
ANE NR,183862
Oluf Olufsen Lunge
Skriver sig til Odden
gift i l 'Ægteskab med:KIRSTEN ENGELBRETSDATTER BYDELSBAK af Torbenfeld. Oluf giver 1469 sin Kære Svoger CHRISTOFFER LYKKE og si kære Søster Fru Margrethe HØG, tilladelse til at afhænde deres Gods i Himmer eller Ommersyssel, han solgte 1471 med Faderen Gøds til Hr. JOHAN OXE, han levede
13 juni 1473 og kviterede da hr. AXEL LAGESEN for enfjerdedel af hvad Knivholt stod i Pant for, han var vist ved sin død Ridder, thi 1484 gav Hr. Engelbret Hr, Axel Lagesen Fuldmagt at Tale på Knivholt efter sin Datters død KRISTINE Hr. OLUF LUNGES Hustru.
Gift i 2'Ægteskab med::
ANE NR, 183863
Karen Nielsdatter Banner
Datter af Niels Erichsen Banner og hustru Johanne Andersdatter Sappi
hun gift i 2'Ægteskab meæ:VIL THOMESEN GALSKYT, gift før 1479.
Olufs Børn af andet Ægteskab
Ane nr: 91931.: CHRISTANCE gift med:
Ane nr. 91930.:JENS NIELSEN ROTFELD til Bratskov.
'2. ANNA OLUFSDATTER LUNGE til Odden gift med: HENRIK FRIIS til
Haraldskjær. og Stallinggård. Deres Datter ELSE gift VOGNSEN.
ANE NR.183868
Otto Nielsen Boistrup
AF INGSGAARD, kaldes af FRu TALE ULFS og nævnes OFFE NIELSEN BIONSTRUP, han beseglede 14S0,som Vidne i Forskellige sager
Han var gift med
ANE NR. 163869
Mette Lykke
der i senere Ægteskab var Moder til OLUF FRIIS som førte Lungernes tre Roser i Våbenet. Deres børn
Ane nr.91934.:PHILLIPPUS OTTESEN BØISTRUP. af Tvede i Norholt Herred da.
ANE NR. 183870
Jep Mogensen af Bigum
ANE NR.183871
N.N.
Dette Ægtepar er der ikke nogen oplysninger om.

15 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR. 302576
Johannes (Jens) Kold Rotfeld
Johannes Kol!, beseglede 1343 og 1347 Vidner af Vendelbo Thing, og fører i sit Segl de tre Ibskaller, afkjøbte , 1356 Ø kloster dets Gods i Nørre-Halland.
ANE NR.302577
N.N.
ANE NR. 367712
Niels Nielsen Munk
NIELS NIELSEN MUNK kaltes (Lille Munk) nævnes 1401.
hans hustru er ukendt.
ANE NR. 367714
Niels Lauritsen Skadeland
Til Gesteris, han var 1461 på Vorde Birketing, han Pantsatte med sin Broder en Gård i Lindum til Rådmand i Viborg, og da beseglede deres Morbroder MORTEN Lauritsen med dem. Niels fik efter sin Broder Hr. Laurits Skadeland Kanik i Lund,
De to Gårde i Hygum. solgte Niels straks til Niels Clemmensen .Han Tilskjødede atter 1508 samme Gård i Egelund, han skrives da til Odsgaard, kaldtes 1512 NIELS LAURITSEN SKADELUND I Odsgaard. 'Han var gift med N.N.:
ANE NR.367720
Erich Nielsen Rotfeld
Til Bratakov ng Holmegaard (Skam H), som han 1400 tfl skjødede Hr. Prodbjørn Podebusk- .var 1414 nærværende på Kongen. Retterthing I Hjørring , beseglsde 1421 det på Viborg Landething udgivne , Vidne om, at Sønderjylland hører til Danmark, og fører Ibekallerne i sit segl havde før 1444 på GIinding Herredsthing ildet og lastet et Skjøde, som hans Moder Fru Karen havde givet Biskop Christiern af Ribe , var 1439 Høvedsmand på Aalborghus . og opsagde da Kong Erik af Pommern: Huldakab og Troskab, var 1441 Medlem af Guds Legems Laget; i Aalborg , førte Trætte med Vltskjøl Kloster om en Skov i Bøgild Mark, hvilken Trætte 1461 aluttedes med et Forlig, hvorved Klostret forpligtede sig til at gøre en højtidelig Begængelse for hans og hans Forældres Sjæle 1452; gift med . gift 2" med. Karen Teusdatter Rosengaard, død 1413 (?).
ANE NR. 367721
Ellen Axelsdatter Dotting
Til Biersholm (Herrestads H.) hun var gift først med Peder Ovesen Hvide,!
Børn (af I. Ægteekab):
1.Axel Erikeen, død som lille.
2.Sappi Erikaen, skal være bleven ihjelslagen med Peder Brahe af blekingske Bønder. .
Ane nr.183860.:.Niela Eriksen til Bratskov og Biersholm, var 1468
ANE NR. 367722
Jep Jensen Rosenspare
Til Skarholt , han skal være slagen til Ridder ved den hellige grav., hans hustru er ukendt.
ANE NR. 367724
Oluf Andersen Lunge
Til Odden, han var 1442 Ridder og Høvedsmand på Skivehus og var vist 1449 Rigsråd, 1454 skrev han sig til Odden Gift med:.
ANE NR. 367725
Christance Axelsdatter Thott
Hun Nævnes på et Skifte 1419
ANE NR.367726
Niels Erichsen Banner
l Vinstrup, Stamfaderen til Bannerslægten.
Han skriver sig til Vinstrup og 1425 til Asdal, han var 1422 Foged i Nørre Herred på Mors.
Niels Eriksen Banner, var 1438 med til at indkalde CHRISTOFFER af BAYEREN, samt 1439 opsige KONG ERIK af POMMEREN. Han var 1445 Ridder, han skal tillige med sin Broder være slagen til Ridder ved den Hellige Grav, han var 1447 Høvedsmand på Aalborg og døde samme Aår;.
Gift med:
ANE NR. 367727
Johanne Andersdatter Sappi
Til Asdal, enke efter BONDE DUE, hun skal have siddet i Rigens Råd og ført 24 Svende og kaldes Kongelig Lensmand i Vendsyssel.. Begravet i Dueholm Klosterkirke. Børn:
l. Ove Nielsen Banner, levede 1453 antagelig død 1473.
2. ERIK NIELSEN BANNER nævnes 1479 ved Skiftet efter Moderen, han var cand. teolog Erkedegn i Viborg.
3. ANDERS NIELSEN BANNER til Vinstrup, Asdal, Kokkedal og Høiris på Mors var Ridder 1445, forfader til Otte Banner til Voergård.
4. NiELS NIELSEN BANNER var Prior i Vrejlev Kloster
Ane Nr. 183857.:
KAREN NIELSDATTER BANNER
på KIRSGÅRD gift med OLUF OLUFSEN LUNGE til Odden,:
6. ANNE gift med PEDER SKRAM til Voldberg
7. KIRSTEN gift med PEDER FRIIS
8. INGEBORG
9. ELLEN Gift med: ESKILD HØG
10 IDE Gift med: NIELS NIELSEN ROSENKRANTZ
11.. JOHANNE
12 BIRGITTE- Gi!t med: ;JENS MORTENSEN SEEFELD til Refsnæs(X) -
13. METTE Gi f t med: AGE TULLESEN SPARE ,
14. KAREN Gift med: ANDERS MUNK til Bruusgård
ANE NR.367736
Niels Boistrup
Skal være Stamfader til den her yngre slægt ,eller vides der intet om ham eller hans hustru.

16 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR. 605152

Niels Torstensen Rotfeld
. Nlels Torstensen, var 13l4 endnu kun Væbner og kvitterede da Hr. Niels Brok junior for 200 Mrk. Denar.. hvoraf de 140 Mrk .skulde være til Indløsning al det
Anders Mogensens Børn pantsatte Gods i Ullerup som Vederlag for Niels Torstensens hustrus Gods i Sønder Herred i Langeland Om ham beretter Fra Sophie Brahe, at han holdt sådant Skifte. med sin Broder Hr. Ud Torstensen, at Bratekov med al sin Tilbehøring blev hos denne med den Frihed i Tonlev Dyb, og Hr. Niels Torstesens.. beholdt Frietrup med mere Gods og friheder der i Fjorden. Så.. på det, at Hr. Niels Toratensens Lod og Hovedgård kunde des bedre forbedres, gjorde begge disse Brødre Magelæg med Stivels Kloster, så at Stivels med Ejendom i Torelev Sogn skulde følge Hr. Niels Torstensen til Fristrup undtagen noget Gode I Landager og Kokkedal, af hvilket Gods, siden Kokkedal er bygget og alt det Gode, begge~ disse Brødre havde på Øland, det skulde følge de Munke af Stivel og deres Efterkommere. Siden gav Kongen.. og andre gode Mænd mere Gods dertil, deraf byggedes.. Ø Kloster. Dog vilde Hr. Niels Torstensen Ikke lade sig slet skifte af Ø1and, at ban jo vilde have der nogen frihed udi af hans Forældres. Gods både Skov og Fiskevand med Våderet.i Heggedybet og Rusesæt i Wuildybet eller. Voldybet ",med andre Bundgarns- Steder.. Denne Hr. Niels Torstensen må Ikke forveksles med en 1355 - 1391 nævnt
Ridder Niels Torstensen, der var af Slægten Panter.
: Søn
Ane nr,302573.: Johannes Kol!, beseglede 1343 og 1347 Vidner af Vendelbo Thing,
ANE NR.735424
Niels Nielsen Munk
beseglede 1366 et Vidne af Hvolbjerg Herreds Ting. Gift med: N.N.
ANE NR. 735428
Lars Nielsen Skadeland
LAS NIELSEN SKADELAND, i Restrup ,han Skjødede 1435,Solbjerg Toft til St. Hans Klosteret i Viborg og 1448 en Gård i Rødding til samme Kloster, gav 1456 Jord i Gesteris i Nørlyng - Herred, Tilskjødede 1466 Bispen 3 Gaarde i Durup og en i Vester Nørager. Gift med: en søster til MORTEN LAURSEN ?
ANE NR. 735440
Niels Ingvorsdsen Rotfeld
Nlels Ingvorsen til Bratekov, beseglede 1378 ned Vitterlighed med Hr Niels Eriksen Gyldenstierne. Gift med .
ANE NR. 735441
Margrethe Henriksdatter Eberstein
Margrethe Henriksdatter (Eberstein) af Rydhave, ejede 1391 en Gård i Galten Sogn til Børglum Kloster men den blev 1398 tildømt Niels Ingvordsen:
Arvinger 3 Sønner
ANE NR. 735442
Axel Dotting
Der vides intet om denne slægt ud over datteren Ellen
ANE NR.735444
Jens Jepsen Rosenspare
JENS ( NIELS) JEPSEN i skarholt, han nævnes 1410, beseglede 1421 Vidnet i Skåne Landsting ,at sønderjylland hører til Danmark, han var 1427 til 1446 Landsdommer i Skåne og gjorde 1434 med sin Hustrus Søskende Skifte mel!; med BENT BILLE og hans Børn og skødede 1450 Gods til Torben Bille. - var død 5 Juni 1460.
Gift med: l'Ægteskab N.N. DUE. og 2'Ægteskab før 1434 med: MARITSEF JACOBSDATTER BILLE
ANE NR: 735445
N.N. Due
Søn af 1' ægteskab Ane nr.367722 Jep

ANE NR.735448
Anders Olufsen Lunge
til Toksvær i Hammer Herred og Næsby i Tybjerg Herred, han var 6 December 1394 Væbner, men 6 Juli 1397 var han Ridder. Han trættede 1401-1402, med hr. HANS PODENBUSK om Gryde Mølle, beseglede 1401 i Helsingborg Stadfæstelsen på Dronning Margrethes Testamente. død: 1408 begravet i Roskilde Domkirie.
Gift i l'Ægteskab med: ELSAF PEDERSDATTER GRUBBE
Gift i 2'Ægteskab med: MARGRETHE BENNEDIGTSDATTER von ALEFELD
ANE NR, 735449.
Elsaf Pedersdatter Gruppe
Til . Ordrup, der 1330 indgav sig til St. Agnethe Klostret i Roskilde

ANE NR.735450
Axel Jensen Thott
AXEL JEPSEN THOTT til Støvringgård, gav 1476 Gods til Helligånds- Klosteret i Aalborg og 1478, sammen med Fru ELSE PEDERSDATTER der da kaldte ham sin søn, en Gård i Rogby til Mariager Kloster. Han solgte sørup og alt sit Gods i Skåne, efter sin Fader Jep Axelsen.
Gift med:.
ANE NR. 735451
Margrethe Andersdatter Bjørn
Hun levede 1495 på Støvringgård i Støvring Herred i Randers Amt, Albæk og Støvring sogn
ANE NR.735452
Erich Thomsen Banner
Til Vins!rup, var 1404 endnu kun Væbner og forseglede da til vitterlighed med hr. ANDERS JEPSEN LUNGE, var 1407 Ridder og gav 1409 Gods til Antvorskov Kloster og 1410, med sin Frue Gods til Sorø Kloster. (Levede 1419)
Gift med:
ANE NR. 735453
Ingegerd Pedersdatter Krabbe
Fra 0stergaard datter af PEDER NIELSEN KRABBE og hustru N.N.
ANE NR. 735454
Anders Nielsen Panter
Til Asdal og Knivholt, han nævnes 1393, han beseglede 1396 som forlover, forliget på Lindholm og 1401, Kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes Testamente. Han var sikkert død: før 15 Maj 1406.
Gift l'gang med: REGITZE JEPSDATTER LUNGE, med hvem han fik en tredjedel af Rygård i Voldborg Herred, som han solgte til sin Svoger Anders Jepsen Lunge.
Gift i 2'Ægteskab med:
ANE NR.735455
Ide Lydersdatter Holch
Hun var gift i
1' Ægteskab med NIELS SLET af Gudumlund
2 'Ægteskab med: LASSE GLOB der var død 1396 i
3'Ægteskab med:ANDERS NIELSEN PANTER
4'Ægteskab med: LYDER KABEL til Fuglsang
Datter af andet- Ægteskab. Ane nr.367727 Johanne Andersdatter Sappi

17 X OLDEFORÆLDRE
ANE NR. 1210304
Torsten Vilde til Bratskov
Torsten Vilde til Brstskov og F'rietrup, kaldtes Vilde, fordi han var så kortsindet.

ANE NR. 1470848
Niels Nielsen Munk 1344
som heller ikke vides noget om
ANE NR.1470856
Niels Jensen Skadeland
Han var 1402 og 1404 medudsteder af Vidner i Viborg Landsting,og var 1408 nærværende på Kongens Retterting på ørum og kaldtes Væbner,1413 Kaldes han Borger i Viborg og var atter 1416 udsteder af Vidner til Viborg Landsting. Han Skjødede til St. Hans Klosteret i Viborg, Sol bjerg Toft i Rødding
Gift med N.N
ANE NR.1470880
Ingvord Nielsen Rorfeld
Ingvor.. Udsøn til Bratekov; gift' med.
ANE NR. 1470881
Kirsten Kjørsen eller Kjørning
Kirsten Kjørsen eller. Kjørsing, hvis Våben skal! have været et af Sort og Hvidt toradet skaktavlet Kors i Guldfelt. og på Hjælmen to af Guld og 8kaktavl delte Vesselhorn,
2' gang gift med . N.N..Glob (Skobe), der.. havde part i Noringholm og Noring.
ANE NR.1470882
Henrik Albertsen Eberstein
Han nævnes l349 sammen med Moderen, han er vel den Henrik Altbertsen som ejede Langtind og Rydhave og efter Tale Ulftans Slægtsbog solgte det skønne Gods ved
Ka lundborg til Kong Valdemar og siden boede i Bratbjerggård. Gift med:N.N.
ANE NR.1470888
Johannes Nielsen Skarholt Rosenspare
Af Skarholt i Froste Herred, han beseglede 1353 et Vidne af Skåne Landsting, var 1355 Landsdommer i Skåne
ANE NR.1470895
Oluf Olufsen Lunge
OLUF OLUFSEN LUNGE til Mosegård, var nærværende 1346 på 'Sjællands Landsting.
ANE NR.1470900
Jep Axelsen Thott
JEP AXELSEN THOTT, til Sørup og Støvringgård,han fik 1419, Sørup og Attorp på Skiftet efter sine Forældre og Bedsteforældre. han var død: 1459.
:' Gift med:,:
ANE NR.1470901
Mette Nielsdatter Munk
Hun var gift i 2'Ægteskab med IVAR ANDERSEN SKJERNOV til Meilgård
ANE NR.1470902
Anders Jacimsen Bjørn
,ANDERS .1ACHIMSEN- eller .1ACOBSEN til Voergård i Hellum Herred,
Mødte 1449 på Skiftet efter Faderen, var 1460 Ridder og var nærværende i Aarhus ved forliget mellem Rosenkrantzer og Lave Brok. Han gav 1466 med sin Hustru Gods til Heliigånnshuset i Aalborg og var 1481 Rigsraad, han beseglede 1487 Hyldningen
i Lund og var Forlehnet med Hellum Herred. Han gjorde 1490 sit Testamente og døde samme år, efter rigeligt at have betænkt Kirker og Klostre. Gift med:
ANE NR.1470903
Anna Lauritsdatter Muus
ANNA LAURITSDATTER MUUS (Muus med Møllehjulet i Våben) De havde 1467 udset sig en Begravelse i Randers Klosterkirke, men ligger begravet i Stenalt sogns Kirke i Ørsted, 1492 Holdtes skifte efter dem.
ANE NR.1470904
Thomas Nielsen Banner
Der intet vides om.
ANE NR.1470906
Peder Nielsen Krabbe
PEDER NIELSEN KRABBE, han kendes kun fra et enkelt Tingsvidne Gift: N.N.
ANE NR.1470908
Niels Ovesen Panter
NIELS OVESEN PANTER, til Asdal og skovgård i Vennebjerg Herred, samt Knivholt i Horns Herred, han var Ridder 1355 og solgte da med sin broder, Gods i Hammer og Bårse Herred til Kong Valdemar. Gi f t med:
ANE NR.1470909.
Johanne Andersdatter Stenbrike
Datter af Anders Aagesen Stenbrike
ANE NR1470910
Lyder Holch
Han nævnes 1417 som forlover for Truid Has og besegle da med.sit segl med Mandehovedet, derefter skrives han til Støvring 1429 og 1432, men var død 1440, da hans Enke Fru Elsif af Støvring nævnes og som skænkede sin Gaard Kalstrup og Kalstrup Mølle i Vigerby Sogn, til Helligaanshuset i Aalborg, for sig og sine Forældre, sin Husbond og sine Børn.
Gift mee: Else (Elsif )Christiernsdatter Vendelboe af Støvringgård, hun var Enke efter AXEL JEPSEN THOTT
ANE NR.1470911
Else Christiernsdatter Vendelboe
,ELSE ELSIF CRESTENSDATTER VENDELBOE. til Støvring skødede 1438
Riene Mølle i Hids Herred til Allinge Kloster, Skænkede 1442 til Helligåndshuset i Aalborg, sin gård i Kalstrup i Veggerby sogn i Hornum Herred.
Gift i 1' ægteskab med: AXEL JEPSEN THOTT til Sørup, levede 1407.
gift i 2'Ægteskab med: LYDER HOLCK til Støvringgård.

18 X TIPOLDEFORÆLDRE
ANE NR. 242608
Brod Ingesen til Bratskov
Brod lngesen til Bratskov (Ø. Han H.), siges at have fået Svenstrup Skov tilskødet af Fru Sophie Peder Ebbesen
ANE NR. 2941696
Niels Jonsen Munk
Som intet vides om
ANE NR. 2941712
Jens Skadeland
Den Ældste af slægten Skadeland
ANE NR. 2941760
Ud Thorstensen Rotfeld
Til Bratskov med den Frihed I Torslev dyb ; den Tid stod et Jomfru kloster hos Torslev, de kaldte Stivels Kloster, af en Bæk, kaldtes StiveIs Bæk,
var død 1317, da hans Arvinger ejede Bratskov; han angives at være gift med Enken efter Niels Baggesen (Banner..) og Niels Eriksen.. Gyldenstjeme.
ANE NR. 2941761
Edel Saltensee
Hun var først gift med Niels Erichsen Gyldenstjerne der nævnes 1310
ANE NR. 2941764
Albert Albertsen Eberstein
ALBERT ALTBERTSEN EBERSTEIN, han nævnes 1299 og 1314. i Dommen på Viborg Landsting over de oprørske Bønder, han var Året efter Ridder som en af Kongens Forlovere ved forliget i Nyborg og 1318 ved forliget i Roskilde, han beseglede 1320 Kong Christoffers håndfæstning, var 1324 Forlover for Kongen ved Forbundet i Vordingborg, beseglede 1326 Kong Valdemars håndfæstning og Grev Gerts Lensbrev til sønderjylland, var samme År panteherre i Skåne og på Helsingborg, han sluttede
sig.1328 påny til Christoffer og fik Året efter Holstebro og Hjerm Herred i Forlehning, men afstod Helsingborg till Grev Johan..
Han levede endnu 1330, er begr. i Gråbrødre Klosteret i Viborg
/ Gift med:

ANE N R. 2941765
Ingerd Jensdatter Kalf
Af Vinderup, hun gav 1349 Gods til St.Mikkels Altret i Sal Kirke
ANE NR . 2941792
Oluf Lunge i Roskilde
OLUF LUNGE levede 1268 og var 1287, Biskoppen i Roskildes Foged s: Søn
ANE NR. 29411800
Axel Jepsen Thott
AXEL JEPSEN THOTT, til sørup, solgte 1401 med sin frue, Moder og Svogre, drøndum og Kortorp til Dronning t-1argrethe, beseglede samme år i Helsingborg Kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes Testamente. Levede 6. April 1407.
Gift med:
ANE NR. 29411801
Else Christernsdatter Vendelbo
ELSE CHRISTENSDATTER VENDELBO til Støvringgård i Støvring Herred. Hun levede som Enke 1442 og gav da Gods til Helligåndshuset i Aalborg.
Gift 2'gang da med: LYDER HOLCK.
ANE NR29411802
Niels Munk (Muus)
NIELS MUNK også kaldet MUS, til Brusgård i Galten Herred, nævnes 1416 Mus i Bruusgård som voldgiftsmand i en Trætte. Han havde selv en Trætte 1424-1425 med Eskild Jepsen Basse af Tjele, kaldes 1453 Niels Munk af Brusgård Ridder, var 1458 Mægler sammen med JENS MADSEN MUNK i en Strid mellem Bispen af Århus og Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz.
1464 Skødede han til sin Hustrus Søster Fru Else Svendsdatter Udsøn. Døde 1464.
Gift med:
ANE NR. 29411803
Gjertrud Svendsdatter Udsen
GERTRUD SVENDSDATTER UDSØN til sostrup.hun var Enke lo August 1464 og solgte da Gods til Bispen i Århus hun var gift l'gang med JENS OVESEN Kaas i Gravlev.
Børn
:l. ANDERS MUi\JK også kaldet Mus. til Urusgård og sostrup Nørre Dyrs Herred gift med ELSE MIKKELSDATTER DUE.
2. METTE NIELSOATTER-:; MUNK gift med: JEP AXELSEN THOTT.,
Gift 'Z Ægteskab med : IVER ANDERSEN SKJERNOV
ANE NR. 29411804
Joacim Bjørnsen Bjørn
JOACHIM B;J0RNSEN, nævnes l427,tillige med sin Hustru,.som medindforfattet i de Fru CATHRINE KISTESDATTER stiftede Sjælemesse, han forseglede 1433 det af Faderen u.dgivne Sjælegavebrev. Omtales 4-December 1467, som nyeligen Død: ~
Gift med:.
ANE NR. 29411805
Margrethe Andersdatter Hvide
gift før, 1427. var død 1449. Børn syvende Slægtled. 2
ANE NR. 29411806
Laurits Jensen Muus
Laurens Jensen Muus fik 1432 Vidne samstemmende med at hans Broder - STRANGE JENSEN MUUS oplod ham al sin ret til Stenalt efter sin Fader Jens Muus og sin Moder Fru Mette.Han levede 21-02-1437. Gift i l'ægteskab med: GERTRUD JENSDATTER LØVENBALK og gift i 2'ægteskab med: METTE NIELSDATTER ROSENKRANTZ som er begravet med sin Husbond i Ørsted Kirke hvor deres Gravsten med årstal 1436. findes.
ANE NR. 29411807
Gjertrud Jensdatter Løvenbalk
Datter af Jens Nielsen Løvenbalk og hustru Ellen Pedersdatter Munk
ANE NR.29411808
Niels Erichsen Rød (Banner)
NIELS ER!KS§N RØD, til Jerpelstorp, forseglede 1346 til Vitterlighed; med N;ELS ERIKSEN SALTENSEE, og fører det Skrådelte Skjold,
Han er mulig den Hr. Niels Eriksen, der 1365 forseglede Forliget i Koldung mellem Kongen og de Holstenske Grever hans hustru kendes ikke.
ANE NR. 29411812
Niels Mikkelsen Krabbe
NIELS MIKKELSEN KRABBE, han nævnes 1326 da han på Viborg Herreds ting sammen med Edgar Madsen Munk og Kristiern Vognsen kundgjorde, at have tilskødet JACOB PALK Arven efter Peder Mikkelsen Bonde, den østre Gård i Ormstrup IFiskebæk sogn. gift :
ANE NR. 2941813
N.N. MARGRETHE ANDERSDATTER BJØRN
Hun kan ikke identificeres
ANE NR. 29411816
Ove Nielsen Panter
OVE NIELSEN PANTER, nævnes han var 1324 sammen med sin broder Henrik Forlover for Kongen ved forbundet i Vordingborg,, men tillige var han 1328, en af de Adelsmænd. der på ny sluttede sig til Kong Christoffer, han nævnes året efter i Forliget mellem Kong Christoffer og Grev Johan, på hvis side han også indfattede forliget med Grev Gert 1332 i Kiel, han beseglede til vitterlighed den af Kong Valdemar Atterdags Forpligt ved hans Regeringstiltræde. Han levede 1347. Gift med N.N.
ANE NR. 2941818
Anders Aagesen
Stenbrike
Anders Aagesen ( Stenbrikke ) var 1327 medudsteder af et vidne af Vensyssel ti~ han var den 2' af udstederne idet kun Due Nielsen Panter nævnes før ham, han beseglede 1331 Hr. Laurens Jonsen Panters overenskomst med Hr. Gert. Han fører korset i sit sigil, han pantsætter 1341 Gods i Ladagermagle og Kolby i Ramsø' herred til Hennike Sylov, og var samme år forlover for Kong Waldemar,
Han havde 1344 forstrakt Peder Vendelbo med sine penge som da blev betalt ham af Johannes Kaas, levede 1360.. Hans hustrs navn kendes ikke.
Han hørte til en gammel jysk, i midten af det femtende århundrede uddød slægt hvis våben var et korsdelt skjold, Pælen blå, bjælken rød i et Sølvfelt, på Hjælmen et blåt og sølv delt Væselhorn.
Datter Johanne Andersdatter ( Stenbrikke ) gift med Niels Ovesen Panter.

ANE NR. 29411822
Christiern Pedersen Vendelbo
CHRISTIERN VENDELBOE, deltog 1369-1370 som Medlem af Kong
Vademars Råd i Fredsforhandlingerne med Hansestæderne og var ; da Høvedsmand på Skanderborghus, medbeseglede 1376, den af Kong Olufs udstedte håndfæstning, og året efter på Danerhoffet i Nyborg vedtagne Langfred. Deltog i Fredsmødet på Lindholm, og blev efter at ERIK af POMME REN var blevet Valgt til Konge i 1396 af Dronning MARGRETHE valgt til Landshøvedsmand og Rettere i Jylland og var da Ældste i Rigsrådet.
Han var død: 16 Juli 1401, da ELNÆ BUGGES DATTER, CHRISTIERNs VENDELBOE s Efterleverske med flere, anvordede Dronning Margrethe Gården Kattorp, som de tillige med Aalborg havde i Pant.
Gift med
ANE NR.29411823
Elnæ Buggesdatter
ELNÆ BUGGESDATTER (ELLEN- ELLINA) til vosborg og Støvringgård, hun solgte 1401 Lundholm m.m. til Dronning Margrethe. Gift med: CHRISTIERN VENDELBO, der 1399 var Marsk.
Det må fremgå tydeligt at Elnæs Moder kun kan være PALNE JONSEN JUULs Datter da hun gifter sig med sin Faders anden Hustrus Broder